Hjem > Spørgsmål og svar om coronavirus

Spørgsmål og svar om coronavirus

Her på siden har vi samlet spørgsmål, svar og retningslinjer omkring corona og din arbejdsplads. Vi opdaterer hele tiden informationerne i takt med, at vi får mere eller ny viden fra dig som medlem og myndighederne.

Er du lønmodtager? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Som offentligt ansat lønmodtager skal du orientere dig i arbejdspladsens retningslinjer. Hvis din arbejdsplads ikke har retningslinjer, kan du – evt. sammen med din TR eller AMR – efterspørge retningslinjer. Er du privatansat, skal du være opmærksom på, at der kan gælde andre regler og vilkår. Se længere nede på denne side.

Får jeg løn, hvis jeg bliver sendt hjem?

Hvis din arbejdsgiver beder dig om at arbejde hjemme eller prioriterer opgaveløsningen på en måde, der ikke udfylder din arbejdsdag, skal du i udgangspunktet modtage din løn alligevel, da det er arbejdsgiverens opgave og pligt at gøre brug af din arbejdskraft. Er du hjemsendt med fuld løn, skal du naturligvis stå til rådighed i din normale arbejdstid.

Hvis du ikke har mulighed for at stå til rådighed, kan du muligvis aftale med din arbejdsgiver, at du afspadserer eller holder ferie.

Hjemmearbejdsplads

Arbejdstilsynet (AT) har forholdt sig til, om reglerne med krav til hjemmearbejdspladser også gælder under de aktuelle omstændigheder, hvor mange arbejder hjemme på grund af corona. 

AT skriver, at formålet med reglerne bl.a. er at undgå skader og gener, og reglerne med krav til hjemmearbejdspladser gælder fortsat. Men i den helt aktuelle situation, som forventes at vare i en begrænset periode, opfordrer AT til, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer alle arbejder sammen om at finde gode midlertidige løsninger.

AT giver som eksempel, at eventuelle gener ved almindeligt kontorarbejde ved borde og på stole, der ikke er beregnede til kontorarbejde, mindskes ved, at man sørger for at skifte mellem forskellige stole eller borde. Det hjælper også at holde pauser i arbejdet og få bevæget sig i løbet af dagen.

Læs AT’s meddelelse her.

Hvordan forholder jeg mig til ændringer i mine arbejdsopgaver?

Hvis der sker ændringer i prioritering af arbejdsopgaver m.v., er det ledelsen, du skal i dialog med. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation) skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Som ergoterapeut skal du ikke påtage dig nye opgaver på eget initiativ, men afvente at de bliver pålagt af en leder, og at du har fået den nødvendige instruktion og oplæring.

Det er aftalt med KL og Danske Regioner, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver udenfor et andet overenskomstområde. Du flytter fx. ikke til FOA's overenskomst, hvis du løser plejeopgaver. 

  • Du finder fælleserklæringen fra kommunerne her
  • Du finder fælleserklæringen fra regionerne her

Hvad er en kritisk funktion?

En kritisk funktion er en aktivitet, der er nødvendig for i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne ved aktiviteter forbundet med undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Fravær af disse kritiske funktioner vil være kendetegnet ved i betydelig grad tab af ovennævnte.

Der er ikke kun tale om funktioner rettet mod sygdom men også mod fx funktionsniveau og -evne. Eksempelvis kan genoptræning være en kritisk funktion, da fravær af genoptræning hos fx en ældre person med et hoftebrud kan betyde, at et personen får et uopretteligt funktionsevnetab. Et andet eksempel, som er nævnt i notatet er manglende genoptræning og rehabilitering efter Sundhedslovens §140, hvor manglende indsats kan medføre uoprettelig funktionsevnenedsættelse efter hjerneskade

Begrebet kritisk funktion skal ikke ligestilles med ’akut’ eller ’livskritisk’.

Ikke-kritiske funktioner, dvs. funktioner, der ikke er rettet mod at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne, skal ikke varetages under epidemien, men udsættes til epidemien er afsluttet. Dette er dels for at reducere sociale kontakter og derved mindske risikoen for smittespredning i samfundet, dels for at frigive ressourcer og øge kapaciteten til varetagelsen af patienter med COVID-19.

