Hjem > Spørgsmål og svar om coronavirus

Spørgsmål og svar om coronavirus

Her på siden har vi samlet spørgsmål, svar og retningslinjer omkring corona og din arbejdsplads. Vi opdaterer hele tiden informationerne i takt med, at vi får mere eller ny viden fra dig som medlem og myndighederne.

Er du lønmodtager? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Som offentligt ansat lønmodtager skal du orientere dig i arbejdspladsens retningslinjer. Hvis din arbejdsplads ikke har retningslinjer, kan du – evt. sammen med din TR eller AMR – efterspørge retningslinjer. Er du privatansat, skal du være opmærksom på, at der kan gælde andre regler og vilkår. Se længere nede på denne side.

Får jeg løn, hvis jeg bliver sendt hjem?

Hvis din arbejdsgiver beder dig om at arbejde hjemme eller prioriterer opgaveløsningen på en måde, der ikke udfylder din arbejdsdag, skal du i udgangspunktet modtage din løn alligevel, da det er arbejdsgiverens opgave og pligt at gøre brug af din arbejdskraft. Er du hjemsendt med fuld løn, skal du naturligvis stå til rådighed i din normale arbejdstid.

Hvis du ikke har mulighed for at stå til rådighed, kan du muligvis aftale med din arbejdsgiver, at du afspadserer eller holder ferie.

Løn til medarbejdere i risikogruppen

Forhandlingsfællesskabet har indgået aftaler med KL, Danske Regioner (RLTN) og Staten, som giver ret til løn til medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko og som er omfattet af retten til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens §§ 58b og c.

 

 

Aftalerne har virkning fra 20. maj til og med den 31. august 2020.

Der er et lavt smittetryk i Danmark. I lyset af dette, er der ved indgåelse af aftalerne en fælles forståelse mellem aftaleparterne, at det er en fælles målsætning at medarbejdere i øget risiko i videst mulige omfang kommer tilbage på arbejde.

Aftalerne er identiske, og du finder aftalerne her:

Hjemmearbejdsplads

Arbejdstilsynet (AT) har forholdt sig til, om reglerne med krav til hjemmearbejdspladser også gælder under de aktuelle omstændigheder, hvor mange arbejder hjemme på grund af corona. 

AT skriver, at formålet med reglerne bl.a. er at undgå skader og gener, og reglerne med krav til hjemmearbejdspladser gælder fortsat. Men i den helt aktuelle situation, som forventes at vare i en begrænset periode, opfordrer AT til, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer alle arbejder sammen om at finde gode midlertidige løsninger.

AT giver som eksempel, at eventuelle gener ved almindeligt kontorarbejde ved borde og på stole, der ikke er beregnede til kontorarbejde, mindskes ved, at man sørger for at skifte mellem forskellige stole eller borde. Det hjælper også at holde pauser i arbejdet og få bevæget sig i løbet af dagen.

Læs AT’s meddelelse her.

Hvordan forholder jeg mig til ændringer i mine arbejdsopgaver?

Det kommunale område

Fælleserklæringen på det kommunale område udløber 31. maj, men der er indgået en aftale, som beskriver perioden indtil 31. august.

Den nye aftale betyder, at medarbejdere, der er anvist til andre opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, kan fortsætte med dette senest til og med 14. juni.

Det vil sige, kommunerne har fået en overgangsperiode til at normalisere opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse.

De lokale aftaler, som allerede er indgået med afsæt i Fælleserklæringen, udløber også sammen med fælleserklæringen, men det kan lokalt aftales, at de forlænges. Der kan også indgås nye lokale aftaler, hvis der opstår behov i forbindelse med COVID19, men eventuelle nye lokale aftaler skal indeholde en ophørsdato, og skal udløbe senest 31. august 2020.

De hidtidige principper om, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver udenfor et andet overenskomstområde, gælder stadig. Du flytter fx. ikke til FOA's overenskomst, hvis du løser plejeopgaver.

Det forudsættes, at den enkelte ergoterapeuts deltagelse i en given ordning under en videreført eller ny aftale er frivillig.

  • Du kan læse den nye aftale her

Her kan du læse mere om den tidligere aftale 

På det kommunale område gælder fælleserklæringen indtil 31.5.2020.

  • Du finder fælleserklæringen fra kommunerne her

Erklæringen din arbejdsgiver mulighed for at ændre prioriteringen af hvilke opgaver, du skal løse, og en øget fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen.  Du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver udenfor et andet overenskomstområde. Du flytter fx. ikke til FOA's overenskomst, hvis du løser plejeopgaver. 

Hvis der sker ændringer i prioritering af arbejdsopgaver m.v., er det ledelsen, du skal i dialog med. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation) skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Som ergoterapeut skal du ikke påtage dig nye opgaver på eget initiativ, men afvente at de bliver pålagt af en leder, og at du har fået den nødvendige instruktion og oplæring.

Det regionale område

På det regionale område er det oprindelige forståelsespapir, som blev indgået i marts, og som gav mulighed for fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelse og arbejdstilrettelæggelse indenfor gældende overenskomster, ikke længere gældende.

Det betyder, at man i forhold til planlægning af tilstedeværelse af medarbejdere vender tilbage til almindelige planlægningsperioder og fremmødeplaner - efter gældende overenskomster og aftaler - og dermed vender tilbage til de normale omstændigheder.

  • Du finder aftalen fra regionerne her

Vi har oplevet eksempler på ergoterapeuter og fysioterapeuter stadig løser de plejeopgaver, forståelsespapiret gav mulighed for. Derfor har Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioteraeputer og FOA har sendt et brev til formanden for Danske Regioner, Stefanie Lose m.fl for at gøre opmærksom på problemstillingen og vi har opfordret til, at ergo- og fysioterapeuternes kernekompetencer igen kommer i spil, så vi kan  sikre den bedst mulige genoptræning, og samtidig sikre, at plejeopgaverne bliver løst af de personalegrupper, som er uddannet til at løse dem.

