Hjem > Spørgsmål og svar om coronavirus

Spørgsmål og svar om coronavirus

Her på siden har vi samlet spørgsmål, svar og retningslinjer omkring corona og din arbejdsplads. Vi opdaterer hele tiden informationerne i takt med, at vi får mere eller ny viden fra dig som medlem og myndighederne.

COVID-19 vaccination

Retningslinjer for vaccinationen

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece målrettet målgrupperne for vaccinationsprogrammet med information relevant både forud for og efter vaccination. 

Vaccination - hvis du er gravid eller ammer

Sundhedsstyrelsen har den 21. juli 2021 besluttet at udvide det generelle vaccinationsprogram med de vacciner, de anbefaler, så det fremover også omfatter kvinder, der er gravide eller ammer.

Er du gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret i 2. eller 3. trimester. Generelt frarådes medicin i graviditetens 1. trimester ud fra et forsigtighedsprincip. Begrundelsen er, at organerne bliver dannet i løbet af de første 12 uger, men man kan godt blive vaccineret i 1. trimester efter aftale med en læge. Har du planer om at blive gravid, eller går du i fertilitetsbehandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager imod tilbuddet om vaccination nu.

Hvis du ammer, kan du blive vaccineret med det samme. Det gælder uanset, hvor længe du har ammet, eller hvornår du har født.

Er du lønmodtager? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Som offentligt ansat lønmodtager skal du orientere dig i arbejdspladsens retningslinjer. Hvis din arbejdsplads ikke har retningslinjer, kan du – evt. sammen med din TR eller AMR – efterspørge retningslinjer. Er du privatansat, skal du være opmærksom på, at der kan gælde andre regler og vilkår. Se længere nede på denne side.

Får jeg løn, hvis jeg bliver sendt hjem?

Hvis din arbejdsgiver beder dig om at arbejde hjemme eller prioriterer opgaveløsningen på en måde, der ikke udfylder din arbejdsdag, skal du i udgangspunktet modtage din løn alligevel, da det er arbejdsgiverens opgave og pligt at gøre brug af din arbejdskraft. Er du hjemsendt med fuld løn, skal du naturligvis stå til rådighed i din normale arbejdstid.

Hvis du ikke har mulighed for at stå til rådighed, kan du muligvis aftale med din arbejdsgiver, at du afspadserer eller holder ferie.

Løn til medarbejdere i risikogruppen

Forhandlingsfællesskabet har indgået aftaler med KL, Danske Regioner (RLTN) og Staten, som giver ret til løn til medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko og som er omfattet af retten til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens §§ 58b og c.

Aftalerne er forlænget foreløbig til den 31. august 2021.

Der er et lavt smittetryk i Danmark. I lyset af dette, er der ved indgåelse af aftalerne en fælles forståelse mellem aftaleparterne, at det er en fælles målsætning at medarbejdere i øget risiko i videst mulige omfang kommer tilbage på arbejde.

Aftalerne er identiske, og du finder aftalerne her:

Hvilke regler gælder for hjemmearbejde?

Arbejdsmiljølovgivningen gælder også, når den ansatte arbejder for sin arbejdsgiver i sit eget hjem – uanset om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte.

Det er arbejdsgiverens pligt at sikre og sørge for, at hjemmearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Når hjemmearbejdet foran pc foregår regelmæssigt og svarer til mindst en dag om ugen, er der særlige arbejdsmiljøkrav til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet. Det er bl.a. en arbejdsstol, hvor stolesædet og stoleryggen kan indstilles. Og det er en skærm, der er adskilt fra tastaturet.

Arbejdsgiveren kan godt lade den ansatte bruge sit private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder kravene.

Vær opmærksom på, at virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) skal dække hjemmearbejdspladser uanset, om hjemmearbejdet kun udføres i begrænset omfang. APV’en er et godt redskab til at få vurderet, om hjemmearbejdet medfører arbejdsmiljøproblemer for de ansatte og – i givet fald – hvordan problemerne bliver løst.

Du kan finde mere viden på Arbejdstilsynests hjemmeside: www.at.dk
Linket fører til Arbejdstilsynets Spørgsmål - Svar funktion med relation til Corona. Emnet ”Hjemmearbejde” finder du ved at scrolle lidt ned på siden.

HJemmearbejdspladsen - fordele, ulemper og hvad skal I tænke over.

Mange af jer overvejer måske at fortsætte med en til flere hjemmearbejdspladser om ugen, selvom I vender tilbage til jeres arbejdsplads. På  Arbejdsmiljøweb.dk – Hjemmearbejdspladsen- kan du læse mere om en række emner med relation til hjemmearbejde. Det er fx:

  • Fordele og ulemper ved hjemmearbejdet
  • Gode råd til, hvordan ledelse og samarbejde bedst kan fungere med hjemmearbejde
  • Ledere kan teste om arbejdspladsen er klar til hjemmearbejde
  • Medarbejdere kan teste sig selv, om vedkommende er klar til hjemmearbejde
  • Arbejdsmiljø i hjemmet

For der en række faldgrubber ved hjemmearbejde, som det gælder om at undgå. Det sker bedst i samarbejde og dialog mellem arbejdsgiver, ledere og medarbejdere.