Langvarig udsættelse af en ikke-kritisk behandling kan medføre at den bliver kritisk, dette gælder for eksempel ved genoptræning og rehabilitering. Det medfører, at der skal ske en løbende faglig revurdering af kritiske/ikke-kritiske funktioner for de enkelte patienter/borgere.

  • Du finder Sundhedsstyrelsens notat her

Hvad sker der for mig, der arbejder i vagter?

Arbejdstidsaftalen beror på dialog mellem arbejdsgiver og medarbejdere, hvor vagtplan drøftes med den ansatte. I denne helt særlige situation er der behov for en øget fleksibilitet og arbejdsgiver har med hjemmel i arbejdstidsaftalen mulighed for at ændre i den planlagte tjenestes placering.

Når det sker ændringer, skal det foregå efter drøftelse med den ansatte, og det betyder, at der skal tages rimelige hensyn til den ansattes forhold i det omfang, det er muligt.

Orientering om ændringer i den planlagte tjeneste skal foregå i arbejdstiden. På det kommunale område kan arbejdsgiver omlægge tjenesten med et varsel på 4 døgn uden honorering og på det regionale område med et varsel på 1 døgn uden honorering. Sker varslet senere følges bestemmelserne i arbejdstidsaftalerne.

Læs mere her:

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over ændringer i din vagtplan, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

Der er i en fælles hensigtserklæring med regionerne tilkendegivet at evt. tvivlsspørgsmål omkring honorering i henhold til arbejdstidsaftalens bestemmelser kan afklares efterfølgende.

Jeg er selvtilrettelæggende ergoterapeut – hvordan skal jeg forholde mig?

I denne særlige situation, som efterspørger en øget fleksibilitet, kan du komme til at opleve, at graden af din selvtilrettelæggelse mindske, da der kan være situationer og arbejdsopgaver, møder mm. der gør det nødvendigt, at alle terapeuter eller grupper af ansatte skal være til stede på samme tid, eller tider, der kan være fastlagt af andre.

Lægges opgaver udenfor tidsrummet mandag til fredag i dagtimerne, skal der lokalt aftales en honorering herfor med arbejdsgiver. Etf er opmærksom på, at tidspres kan medføre, at man ikke kan nå at aftale en honorering, inden arbejdet påbegyndes.

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over arbejdsgiverbestemte ændringer i din arbejdstid, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

Der er i en fælles hensigtserklæring med KL tilkendegivet at evt. tvivlsspørgsmål omkring honorering i henhold til arbejdstidsaftalens bestemmelser kan afklares efterfølgende.

[Etf er i dialog med KL om en aftale, der kan håndtere eventuelle udfordringer for selvtilrettelæggere i denne særlige situation.]

  • Læs mere om arbejdstid for selvtilrettelæggere her

Kan jeg blive varslet til at afspadsere, når jeg er sendt hjem?

Som udgangspunkt er du hjemsendt med fuld løn.

Arbejdsgiver kan dog varsle brug af optjent afspadsering inden for gældende aftaler/særlove på det private område.

Vi opfordrer til at afspadsering afholdes efter dialog mellem nærmeste leder og den enkelte medarbejder.

Det er udgangspunktet, at du ikke kan pålægges af afholde afspadsering, således af det resulterer i, at du skylder timer. Hvis du varsles til at afspadsere, skal du i perioden ikke stå til rådighed for arbejdspladsen.

Tjek varslingsregler i arbejdstidsaftalerne på det offentlige område her:

Kan jeg blive fyret fra mit arbejde, hvis der ikke er opgaver som følge af coronavirus?

Coronavirus påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på varer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang eventuelt skulle følges.

Som privatansat skal du være opmærksom på, at der vedtaget en hjælpepakke omkring COVID-19, som eventuelt kan omfatte din arbejdsplads.

