Hjem > Tillidsrepræsentant > Modul 3 i TR-grunduddannelsen

Modul 3 i TR-grunduddannelsen

Få en introduktion til det sidste modul i TR-grunduddannelsen.
Læs her hvad Modul 3 handler om, hvem der kan deltage, hvornår kurset bliver holdt m.m.

Modul 3 - TR som strategisk interessevaretager

Sidste modul i TR-grunduddannelsen er et 2-dages internatkursus, med overnatning betalt af Etf.

Kursets indhold:

 

  • Rette budskab til rette modtager
  • Netværk og networking for at fremme en sag
  • Arbejdspladsen i det store perspektiv - under indflydelse af politiske beslutninger, lovgivning, økonomi
  • Den aktuelle politiske dagsorden
  • Brug af MED/SU-systemet som vej til indflydelse
  • Det målrettede, strategiske arbejde for at fremme en sag eller sætte dagsordenen med udgangspunkt i egen case
  • Møde med Etf-politikere: erfaringer med strategisk brug af netværk

Efter kurset vil du: 

  • Have viden om, hvordan national politik, lovgivning og økonomi har indflydelse på de lokale politiske og økonomiske rammer for arbejdspladsen
  • Kunne forstå betydningen af at sælge rette budskab til rette modtager, og kunne anvende den viden målrettet i forhold til at fremme din sag
  • Kunne anvende viden om MED/SU-systemet målrettet, som en vej til at  fremme din sag
  • Kunne etablere, udbygge og anvende dit netværk målrettet i forhold til at fremme din sag
  • Kunne foretage en interessentanalyse og anvende den målrettet i forhold at fremme din sag

Hvem kan deltage

Fortrinsret har nyvalgte:

  • TR
  • TR for flere faggrupper
  • TR-suppleant for flere faggrupper, hvis TR ikke er ergoterapeut

Forudsætninger for at kunne deltage
Du har gennemført Modul 1 og Modul 2 i TR-grunduddannelsen, men mangler Modul 3.

For dig med den tidligere TR-grunduddannelse

Er der ledige pladser, har du mulighed for at deltage på Modul 3, når du har gennemført den tidligere grunduddannelsen (introduktions- og basiskursus før 2012).

TR-suppleanter for flere faggrupper
Etf har delegeret forhandlings- og aftaleretten i forhold til forhandling af lokale aftaler om løn, arbejdstid og senioraftaler til TR-suppleanter for flere faggrupper, hvis TR ikke er en ergoterapeut.

Derfor giver Etf dem samme mulighed for at deltage på Etf's kurser, som TR har.

TR-suppleanter
Er du TR-suppleant med selvstændige TR-opgaver, kan du deltage på Etf's kurser. 

At have selvstændige opgaver forudsætter, at du og din TR har fordelt TR-opgaverne mellem jer. At du fungerer som "TR" i forhold til de opgaver, du har, uanset om TR er på arbejde.

På de fleste arbejdspladser varetager TR alle TR-opgaver. Men er TR fraværende i en længere periode fx. på barsel eller sygemeldt, indtræder du midlertidigt i TR-funktionen. Så kan du deltage på Etf's kurser.

Kursusdatoer og tilmelding

Kursusdatoer

Etf udbyder tre grunduddannelsesforløb om året: Forløb A, Forløb B og Forløb C.

Hvert forløb slutter med et Modul 3.

Se de aktuelle grunduddannelsesforløb og datoer for Modul 3 i oversigten til højre på siden. Der kan du også tilmelde dig.

Hvad er et internatkursus
Det betyder, at du opholder dig på kursusstedet fra kursustart på dag 1 til undervisningen slutter dag 2  incl. middag, socialt samvær og overnatning mellem første og anden dag.

Svar på tilmelding
Ca. 1 uge efter du har tilmeldt dig, kan du forvente at få svar fra Ergoterapeutforeningen om, hvorvidt du er optaget på kurset. 

Er kurset overtegnet, kommer du på en venteliste.

Prioritering
Først-til-mølle-princippet gælder ikke Modul 3.

Deltagere fra Modul 1 og 2 i et Forløb A, har fortrinsret til Modul 3 i det efterfølgende forløb - eksempelvis Forløb B, hvis de ikke har mulighed for at deltage på Modul 3 i Forløb A.

Det kan betyde, at TR fra et foregående forløb bliver prioriteret foran en TR, der gerne vil færdiggøre alle tre moduler i samme forløb.

Man er altså ikke er sikret en plads på Modul 3 i samme forløb, som man startede i. Etf prioriterer, at man bliver hurtigt færdigt med sin grunduddannelse.

Undervisere

Konsulenter fra Afd. Forhandling & Løn samt Afd. Fag & Politik i Etf.

Udgifter i forbindelse med kurset

Kurset er gratis for TR.

Etf dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport.

Husk at søge om tjenestefri inden kursusstart jf. TR-aftalen's bestemmelser om TR's deltagelse på TR-kurser.

Find Etf's retningslinjer om refusion af transport finder du til højre på siden.

Hvor bliver kurset holdt

Modul 3 bliver holdt i Middelfart:

HUSET
Hindsgavl Alle 2
5500 Middelfart
Tlf. 70 12 36 00 

Læs mere om kursusstedet

Program

Du kan finde programmet til Modul 3 her (PDF)

Har du spørgsmål vedrørende din tilmelding, skal du henvende dig til kursussekretær Lone Petersen
lp@etf.dk

53 36 49 36

Har du spørgsmål til kursets indhold, kontakt Merete Lauesen
ml@etf.dk

53 36 49 34

Sidst opdateret
27.09.2016