Stærk faglighed: Anna-Marie Lausten (Region Syd)

Hvad er det for en udfordring, vi som ergoterapeuter og som sundhedsvæsen står overfor lige nu?

Vi står ikke overfor, men midt i en kæmpeudfordring. Med en demografi, hvor der bliver stadig flere ældre og færre erhvervsaktive. Et sundhedsvæsen og en kommunal sektor, som er udsultet efter i årevis at have været underlagt store besparelser og effektiviseringskrav. 

Nu er der problemer med at rekruttere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. På den lidt længere bane får vi stor mangel på arbejdskraft, og der bliver kamp om de små ungdomsuddannelser.

Hvordan oplever du som RF i Region Syd, at medlemmerne bliver udfordret på deres faglighed?

Jeg oplever flere forskellige udfordringer:

• Der er store krav om hele tiden at arbejde hurtigere og mere effektivt. Det bliver nogle gange ’hovedløse’ krav. Derfor bliver det så vigtigt, at vi hele tiden fokuserer på at sikre kvaliteten i det arbejde, vi udfører. At det er gennem kvaliteten, vi sikrer, at vores indsats skaber værdi for borger og for samfund; at træningen lykkes, at hjælpemiddelformidlingen bliver bæredygtig, at udskrivelser lykkes og genindlæggelser undgås osv.
   
• Vanskeligheder ved at rekruttere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter påvirker også vores arbejde. På nogle arbejdspladser bliver man ædt op af at give en hånd med i pressede situationer. Det har vi bl.a. oplevet på enkelte afdelinger i Psykiatrien, hvor ergoterapeuter er blevet brugt så meget til ’brandslukning’, at det har skabt et stort krydspres og har betydet, at ergoterapeutiske opgaver, f.eks. vigtige vurderinger for den videre behandling, genoptræningsplaner og arbejde med at nedbringe tvang er blevet nedprioriteret. Det er selvfølgelig ikke i orden, og vi er i dialog med Sygehusledelsen i Psykiatrien om det. Sygehusledelsen arbejder med at finde løsninger, fordi de selvfølgelig ønsker, at ergoterapeuter løser ergoterapeutiske opgaver.

Et andet eksempel er arbejdspladser, hvor man har besluttet at ansætte ergoterapeuter, men hvor ergoterapeuten får at vide, at hun skal løse de samme opgaver og på samme måde, som sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter. Det er altså arbejdspladser, der ikke har forstået, at tværfaglighed kræver ledelsesmæssigt fokus og kræver, at arbejdet organiseres, så alle faggrupper kan bidrage optimalt med deres respektive kernefagligheder. Når vi møder de eksempler, sparrer vi med medlemmer og eventuelle TR, og løser det ikke problemerne, tager vi selvfølgelig kontakt til ledelserne.

Skal ergoterapeuter løse andre eller nye opgaver? Og hvordan gør de det fagligt bedst?

Ja, selvfølgelig skal ergoterapeuter løse både nye og andre opgaver. Sådan har det altid været og skal fortsat være. Som fagprofession skal vi fortælle omverdenen, hvor vores faglighed kan gøre en forskel, og hvor og hvordan vi også burde arbejde. Der er et stort potentiale i at bruge flere ergoterapeuter mange steder i det danske samfund. Det skal vi fortælle om og fortælle hvorfor, det vil være bæredygtigt både for borgere, patienter, pårørende, tværfaglige kolleger og samfund.

Vi kan ikke løse andre faggruppers rekrutteringsproblemer. Og vi skal aldrig arbejde som substitut for andre faggrupper. Vi skal altid arbejde som gode ergoterapeuter med afsæt i vores kernefaglige kompetencer.