Hvordan forholder jeg mig til ændringer i mine arbejdsopgaver?

Opdatering 21. maj 2021: Fælleserklæring forlænges i kommunerne

Fælleserklæringen, som var gældende for alle kommuner indtil 21. maj, er blevet yderligere forlænget, så den gælder til og med 15. august. De lokale aftaler ophører senest 14 dage efter fælleserklæringen udløber - dvs. den 29. august - medmindre et tidligere ophørstidspunkt er aftalt.

  • Læs fælleserklæringen her

Opdatering 29. marts 2021: Fælleserklæring forlænges i kommunerne

Fælleserklæringen, som var gældende for alle kommuner indtil 31. marts, er blevet yderligere forlænget, så den gælder til og med 21. maj. De lokale aftaler ophører senest 14 dage efter fælleserklæringen udløber - dvs. den 4. juni - medmindre, et tidligere ophørstidspunkt er aftalt.

  • Læs Fælleserklæringen her

Opdatering 1. februar 2021: Fælleserklæring for samtlige kommuner

Fælleserklæringen, som blev indgået 14. december, udløb den 31. januar 2021, men er nu blevet forlænget, så den gælder for alle kommuner indtil 31. marts. De lokale aftaler løber 14 dage længere, og dermed kommer aftalerne til at gælde til på den anden side af påske. 

Forhandlingsfællesskabet og KL er samtidig enige om - senest 14. dage inden fælleserklæringens udløb - at drøfte, om der er behov for en justering og forlængelse.

  • Læs Fælleserklæringen her

Opdatering 15. december 2020: Ny Fælleserklæring for 69 kommuner

Grundet regionale restriktioner for 69 kommuner har Forhandlingsfællesskabets organisationer - herunder Etf - og KL indgået en ny fælleserklæring. Erklæringen gælder til og med den 10. januar medmindre restriktionerne forlænges og minder om fælleserklæringen fra foråret.

Her kan du læse mere om de centrale punkter i fælleserklæringen.

  • Erklæringen omhandler situationer med regionale restriktioner som led i bekæmpelse af Covid-19 i de 69 kommuner.
  • Frivillighed er det foretrukne, men er i sidste ende ikke en forudsætning (Frivillighed var ikke med i fælleserklæringen fra marts 2020).
  • Det er fortsat en forudsætning, at der er tale om, at medarbejdere bliver bedt om at varetage opgaver i kritiske funktioner, og at der sikres nødvendig oplæring.
  • Det er indskrevet i fælleserklæringen, at hvis eksisterende overenskomster og aftaler rummer mulighed for fleksible løsninger skal der ikke indgås lokal aftale, men det vil være fornuftigt med en drøftelse.
  • Aftaler om varetagelse af andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter end det er muligt inden for eksisterende overenskomster drøftes og indgås lokalt (har særlig relevans for selvtilrettelæggende ergoterapeuter)
  • Der er ingen formkrav til de lokale aftaler. 
  • I akutte og ekstraordinære situationer kan arbejdsgiver handle uden aftale i situationen, men skal inden for en uge optage drøftelse og indgå lokal aftale.
  • De evt. lokale aftaler udløber med fælleserklæringen – dog senest 14 dage efter udløbet af fælleserklæringen, hvilket er d. 24. januar.

Læs Fælleserklæringen her

Opdatering 9. november 2020: Særligt for de 7 nordjyske kommuner: Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø.
 

I forlængelse af de regionale restriktioner for de syv kommuner i Region Nordjylland har Forhandlingsfællesskabets organisationer - herunder Etf - og KL indgået en fælleserklæring. Erklæringen udløber som udgangspunkt 3. december og minder om fælleserklæringen fra foråret

  • Her kan du læse mere om den Fælleserklæring som Forhandlingsfællesskabet, som Akademikerne er en del af, og KL netop har indgået. 
  • Erklæringen omhandler situationer med regionale restriktioner som led i bekæmpelse af cluster-5 i de 7 kommuner.
  • Frivillighed er det foretrukne, men er ikke en forudsætning. (Frivillighed var ikke med i fælleserklæringen fra marts).
  • Det er fortsat en forudsætning, at der er tale om, at medarbejdere bliver bedt om at varetage opgaver i kritiske funktioner.
  • Det er indskrevet, at hvis eksisterende overenskomster og aftaler rummer mulighed for fleksible løsninger, skal der ikke indgås lokal aftale, men det vil være fornuftigt med en drøftelse.
  • Varetagelse af andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter end det er muligt inden for eksisterende overenskomster og aftaler skal drøftes lokalt.
  • Der er ingen formkrav til de lokale aftaler. 
  • I akutte og ekstraordinære situationer kan arbejdsgiver handle uden aftale i situationen, men har så en uge til at optage drøftelser og indgå lokal aftale.
  • Aftalen udløber 3. december. De lokale aftaler ophører senest den 15. december 2020 med mindre, at et tidligere ophørstidspunkt er aftalt.
     
