Hjem > Tillidsrepræsentant > Forhandling > Forhandling af lokal løn

Forhandling af lokal løn

Som TR forhandler du den bedst mulige løn for dine kolleger og dig selv. Både ved ansættelse og én gang årligt.
Her kan du finde svar på typiske spørgsmål i relation til forhandling af lokal løn samt links til aftaler og andre redskaber.

Hvornår skal der forhandles løn?

Ansatte i kommuner, regioner og staten har ret til, at der bliver forhandlet løn én gang årligt. 

Reglerne om lokal løndannelse finder du i: 

Lønnen skal forhandles i forbindelse med ansættelsen, og hvis der sker væsentlige stillingsændringer, er det også en anledning til at forhandle lønnen.

En lønforhandling er dog ikke en garanti for, at der for eksempel i forbindelse med den årlige lønforhandling kan blive aftalt nye tillæg.

Selv om ledelsen siger, at der ingen penge er at forhandle om, bør du holde fast i retten til den årlige lønforhandling. Der kan f.eks. være tilbageløbsmidler og effektiviseringsgevinster, der kan finansiere nye tillæg.

Forhandlings- og aftaleretten
Som TR i Etf har du retten til at forhandle og underskrive lokale aftaler om løn for de ergoterapeutkolleger, du repræsenterer. Det har den enkelte ergoterapeut ikke selv ret til. S
amme ret har TR-suppleanter for flere faggrupper, hvis TR ikke er ergoterapeut. 

Vær særlig opmærksom som TR for flere faggrupper

Du har forhandlings- og aftalekompetencen i forhold til de ergoterapeuter du repræsenterer. Men du har ikke pr. automatik forhandlings- og aftaleretten for de øvrige faggrupper i dit valggrundlag.

Få aftalt med den enkelte medlemsorganisation, hvilken kompetence du ønsker og kan få på vegne af deres medlemmer.  

Andre medlemsorganisationer delegerer ofte forhandlingskompetencen til TR på udvalgte områder, men sjældent - eller aldrig - aftalekompetencen. 

Underskriv derfor aldrig en aftale på vegne af en anden medlemsorganisation, med mindre du har fået aftalekompetencen. 

TR i kommuner og regioner

I kommuner og regioner er der ofte aftalt en række frister og procedurer for, hvornår de lokale forhandlinger skal holdes.

Er der ikke aftalt tidsfrister, f.eks. i den lokale procedureaftale, skal forhandlingen afholdes senest seks uger efter den ene part har begæret forhandling. Hvis ingen tager initiativ til en lønforhandling, bliver der ikke nogen forhandling.

Den lokale procedureaftale bliver indgået mellem den faglige organisation og henholdsvis kommunen eller regionen. 

Tager din arbejdsgiver ikke initiativ til en lønforhandling én gang årligt, anbefaler Etf, at du gør det. 

Hvad er din rolle ved nyansættelser?

Som TR forhandler og aftaler du lønnen på plads, når der skal ansættes en ny ergoterapeut på din arbejdsplads eller på en anden arbejdsplads i dit valggrundlag. Det gør du i tæt dialog med vedkommende, som skal ansættes. 

TR for flere faggrupper har ikke samme forhandlings- og aftalekompetence, som TR for kun ergoterapeuter.

Repræsenterer du flere faggrupper så læs mere om din forhandlings- og aftalekompetence under ”TR’s forhandlingskompetence” til højre på siden.

Læs mere om ”Hvilke stillinger kan du forhandle” nedenfor.

Lønnen på plads inden tiltrædelsen

Arbejdsgiver har pligt til at tilstræbe, at lønforholdene er aftalt inden tiltrædelsen.
Vær opmærksom på, at det er TR - og ikke den kommende nyansatte - der indgår endelig lønaftale med arbejdsgiver. 

Rådgivning af ansøger

Etf råder ergoterapeutansøgere til at kontakte TR på arbejdspladsen - før eller i forbindelse med tilbud om nyt job - for at høre, hvilket lønniveau, man kan forvente at opnå i forhold til kvalifikationer, opgaver og evt. om der er lokale aftaler eller forhåndsaftaler, som kan være relevante.

