Ydelseskatalog
Her finder du beskrivelser af ergoterapifaglige ydelser, skrevet af ergoterapeuter. Du kan bidrage i kommentarfeltet. Indsend en ydelsesbeskrivelse nederst på siden.
6. november 2013
Et gruppeforløb målrettet unge kontanthjælpsmodtagere med psykisk sårbarhed. Forløbet tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk tilgang og indeholder flere delelementer f.eks. aktivitetstræning, kognitiv træning og afdækning af sociale færdigheder.
6. november 2013
Når et familiemedlem bliver ramt af psykisk sygdom påvirker det oftest hele familien og mange pårørende er usikre på, hvordan de skal forholde sig og bedst støtter og hjælper den sindslidende.
5. november 2013
Angsthåndtering indeholder både individuelle og gruppeforløb. Der indgår undervisning i teori om fysiske og biologiske aspekter bag angsten, mindfulness, tegneterapi, afspænding samt praktiske øvelser i angsthåndtering.
Hvorfor et ydelseskatalog?
Ergoterapeutforeningen vil styrke de ergoterapifaglige ydelser til borgerne på både det offentlige og private arbejdsmarked. Med Ydelseskataloget vil vi sætte ord på vores fag, så alle kan se, hvordan ergoterapi kan gøre en forskel for borgere og patienter i alle aldre.
Ydelseskataloget er løbende i vækst og udvikling, nøjagtig som faget ergoterapi er det. Kataloget kommer ikke til at indeholde udtømmende beskrivelser af alle former for ergoterapeutisk praksis. Men det sammenfatter og oversætter ergoterapeutisk fagterminologi til praktiske ydelser. Og beskrivelserne laves, så både private og offentlige aftagere kan forstå dem.