  • Læs Fælleserklæringen fra Forhandlingsfællesskabet, som Akademikerne er en del af, og KL her

Tdiligere aftale på det kommunale område

Fælleserklæringen på det kommunale område udløber 31. maj, men der er indgået en aftale, som beskriver perioden indtil 31. august.

Den nye aftale betyder, at medarbejdere, der er anvist til andre opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, kan fortsætte med dette senest til og med 14. juni.

Det vil sige, kommunerne har fået en overgangsperiode til at normalisere opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse.

De lokale aftaler, som allerede er indgået med afsæt i Fælleserklæringen, udløber også sammen med fælleserklæringen, men det kan lokalt aftales, at de forlænges. Der kan også indgås nye lokale aftaler, hvis der opstår behov i forbindelse med COVID19, men eventuelle nye lokale aftaler skal indeholde en ophørsdato, og skal udløbe senest 31. august 2020.

De hidtidige principper om, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver udenfor et andet overenskomstområde, gælder stadig. Du flytter fx. ikke til FOA's overenskomst, hvis du løser plejeopgaver.

Det forudsættes, at den enkelte ergoterapeuts deltagelse i en given ordning under en videreført eller ny aftale er frivillig.

  • Du kan læse den nye aftale her

Her kan du læse mere om den tidligere aftale 

På det kommunale område gælder fælleserklæringen indtil 31.5.2020.

  • Du finder fælleserklæringen fra kommunerne her

Erklæringen din arbejdsgiver mulighed for at ændre prioriteringen af hvilke opgaver, du skal løse, og en øget fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen.  Du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver udenfor et andet overenskomstområde. Du flytter fx. ikke til FOA's overenskomst, hvis du løser plejeopgaver. 

Hvis der sker ændringer i prioritering af arbejdsopgaver m.v., er det ledelsen, du skal i dialog med. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation) skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Som ergoterapeut skal du ikke påtage dig nye opgaver på eget initiativ, men afvente at de bliver pålagt af en leder, og at du har fået den nødvendige instruktion og oplæring.

Det regionale område

På det regionale område er det oprindelige forståelsespapir, som blev indgået i marts, og som gav mulighed for fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelse og arbejdstilrettelæggelse indenfor gældende overenskomster, ikke længere gældende.

Det betyder, at man i forhold til planlægning af tilstedeværelse af medarbejdere vender tilbage til almindelige planlægningsperioder og fremmødeplaner - efter gældende overenskomster og aftaler - og dermed vender tilbage til de normale omstændigheder.

  • Du finder aftalen fra regionerne her

Vi har oplevet eksempler på ergoterapeuter og fysioterapeuter stadig løser de plejeopgaver, forståelsespapiret gav mulighed for. Derfor har Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioteraeputer og FOA har sendt et brev til formanden for Danske Regioner, Stefanie Lose m.fl for at gøre opmærksom på problemstillingen og vi har opfordret til, at ergo- og fysioterapeuternes kernekompetencer igen kommer i spil, så vi kan  sikre den bedst mulige genoptræning, og samtidig sikre, at plejeopgaverne bliver løst af de personalegrupper, som er uddannet til at løse dem.

  • Du finder brevet fra Ergoterapeutforenigen, Danske Fysioterapeuter og FOA her

Stefanie Lose og Ulla Astman har svaret, at de er helt enige i, at de sædvanlige opgaver genoptages, og at det er naturligt, at alle faggrupper vender tilbage til deres kerneopgaver. 

  • Du finder svarret fra Stefanie Lose m.fl. her

Er det en arbejdsskade, hvis du bliver smittet med COVID-19?

Smitte med Covid-19 kan blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at du har været udsat for en konkret smitte eller har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med dit arbejde og efterfølgende er blevet syg.

Etf anbefaler at du ved den mindste mistanke om arbejdsmæssig smitte får anmeldt som en arbejdsskade.

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde smitten som en arbejdsulykke hvis du formodes at være blevet smittet over en kortere periode på op til fem dage. Eksempelvis hvis du i 3 dage har arbejdet tæt sammen med en kollega der var smittet, eller du har været på et hjemmebesøg hos en borger der var smittet.

Hvis du derimod har været udsat for en generel smitterisiko via dit arbejde og der ikke kan peges på en konkret kortere udsættelse indenfor 5 dage så er det din læge der har pligt til at anmelde.