  • Du finder brevet fra Ergoterapeutforenigen, Danske Fysioterapeuter og FOA her

Stefanie Lose og Ulla Astman har svaret, at de er helt enige i, at de sædvanlige opgaver genoptages, og at det er naturligt, at alle faggrupper vender tilbage til deres kerneopgaver. 

  • Du finder svarret fra Stefanie Lose m.fl. her

 

Hvad sker der for mig, der arbejder i vagter?

Arbejdstidsaftalen beror på dialog mellem arbejdsgiver og medarbejdere, hvor vagtplan drøftes med den ansatte. 

Når det sker ændringer, skal det foregå efter drøftelse med den ansatte, og det betyder, at der skal tages rimelige hensyn til den ansattes forhold i det omfang, det er muligt.

Orientering om ændringer i den planlagte tjeneste skal foregå i arbejdstiden. På det kommunale område kan arbejdsgiver omlægge tjenesten med et varsel på 4 døgn uden honorering og på det regionale område med et varsel på 1 døgn uden honorering. Sker varslet senere følges bestemmelserne i arbejdstidsaftalerne.

Læs mere her:

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over ændringer i din vagtplan, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

 

Jeg er selvtilrettelæggende ergoterapeut – hvordan skal jeg forholde mig?

I denne situation, som efterspørger en øget fleksibilitet, kan du komme til at opleve, at graden af din selvtilrettelæggelse mindske, da der kan være situationer og arbejdsopgaver, møder mm. der gør det nødvendigt, at alle terapeuter eller grupper af ansatte skal være til stede på samme tid, eller tider, der kan være fastlagt af andre.

Lægges opgaver udenfor tidsrummet mandag til fredag i dagtimerne, skal der lokalt aftales en honorering herfor med arbejdsgiver. Etf er opmærksom på, at tidspres kan medføre, at man ikke kan nå at aftale en honorering, inden arbejdet påbegyndes.

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over arbejdsgiverbestemte ændringer i din arbejdstid, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

Etf har med flere kommuner indgået særlige rammeaftaler, som håndterer vilkår for selvtilrettelæggende.

  • Læs mere om arbejdstid for selvtilrettelæggere her

Kan jeg blive varslet til at afspadsere, når jeg er sendt hjem?

Som udgangspunkt er du hjemsendt med fuld løn.

Arbejdsgiver kan dog varsle brug af optjent afspadsering inden for gældende aftaler/særlove på det private område.

Vi opfordrer til at afspadsering afholdes efter dialog mellem nærmeste leder og den enkelte medarbejder.

Det er udgangspunktet, at du ikke kan pålægges af afholde afspadsering, således af det resulterer i, at du skylder timer. Hvis du varsles til at afspadsere, skal du i perioden ikke stå til rådighed for arbejdspladsen.

Tjek varslingsregler i arbejdstidsaftalerne på det offentlige område her:

Kan jeg blive fyret fra mit arbejde, hvis der ikke er opgaver som følge af coronavirus?

Coronavirus påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på varer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang eventuelt skulle følges.

Som privatansat skal du være opmærksom på, at der vedtaget en hjælpepakke omkring COVID-19, som eventuelt kan omfatte din arbejdsplads.

  • Du finder ”Aftalen om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked” her
  • Du finder ”Politisk aftale om selvstændige, freelancere mv.” her

Udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19

Folketinget vedtog den 2. april 2020 Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med Covid-19.

  • Du finder loven her  

Loven giver hjemmel til, at ferie, som ikke kan afholdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med Covid-19.

Udskydelsen kan enten ske ved aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg. Eventuelt økonomiske tab for lønmodtageren som følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.

Loven skal ses i lyset af, at de gældende regler ikke sædvanligvis giver mulighed for, at en arbejdsgiver kan udskyde ferien, hvis ferien ikke kan placeres inden ferieårets udløb (aktuelt inden 30. april 2020). De gældende regler giver desuden heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie ud over 4 uger til en efterfølgende afholdelsesperiode.

Loven er midlertidig og gælder kun ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Sommerferie 2020

Rettigheder og pligter i forbindelse med sommerferie i områder som myndighederne fraråder rejser til.

Sommeren står for døren, og mange har i år udskudt beslutningen om, hvor ferien skal gå hen til sidste øjeblik, i håb om, at Corona-epidemien er aftaget, og det igen er muligt at rejse på ferie til sin favoritdestination i fx. Italien eller Grækenland.

Men myndighedernes rejsevejledninger og anbefalinger sætter nogle begrænsninger, som man bliver nødt til at forholde sig til, inden man endeligt beslutter sit valg af feriedestination.

Du finder nedenfor svar på de mest gængse spørgsmål i forhold til ferierejser i udlandet denne sommer.

Hvad sker der, hvis jeg rejser til et land, som Udenrigsministeriet p.t. fraråder unødvendige rejser til?

På nuværende tidspunkt fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser til en lang række lande, og vi anbefaler, at du følger disse vejledninger og anbefalinger fra myndighederne.

Hvis du alligevel vælger at rejse til et af disse lande, anbefaler Sundhedsmyndighederne, at du holder dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst for at forhindre eventuel smitte, og du kan derfor risikere, at din arbejdsgiver hjemsender dig uden løn i 14 dage efter udlandsrejsen. Du kan desuden i værste fald risikere, at det får ansættelsesretlige konsekvenser, hvis du ikke kan udføre dit arbejde, da det kan betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Vi anbefaler derfor, at du orienterer din arbejdsgiver om den planlagte rejse hurtigst muligt og finder ud af, hvilke konsekvenser rejsen kan få for dig, herunder om du vil blive hjemsendt i en periode efter rejsen, samt om det er muligt, at du kan arbejde hjemmefra i hjemsendelsesperioden. Hvis der er mulighed for hjemmearbejde, har du naturligvis ret til fuld løn også i denne periode.   