  • Du finder ”Aftalen om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked” her
  • Du finder ”Politisk aftale om selvstændige, freelancere mv.” her

Aftale om afvikling af frihed på det offentlige område i forbindelse med COVID-19

Der er indgået aftaler mellem organisationerne og henholdsvis Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Staten om afvikling af frihed i en periode på op til 5 arbejdsdage for medarbejdere, der efter arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra den 28. marts til og med den 13. april 2020.

Det er den lokale ledelse, der tager stilling til, hvorvidt den enkelte medarbejder skal varetage opgaver eller kan afvikle frihed i op til 5 arbejdsdage, idet det også aftales lokalt, hvornår friheden skal afvikles.

Der kan anvendes feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra medarbejderen.

Afvikling af frihed kan pålægges med dags varsel, ligesom frihed planlagt i perioden fra 14. til 30. april 2020 kan fremrykkes med tilsvarende forkortet varsel.

Har du allerede afviklet frihed i perioden fra den 13. til og med den 27. marts 2020 medregnes denne frihed ved opgørelsen af de op til 5 dages frihed.

Du finder aftalerne her

Vær opmærksom på, at aftalerne også omfatter medarbejdere ansat ved selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med de nævnte offentlige arbejdsgivere.

Bemærkninger til den kommunale og regionale aftale

Ferie kan varsles til afvikling, selv om ferien eventuelt er aftalt overført til det kommende ferieår.

Den 6. ferieuge
Hvis den ansatte har ønsket at afholde den 6. ferieuge, kan arbejdsgiver varsle denne til afholdelse. Varslingen kan medføre, at ferien fremrykkes til afholdelse i perioden til og med den 13. april 2020. Arbejdsgiver skal erstatte et evt. økonomisk tab som følge af en sådan ændring.

Hvis den ansatte har ønsket at få den 6. ferieuge udbetalt, eller den 6. ferieuge efter sædvanlig praksis ville blive udbetalt, kan denne også varsles til afholdelse.

Medarbejdere, som er hjemsendt, fordi de er i risikogruppen jf. Sundhedsstyrelsen tidligere udmelding, kan varsles op til fem dages frihed med forkortet varsel, idet denne gruppe er hjemsendt efter arbejdsgivers anvisning og ikke varetager opgaver under hjemsendelsen. Dette er naturligvis under forudsætning af, at medarbejderen ikke er sygemeldt, idet en sygemelding er en feriehindring.

Aftalerne giver en længere periode for afvikling/placering af fridagene end selve aftalens løbetid. Aftalen løber til den 13. april 2020, men dagene kan placeres i hele uge 16. Betingelsen er dog, at arbejdsgiver har varslet i så god tid som muligt, og senest 13. april 2020.

Hvis en medarbejder ikke har feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering mv., kan vedkommende ikke varsles afvikling af frihed.

Bemærkninger til den statslige aftale

Feriedage kan varsles til afvikling, selvom disse er aftalt overført til næste ferieår.

Udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19

Folketinget vedtog den 2. april 2020 Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med Covid-19.

  • Du finder loven her  

Loven giver hjemmel til, at ferie, som ikke kan afholdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med Covid-19.

Udskydelsen kan enten ske ved aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg. Eventuelt økonomiske tab for lønmodtageren som følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.

Loven skal ses i lyset af, at de gældende regler ikke sædvanligvis giver mulighed for, at en arbejdsgiver kan udskyde ferien, hvis ferien ikke kan placeres inden ferieårets udløb (aktuelt inden 30. april 2020). De gældende regler giver desuden heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie ud over 4 uger til en efterfølgende afholdelsesperiode.

Loven er midlertidig og gælder kun ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Er du hjemkommet fra ferie?

Tjek Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder særligt hvis du er ansat i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte.

Se mere her.

Hvordan varsles ferie?

Ifølge ferieaftalerne og ferieloven, skal hovedferie varsles 3 måneder før feriens begyndelse, mens varslet for øvrige ferie er 1 måned.

Ved helt særlige omstændigheder kan ferie varsles med et kortere varsel end ovenstående, der skal dog foretages en konkret individuel vurdering. Det er dog kun ferie fra indeværende ferieår, som kan varsles til afholdelse inden 1. maj. Ferien der tildeles pr. 1. maj 2020 kan ikke varsles til afholdelse på nuværende tidspunkt.