Uanset arbejdsgivers pligt og lægens pligt så har du mulighed for selv at anmelde. Du kan læse mere om anmeldelse af Covid-19 via dette link.

Kontakt Etf hvis du ønsker bistand med sagen eller har behov for hjælp i forbindelse med anmeldelsen.

Det er vigtigt at der bliver anmeldt så tidligt så muligt og det er en god ide at få så mange konkrete oplysninger om udsættelsen med i anmeldelsen.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring der tager stilling til hvorvidt smitte med Covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade hvad enten der er tale om en ulykke eller en arbejdsbetinget lidelse.

Kan bivirkninger i forbindelse med vaccination mod Covid-19 være en arbejdsskade?

Længerevarende bivirkninger som følge af vaccination mod Covid-19 bør anmeldes som en arbejdsulykke hvis man er blevet vaccineret i forbindelse med eller på grund af arbejdet.

Det er arbejdsgivers forpligtelse at anmelde en vaccinationsskade da der er tale om en udsættelse på under 5 dage.

Etf anbefaler desuden at vaccinationsskader anmeldes til Patientforsikringen. www.pebl.dk

Etf har erfaret at en del arbejdsgivere er tilbageholdende med at anmelde. Kontakt derfor Etf hvis du har længerevarende bivirkninger efter vaccination mod Covid-19 og vaccinationen er sket som led i arbejdet.

Kan eksem eller luftvejsproblemer som følge af brug af værnemidler være en arbejdsskade?

Eksem eller luftvejsproblemer som følge af brug af værnemidler skal anmeldes som en formodet arbejdsbetinget lidelse.  Det er egen læge der har pligten til at anmelde, men det kan også ske efter henvisning til en arbejdsmedicinsk klinik.

Hvad sker der for mig, der arbejder i vagter?

Arbejdstidsaftalen beror på dialog mellem arbejdsgiver og medarbejdere, hvor vagtplan drøftes med den ansatte. 

Når det sker ændringer, skal det foregå efter drøftelse med den ansatte, og det betyder, at der skal tages rimelige hensyn til den ansattes forhold i det omfang, det er muligt.

Orientering om ændringer i den planlagte tjeneste skal foregå i arbejdstiden. På det kommunale område kan arbejdsgiver omlægge tjenesten med et varsel på 4 døgn uden honorering og på det regionale område med et varsel på 1 døgn uden honorering. Sker varslet senere følges bestemmelserne i arbejdstidsaftalerne.

Læs mere her:

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over ændringer i din vagtplan, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

 

Jeg er selvtilrettelæggende ergoterapeut – hvordan skal jeg forholde mig?

I denne situation, som evt. efterspørger en øget fleksibilitet, kan du komme til at opleve, at graden af din selvtilrettelæggelse mindske, da der kan være situationer og arbejdsopgaver, møder mm. der gør det nødvendigt, at alle terapeuter eller grupper af ansatte skal være til stede på samme tid, eller tider, der kan være fastlagt af andre.

Lægges opgaver udenfor tidsrummet mandag til fredag i dagtimerne, skal der lokalt aftales en honorering herfor med arbejdsgiver. Etf er opmærksom på, at tidspres kan medføre, at man ikke kan nå at aftale en honorering, inden arbejdet påbegyndes.

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over arbejdsgiverbestemte ændringer i din arbejdstid, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

Etf har med flere kommuner indgået særlige tidsbegrænset rammeaftaler, som håndterer vilkår for selvtilrettelæggende.

  • Læs mere om arbejdstid for selvtilrettelæggere her

Kan jeg blive varslet til at afspadsere, når jeg er sendt hjem?

Som udgangspunkt er du hjemsendt med fuld løn.

Arbejdsgiver kan dog varsle brug af optjent afspadsering inden for gældende aftaler/særlove på det private område.

Vi opfordrer til at afspadsering afholdes efter dialog mellem nærmeste leder og den enkelte medarbejder.

Det er udgangspunktet, at du ikke kan pålægges af afholde afspadsering, således af det resulterer i, at du skylder timer. Hvis du varsles til at afspadsere, skal du i perioden ikke stå til rådighed for arbejdspladsen.

Tjek varslingsregler i arbejdstidsaftalerne på det offentlige område her:

Kan jeg blive fyret fra mit arbejde, hvis der ikke er opgaver som følge af coronavirus?

Coronavirus påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på varer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang eventuelt skulle følges.

Som privatansat skal du være opmærksom på, at der vedtaget en hjælpepakke omkring COVID-19, som eventuelt kan omfatte din arbejdsplads.

  • Du finder ”Aftalen om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked” her
  • Du finder ”Politisk aftale om selvstændige, freelancere mv.” her

Hvordan varsles ferie?

Ifølge ferieaftalerne og ferieloven, skal hovedferie varsles 3 måneder før feriens begyndelse, mens varslet for øvrige ferie er 1 måned.