Har jeg pligt til at fortælle arbejdsgiver, hvor jeg rejser hen?

Vi anbefaler, at du fortæller din arbejdsgiver, hvis du planlægger at rejse til et af de lande, hvortil Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Du og din arbejdsgiver kan herved forsøge at finde en fælles løsning, f.eks. at du kan arbejde hjemmefra i en efterfølgende karantæneperiode, at du kan holde mere ferie i karantæneperioden eller bruge afspadsering eller lignende tilgodehavende fri-perioder.

Hvis din arbejdsgiver spørger, om du rejser til et land, som Udenrigsministeriet fraråder al unødvendig rejse til, har du pligt til at orientere om rejsen (loyalitetspligt), så din arbejdsgiver har mulighed for at tage nødvendige forholdsregler af hensyn til at minimere en efterfølgende smitterisiko for både borgere og dine kollegaer.    

Man risikerer at miste retten til løn under en 14 dages hjemsendelse, hvis arbejdsgiver på forhånd har meldt ud, at man skal blive hjemme i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger efter en rejse til et område, som myndighederne fraråder indrejse til. I grovere tilfælde vil det endda kunne føre til en opsigelse eller en bortvisning.

Sygdom efter rejse

Bliver man syg med COVID-19 efter at have været på ferie i et område, som Udenrigsministeriet fraråder indrejse til, vil man som udgangspunkt have krav på løn under sygdom. Det kan dog ikke udelukkes, at det vil blive behandlet som selvforskyldt sygdom, hvor man mister retten til løn i denne periode. Det vil i givet fald bero på en konkret vurdering og særligt, om det er muligt at sandsynliggøre, at smitten ikke opstod under rejsen.

Hvordan varsles ferie?

Ifølge ferieaftalerne og ferieloven, skal hovedferie varsles 3 måneder før feriens begyndelse, mens varslet for øvrige ferie er 1 måned.

Ved helt særlige omstændigheder kan ferie varsles med et kortere varsel end ovenstående, der skal dog foretages en konkret individuel vurdering. 

Er du privat ansat, kan der være særlige regler, som du skal være opmærksom på.

Jeg havde planlagt ferie – hvad gør jeg nu?

Har du allerede planlagt ferie, står ferien ved magt - uanset om du kan rejse til udlandet eller ej. Hvis du kan se, at der kan blive brug for din arbejdskraft i den planlagte ferieperiode, opfordrer vi til, at du og din nærmeste leder drøfter muligheden for evt. at ændre ferietidspunktet.

Kan ferien inddrages?

Er ferien påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Der skal meget til, før en arbejdsgiver kan inddrage planlagt ferie. Men situationen med COVID-19 er alvorlig, så der kan godt være situationer, hvor inddragelse af planlagt ferie er mulig.

Hvis arbejdsgiver ændrer en planlagt ferie, skal medarbejderens eventuelle økonomiske tab på grund af ændringen erstattes.

Kan planlagt ferie ændres?

Beskæftigelsesministeriet har udmeldt følgende:

”Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 15, at ”Ændring af ferie kan kun ske, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure-lignende situation.

Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå. Det skal være nødvendigt, at det er den lønmodtager, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.”

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen kan finde anvendelse i denne særlige situation med COVID-19, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der er tale om en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomheds drift og behovet for den konkrete lønmodtager.

Arbejdsgiveren skal erstatte lønmodtagerens eventuelle tab som følge af ændret ferie.

Jeg er i risikogruppen – må jeg gå på arbejde eller skal jeg sygemeldes?

Hvis du har en kronisk sygdom eller på anden måde er særligt udsat, skal du drøfte med din egen læge og din nærmeste leder, hvordan du kan forholde dig.

Du kan også kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på 70 20 02 33

Se Sundhedsstyrelsens opdaterede liste over særlige risikogrupper her
Her finder du også finder links til yderligere materiale til personer i særlige risikogrupper og deres pårørende.

Er du i særlig risikogruppe og ansat i sundheds- og ældresektoren, bør du også læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger til håndtering af medarbejdere i særlige risikogrupper, da der evt. kan findes andre løsninger end hjemsendelse eller sygemelding. Læs her.

Løn til medarbejdere i risikogruppen

Forhandlingsfællesskabet har indgået aftaler med KL, Danske Regioner (RLTN) og Staten, som giver ret til løn til medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko og som er omfattet af retten til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens §§ 58b og c.

Aftalerne har virkning fra 20. maj til og med den 31. august 2020.

Der er et lavt smittetryk i Danmark. I lyset af dette, er der ved indgåelse af aftalerne en fælles forståelse mellem aftaleparterne, at det er en fælles målsætning at medarbejdere i øget risiko i videst mulige omfang kommer tilbage på arbejde.

Aftalerne er identiske, og du finder aftalerne her:

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi dit barn/nærtstående er i en særlig risikogruppe

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi en nærtstående er i en særlig risikogruppe, bør du tage kontakt til din læge og oplyse, at du er utryg ved at gå på arbejde fx pga. direkte patient/borger kontakt. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte patientkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.  

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko, vil du formentlig have ret til at blive hjemme, men det er endnu uafklaret. Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Jeg er gravid – må jeg gå på arbejde, eller skal jeg sygemeldes?