Er du privat ansat, kan der være særlige regler, som du skal være opmærksom på.

Jeg havde planlagt ferie – hvad gør jeg nu?

Har du allerede planlagt ferie, står ferien ved magt - uanset om du kan rejse til udlandet eller ej. Hvis du kan se, at der kan blive brug for din arbejdskraft i den planlagte ferieperiode, opfordrer vi til, at du og din nærmeste leder drøfter muligheden for evt. at ændre ferietidspunktet.

Kan ferien inddrages?

Er ferien påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Der skal meget til, før en arbejdsgiver kan inddrage planlagt ferie. Men situationen med COVID-19 er alvorlig, så der kan godt være situationer, hvor inddragelse af planlagt ferie er mulig.

Hvis arbejdsgiver ændrer en planlagt ferie, skal medarbejderens eventuelle økonomiske tab på grund af ændringen erstattes.

Kan planlagt ferie ændres?

Beskæftigelsesministeriet har udmeldt følgende:

”Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 15, at ”Ændring af ferie kan kun ske, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure-lignende situation.

Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå. Det skal være nødvendigt, at det er den lønmodtager, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.”

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen kan finde anvendelse i denne særlige situation med COVID-19, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der er tale om en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomheds drift og behovet for den konkrete lønmodtager.

Et eksempel kunne være inddragelse af ferie for sundhedspersonale på hospitaler, som er nødvendige for at løse opgaver i forbindelse med COVID-19. Det er en betingelse, at lønmodtageren har mulighed for at holde ferien inden ferieårets udløb den 30. april. Arbejdsgiveren skal desuden erstatte lønmodtagerens eventuelle tab.”

Jeg er i risikogruppen – må jeg gå på arbejde eller skal jeg sygemeldes?

Hvis du har en kronisk sygdom eller på anden måde er særligt udsat, skal du drøfte med din egen læge og din nærmeste leder, hvordan du kan forholde dig.

Du kan også kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på 70 20 02 33

Se Sundhedsstyrelsens opdaterede liste over særlige risikogrupper her
Her finder du også finder links til yderligere materiale til personer i særlige risikogrupper og deres pårørende.

Er du i særlig risikogruppe og ansat i sundheds- og ældresektoren, bør du også læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger til håndtering af medarbejdere i særlige risikogrupper, da der evt. kan findes andre løsninger end hjemsendelse eller sygemelding. Læs her 

Afvikling af frihed for risikogruppen

Medarbejdere, som er hjemsendt, fordi de er i risikogruppen jf. Sundhedsstyrelsen tidligere udmelding, kan varsles op til fem dages frihed med forkortet varsel, idet denne gruppe er hjemsendt efter arbejdsgivers anvisning og ikke varetager opgaver under hjemsendelsen. Dette er naturligvis under forudsætning af, at medarbejderen ikke er sygemeldt, idet en sygemelding er en feriehindring.

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi dit barn/nærtstående er i en særlig risikogruppe

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi en nærtstående er i en særlig risikogruppe, bør du tage kontakt til din læge og oplyse, at du er utryg ved at gå på arbejde fx pga. direkte patient/borger kontakt. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte patientkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.  

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko, vil du formentlig have ret til at blive hjemme, men det er endnu uafklaret. Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Jeg er gravid – må jeg gå på arbejde, eller skal jeg sygemeldes?

Er du gravid, bør du kontakte din læge og få afklaret, om der skal tages særlige forholdsregler, idet gravide også betragtes som værende i særlig risiko ud fra et forsigtighedsprincip. Skal der tages sådanne særlige forholdsregler, må du drøfte med din nærmeste leder, hvordan du og arbejdspladsen kan forholde jer til disse.

Du kan også få svar på en række spørgsmål ved at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed 70 20 02 66. Åben dagligt ml. 09.00-22.00.

Kan jeg blive væk fra arbejdspladsen af frygt for smitte?

Mistanke om risiko for smitte med coronavirus er ikke en gyldig grund til at forlade sin arbejdsplads eller blive væk fra sit arbejde - man risikerer at blive bortvist!