Ved helt særlige omstændigheder kan ferie varsles med et kortere varsel end ovenstående, der skal dog foretages en konkret individuel vurdering. 

Er du privat ansat, kan der være særlige regler, som du skal være opmærksom på.

Jeg havde planlagt ferie – hvad gør jeg nu?

Har du allerede planlagt ferie, står ferien ved magt - uanset om du kan rejse til udlandet eller ej. Hvis du kan se, at der kan blive brug for din arbejdskraft i den planlagte ferieperiode, opfordrer vi til, at du og din nærmeste leder drøfter muligheden for evt. at ændre ferietidspunktet.

 

Særligt vedrørende ferie, når medarbejderen er berørt af covid-19:

En medarbejder, der har været i nær kontakt med en smittet person, og derfor er i selvisolation, anses for at have en feriehindring i ferielovens forstand, med mindre lønmodtageren kan arbejde hjemmefra, ligesom hvis selvisolation indtræder under ferie, vil det ikke være at betragte som sygdom, hvis lønmodtageren kan arbejde hjemmefra.

Hvis ansatte med mulighed for hjemmearbejde rammes af selvisolation lige op til eller under ferien, og man i selvisolationsperioden foretrækker at arbejde hjemme i stedet for at afvikle ferie, opfordres til, at man anmoder arbejdsgiver om at udsætte planlagt ferie eller suspendere påbegyndt ferie

Kan arbejdsgiver ændre planlagt ferie?

Beskæftigelsesministeriet har udmeldt følgende:

”Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 15, at ”Ændring af ferie kan kun ske, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure-lignende situation.

Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå. Det skal være nødvendigt, at det er den lønmodtager, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.”

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen kan finde anvendelse i denne særlige situation med COVID-19, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der er tale om en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomheds drift og behovet for den konkrete lønmodtager.

Arbejdsgiveren skal erstatte lønmodtagerens eventuelle tab som følge af ændret ferie.

 

Særligt for statens område:

Ændring af IKKE påbegyndt ferie: Er du ansat i staten, får du oven i kompensationen for dit økonomiske tab desuden en særlig kompensation på 1,8 timers ekstra betalt frihed for hver feriedag, der bliver ændret

Kan påbegyndt ferie inddrages?

Er ferien påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Der skal meget til, før en arbejdsgiver kan inddrage planlagt ferie. Men situationen med COVID-19 er alvorlig, så der kan godt være situationer, hvor inddragelse af planlagt ferie er mulig.

Hvis arbejdsgiver ændrer en planlagt ferie, skal medarbejderens eventuelle økonomiske tab på grund af ændringen erstattes.

 

Særligt for statens område:

Inddragelse af påbegyndt ferie: Er du ansat i staten, kan arbejdsgiver afbryde din ferie, hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt. Bliver din ferie afbrudt, har du krav på at få erstattet et eventuelt økonomisk tab. Du har også krav på en særlig kompensation: Du får 3,6 timers ekstra betalt frihed for hver feriedag, som din arbejdsgiver inddrager.

Jeg er i risikogruppen – må jeg gå på arbejde eller skal jeg sygemeldes?

Hvis du har en kronisk sygdom eller på anden måde er særligt udsat, skal du drøfte med din egen læge og din nærmeste leder, hvordan du kan forholde dig.

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes.

Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde

Du kan også kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på 70 20 02 33

Se Sundhedsstyrelsens opdaterede liste over særlige risikogrupper her
Her finder du også finder links til yderligere materiale til personer i særlige risikogrupper og deres pårørende.

Er du i særlig risikogruppe og ansat i sundheds- og ældresektoren, bør du også læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger til håndtering af medarbejdere i særlige risikogrupper, da der evt. kan findes andre løsninger end hjemsendelse eller sygemelding. Læs her.

Løn til medarbejdere i risikogruppen

Forhandlingsfællesskabet har indgået aftaler med KL, Danske Regioner (RLTN) og Staten, som giver ret til løn til medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko og som er omfattet af retten til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens §§ 58b og c.

Aftalerne er forlænget frem til 31. august 2021.

Der er et lavt smittetryk i Danmark. I lyset af dette, er der ved indgåelse af aftalerne en fælles forståelse mellem aftaleparterne, at det er en fælles målsætning at medarbejdere i øget risiko i videst mulige omfang kommer tilbage på arbejde.

Aftalerne er identiske, og du finder aftalerne her:

 

Sundhedsstyrelsen har den 27. maj 2021 opdateret deres retningslinjer for personer i risikogruppen, der er færdigvaccinerede:​

Færdigvaccinerede personer i risiko for et alvorligt forløb kan gå på arbejde, som de plejer og behøver ikke at blive omplaceret. De bør fortsat ikke varetage funktioner, hvor deltagelse i pleje, omsorg eller behandling af eller tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet covid-19 udgør størstedelen af arbejdet.