Gravide kan være mere modtagelige over for infektioner. Gravide har dog samme sygdomsmønster som den øvrige befolkning, dvs. at det ikke er påvist, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Tilsvarende er heller ikke påvist for det ufødte barn.

Ud fra et forsigtighedsprincip og et hensyn til det ufødte barn og den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

  • Læs mere her

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren samt gravide medarbejdere  i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings-, pleje- eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke- borger-nært arbejde, fx telefonkonsultationer og lignende, og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

  • Læs mere her

Fraværsmelding betragtes som en feriehindring, og arbejdsgiver kan derfor ikke pålægge den fraværsmeldte gravide medarbejder at holde ferie.

Kan jeg blive væk fra arbejdspladsen af frygt for smitte?

Mistanke om risiko for smitte med coronavirus er ikke en gyldig grund til at forlade sin arbejdsplads eller blive væk fra sit arbejde - man risikerer at blive bortvist!

Mistænker du, at der er risiko for smitte med coronavirus på din arbejdsplads, anbefaler vi, at du straks kontakter din leder (eller arbejdsmiljørepræsentant) for at der kan optages dialog med ledelsen på din arbejdsplads om, hvordan I kan sikre jer bedst muligt.

Jeg udviser symptomer på coronavirus

Kontakt din arbejdsgiver med det samme, hvis du er syg eller viser symptomer på sygdom – og vær opmærksom på, at der er særlige regler for medarbejdere i Sundheds-, Ældre-, og Socialsektoren.

Er man ramt af coronavirus, har man krav på løn under sygdom som ved alle andre sygdomme.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg med andre sygdomme end coronavirus?

Hvis du er syg, skal du kontakte din læge, og følge de almindelige regler for sygemelding på din arbejdsplads. Du har ret til løn under sygdom fra din arbejdsgiver. Der kan dog være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis du er privatansat, og ikke er dækket af funktionærloven.

Hvad gør jeg, hvis mit barn er smittet med coronavirus eller anden sygdom?

Hvis dit barn er smittet, gælder de almindelige regler om frihed ved barns sygdom. Det er dog vigtigt, at man kontakter sin leder og orientere om, at barnet er smittet med coronavirus.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke kan komme i skole eller institution?

Hvis du har børn, der ikke længere kan komme i institution eller skole, er udgangspunktet, at det ikke er arbejdsgivers udfordring at finde pasningsmuligheder. Vi opfordrer derfor til, at du straks kontakter din leder og drøfter mulige løsninger og her kan hjemmearbejde, afspadsering, ferie og lignende godt komme i spil.

Hvad er mit ansvar som personale for at hindre smittespredning?

Du skal orientere dig i Sundhedsstyrelsens opdaterede skrivelse af 30. juni 2020 omkring personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning af COVID-19 i sektoren.

  • Du finder Sundhedsstyrelsens notat om "COVID-19: Generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet" her

Pjece med råd til ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece med gode råd til dig, der arbejder som ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen.

Pjece indeholder information om, hvad du kan gøre, hvis du arbejder som ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen, og hvilke særlige forholdsregler, du kan tage. Herunder beskrivelse af, hvad såvel du selv som arbejdspladsen anbefales at gøre for at forebygge smittespredning.

  • Du finder pjecen her

Sundhedsstyrelsen har den 1. juli udsendt ny retningslinje, der kommer med anbefalinger til, hvordan besøg på plejecentre, plejeboliger, aflastningspladser, sygehuse, klinikker m.v. kan foregå.

  • Du finder vejledningen her 

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler?

Ergoterapeutforeningen opfordrer medlemmer til at orientere sig i de nationale retningslinjer, der udsendes fra centrale styrelser, og derudover naturligvis at følge arbejdspladsens retningslinjer og anvisninger. Overordnet er det Sundhedsstyrelsens ansvar at udsende nationale retningslinjer.

Sundhedsstyrelsen har den den 23. april 2020 opdateret med retningslinjen ”Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.”, som gælder for alle, der arbejder med pleje af borgere, især ældre, kronisk syge og svækkede, fx på plejecentre og døgninstitutioner, i hjemmeplejen og sundhedspersonale i fængsler og på asylcentre.

Heraf fremgår det blandt andet at:
 

"Du skal i nogle situationer bruge værnemidler hvis der er mistanke om, at en borger har COVID-19. Både for at beskytte dig selv og andre borgere mod smitte. Hvis du skal tæt på borgeren (under 2 m) og hjælpe med fx tandbørstning, vask eller toiletbesøg skal du bruge følgende:

  • Handsker
  • Maske
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir)
  • Overtrækskittel eller plastforklæde, helst med lange ærmer"

Sundhedsstyrelsen har den 8. april udgivet faktaarket:  "Vigtigt at vide om værnemidler ved COVID-19"

Faktaarket beskriver de forskellige typer værnemidler og deres anvendelse.

Det er et driftsherre- og ledelsesansvar at sikre, at du som ansat er bekendt med retningslinjerne og anbefalingerne, har de fornødne værnemidler tilgængeligt og er instrueret i brugen af dem, samt at sikre løbende tilsyn med at værnemidlerne bruges korrekt.

Yderligere vejledning

Statens Serum Instituts anbefalinger og informationsmateriale målrettet COVID-19 kan findes her

Hvordan indgår jeg i det sundhedsfaglige beredskab?

Som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation), er du en del af sundhedsberedskabet i Danmark. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Tal med din leder om, hvordan du konkret indgår i sundhedsberedskabet på din arbejdsplads. Udgangspunktet er, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver, der ligger udenfor dit overenskomstområde.

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som ledig?

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke. Aftalen indeholder blandt andet øgede muligheder for dig som er ledig. Kontakt din A-kasse for mere information.