Mistænker du, at der er risiko for smitte med coronavirus på din arbejdsplads, anbefaler vi, at du straks kontakter din leder (eller arbejdsmiljørepræsentant) for at der kan optages dialog med ledelsen på din arbejdsplads om, hvordan I kan sikre jer bedst muligt.

Jeg udviser symptomer på coronavirus

Kontakt din arbejdsgiver med det samme, hvis du er syg eller viser symptomer på sygdom – og vær opmærksom på, at der er særlige regler for medarbejdere i Sundheds-, Ældre-, og Socialsektoren.

Du finder Sundhedsstyrelsens notat om "Personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med COVID-19" her

Er man ramt af coronavirus, har man krav på løn under sygdom som ved alle andre sygdomme.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg med andre sygdomme end coronavirus?

Hvis du er syg, skal du kontakte din læge, og følge de almindelige regler for sygemelding på din arbejdsplads. Du har ret til løn under sygdom fra din arbejdsgiver. Der kan dog være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis du er privatansat, og ikke er dækket af funktionærloven.

Hvad gør jeg, hvis mit barn er smittet med coronavirus eller anden sygdom?

Hvis dit barn er smittet, gælder de almindelige regler om frihed ved barns sygdom. Det er dog vigtigt, at man kontakter sin leder og orientere om, at barnet er smittet med coronavirus.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke kan komme i skole eller institution?

Hvis du har børn, der ikke længere kan komme i institution eller skole, er udgangspunktet, at det ikke er arbejdsgivers udfordring at finde pasningsmuligheder. Vi opfordrer derfor til, at du straks kontakter din leder og drøfter mulige løsninger og her kan hjemmearbejde, afspadsering, ferie og lignende godt komme i spil.

Hvad er mit ansvar som personale for at hindre smittespredning?

Du skal orientere dig i Sundhedsstyrelsens skrivelse af 13. marts 2020 omkring personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning af COVID-19 i sektoren.

Du finder Sundhedsstyrelsens notat om "Personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med COVID-19" her

Pjece med råd til ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece med gode råd til dig, der arbejder som ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen.

Pjece indeholder information om, hvad du kan gøre, hvis du arbejder som ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen, og hvilke særlige forholdsregler, du kan tage. Herunder beskrivelse af, hvad såvel du selv som arbejdspladsen anbefales at gøre for at forebygge smittespredning.

  • Du finder pjecen her

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler?

Ergoterapeutforeningen opfordrer medlemmer til at orientere sig i de nationale retningslinjer, der udsendes fra centrale styrelser, og derudover naturligvis at følge arbejdspladsens retningslinjer og anvisninger. Overordnet er det Sundhedsstyrelsens ansvar at udsende nationale retningslinjer

Den 1. april har Sundhedsstyrelsen udsendt opdateret notat om kritiske funktioner. 

Af notatet fremgår, at ”De behandlende instanser skal overholde relevante nationale retningslinjer for infektionshygiejne, og der skal være skærpet fokus på rengøring og korrekt brug af værnemidler. Ved særlige situationer, hvor der er risiko for stænk og/eller sprøjt med dråbe og partikler (fx hos tandlæge eller øre-næse-halslæge), bør der foretages særlige foranstaltninger ift. at undgå smittespredning. Dette omfatter brug af engangsuniversal-overtrækskittel (alternativt plast-forklæde med lange ærmer) samt kirurgisk maske og øjenbeskyttelse.”

Desuden har Sundhedsstyrelsen den 25. marts udsendt retningslinjen ”Håndtering af COVID-19_Forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere”, som gælder for alle, der arbejder med pleje af borgere, især ældre, kronisk syge og svækkede, fx på plejecentre og døgninstitutioner, i hjemmeplejen og sundhedspersonale i fængsler og på asylcentre.

Heraf fremgår det blandt andet at:

"Du skal i nogle situationer bruge værnemidler hvis der er mistanke om, at en borger har COVID-19. Både for at beskytte dig selv og andre borgere mod smitte. Hvis du skal tæt på borgeren (under 2 m) og hjælpe med fx tandbørstning, vask eller toiletbesøg skal du bruge følgende:

  • Handsker
  • Maske
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir)
  • Overtrækskittel eller plastforklæde, helst med lange ærmer"

Hvordan indgår jeg i det sundhedsfaglige beredskab?