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi dit barn/nærtstående er i en særlig risikogruppe

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi en nærtstående er i en særlig risikogruppe, bør du tage kontakt til din læge og oplyse, at du er utryg ved at gå på arbejde fx pga. direkte patient/borger kontakt. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte patientkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.  

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko, vil du kunne være fritaget fra din arbejdsforpligtelse og have ret til fuld løn under fraværet.

Dette følger af samme regelsæt, som lønmodtagere i særlige risikogrupper. Reglerne er forlænget frem til den 31. august 2021. Se aftalerne her:

En lønmodtager, som er i øget risiko ved smitte med covid-19 og/eller er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og helt er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse, jf. sygedagpengelovens §§ 58 b og 58 c, har ret til fuld løn under fraværet.

Jeg er gravid – må jeg gå på arbejde, eller skal jeg fraværsmeldes?

Ud fra et forsigtighedsprincip og et hensyn til det ufødte barn og den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

  • Læs mere her

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren samt gravide medarbejdere  i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings-, pleje- eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 (28+0) omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde. Det er arbejdsgiver, der skal forsøge at tilpasse arbejdet, så det følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Hvis du er bekymret for, om dine arbejdsopgaver og de fysiske rammer på arbejdspladsen lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, skal du kontakte din ledelse om dette. Ergoterapeutforeningen kan ikke foretage konkrete vurderinger af, hvad der ligger i udtrykket "ikke-borgernært arbejde". For dette må vi henvise til arbejdsgiver og Sundhedsstyrelsen. 

Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke- borger-nært arbejde, fx telefonkonsultationer og lignende, og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Fraværsmelding betragtes som en feriehindring, og arbejdsgiver kan derfor ikke pålægge den fraværsmeldte gravide medarbejder at holde ferie.

 

Sundhedsstyrelsen har den 27. maj 2021 opdateret deres retningslinjer for gravide, der er færdigvaccineret:

Gravide, som er færdigvaccinerede, behøver ikke blive omplaceret fra deres arbejde med patientkontakt, med mindre det er et arbejde i fx COVID-afsnit eller akutmodtagelse med højere sandsynlighed for tæt kontakt med personer med COVID-19. På samme måde behøver der heller ikke ske omplacering af den gravides partner, hvis de selv eller den gravide er færdigvaccineret.

Der kan være særlige individuelle faktorer, der sætter den gravide i særlig risiko på trods af færdigvaccinationen. Det kan f.eks. være en kombination af flere sygdomme og tilstande, der medfører øget risiko. Her vil det være relevant at foretage en konkret vurdering.

 

Sundhedsstyrelsen har den 21. juli 2021 opdateret deres retningslinjer i forhold til vaccination af gravide og ammende:

Sundhedsstyrelsen har den 21. juli 2021 besluttet at udvide det generelle vaccinationsprogram med de vacciner, de anbefaler, så det fremover også omfatter kvinder, der er gravide eller ammer.

Er du gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret i 2. eller 3. trimester. Generelt frarådes medicin i graviditetens 1. trimester ud fra et forsigtighedsprincip. Begrundelsen er, at organerne bliver dannet i løbet af de første 12 uger, men man kan godt blive vaccineret i 1. trimester efter aftale med en læge. Har du planer om at blive gravid, eller går du i fertilitetsbehandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager imod tilbuddet om vaccination nu.

Hvis du ammer, kan du blive vaccineret med det samme. Det gælder uanset, hvor længe du har ammet, eller hvornår du har født.

Kan jeg blive væk fra arbejdspladsen af frygt for smitte?

Mistanke om risiko for smitte med coronavirus er ikke en gyldig grund til at forlade sin arbejdsplads eller blive væk fra sit arbejde - man risikerer at blive bortvist!

Mistænker du, at der er risiko for smitte med coronavirus på din arbejdsplads, anbefaler vi, at du straks kontakter din leder (eller arbejdsmiljørepræsentant) for, at der kan optages dialog med ledelsen på din arbejdsplads om, hvordan I kan sikre jer bedst muligt.

Jeg udviser symptomer på coronavirus

Kontakt din arbejdsgiver med det samme, hvis du er syg eller udviser symptomer på sygdom – og vær opmærksom på, at der er særlige regler for medarbejdere i Sundheds-, Ældre- og Socialsektoren.

Er man ramt af coronavirus, har man krav på løn under sygdom som ved alle andre sygdomme.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg med andre sygdomme end coronavirus?

Hvis du er syg, skal du kontakte din læge, og følge de almindelige regler for sygemelding på din arbejdsplads. Du har ret til løn under sygdom fra din arbejdsgiver. Der kan dog være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis du er privatansat, og ikke er dækket af funktionærloven.

Barns sygdom og COVID-19-relateret fravær

Mit barn er sygt - herunder smittet med COVID-19

Hvis dit barn er sygt eller smittet med COVID-19 gælder de almindliger regler om frihed ved barns sygdom i udgangspunktet.