Inden ansættelsessamtalen bør du derfor tjekke, om der i stillingen er funktioner, der bør honoreres med lokalt forhandlede tillæg/løntrin eller forhåndsaftaler på området.

Ansøgeren skal selv kunne formulere og argumentere for sit lønkrav. F.eks. ved at henvise til sine kvalifikationer og erfaring, som har relevans for den nye stilling.

Orienter ansøger om, at du forhandler lønnen jf. ovenstående om forhandlingskompetencen men, at forhandlingen vil ske i tæt dialog med ansøger. Du bør stå til rådighed med råd og vejledning, og medvirke til at lønaftale så vidt muligt er på plads inden tiltrædelsen.

Læs mere om TR's rolle ved ansættelser

Lønaftale og ansættelsesbrev: To forskellige underskrifter

Du underskriver lønaftalen for en ergoterapeut. Du underskriver IKKE lønaftaler for andre faggrupper, medmindre du udtrykkeligt har fået aftalekompetencen fra den faglige organisation, vedkommende hører under.
Ansøger underskriver sit ansættelsesbrev.

Læs om ansættelsesbreve under "Ansættelse" 

Husk at sende en kopi af lønaftalen til
etf@etf.dk

Hvilke stillinger kan du forhandle?

Du kan forhandle og indgå lokale lønaftaler for ergoterapeuter, der er ansat på basisoverenskomsten, undtagen:

  • Nyansatte i nyoprettede, særlige stillinger – TR varetager den årlige lønforhandling
  • Nyansatte i atypiske stillinger
  • Nyansatte i forskerstillinger

Disse stillinger forhandler konsulenterne i Etf.

Du skal vurdere, om det er en almindelig basisstilling med et kendt og velbeskrevet indhold, eller om det er en særlig stilling/ny stillingstype. Vurderingen foretager du ud fra funktionsbeskrivelsen og stillingsopslag. 

Er du i tvivl, om der er tale om en særlig stilling, så kontakt Etf.

TR for flere faggrupper
Har du fået tildelt forhandlingsretten for andre faggrupper, skal du være opmærksom på, at lønaftalen skal godkendes og underskrives af den pågældende organisation.

Læs mere om ”TR’s forhandlingskompetence” til højre på siden.

Hvad får andre ansatte i løn?

Du kan finde oplysninger om, hvad andre kommunalt/regionalt ansatte får i løn i arbejdsgivernes officielle database om lønforhold i den kommunale/regionale sektor:

Se kommunernes og regionernes løndatakontor

Her finder du lønstatistikker, der blandt andet viser, hvor meget lokal løn udgør i gennemsnit for kommunalt/regionalt ansatte, herunder ergoterapeuter. Ergoterapeuter finder du under gruppen "syge- og sundhedspersonale, basis".

Hvad er tilbageløbsmidler?

Det store spørgsmål i enhver lønforhandling er, hvor mange penge der er til rådighed.

Selv om der ved overenskomstforhandlingerne ikke er aftalt en forlodsfinansiering - det vil sige ingen nye centralt afsatte penge at forhandle tillæg ud fra - har de offentlige arbejdsgivere pligt til at afsætte midler til lokal løndannelse via deres budgetter.

De såkaldte tilbageløbsmidler er til rådighed. Midlerne bliver til rådige:

  • Når én eller flere ergoterapeuter ikke længere får udbetalt tillæg
  • Når en erfaren ergoterapeut, der får en højere løn, erstattes af en mindre erfaren ergoterapeut, der får mindre i løn
  • Når der er vakancer - dvs. perioder, hvor en stilling er ubesat
  • Når tidligere udbetalte engangsbeløb ikke udbetales

Hvordan kan TR bruge tilbageløbsmidler?

Tilbageløbsmidler i kommuner og regioner

Du bør løbende holde regnskab med, hvor, hvordan og hvornår der opstår tilbageløbsmidler imellem lønforhandlingene. Tilbageløbsmidlerne bør indgå i forhandling om nye tillæg til kollegerne.