Som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation), er du en del af sundhedsberedskabet i Danmark. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Tal med din leder om, hvordan du konkret indgår i sundhedsberedskabet på din arbejdsplads. Udgangspunktet er, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver, der ligger udenfor dit overenskomstområde.

Du kan læse mere om Retninglinjen for håndtering af COVID-19" her

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som ledig?

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke. Aftalen indeholder blandt andet øgede muligheder for dig som er ledig. Kontakt din A-kasse for mere information.

  • Kontakt DSA her

Må jeg som ergoterapeut håndtere og give medicin uden forudgående kursus eller oplæring?

Ergoterapeuter må gerne give medicin. Men kun hvis der er en læge, der har bemyndiget dem til det. Læs mere herunder:

Der er klare regler for delegation af lægefaglig virksomhed, ligesom det selvfølgelig har konsekvenser for medhjælpens autorisation, hvis hun laver fejl og/eller ikke holder sig indenfor reglerne.

Som autoriseret sundhedsperson er du forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udførslen af dit virke. Der findes en række vejledninger, du kan orientere dig i, når du skal håndtere medicin.

Sundhedsstyrelsens "Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler" beskriver ansvarsfordelingen mellem de involverede personer og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som autoriserede sundhedspersoner skal udvise ifølge autorisationsloven ved ordination og håndtering af lægemidler.

Herudover udgav Styrelsen for Patientsikkerhed i november 2019 pjecen "Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v.  Ansvar, sikkerhed og opgaver". Denne pjece er et værktøj for personale og ledelse på plejecentre, i hjemmepleje, hjemmesygepleje, på bosteder og andre institutioner uden for sygehuse, hvor personalet håndterer medicin. Pjecen skal ses som et supplement til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledninger på området.

Ledelsens ansvar

På steder uden en fast tilknyttet læge/tandlæge, er det stedets overordnede administrative ledelse, der skal sikre, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af håndteringen af lægemidler.

Den administrative ledelse skal også sikre, at medhjælperne er instrueret i, hvordan de skal reagere ved tvivl om en lægemiddelordination, og hvilken lægemiddelhåndtering de som udgangspunkt ikke kan varetage fagligt forsvarligt.

Den administrative ledelse har ansvaret for, at der er instrukser for medhjælpernes samarbejde med de ordinerende læger/tandlæger, for brugen af FMK, håndteringen af håndkøbslægemidler og kosttilskud, samt for at medhjælperne i relevant omfang journalfører håndteringen af lægemidler i de lokale patientjournaler.

 

COVID-19-Assistent: Hvor melder jeg mig til til coronaberedskabet?

En stor del af kommunerne har ligesom regionerne nu oprettet jobbanker, hvor du kan melde dig til beredskabet.  Listen over kommuner er lang. Vi anbefaler, at du går ind på din kommunes hjemmeside og finder jobbanken. Du kan også tage kontakt til din tidligere arbejdsgiver eller til HR-afdelingen på det sygehus eller den kommune, du gerne vil arbejde i.  

Det skal du være opmærksom på som frivillig?

Hvis du overvejer at melde dig som frivillig og er i ansættelsesforhold, skal du aftale det med din nuværende arbejdsgiver, inden du påtager dig opgaverne. Se også under punktet "Ny aftale om rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt til COVID-19 beredskab" herunder.

Som frivillig kan du komme til at udføre mange forskellige opgaver. Hvis du ansættes som ergoterapeut, skal du ansættes som sådan og aflønnes efter overenskomsten.

Både Autorisations- og Sundhedsloven er fortsat gældende.

Som autoriseret sundhedsperson vil du derfor være omfattet af autorisationslovens regler, herunder pligt til at dokumentere, udøve omhu og samvittighedsfuldhed i dit virke, også når du er tilknyttet som frivillig.

Desuden skal du være opmærksom på, om den arbejdsplads, som du bliver tilknyttet, har en relevant forsikring af dig som frivillig.