Strækker barnets sygdomsperiode sig ud over barns 1. og 2. sygedag, skal du selv finde pasningsmuligheder. Det er ikke arbejdsgivers udfordring at finde pasningsmuligheder. Vi opfordrer derfor til, at du straks kontakter din leder og drøfter mulige løsninger og her kan hjemmearbejde, afspadsering, ferie og lignende godt komme i spil.

Fra den 1. oktober 2020 til 30. juni 2021 er det muligt for forældre, som passer syge og hjemsendte børn at søge om dagpenge, hvis ikke de har ret til betalt fravær fra arbejdspladsen. (Ordningen er blevet forlænget den 27. marts 2021.)

Se nærmere om ordningen på borger.dk.

Mit barn er hjemsendt fra daginstitution/skole på grund af COVID-19.

Du skal som udgangspunkt selv finde pasningsmuligheder. Vi opfordrer derfor til, at du straks kontakter din leder og drøfter mulige løsninger og her kan hjemmearbejde, afspadsering, ferie og lignende godt komme i spil.

Fra den 1. oktober 2020 til 30. juni 2021 er det muligt for forældre, som passer syge og hjemsendte børn at søge om dagpenge, hvis ikke de har ret til betalt fravær fra arbejdspladsen. (Ordningen er blevet forlænget d. 27. marts 2021.)

Se nærmere om ordningen på borger.dk.

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler?

Ergoterapeutforeningen opfordrer medlemmer til at orientere sig i de nationale retningslinjer, der udsendes fra centrale styrelser, og derudover naturligvis at følge arbejdspladsens retningslinjer og anvisninger. Overordnet er det Sundhedsstyrelsens ansvar at udsende nationale retningslinjer.

Sundhedsstyrelsen har den 23. december 2020 opdateret retningslinjen ”Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID19".

Retningslinjen beskriver gældende lovkrav, og præciserer samtidig, at det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at steder, der ikke er omfattet af lovkrav, blandt andet det præhospitale område, som f.eks. medarbejdere i hjemmeplejen i borgerens eget hjem, også bruger ansigtsværnemidler for at forebygge smittespredning.  Retningslinjen beskriver, hvilke ansigtsværnemidler, der bør anvendes hvornår, samt væsentlige opmærksomhedspunkter ved brug af værnemidler, herunder i forhold til forskellige typer, skift og rengøring, samt at man kan indberette en hændelse til Lægemiddelstyrelsen, hvis man oplever væsentlige gener ved specifikke typer af masker. Desuden gives eksempler på, hvornår man ud fra en konkret faglig vurdering i den enkelte situation kan undlade brug af ansigtsværnemidler.

Yderligere vejledning

Statens Serum Instituts anbefalinger og informationsmateriale målrettet COVID-19 kan findes her

Hvordan indgår jeg i det sundhedsfaglige beredskab?

Som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation), er du en del af sundhedsberedskabet i Danmark. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Tal med din leder om, hvordan du konkret indgår i sundhedsberedskabet på din arbejdsplads. Udgangspunktet er, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver, der ligger udenfor dit overenskomstområde.

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som ledig?

Der er torsdag den 19. marts 2020 indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke. Aftalen indeholder blandt andet øgede muligheder for dig som er ledig. Kontakt din A-kasse for mere information.

  • Kontakt DSA her

Hvordan skal jeg forholde mig til håndtering af COVID-19 på socialområdet?

4. marts 2021: Ny opdateret udgave af retningslinier for håndtering af COVID-19 på socialområdet:

Der er fortsat stort behov for opmærksomhed på at forebygge smittespredning på sociale tilbud og i sagsbehandlingen. Den 8. opdaterede udgave af retningslinjerne til medarbejdere på socialområdet er netop offentliggjort. Ændringerne handler primært om myndighedsområdet, besøg på sociale tilbud og nødbekendtgørelsen på socialområdet.

Retningslinjerne skal understøtte fagprofessionelle i arbejdet med sårbare og udsatte borgere under coronapandemien.

Flere af socialområdets målgrupper har en øget risiko for at blive alvorligt syge ved smitte med coronavirus, og smittetallene ligger fortsat på et højt niveau, især i nogle dele af landet. Det er derfor særlig vigtigt at være opmærksom på tiltag, der kan forebygge smittespredning på sociale tilbud og i sagsbehandlingen og derved sikre, at alle aktiviteter foregår på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Retningslinjerne handler om aktiviteter, der i særlig grad er berørt af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og giver en række anbefalinger til, hvordan fagprofessionelle kan tilrettelægge den socialfaglige indsats.

Retningslinjerne er udarbejdet af Socialstyrelsen.

