Hjem > Spørgsmål og svar om coronavirus

Spørgsmål og svar om coronavirus

Her på siden har vi samlet spørgsmål, svar og retningslinjer omkring corona og din arbejdsplads. Vi opdaterer hele tiden informationerne i takt med, at vi får mere eller ny viden fra dig som medlem og myndighederne.

Er du lønmodtager? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Som offentligt ansat lønmodtager skal du orientere dig i arbejdspladsens retningslinjer. Hvis din arbejdsplads ikke har retningslinjer, kan du – evt. sammen med din TR eller AMR – efterspørge retningslinjer. Er du privatansat, skal du være opmærksom på, at der kan gælde andre regler og vilkår. Se længere nede på denne side.

Får jeg løn, hvis jeg bliver sendt hjem?

Hvis din arbejdsgiver beder dig om at arbejde hjemme eller prioriterer opgaveløsningen på en måde, der ikke udfylder din arbejdsdag, skal du i udgangspunktet modtage din løn alligevel, da det er arbejdsgiverens opgave og pligt at gøre brug af din arbejdskraft. Er du hjemsendt med fuld løn, skal du naturligvis stå til rådighed i din normale arbejdstid.

Hvis du ikke har mulighed for at stå til rådighed, kan du muligvis aftale med din arbejdsgiver, at du afspadserer eller holder ferie.

Hjemmearbejdsplads

Arbejdstilsynet (AT) har forholdt sig til, om reglerne med krav til hjemmearbejdspladser også gælder under de aktuelle omstændigheder, hvor mange arbejder hjemme på grund af corona. 

AT skriver, at formålet med reglerne bl.a. er at undgå skader og gener, og reglerne med krav til hjemmearbejdspladser gælder fortsat. Men i den helt aktuelle situation, som forventes at vare i en begrænset periode, opfordrer AT til, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer alle arbejder sammen om at finde gode midlertidige løsninger.

AT giver som eksempel, at eventuelle gener ved almindeligt kontorarbejde ved borde og på stole, der ikke er beregnede til kontorarbejde, mindskes ved, at man sørger for at skifte mellem forskellige stole eller borde. Det hjælper også at holde pauser i arbejdet og få bevæget sig i løbet af dagen.

Læs AT’s meddelelse her.

Hvordan forholder jeg mig til ændringer i mine arbejdsopgaver?

Det kommunale område

Fælleserklæringen på det kommunale område udløber 31. maj, men der er indgået en aftale, som beskriver perioden indtil 31. august.

Den nye aftale betyder, at medarbejdere, der er anvist til andre opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, kan fortsætte med dette senest til og med 14. juni.

Det vil sige, kommunerne har fået en overgangsperiode til at normalisere opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse.

De lokale aftaler, som allerede er indgået med afsæt i Fælleserklæringen, udløber også sammen med fælleserklæringen, men det kan lokalt aftales, at de forlænges. Der kan også indgås nye lokale aftaler, hvis der opstår behov i forbindelse med COVID19, men eventuelle nye lokale aftaler skal indeholde en ophørsdato, og skal udløbe senest 31. august 2020.

De hidtidige principper om, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver udenfor et andet overenskomstområde, gælder stadig. Du flytter fx. ikke til FOA's overenskomst, hvis du løser plejeopgaver.

Det forudsættes, at den enkelte ergoterapeuts deltagelse i en given ordning under en videreført eller ny aftale er frivillig.

  • Du kan læse den nye aftale her

Her kan du læse mere om den tidligere aftale 

På det kommunale område gælder fælleserklæringen indtil 31.5.2020.

  • Du finder fælleserklæringen fra kommunerne her

Erklæringen din arbejdsgiver mulighed for at ændre prioriteringen af hvilke opgaver, du skal løse, og en øget fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen.  Du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver udenfor et andet overenskomstområde. Du flytter fx. ikke til FOA's overenskomst, hvis du løser plejeopgaver. 