I har ikke krav på tilbageløbsmidler fra egen faggruppe, men det er Etf’s holdning, at midlerne så vidt muligt skal tilfalde ergoterapeuter igen.

Læs mere i bilaget ”Det lokale økonomiske råderum” i "Aftale om lokale løndannelse, 2015 - KL"

Læs mere i bilaget ”Det lokale økonomiske råderum” i "Aftale om lokale løndannelse, 2011 - DR"

Tilbageløbsmidler i staten

Der er ikke aftalt en ordning om tilbageløbsmidler på statens område, som det er tilfældet på det kommunale og regionale område.

Der er aftalt nogle hensigtserklæringer om, hvordan systemet skal fungere. Det er den enkelte institutions ansvar at sørge for, at der er taget højde for midler til lokal løndannelse i budgetterne.

Læs mere i "Cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer i staten"

Hvad er forhåndsaftaler?

Aftalen om Lokal løndannelse giver mulighed for, at man lokalt kan indgå forhåndsaftaler, hvor det aftales, hvilke tillæg eller hvilke løntrin, der skal gives nu og i fremtiden til bestemte stillinger, faggrupper, opgaver eller for bestemte erfaringer/kompetencer.

Som f.eks. aflønning af midlertidigt fungerende kliniske undervisere, visitatorstillinger, honorering af specifik erfaring, relevante uddannelser mv.

Forhåndsaftaler kan bidrage til, at det bliver mere gennemskueligt, hvad der gives løn for på den enkelte arbejdsplads. Det sparer tid til lønforhandlinger, da en væsentlig del af de lokale tillæg kan være aftalt i en forhåndsaftale.

Etf har for eksempel udarbejdet en skabelon som forslag til en forhåndsaftale vedrørende honorering af midlertidigt fungerende kliniske undervisere i kommuner. Find den på

Hvor det giver mening, forhandler Etf gerne forhåndsaftaler sammen med andre organisationer.

Mere i løn for arbejde med hverdagsrehabilitering?

Det er primært i kommunerne, man arbejder med hverdagsrehabilitering i forhold til borgerne.

Hvornår bør det udløse mere i løn?

Etf råder til, at I skelner mellem:

  • Om I arbejder med hverdagsrehabilitering som konsulenter i en opstarts- eller udviklingsfase, eller
  • Om I selv er udøvende, og det dermed er en ordinær driftsopgave.

Men der kan  være en række gråzoner. Ergoterapeuter bør aflønnes med en højere løn, end hvad der er aftalt i overenskomsten, når der er tale om:

  • Projekter
  • Undervisning af egen og andre faggrupper, f.eks. sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter samt borgere
  • Udvikling, rådgivning eller opgradering af andre faggrupper, når løsning af opgaver inden for hverdagsrehabilitering medfører besparelser eller bedre udnyttelse af ressourcerne i f.eks. hjemmeplejen
  • Konsulentrolle for andre faggrupper, typisk inden for hjemmeplejen
  • Garant for at rehabilitering lykkes via andre, der udfører det i det daglige
  • Ansvar for at implementere hverdagsrehabilitering, som ligger hos få personer
  • Ansættelse i en stabsfunktion eller en udviklingsstilling, som måske bør aflønnes som en særlig stilling

Disse opgaver stiller krav til ergoterapeuter bl.a. i forhold til formidling, pædagogik, kommunikation og konflikthåndtering. Etf mener, at det bør honoreres ud over den overenskomstmæssige løn.

TR-suppleant for flere faggrupper

Er du TR-suppleant for flere faggrupper

Er din TR fra en anden faggruppe, f.eks. fysioterapeuterne, har du forhandlings- og aftaleretten for ergoterapeuterne.

Er din TR er ergoterapeut, har du forhandlings- og aftaleretten, hvis TR er fraværende i længere tid, f.eks. på grund af sygdom, barsel eller ferie. I den periode er du midlertidigt fungerende TR og har samme pligter, opgaver og vilkår, som sådan.