I den nye udgave af retningslinjerne er der primært foretaget ændringer i afsnittene om

  • besøg på sociale tilbud
  • nødbekendtgørelsen på socialområdet
  • myndighedsområdet.

Der er foretaget mindre væsentlige ændringer i afsnittene om hhv. håndtering af smitte og test samt brug af værnemidler.

Du kan orientere dig yderligere i retningslinjen her

 

COVID-19 og Arbejdsmiljø

COVID-19 har på mange måder udfordret arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. I den forbindelse er der udarbejdet en række materialer, der kan støtte arbejdspladserne i at tage vare på arbejdsmiljøet, når I er hjemsendt og når I vender tilbage.

Hvordan kommer I godt tilbage på arbejdspladsen?

Arbejdstilsynet har på deres hjemmeside samlet en række god råd til, hvad arbejdsgiver og ledelse i samarbejde med medarbejderne bør huske på, når I møder ind på arbejdspladsen igen. Du kan læse bl.a. læse om: 

  • En vigtig forudsætning for at lykkes med "den gode tilbagevenden" til arbejdspladsen er et tæt samarbejde og en god dialog mellem arbejdsgiver, ledere og medarbejdere.
  • Huske at tage hensyn til, at alle medarbejdere er forskellige med forskellige behov i forhold til at skulle vende tilbage på arbejdspladsen.
  • Bruge og drøfte de erfaringer, som I har gjort jer under hjemsendelsen fx brug af virtuelle møder

Du finder de gode råd på Arbejdstilsynets hjemmeside - at.dk. Linket fører til Arbejdstilsynet spørgsmål/svar-funktion med relation til Corona. Emnet "Hvad kan I gøre kan I gøre for at komme godt tilbage på arbejdspladsen efter en lang hjemmearbejdsperiode?" finder du ved at scolle lidt ned på siden. På samme side finder du de hyppigste spørgsmål og svar, som Arbejdstilsynet har modtaget om Coronavirus og arbejdsmiljø.   

Coronatrivsel.dk - Ny hjemmeside med hjælp fra forskere til at sikre trivsel på arbejdspladserne i en corona-tid

På coronatrivsel.dk kan ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøprofessionelle fremover finde den seneste viden på området. Desuden præsenterer hjemmesiden en bred palette af konkrete redskaber og gode råd til hvordan arbejdspladser kan understøtte trivsel, opgaveløsning og gode kollegafællesskaber under coronakrisen.

De gode råd og redskaberne er sorteret efter målgruppe og arbejdsform. De tre målgrupper er ”Dig som medarbejder”, ”Dig som leder” og ”Kollegafællesskabet”. Under målgrupperne kan man vælge indhold efter om man primært møder ind på arbejdspladsen eller primært arbejder på distancen.

Arbejdsmiljøweb.dk - Samarbejde og arbejdsfællesskab

Her er der fokus på, hvordan I kan passe på jeres arbejdsfællesskab i en corona-tid. Der er både gode råd fra eksperter og erfaringer fra arbejdspladser.

Et par af overskrifterne er:

  • 10 råd om at fastholde et stærkt arbejdsfællesskab
  • Arbejdsfællesskab i en coronatid
  • Inddrag medarbejderne i at forebygge smitte
  • Senfølger efter covid-19: Tæt dialog og fleksibilitet kan hjælpe medarbejdere tilbage på jobbet

Viden på tværs - vpt.dk

Artikel på vpt.dk, hvor stressforsker Pernille Steen Pedersen fortæller om de krav Corona-krisen stiller til os om ekstrem rummelighed på arbejdspladsen.

Hvis arbejdsgiver pålægger dig at blive testet for COVID-19

Ifølge Arbejdstilsynet må arbejdsgiverne gerne pålægge medarbejderne, at de skal lade sig coronateste. Dette er gældende, hvis oplysningen om COVID-19 testen vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden ved det pågældende arbejde, og hvis forholdene ved arbejdet særligt taler herfor.

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at dette er tilfældet i forhold til lønmodtagere, der arbejder med personer, som er særligt udsatte, hvis de smittes, eks. sundhedspersonale og i ældreplejen.

Arbejdsgiveren kan således godt kræve, at medarbejderen lader sig teste, og det kan derfor have ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderne, hvis de afviser at blive testet. 

Hvis du pålægges at blive testet, vil det efter vores vurdering som udgangspunkt være arbejdstid. Det vigtige i denne forbindelse er, om testen er pålagt og ikke frivillig.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller Ergoterapeutforeningen, hvis din arbejdsgiver mener, at den pålagte test skal ske i din fritid.

Der er indgået aftale mellem Regeringen, KL og Danske Regioner om test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen.

Det fremgår af denne aftale, at test som udgangspunkt skal foretages på arbejdspladsen og i forbindelse med arbejdstiden af hensyn til driften og for at sikre den bedst mulige testdækning..

Du finder aftalen her.

Sidst opdateret
21.07.2021