  • Læs mere om Arbejdsskadeforsikringen her 

Ny aftale om rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt til COVID-19 beredskab

Den nye aftale er gældende i situationer, hvor der er tale om et eksternt skift mellem arbejdsgivere på den kommunale og den regionale overenskomst, ikke udlån indenfor regionen eller indenfor kommunen.

Der skal indgås en skriftlig aftale med den enkelte ergoterapeut.

Du finder aftalen "Rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt" her

Udlån er frivilligt, og forudsætter at den udlånende (sædvanlige) arbejdsgiver ikke selv har brug for arbejdskraften. Der skal derfor være enighed mellem udlånende og den lånende arbejdsgiver. Rammerne fremgår af aftalen.

Som udlånt ergoterapeut skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan udføre de opgaver, den udlånende (din sædvanlige) arbejdsgiver og den lånende arbejdsgiver er enige om. De skal være opmærksomme på krav om uddannelse, autorisation mv. De lånende arbejdsgivere opfordres til at give lånte medarbejdere den nødvendige oplæring og instruktion.
  • Du forbliver i dit sædvanlige ansættelsesforhold og hører stadig under din sædvanlige overenskomst og arbejdstidsaftale. Hvis du er regionalt ansat, forbliver du på regionale vilkår, selvom du arbejder på en kommunal arbejdsplads og omvendt. 
  • Hvis du er kommunalt ansat og selvtilrettelæggende, er det dog ikke de vilkår, du tager med dig til det regionale udlån. Det er aftalt, at du bliver omfattet af den kommunale arbejdstidsaftale i den regionale ansættelse, så du er omfattet af regler for at arbejde på særlige tidspunkter osv.
  • Det er meget vigtigt, at man husker at registrere alle ændringer i din arbejdstid.
  • Udlånet kan ophøre med dags varsel.

Er du privatpraktiserende? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Jeg er privatpraktiserende, men har ingen indtægt – hvad gør jeg?

Der er indgået en række aftaler, som skal afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Du kan læse om disse særlige hjælpepakkeog særlove på Erhvervsministeriets særlige virksomhedsguide om COVID-19 her 

Erhvervsstyrelsen har også oprettet en COVID-19 hotline på 72 20 00 34. Hotlinen er åben i tidsrummet 08.30-16.00 (fredag dog 9.00-15.00). 

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatpraktiserende kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Hvem har ansvaret for patientsikkerheden?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat, at autorisationsloven og sundhedsloven forsat er gældende.

Som ergoterapeut på det private område er det også meget vigtigt, at du læser det notat, som Sundhedsstyrelsen udsendte pr. 16. marts 2020 om beskrivelse af kritiske funktioner under COVID-19.  Om du varetager en kritisk funktion i din private praksis, kræver en individuel vurdering af hver enkelt patient. Notatet beskriver desuden, at nogle kritiske funktioner ikke vil kunne opretholdes under COVID-19-epidemien dels af ressourcemæssige årsager og dels af hensyn til smitterisiko.  

Du finder Sundhedsstyrelsens notat her.

Er du i tvivl om, hvordan du skal vægte patientsikkerheden i en kritisk funktion, bør du kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på  70 20 02 66.

Ledighed og dagpenge mv

Har du spørgsmål vedrørende ledighed og dagpenge mv. skal du kontakte A-kassen.

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som privatpraktiserende

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som privatpraktiserende til gode. Aftalen indeholder blandt andet kompensationsordninger for selvstændige.

  • Du finder ”Politisk aftale om selvstændige, freelancere mv.” her

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatpraktiserende kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Privatansat? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som privatansat

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som privatansat til gode. 

  • Du finder ”Aftalen om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked” her

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatansat kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Hvem har ansvaret for patientsikkerheden?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat, at autorisationsloven og sundhedsloven forsat er gældende.