Er din TR (ergoterapeut) kortvarigt fraværende, har du som udgangspunkt ikke forhandlings- og aftaleretten, medmindre der skal  ansættes en ny ergoterapeut, hvor lønnen skal forhandles på plads i TR’s fravær. Så kan du blive nødt til at springe til med kort varsel og forhandle lønnen på plads.

Du er velkommen til at kontakte en af Etf’s forhandlingskonsulenter for rådgivning og sparring. 

Om forhandlinger

Her finder du viden og råd om forhandlinger - før, under og efter - samt links til aftaler, vejledninger mm.

Hvordan kan du forberede dig på lønforhandlinger?

En grundig forberedelse er vigtig. Her er nogle tips:

  • Forbered løbende ledelsen på, hvilke forslag og argumenter, de vil møde i forhandlingen. Det øger forhandlingsviljen, at ledelsen ved, hvordan det går med jeres opgaver, at I synliggør de ergoterapeutiske ydelser og de gode eksempler fra dagligdagen
  • Forbered argumenterne grundigt. Et godt argument vil ofte handle om bedre ressourceudnyttelse, kvalitetsforbedring, nye opgaver, udvikling af arbejdsmetoder, deltagelse i projektarbejde, medvirken til besparelser mm.
  • Indhent lønoplysninger på de kolleger, du forhandler for. Arbejdsgiver har pligt til at udlevere disse oplysninger til dig som tillidsrepræsentant
  • Find lønaftaler og referater fra den foregående lønforhandling, så du kan følge op på, hvad der er aftalt
  • Orienter jer om lønpolitik, målsætninger og virksomhedsplaner. Hvor er ledelsens fokus og hvordan hænger det sammen med de opgaver, som ergoterapeuter løser?
  • Skaf et overblik over det økonomiske råderum. Hvor meget er der at forhandle tillæg for?
  • Lav en lønstrategi, som også kan bruges ved de næste års lønforhandlinger, når I udarbejder lønforslag, og når I skal prioritere.
  • Lav et kort skriftligt forhandlingsoplæg til ledelsen: Hvad ønsker I at forhandle, og med hvilken begrundelse
  • Få forhandlingsmandat fra kollegerne, så du som tillidsrepræsentant er klar over, hvilke prioriteringer og rammer, du har at forhandle inden for

 

Brug af lønstatistik

Når du skal forhandle løn på din arbejdsplads, kan du som led i din egen forberedelse finde nyttige oplysninger om lønniveau for en lang række faggrupper, der er ansat i kommuner og regioner. Det gør du ved at gå ind på krl´s hjemmeside, som du finder link til længere nede i teksten.

Du kan f.eks finde frem til, hvor meget der udbetales i lokale tillæg til ergoterapeuter i hver enkelt kommune og region og sammenholde det med niveauet for lokale tillæg på landsplan. På den måde kan du få en tydelig pejling på, om I som samlet faggruppe i din kommune eller region ligger over eller under dette gennemsnit. Du kan ligeledes se, hvor mange ergoterapeuter, der er ansat i din kommune/region, om der er indgået aftaler om aflønning på de øverste trin i OK´en mv.

Du finder ergoterapeuter under gruppen "syge- og sundhedspersonale basis".

Der er udgivet en vejledning om brug af denne lønstatistik, som kan downloades i pdf-format.  Du får blandt andet viden om:

  • Hvilke oplysninger finder du i den Kommunale lønstatistik?
  • Hvad skal du være opmærksom på?
  • Hvordan danner du den statistik, du ønsker?
  • Hvordan kan du arbejde videre med lønstatistikkerne?
  • Beskrivelse af lønbegreberne og en god ordliste!

Ergoterapeutforeningen opfordrer til, at du bruger lønstatistikken som hjælp til - og kvalificering af dine forhandlingsforberedelser.

Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger, KL

Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger, DR

BEMÆRK: Fremgangsmåden som beskrives i vejledningen er den samme for det regionale område.

Du er som altid velkommen til at kontakte en forhandlingskonsulent for sparring.