Hvis der sker ændringer i prioritering af arbejdsopgaver m.v., er det ledelsen, du skal i dialog med. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation) skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Som ergoterapeut skal du ikke påtage dig nye opgaver på eget initiativ, men afvente at de bliver pålagt af en leder, og at du har fået den nødvendige instruktion og oplæring.

Det regionale område

På det regionale område er det oprindelige forståelsespapir, som blev indgået i marts, og som gav mulighed for fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelse og arbejdstilrettelæggelse indenfor gældende overenskomster, ikke længere gældende.

Det betyder, at man i forhold til planlægning af tilstedeværelse af medarbejdere vender tilbage til almindelige planlægningsperioder og fremmødeplaner - efter gældende overenskomster og aftaler - og dermed vender tilbage til de normale omstændigheder.

  • Du finder aftalen fra regionerne her

Hvad sker der for mig, der arbejder i vagter?

Arbejdstidsaftalen beror på dialog mellem arbejdsgiver og medarbejdere, hvor vagtplan drøftes med den ansatte. 

Når det sker ændringer, skal det foregå efter drøftelse med den ansatte, og det betyder, at der skal tages rimelige hensyn til den ansattes forhold i det omfang, det er muligt.

Orientering om ændringer i den planlagte tjeneste skal foregå i arbejdstiden. På det kommunale område kan arbejdsgiver omlægge tjenesten med et varsel på 4 døgn uden honorering og på det regionale område med et varsel på 1 døgn uden honorering. Sker varslet senere følges bestemmelserne i arbejdstidsaftalerne.

Læs mere her:

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over ændringer i din vagtplan, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

 

Jeg er selvtilrettelæggende ergoterapeut – hvordan skal jeg forholde mig?

I denne situation, som efterspørger en øget fleksibilitet, kan du komme til at opleve, at graden af din selvtilrettelæggelse mindske, da der kan være situationer og arbejdsopgaver, møder mm. der gør det nødvendigt, at alle terapeuter eller grupper af ansatte skal være til stede på samme tid, eller tider, der kan være fastlagt af andre.

Lægges opgaver udenfor tidsrummet mandag til fredag i dagtimerne, skal der lokalt aftales en honorering herfor med arbejdsgiver. Etf er opmærksom på, at tidspres kan medføre, at man ikke kan nå at aftale en honorering, inden arbejdet påbegyndes.

Det er meget vigtigt, at du fører en oversigt over arbejdsgiverbestemte ændringer i din arbejdstid, så dette kan honoreres efterfølgende. Dette er både vedr. for korte varslinger ved omlægning af tjeneste, inddraget fridøgn, mer/overarbejde og ekstra arbejde i tidsrum, der giver særydelsesbetaling.

Etf har med flere kommuner indgået særlige rammeaftaler, som håndterer vilkår for selvtilrettelæggende.

  • Læs mere om arbejdstid for selvtilrettelæggere her

Kan jeg blive varslet til at afspadsere, når jeg er sendt hjem?

Som udgangspunkt er du hjemsendt med fuld løn.

Arbejdsgiver kan dog varsle brug af optjent afspadsering inden for gældende aftaler/særlove på det private område.

Vi opfordrer til at afspadsering afholdes efter dialog mellem nærmeste leder og den enkelte medarbejder.

Det er udgangspunktet, at du ikke kan pålægges af afholde afspadsering, således af det resulterer i, at du skylder timer. Hvis du varsles til at afspadsere, skal du i perioden ikke stå til rådighed for arbejdspladsen.

Tjek varslingsregler i arbejdstidsaftalerne på det offentlige område her:

Kan jeg blive fyret fra mit arbejde, hvis der ikke er opgaver som følge af coronavirus?

Coronavirus påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på varer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang eventuelt skulle følges.

Som privatansat skal du være opmærksom på, at der vedtaget en hjælpepakke omkring COVID-19, som eventuelt kan omfatte din arbejdsplads.

  • Du finder ”Aftalen om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked” her
  • Du finder ”Politisk aftale om selvstændige, freelancere mv.” her

Udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19

Folketinget vedtog den 2. april 2020 Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med Covid-19.