  • Kontakt DSA her

Må jeg som ergoterapeut håndtere og give medicin uden forudgående kursus eller oplæring?

Ergoterapeuter må gerne give medicin. Men kun hvis der er en læge, der har bemyndiget dem til det. Læs mere herunder:

Der er klare regler for delegation af lægefaglig virksomhed, ligesom det selvfølgelig har konsekvenser for medhjælpens autorisation, hvis hun laver fejl og/eller ikke holder sig indenfor reglerne.

Som autoriseret sundhedsperson er du forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udførslen af dit virke. Der findes en række vejledninger, du kan orientere dig i, når du skal håndtere medicin.

Sundhedsstyrelsens "Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler" beskriver ansvarsfordelingen mellem de involverede personer og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som autoriserede sundhedspersoner skal udvise ifølge autorisationsloven ved ordination og håndtering af lægemidler.

Herudover udgav Styrelsen for Patientsikkerhed i november 2019 pjecen "Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v.  Ansvar, sikkerhed og opgaver". Denne pjece er et værktøj for personale og ledelse på plejecentre, i hjemmepleje, hjemmesygepleje, på bosteder og andre institutioner uden for sygehuse, hvor personalet håndterer medicin. Pjecen skal ses som et supplement til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledninger på området.

Ledelsens ansvar

På steder uden en fast tilknyttet læge/tandlæge, er det stedets overordnede administrative ledelse, der skal sikre, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af håndteringen af lægemidler.

Den administrative ledelse skal også sikre, at medhjælperne er instrueret i, hvordan de skal reagere ved tvivl om en lægemiddelordination, og hvilken lægemiddelhåndtering de som udgangspunkt ikke kan varetage fagligt forsvarligt.

Den administrative ledelse har ansvaret for, at der er instrukser for medhjælpernes samarbejde med de ordinerende læger/tandlæger, for brugen af FMK, håndteringen af håndkøbslægemidler og kosttilskud, samt for at medhjælperne i relevant omfang journalfører håndteringen af lægemidler i de lokale patientjournaler.

 

COVID-19-Assistent: Hvor melder jeg mig til til coronaberedskabet?

En stor del af kommunerne har ligesom regionerne nu oprettet jobbanker, hvor du kan melde dig til beredskabet.  Listen over kommuner er lang. Vi anbefaler, at du går ind på din kommunes hjemmeside og finder jobbanken. Du kan også tage kontakt til din tidligere arbejdsgiver eller til HR-afdelingen på det sygehus eller den kommune, du gerne vil arbejde i.  

Det skal du være opmærksom på som frivillig?

Hvis du overvejer at melde dig som frivillig og er i ansættelsesforhold, skal du aftale det med din nuværende arbejdsgiver, inden du påtager dig opgaverne. Se også under punktet "Ny aftale om rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt til COVID-19 beredskab" herunder.

Som frivillig kan du komme til at udføre mange forskellige opgaver. Hvis du ansættes som ergoterapeut, skal du ansættes som sådan og aflønnes efter overenskomsten.

Både Autorisations- og Sundhedsloven er fortsat gældende.

Som autoriseret sundhedsperson vil du derfor være omfattet af autorisationslovens regler, herunder pligt til at dokumentere, udøve omhu og samvittighedsfuldhed i dit virke, også når du er tilknyttet som frivillig.

Desuden skal du være opmærksom på, om den arbejdsplads, som du bliver tilknyttet, har en relevant forsikring af dig som frivillig.

  • Læs mere om Arbejdsskadeforsikringen her 

Ny aftale om rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt til COVID-19 beredskab

Den nye aftale er gældende i situationer, hvor der er tale om et eksternt skift mellem arbejdsgivere på den kommunale og den regionale overenskomst, ikke udlån indenfor regionen eller indenfor kommunen.

Der skal indgås en skriftlig aftale med den enkelte ergoterapeut.

Du finder aftalen "Rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt" her

Udlån er frivilligt, og forudsætter at den udlånende (sædvanlige) arbejdsgiver ikke selv har brug for arbejdskraften. Der skal derfor være enighed mellem udlånende og den lånende arbejdsgiver. Rammerne fremgår af aftalen.

Som udlånt ergoterapeut skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan udføre de opgaver, den udlånende (din sædvanlige) arbejdsgiver og den lånende arbejdsgiver er enige om. De skal være opmærksomme på krav om uddannelse, autorisation mv. De lånende arbejdsgivere opfordres til at give lånte medarbejdere den nødvendige oplæring og instruktion.
  • Du forbliver i dit sædvanlige ansættelsesforhold og hører stadig under din sædvanlige overenskomst og arbejdstidsaftale. Hvis du er regionalt ansat, forbliver du på regionale vilkår, selvom du arbejder på en kommunal arbejdsplads og omvendt. 
  • Hvis du er kommunalt ansat og selvtilrettelæggende, er det dog ikke de vilkår, du tager med dig til det regionale udlån. Det er aftalt, at du bliver omfattet af den kommunale arbejdstidsaftale i den regionale ansættelse, så du er omfattet af regler for at arbejde på særlige tidspunkter osv.
  • Det er meget vigtigt, at man husker at registrere alle ændringer i din arbejdstid.
  • Udlånet kan ophøre med dags varsel.

Kommunerne er åbnet - det gælder

Sundhedsstyrelsen har den 30. juni udgivet ny retninglinje, der beskriver de generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet.

Der skal fortsat være bredt fokus på at undgå smittespredning i sundhedsvæsnet, og aktiviteterne på sundhedsområdet i kommunerne kan foretages under forudsætning af, at anbefalingerne til reduktion af smitterisiko følges.

  • Du finder ”Generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet" af 30. juni her

Er det en arbejdsskade, hvis du bliver smittet med COVID-19?