Linkt til KRL www.krl.dk/statistik/kommuneloenstat/

Link til vejledningen ”Brug statistikken!” (PDF)

Tips til brug under forhandlingerne

  • Forhandl sammen med din tillidsrepræsentant-suppleant eller tillidsrepræsentant fra en anden faggruppe, hvis det giver mening
  • Ønsker du en hotline til en af Etf’s forhandlingskonsulenter, så kontakt Etf i god tid inden
  • Tag noter undervejs
  • Bed om at få taget referat fra forhandlingen
  • Brug muligheden for at holde pauser. Det er ofte i pauserne, at forhandlingsparterne rykker sig, fordi man kan overveje nye muligheder og tilbud, foretage udregninger, ændre strategi og evt. justere sit mandat. Ved pauser af længere varighed vil der være mulighed for at ”sove på det” og genoptage forhandlingen senere
  • Lyt - også til det, der bliver sagt mellem linjerne
  • Opsummer et par gange undervejs, hvad I er enige om og endnu ikke enige om

Opsummer til sidst, hvem der gør hvad med hensyn til referat og aftaler, og hvordan der meldes ud om resultatet

Hvordan afslutter vi forhandlingerne?

  • Nærlæs aftalen, inden du underskriver den: Indeholder den det, I har aftalt? Aftalen er først gældende, når begge parter har underskrevet. Husk, at du ikke har pligt til at underskrive en lønaftale, hvor du ikke er enig i indholdet
  • Som TR bør du give en generel tilbagemelding om forhandlingsresultatet sammen med lederen. Lederen bør være klar til at uddybe over for den enkelte medarbejder, hvis der ikke kunne opnås enighed om tillæg til en eller flere personer
  • Evaluer gerne forløbet med både din forhandlingspart, med kollegaerne, og også gerne med ledelsen, hvis det er muligt
  • Vær konstruktiv i evalueringen. Hvad vil I gerne gøre mere af næste gang?, hvad vil I evt. gøre mindre af?, hvad har du/I lært af denne forhandling, som I kan bruge næste gang?
  • Check, at aftalen bliver effektueret: Får kollegerne udbetalt det, der er aftalt?
  • Send en kopi af aftalen til Etf

Læs mere om den gode forhandling:

I kommunerne i bilag 4 i ”Aftale om lokal løndannelse”

I regioner i bilag 5 i ”Aftale om lokal løndannelse”

I staten, i bilag 1, Fælles erklæring om nye lønsystemer, i Cirkulære om rammeaftale om  nye lønsystemer

Hvad gør jeg, hvis vi ikke kan blive enige?

Kan I ikke blive enige, er der mulighed for at skrive et uenighedsreferat. Det vil være grundlaget for at bringe tvisten (dvs. uenigheden) videre i forhandlingssystemet. For at føre sagen videre skal det ske inden for nogle frister. Derfor er det vigtigt, at du sender uenighedsreferatet ind til Etf, når det er underskrevet.

Du skal altid kontakte en forhandlingskonsulent og drøfte situationen, før du laver et uenighedsreferat.

Du bør få det skrevet ind i referatet, hvis:

  • Ledelsen og du ikke kan nå til enighed om, hvilke midler der bør være til rådighed
  • Ledelsen på din arbejdsplads ikke vil anerkende, at der indgår tilbageløbsmidler i den sum, I forhandler om, og du kan påvise, hvor tilbageløbsmidlerne stammer fra

Det skal også altid fremgå af referatet, at Ergoterapeutforeningen tager forbehold for at videreføre sagen.

Tillidsrepræsentant i en kommune eller region

Læs mere om løsning af lokale interessetvister i bilag 2 til ”Aftale om lokal løndannelse”

Tillidsrepræsentant i Staten

Læs mere om uenighed i § 13 i ”Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer”

Er du TR i en kommune eller region, og har brug for rådgivning og sparring, kan du kontakte en af forhandlingskonsulenterne i Etf
etf@etf.dk
88 82 62 70 og tryk 1

Er du TR på statens område og har brug for rådgivning og sparring, kan du kontakte Natasha Engstrøm Zibrandtsen
neh@etf.dk
53 36 49 92

 

Sidst opdateret
12.05.2021