Som ergoterapeut på det private område er det også meget vigtigt, at du læser det notat, som Sundhedsstyrelsen udsendte pr. 16. marts 2020 om beskrivelse af kritiske funktioner under COVID-19.  Om du varetager en kritisk funktion i din private praksis, kræver en individuel vurdering af hver enkelt patient. Notatet beskriver desuden, at nogle kritiske funktioner ikke vil kunne opretholdes under COVID-19-epidemien dels af ressourcemæssige årsager og dels af hensyn til smitterisiko.  

Du finder Sundhedsstyrelsens notat her.

Er du i tvivl om, hvordan du skal vægte patientsikkerheden i en kritisk funktion, bør du kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på  70 20 02 66.

Ledighed, dagpenge mv.

Har du spørgsmål vedrørende ledighed og dagpenge mv. skal du kontakte A-kassen.

Er du leder? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Hvis jeg bliver bedt om at varetage ændrede opgaver

Som leder vil du i denne særlige situation kunne opleve at blive bedt om at løse andre opgaver end du gør under normale omstændigheder. Det kan f.eks. dreje sig om at tage del i det kliniske arbejde, lede andre medarbejdere end sædvanligt, tage del i at udarbejde nødberedskabsplaner, lede medarbejdere, der arbejder hjemme fra mv.

Hvis du som leder bliver bedt om at varetage ændrede opgaver som følge af Coronavirus, opfordrer Ergoterapeutforeningen dig til, at notere de ændrede opgaver ned, du bliver bedt om at varetage. Hvis dine ændrede opgaver medfører væsentligt ændrede arbejdstider, kan du tillige notere dine arbejdstider.

Har jeg ret til at få honoreret ændrede opgaver og evt. overarbejde

Som leder, ansat på leder-OK, har du ingen højeste arbejdstid, så du er ikke berettiget til at få honorering for at arbejde på ubekvemme tidspunkter eller for overarbejde. Vi kan derfor ikke stille dette som et krav når situationen er normaliseret.

Hvad er Ergoterapeutforeningens holdning

Som ergoterapeut har du en sundhedsfaglig uddannelse, som der kan blive brug for, at bringe i spil i andre sammenhænge end du er vant til i den ellers kendte hverdag.

Du kan læse om dette i de fælleserklæringer, som Forhandlingsfællesskabet, som Etf er en del af, har indgået med KL og Danske Regioner:

Bliver du bedt om, at løse opgaver, der kræver særlig introduktion eller oplæring, må du bede om dette inden du går i gang med opgaven. – På tilsvarende vis som det gælder for øvrige medarbejdere i øjeblikket.

Er du studerende? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som studerende

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som studerende til gode.

Aftalen indeholder blandt andet øgede lånemulighed for studerende, hvor du som studerende får mulighed for ekstra SU-lån i to måneder. I aftalen står der:

”Nogle elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job og dermed dele af deres indkomst sfa. COVID-19. Regeringen og aftalepartierne er enige om at holde hånden under elever på ungdomsuddannelserne og de studerende. Derfor ydes studerende og elever på ungdomsuddannelserne en ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendier og SU-lånemuligheder. Det svarer til, at der kan optages 2 måneders ekstra SU-lån per måned. Som udgangspunkt gælder denne ret for marts og april 2020. Retten forlænges i den grad situationen kræver det. Muligheden tilvejebringes via de digitale ansøgningssystemer snarest muligt.”

  • Du finder aftalen her
  • Læs mere om Covid-19 og SU på SU-styrelsens hjemmeside her

Hvordan skal jeg forholde mig til min nuværende – eller kommende – praktik?

Som studerende skal du kontakte dit uddannelsessted, de kender reglerne og aftalerne for din praktik samt holder sig ajour med, hvordan de kommende praktikker skal afholdes mv.

Du kan også orientere dig på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside. Her opdateres løbende svar på, hvordan du som studerende skal forholde dig.

Som udgangspunkt skal du studerende møde op i praktik, medmindre stedet oplyser andet. Hvis du ikke kan komme i kontakt med praktikstedet, så anbefaler UC'erne, at du ikke møder op, men i stedet kontakter dit uddannelsessted.

UC'erne afventer i øjeblikket sektorens svar på, hvordan de skal forholde sig til dem, der ikke kan gennemføre deres kliniske undervisning.

  • Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside her
Sidst opdateret
06.04.2020