Smitte med Covid-19 kan blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at du har været udsat for en konkret smitte eller har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med dit arbejde og efterfølgende er blevet syg.

Beskæftigelsesministeriet har d. 22. april 2020 offentliggjort en vejledning, som beskriver, de nærmere betingelser for, hvornår sygdom med Covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

Vejledningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen.

Læs vejledningen her

Etf anbefaler, at arbejdsrelateret Covid-19 smitte bliver anmeldt som en arbejdsskade.

Hvem kan anmelde smitte med Covid-19 som en arbejdsskade?

Din arbejdsgiver eller din behandlende læge kan anmelde smitte med Covid-19 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Du har også selv mulighed for at anmelde smitten.

Ved anmeldelse er det væsentligt, at det konkret og grundigt bliver beskrevet, hvordan du har været udsat for smitterisiko i forbindelse med dit arbejde samt hvordan du har forsøgt at undgå smitte i privatlivet.

Beskrivelsen kan fx indeholde oplysningerne herunder:

  • Hvornår du fik stillet diagnosen Covid-19 og dato for sygemelding
  • Hvornår du første gang udviklede symptomer på Covid-19 og hvilke symptomer du løbende har haft
  • Tidspunkt for hvornår du startede med at arbejde med Corona-patienter
  • Hvor mange Corona-patienter du har arbejdet med
  • Hvilke opgaver du har haft i forhold til arbejdet med Corona-patienter
  • Den tidsmæssige udstrækning af arbejdet med Corona-patienter
  • Konkrete episoder med øget smitterisiko
  • Om der er kollegaer, som også er blevet smittet med Covid-19
  • Hvilke forholdsregler du har taget i privatlivet for at undgå smitte med Covid-19

Læs om anmeldelse af arbejdsskader

Retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område

Det handler retningslinjerne om:

  • Udsatte børn og unge. Herunder hvordan kommunerne kan afholde fysiske møder i sager om udsatte børn, sikre trivsel og tryghed i hverdagen for udsatte børn og afvikle samvær med familie og netværk.
  • Udsatte voksne. Herunder hvordan man afholder møder med borgere og fører tilsyn.
  • Borgere i botilbud. Herunder hvordan man arrangerer besøg på sociale tilbud, undgår smitterisiko og tilrettelægger aktiviteter.
  • Borgere der modtager støtte i eget hjem. Herunder hvordan man håndterer coronasmitte og skaber trivsel for borgeren.
  • Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug. Herunder bl.a. initiativer for at reducere smittespredning.
  • Du finder retningslinjen for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område her eller på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside her
  • Du finder ”Generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet" af 30. juni her

Genoptagelse af indsatser og aktiviteter på sociale tilbud

I ny bekendtgørelse på det sociale område fremgår det, at sociale tilbud og indsatser, der i en periode har været helt eller delvist lukket ned, nu igen gradvist kan vende tilbage til normale forhold – naturligvis under iagttagelse af de gældende sundhedsfaglige retningslinjer.

I bekendtgørelsen fremgår det, at private, kommunale og regionale tilbud bør prioritere at genoptage eller åbne tilbud og indsatser, som kan understøtte tryghed og trivsel hos borgerne, særligt hos de grupper, som har været hårdt ramt af restriktioner og nedlukning. Det gælder bl.a. væresteder, varmestuer, aktivitets- og samværstilbud og socialpædagogisk støtte (§ 85 i serviceloven).

  • Du finder bekendtgørelsen her

COVID-19 og Arbejdsmiljø

COVID-19 har på mange måder udfordret arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. I den forbindelse har blandt andet Branche Fællesskab for Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration udarbejdet og samlet en række materialer, der kan støtte arbejdspladserne i at tage vare på arbejdsmiljøet i den særlige situation.

Hvis arbejdsgiver pålægger dig at blive testet for COVID-19

Bliver du pålagt at lade dig teste, er det vores vurdering, at det skal betragtes som arbejdstid - men spørgsmål er omtvistet. Kontakt din tillidsrepræsentant eller Ergoterapeutforeningen, hvis din arbejdsgiver mener, at den pålagte test skal ske i din fritid.

Der er indgået aftale mellem Regeringen, KL og Danske Regioner om test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen.

Det fremgår af denne aftale, at test som udgangspunkt skal foretages på arbejdspladsen og i forbindelse med arbejdstiden af hensyn til driften og for at sikre den bedst mulige testdækning..

Det er vigtigt at understrege, at det er aftalt, at test som led i overvågning er et tilbud til den enkelte medarbejder, og ikke et krav om, at medarbejderen lader sig teste.

Du finder aftalen her.

Er du privatpraktiserende? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Jeg er privatpraktiserende, men har ingen indtægt – hvad gør jeg?

Der er indgået en række aftaler, som skal afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Du kan læse om disse særlige hjælpepakkeog særlove på Erhvervsministeriets særlige virksomhedsguide om COVID-19 her 

Erhvervsstyrelsen har også oprettet en COVID-19 hotline på 72 20 00 34. Hotlinen er åben i tidsrummet 08.30-16.00 (fredag dog 9.00-15.00). 

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatpraktiserende kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Praksis er åbnet - det gælder

Sundhedsstyrelsen har den 30. juni udgivet ny retninglinje, der beskriver de generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet.

Praksissektoren omfatter mange forskellige aktører og mange forskelligartede aktiviteter. Nogle aktiviteter er rettet mod forebyggelse og/eller velvære, andre har karakter af behandling, herunder genoptræning. Den øvrige praksissektor skal som udgangspunkt varetage alle sædvanlige funktioner frem mod vanligt niveau iht. principperne for prioritering beskrevet i afsnit 2.2 i nedenstående retningslinje, dog under fortsat hensyn til at minimere smitterisiko.