Vi har derfor en stor opgave i at udfordre den måde, man tænker på og organiserer arbejdet på. Vi skal udfordre begrebet ’plejeopgaver’. I virkeligheden er der jo tale om opgaver, som man har tradition for at organisere, så de kan løses med pleje. Vi skal i stedet opfordre til, at arbejdet organiseres mere rehabiliterende, mere forebyggende og mere tværfagligt, og der faktisk tages udgangspunkt i den enkelte borger og patient. Hvilke behov har den pågældende, og hvilke fagligheder kan løse det? Et eksempel er, at man både i kommuner og på sygehus har tradition for, at borgere og patienter skal have ’morgenpleje’. Nogle borgere og patienter vil have større glæde af ADL-træning. Der er stort potentiale i at arbejde med træning i hverdagens aktiviteter. Vi skal huske, at vi ikke kan eller skal overtage opgaver 1:1. En rehabiliterende indsats er altid en investering, der kræver et større tidsforbrug i starten og et mindre sidenhen.

Uanset hvad vi arbejder med, skal vi altid huske at gøre det med afsæt i vores kernefaglighed. Og vi skal være fagligt transparente, altså skal huske at fortælle, hvad vi gør og hvorfor. Det skal både ledelse, borgere og patienter, pårørende og kolleger vide. Derfor er det ergoterapeutiske sprog så vigtigt, både fagsprog og den narrative fortælling.

Der er ikke rigtig og forkert ergoterapi, men der er mange måder at være ergoterapeut på.

Hvordan ser du ergoterapeuter som en del af løsningen i den pressede sundhedssektor?

Vi skal naturligvis være en del af løsningen, når borgere og patienter har behov, som kan afhjælpes med ergoterapi.

Det betyder, at vores arbejde altid skal tage udgangspunkt i den enkelte borger og patient. Fordi borgere og patienter er forskellige og har forskellige behov, bliver den ergoterapeutiske indsats også forskellig. Jeg ser dog et særligt potentiale i at arbejde mere med:

• Træning i hverdagens aktiviteter, både i kommuner og på sygehuse. Når borgere og patienter har et træningspotentiale, og tidligere har måttet nøjes med pleje.
   
• Overgange. Ved indlæggelse og udskrivelse på sygehus samt ved nyt og væsentlig ændret behov for hjælp i kommunerne, herunder også indflytning på plejehjem eller botilbud.

Vi skal være klar til at indgå i tættere tværfagligt samarbejde og tættere på bla. plejepersonale. Vi skal have et mind-set, hvor vi også ’virker gennem andre’, så vi i højere grad f.eks kan understøtte indsatser i hjemmepleje mv.

Vi skal også arbejde for at udbrede øget brug af velfærdsteknologi, som er med til at gøre borgere og patienter mere selvhjulpne og selvstændige.

Hvordan arbejder du konkret med støtte medlemmerne gennem dit politiske arbejde?

I Region Syd arbejder vi med, at vores faglige arrangementer både skal understøtte vores kernefaglige kompetencer og understøtte det ergoterapiske fagsprog og narrative fortællinger. Så alle ergoterapeuter er fagligt opdaterede og altid kan fortælle leder, kolleger, borgere/ patienter og pårørende, hvad vi laver og hvilken værdi, det skaber.

På generalforsamlingen i april 2021 var der omfattende debat af, hvordan vi arbejder med pres på faglighed, opgaveflytning eller nye opgaver. Den debat gjorde, at vi på Ergoterapiens Dag 27. oktober valgte at holde et virtuelt arrangement, som skal satte lys på nogle af de gode erfaringer, ergoterapeuter har med flytning af opgaver og nye opgaver. Det var meget inspirerende og ikke sidste gang, vi holder den type arrangement.

Som regionsformand er jeg i dialog med mange medlemmer, tillidsrepræsentanter, ledere for ergoterapeuter samt chefer og direktioner i kommuner og region om, hvordan ergoterapeuter med brug af kernefaglighed kan indgå i nye opgaver eller overtage opgaver. For at inspirere andre deler jeg ofte budskaber og pointer på sociale medier og i direkte-mails til medlemmer.

Vi fortsætter og udvikler selvfølgelig det arbejde, vi allerede har i gang.

Kontakt din regionsformand

Anna-Marie Laustsen
aml@etf.dk
5336 4981