  • Du finder loven her  

Loven giver hjemmel til, at ferie, som ikke kan afholdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med Covid-19.

Udskydelsen kan enten ske ved aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg. Eventuelt økonomiske tab for lønmodtageren som følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.

Loven skal ses i lyset af, at de gældende regler ikke sædvanligvis giver mulighed for, at en arbejdsgiver kan udskyde ferien, hvis ferien ikke kan placeres inden ferieårets udløb (aktuelt inden 30. april 2020). De gældende regler giver desuden heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie ud over 4 uger til en efterfølgende afholdelsesperiode.

Loven er midlertidig og gælder kun ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Hvordan varsles ferie?

Ifølge ferieaftalerne og ferieloven, skal hovedferie varsles 3 måneder før feriens begyndelse, mens varslet for øvrige ferie er 1 måned.

Ved helt særlige omstændigheder kan ferie varsles med et kortere varsel end ovenstående, der skal dog foretages en konkret individuel vurdering. 

Er du privat ansat, kan der være særlige regler, som du skal være opmærksom på.

Jeg havde planlagt ferie – hvad gør jeg nu?

Har du allerede planlagt ferie, står ferien ved magt - uanset om du kan rejse til udlandet eller ej. Hvis du kan se, at der kan blive brug for din arbejdskraft i den planlagte ferieperiode, opfordrer vi til, at du og din nærmeste leder drøfter muligheden for evt. at ændre ferietidspunktet.

Kan ferien inddrages?

Er ferien påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Der skal meget til, før en arbejdsgiver kan inddrage planlagt ferie. Men situationen med COVID-19 er alvorlig, så der kan godt være situationer, hvor inddragelse af planlagt ferie er mulig.

Hvis arbejdsgiver ændrer en planlagt ferie, skal medarbejderens eventuelle økonomiske tab på grund af ændringen erstattes.

Kan planlagt ferie ændres?

Beskæftigelsesministeriet har udmeldt følgende:

”Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 15, at ”Ændring af ferie kan kun ske, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure-lignende situation.

Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå. Det skal være nødvendigt, at det er den lønmodtager, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.”

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen kan finde anvendelse i denne særlige situation med COVID-19, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der er tale om en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomheds drift og behovet for den konkrete lønmodtager.

Arbejdsgiveren skal erstatte lønmodtagerens eventuelle tab som følge af ændret ferie.

Jeg er i risikogruppen – må jeg gå på arbejde eller skal jeg sygemeldes?

Hvis du har en kronisk sygdom eller på anden måde er særligt udsat, skal du drøfte med din egen læge og din nærmeste leder, hvordan du kan forholde dig.

Du kan også kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på 70 20 02 33

Se Sundhedsstyrelsens opdaterede liste over særlige risikogrupper her
Her finder du også finder links til yderligere materiale til personer i særlige risikogrupper og deres pårørende.

Er du i særlig risikogruppe og ansat i sundheds- og ældresektoren, bør du også læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger til håndtering af medarbejdere i særlige risikogrupper, da der evt. kan findes andre løsninger end hjemsendelse eller sygemelding. Læs her 

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi dit barn/nærtstående er i en særlig risikogruppe

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi en nærtstående er i en særlig risikogruppe, bør du tage kontakt til din læge og oplyse, at du er utryg ved at gå på arbejde fx pga. direkte patient/borger kontakt. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte patientkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.  

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko, vil du formentlig have ret til at blive hjemme, men det er endnu uafklaret. Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Jeg er gravid – må jeg gå på arbejde, eller skal jeg sygemeldes?

Gravide kan være mere modtagelige over for infektioner. Gravide har dog samme sygdomsmønster som den øvrige befolkning, dvs. at det ikke er påvist, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Tilsvarende er heller ikke påvist for det ufødte barn.

Ud fra et forsigtighedsprincip og et hensyn til det ufødte barn og den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

  • Læs mere her

Gravide medarbejdere i sundheds-, social-, og ældresektoren samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx. ved behandlings-, pleje- eller omsorgsopgaver skal i sidste trimester (fra uge 28) have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet. Hvis hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller i forhold til de opgaver, den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder "fraværsmeldes".