  • Du finder ”Generelle retningslinjer for planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet" af 30. juni her

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler?

Ergoterapeutforeningen opfordrer medlemmer til at orientere sig i de nationale retningslinjer, der udsendes fra centrale styrelser, og derudover naturligvis at følge arbejdspladsens retningslinjer og anvisninger. Overordnet er det Sundhedsstyrelsens ansvar at udsende nationale retningslinjer.

Sundhedsstyrelsen har den den 23. april 2020 opdateret med retningslinjen ”Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.”, som gælder for alle, der arbejder med pleje af borgere, især ældre, kronisk syge og svækkede, fx på plejecentre og døgninstitutioner, i hjemmeplejen og sundhedspersonale i fængsler og på asylcentre.

Heraf fremgår det blandt andet at:

"Du skal i nogle situationer bruge værnemidler hvis der er mistanke om, at en borger har COVID-19. Både for at beskytte dig selv og andre borgere mod smitte. Hvis du skal tæt på borgeren (under 2 m) og hjælpe med fx tandbørstning, vask eller toiletbesøg skal du bruge følgende:

  • Handsker
  • Maske
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir)
  • Overtrækskittel eller plastforklæde, helst med lange ærmer"

Sundhedsstyrelsen har den 8. april udgivet faktaarket:  "Vigtigt at vide om værnemidler ved COVID-19"

Faktaarket beskriver de forskellige typer værnemidler og deres anvendelse.

Det er et driftsherre- og ledelsesansvar at sikre, at du som ansat er bekendt med retningslinjerne og anbefalingerne, har de fornødne værnemidler tilgængeligt og er instrueret i brugen af dem, samt at sikre løbende tilsyn med at værnemidlerne bruges korrekt.

Yderligere vejledning

Statens Serum Instituts anbefalinger og informationsmateriale målrettet COVID-19 kan findes her

Smitteforebyggelse ved besøg på plejehjem

Sundhedsstyrelsen har den 1. juli udgivet en ny retningslingslinje, der kommer med anbefalinger til, hvordan besøg på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser samt sygehuse, klinikker mv. inden for både det somatiske og psykiatriske område kan planlægges, organiseres og gennemføres på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger med henblik på at forebygge og begrænse smitte med ny coronavirus.

  • Du finder retningslinjen "COVID-19: Smitteforebyggelse ved besøg på plejehjem og plejeboliger, aflastningspladser, sygehuse, klinikker mv." her

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som privatpraktiserende

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som privatpraktiserende til gode. Aftalen indeholder blandt andet kompensationsordninger for selvstændige.

  • Du finder ”Politisk aftale om selvstændige, freelancere mv.” her

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatpraktiserende kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Ledighed og dagpenge mv

Har du spørgsmål vedrørende ledighed og dagpenge mv. skal du kontakte A-kassen.

Jeg udbyder stimulastik - hvad skal jeg særligt være opmærksom på forbindelse med genåbningen af Danmark?

Som en del af fase 3 for genåbning har Kulturministeriet d. 6. juni 2020 udsendt nye retningslinjer for genåbning af indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter. Retningslinjerne er vejledende i forhold til, hvordan man kan foretage en ansvarlig indretning i lyset af udbruddet af COVID-19, og ændrer ikke på foreningers, organisationers og virksomheders forpligtelser, som de er beskrevet i gældende lovgivning, herunder fx i Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer for afstandskrav i forbindelse med COVID-19.

Retningslinjerne indeholder et særligt afsnit om indendørs idrætsliv, hvor f.eks. gymnastik, yoga og bevægelseshold i aftenskoler er nævnt. Her fremgår det blandet andet at brugerne bør opfordres til at medbringe eget udstyr, hvis dette skal anvendes til

træning/aktiviteten mv. I det omfang der bruges fælles bolde eller andet udstyr, bør de rengøres undervejs eller efter brug, ligesom brugerne bør have ekstra fokus på håndhygiejnen. Der skal fortsat være fire m2 pr deltager og  en meter mellem deltagerne, med mindre det er famile(voksen/barn), som fx. i stimulastik.

  • Du finder hele retningslinjen her

 

Privatansat? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som privatansat

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som privatansat til gode. 

  • Du finder ”Aftalen om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked” her

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatansat kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler

Ergoterapeutforeningen opfordrer medlemmer til at orientere sig i de nationale retningslinjer, der udsendes fra centrale styrelser, og derudover naturligvis at følge arbejdspladsens retningslinjer og anvisninger. Overordnet er det Sundhedsstyrelsens ansvar at udsende nationale retningslinjer.

Sundhedsstyrelsen har den den 23. april 2020 opdateret med retningslinjen ”Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.”, som gælder for alle, der arbejder med pleje af borgere, især ældre, kronisk syge og svækkede, fx på plejecentre og døgninstitutioner, i hjemmeplejen og sundhedspersonale i fængsler og på asylcentre.

Heraf fremgår det blandt andet at:

"Du skal i nogle situationer bruge værnemidler hvis der er mistanke om, at en borger har COVID-19. Både for at beskytte dig selv og andre borgere mod smitte. Hvis du skal tæt på borgeren (under 2 m) og hjælpe med fx tandbørstning, vask eller toiletbesøg skal du bruge følgende:

  • Handsker
  • Maske
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir)
  • Overtrækskittel eller plastforklæde, helst med lange ærmer"

Sundhedsstyrelsen har den 8. april udgivet faktaarket:  "Vigtigt at vide om værnemidler ved COVID-19"

Faktaarket beskriver de forskellige typer værnemidler og deres anvendelse.

