Hjem > Stærk faglighed: Rikke Uldum Abrahamsen (Region Øst)

Stærk faglighed: Rikke Uldum Abrahamsen (Region Øst)

Interview med regionsformand i Øst, Rikke Uldum Abrahamsen om aktuelle udfordringer i det danske sundhedsvæsen og ergoterapeuter som en del af løsningen

Hvad er det for en udfordring, vi som ergoterapeuter og som sundhedsvæsen står overfor lige nu?

Vores sundhedsvæsen er under pres. Der mangler hænder, og udsigten til at der kommer flere er lang. Den demografiske udvikling betyder kun, at der kommer flere ældre men smalle ungdomsårgange, hvorfra der skal rekrutteres sundhedsfaglige medarbejdere.

Selvom der er kommet en økonomisk vinter-pakke til regionerne, løser det ikke rekrutteringsproblemet og det kalder på nye løsninger. Dagsordenen med de manglende hænder fylder utrolig meget i medierne, hos patientforeninger, organisationer og fag- og professionsforeningen som Ergoterapeutforeningen. Vi repræsenterer jo de medlemmer, som hver dag går på arbejde i den organisering, som er presset. Og det betyder noget for opgaveløsningen.

Hvordan oplever du, at medlemmerne bliver udfordret på deres faglighed?

Jeg hører dagligt fra medlemmer, TR’er og ledere om udfordringer med at få dækket vagtplaner, tilrettelagt arbejdet og ændring af opgaver, der følger med det øgede pres og mangel på det traditionelle plejepersonale. Medlemmerne føler sig pressede på deres kernefaglighed, når de bliver sat til at løse rene plejeopgaver, hvor der ikke er tid til at se på opgaven med ergoterapeutisk tilgang eller i det hele taget vurdere, hvad patienten eller borgeren har behov for af enten pleje eller ergoterapi. De bliver pressede af, at der på deres arbejdsplads ikke er gennemført en ændring i det tværfaglige samarbejde, som giver plads til at det er det rette kompetencer, der løser de rette opgaver.

Skal ergoterapeuter løse andre eller nye opgaver? Og hvordan gør de det fagligt bedst?

Dels er der hensynet til, at borgeren og patienten får den pleje eller rehabilitering, som de har behov for - enten til at bevare deres funktionsevne eller blive mere selvhjulpne i hverdagen, og dels er der hensynet til - og respekten for - medarbejdernes faglighed. En ergoterapeut går hver dag på arbejde for at sætte sin faglighed på spil og ikke for at løse andre faggruppers opgaver uden ergoterapeutisk tilgang. Vi vil gerne være en del af løsningen, men vi ønsker at udøve ergoterapi, der hvor det giver mening, at en ergoterapeut udfører arbejdet, og der hvor der er et rehabiliteringspotentiale for en borger. Derfor ønsker vi, at der i højere grad kommer fokus på muligheder for et rehabiliterende sigte frem for passiv pleje.

Hvordan ser du ergoterapeuter som en del af løsningen i det pressede sundhedsvæsen?
Jeg mener, at situationen kalder på omorganisering på de enkelte arbejdspladser, og at man får øjnene op for gevinsterne ved den gode rehabilitering, hvor ergoterapeuter er den helt centrale faggruppe. Både i vurderingen af den enkeltes rehabiliteringsbehov -og potentiale og i supervisionen af andre faggrupper. Der er meget gevinst at hente i det tværfaglige samarbejde, men det siger jo også sig selv at jo bedre forebyggelse, der sker ude i kommunerne, så borgerne forbliver selvhjulpne jo mindre pleje, der skal til. Vi har da også gode eksempler på, hvor organiseringen af opgaverne netop er lykkedes med både respekt for faglighed og til gavn for borgerne. Men der har ledelsen også tvunget sig selv til at tænke i nye løsninger og fundet gode veje sammen med medarbejderne, og hvor man fx lader ergoterapi indgå i morgenpleje med ADL-træning.

Hvordan arbejder du med at støtte medlemmerne gennem dit politiske arbejde?

Som regionsformand og politiker i Etf er det min opgave at arbejde med de dagsordner, som dels samfundet og dels medlemmerne sætter. Derfor er dette område også et særligt fokusområde for mig og Regionsbestyrelsens arbejde. Lige nu fylder det rigtig meget. Jeg er i daglig dialog med TR’er, ledere og arbejder også med at komme ud og tale der, hvor organiseringen af arbejdet foregår. Altså at vi mødes med ledelser og direktioner og går i dialog om, hvordan ergoterapeuter kan indgå i nye opgaver uden hverken at skulle substituere andre faggrupper eller give køb på egen faglighed.

Vi er en del af løsningen i den nødvendige omorganisering af opgaverne, men der skal ledelsesvilje til og vi skal op på den helt store klinge med budskaberne. Og så skal vi stå sammen om den fælles opgave som fagprofessionelle, nemlig at tale vores kompetencer inden for det forebyggende og rehabiliterende arbejde op. 

Kontakt din regionsformand

Rikke Uldum Abrahamsen
rua@etf.dk