Det er et driftsherre- og ledelsesansvar at sikre, at du som ansat er bekendt med retningslinjerne og anbefalingerne, har de fornødne værnemidler tilgængeligt og er instrueret i brugen af dem, samt at sikre løbende tilsyn med at værnemidlerne bruges korrekt.

Yderligere vejledning

Statens Serum Instituts anbefalinger og informationsmateriale målrettet COVID-19 kan findes her

Ledighed, dagpenge mv.

Har du spørgsmål vedrørende ledighed og dagpenge mv. skal du kontakte A-kassen.

Er du leder? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Hvis jeg bliver bedt om at varetage ændrede opgaver

Som leder vil du i denne særlige situation kunne opleve at blive bedt om at løse andre opgaver end du gør under normale omstændigheder. Det kan f.eks. dreje sig om at tage del i det kliniske arbejde, lede andre medarbejdere end sædvanligt, tage del i at udarbejde nødberedskabsplaner, lede medarbejdere, der arbejder hjemme fra mv.

Hvis du som leder bliver bedt om at varetage ændrede opgaver som følge af Coronavirus, opfordrer Ergoterapeutforeningen dig til, at notere de ændrede opgaver ned, du bliver bedt om at varetage. Hvis dine ændrede opgaver medfører væsentligt ændrede arbejdstider, kan du tillige notere dine arbejdstider.

Har jeg ret til at få honoreret ændrede opgaver og evt. overarbejde

Som leder, ansat på leder-OK, har du ingen højeste arbejdstid, så du er ikke berettiget til at få honorering for at arbejde på ubekvemme tidspunkter eller for overarbejde. Vi kan derfor ikke stille dette som et krav når situationen er normaliseret.

Hvad siger Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 i hjemmeplejen

Sundhedsstyrelsen har den 9. juli opdateret vejledningen om forebyggelse af smitte med COVID19 i hjemmeplejen. Vejledningen bygger bl.a. på viden fra en række eksisterende anbefalinger og retningslinjer fortæller om, hvor man kan få mere viden. På den måde giver vejledningen et overblik over relevante anbefalinger og retningslinjer.

Forebyggelse og håndtering af smitte er en omfattende ledelsesopgave, som påhviler ledere på alle niveauer i kommunerne. Det gælder både i forhold til ledelse af medarbejderne og fagligt på hygiejneområdet.

Vejledningen henvender sig derfor til ledere af hjemmeplejen, herunder også ledere af hjemmesygeplejen, samt ledere af private hjemmeplejeleverandører, og kommunernes hygiejneansvarlige medarbejdere samt private leverandører med egen hygiejneorganisation/-ansvarlig. Ligeledes kan den anvendes af ledere og medarbejdere i forvaltninger på sundheds- og ældreområdet samt socialområdet i kommunerne.

  • Du finder vejledningen her

 

Hvad siger Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner

Sundhedsstyrelsen har den 9. juli opdateret vejledningen om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner. Vejledningen beskriver, hvilke forholdsregler plejecentre, bosteder m.m. bør tage med henblik på at forebygge smittespredning og håndtere situationer med borgere med mistanke om eller bekræftet COVID-19.

Vejledningen er målrettet kommunale, selvejende og private institutioner på sundheds-, social- og ældreområdet. Der er et særskilt fokus på organiseringen af kommunernes hygiejneindsats, og derfor er vejledningen også relevant for kommunernes og leverandørers hygiejneansvarlige medarbejdere.

  • Du finder vejledningen her

 

Hvad er Ergoterapeutforeningens holdning

Som ergoterapeut har du en sundhedsfaglig uddannelse, som der kan blive brug for, at bringe i spil i andre sammenhænge end du er vant til i den ellers kendte hverdag.

Du kan læse om dette i de fælleserklæringer, som Forhandlingsfællesskabet, som Etf er en del af, har indgået med KL og Danske Regioner:

Bliver du bedt om, at løse opgaver, der kræver særlig introduktion eller oplæring, må du bede om dette inden du går i gang med opgaven. På tilsvarende vis som det gælder for øvrige medarbejdere i øjeblikket.

Er du studerende? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som studerende

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som studerende til gode.

Aftalen indeholder blandt andet øgede lånemulighed for studerende, hvor du som studerende får mulighed for ekstra SU-lån i to måneder. I aftalen står der:

”Nogle elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job og dermed dele af deres indkomst sfa. COVID-19. Regeringen og aftalepartierne er enige om at holde hånden under elever på ungdomsuddannelserne og de studerende. Derfor ydes studerende og elever på ungdomsuddannelserne en ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendier og SU-lånemuligheder. Det svarer til, at der kan optages 2 måneders ekstra SU-lån per måned. Som udgangspunkt gælder denne ret for marts og april 2020. Retten forlænges i den grad situationen kræver det. Muligheden tilvejebringes via de digitale ansøgningssystemer snarest muligt.”

  • Du finder aftalen her
  • Læs mere om Covid-19 og SU på SU-styrelsens hjemmeside her

Hvordan skal jeg forholde mig til min nuværende – eller kommende – praktik?

Som studerende skal du kontakte dit uddannelsessted, de kender reglerne og aftalerne for din praktik samt holder sig ajour med, hvordan de kommende praktikker skal afholdes mv.

Du kan også orientere dig på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside. Her opdateres løbende svar på, hvordan du som studerende skal forholde dig.

Som udgangspunkt skal du studerende møde op i praktik, medmindre stedet oplyser andet. Hvis du ikke kan komme i kontakt med praktikstedet, så anbefaler UC'erne, at du ikke møder op, men i stedet kontakter dit uddannelsessted.

UC'erne afventer i øjeblikket sektorens svar på, hvordan de skal forholde sig til dem, der ikke kan gennemføre deres kliniske undervisning.

  • Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside her
Sidst opdateret
09.07.2020