  • Læs mere her

Fraværsmelding betragtes som en feriehindring, og arbejdsgiver kan derfor ikke pålægge den fraværsmeldte gravide medarbejder at holde ferie.

 

Kan jeg blive væk fra arbejdspladsen af frygt for smitte?

Mistanke om risiko for smitte med coronavirus er ikke en gyldig grund til at forlade sin arbejdsplads eller blive væk fra sit arbejde - man risikerer at blive bortvist!

Mistænker du, at der er risiko for smitte med coronavirus på din arbejdsplads, anbefaler vi, at du straks kontakter din leder (eller arbejdsmiljørepræsentant) for at der kan optages dialog med ledelsen på din arbejdsplads om, hvordan I kan sikre jer bedst muligt.

Jeg udviser symptomer på coronavirus

Kontakt din arbejdsgiver med det samme, hvis du er syg eller viser symptomer på sygdom – og vær opmærksom på, at der er særlige regler for medarbejdere i Sundheds-, Ældre-, og Socialsektoren.

Du finder Sundhedsstyrelsens notat om "Personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med COVID-19" her

Er man ramt af coronavirus, har man krav på løn under sygdom som ved alle andre sygdomme.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg med andre sygdomme end coronavirus?

Hvis du er syg, skal du kontakte din læge, og følge de almindelige regler for sygemelding på din arbejdsplads. Du har ret til løn under sygdom fra din arbejdsgiver. Der kan dog være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis du er privatansat, og ikke er dækket af funktionærloven.

Hvad gør jeg, hvis mit barn er smittet med coronavirus eller anden sygdom?

Hvis dit barn er smittet, gælder de almindelige regler om frihed ved barns sygdom. Det er dog vigtigt, at man kontakter sin leder og orientere om, at barnet er smittet med coronavirus.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke kan komme i skole eller institution?

Hvis du har børn, der ikke længere kan komme i institution eller skole, er udgangspunktet, at det ikke er arbejdsgivers udfordring at finde pasningsmuligheder. Vi opfordrer derfor til, at du straks kontakter din leder og drøfter mulige løsninger og her kan hjemmearbejde, afspadsering, ferie og lignende godt komme i spil.

Hvad er mit ansvar som personale for at hindre smittespredning?

Du skal orientere dig i Sundhedsstyrelsens opdaterede skrivelse af 23. april 2020 omkring personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning af COVID-19 i sektoren.

  • Du finder Sundhedsstyrelsens notat om "Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv." her

Arbejder du på plejecenter, bosted eller på anden institution

Sundhedsstyrelsen har udgivet " Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner. Her beskrives blandt andet: organisering af kommunens hygiejneindsats, generel forebyggelse af smittespredning, herunder besøgsrestriktioner, procedurer i forbindelse med håndtering af borgere med COVID-19. Social isolation og mental sundhed er også omtalt.

  • Du finder "Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID 19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner" her

Pjece med råd til ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece med gode råd til dig, der arbejder som ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen.

Pjece indeholder information om, hvad du kan gøre, hvis du arbejder som ergo- og fysioterapeut eller i hjemmeplejen, og hvilke særlige forholdsregler, du kan tage. Herunder beskrivelse af, hvad såvel du selv som arbejdspladsen anbefales at gøre for at forebygge smittespredning.

  • Du finder pjecen her

Sundhedsstyrelsen har den 12. maj udsendt ny retningslinje, der kommer med anbefalinger til, hvordan besøg på plejecentre kan planlægges og organiseres på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger med henblik på at forebygge og begrænse smitte med COVID-19. Retningslinjerne har ikke til formål at afgrænse, hvem der kan besøges på plejecentret, hvilket bestemmes af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til landets kommunalbestyrelser om besøgsforbud. Retningslinjerne beskriver, hvordan besøg kan gennemføres af nære pårørende i kritiske situationer på plejecentres indendørsarealer, og hvordan besøg kan gennemføres på plejecentrets udearealer.

  • Du finder vejledningen her 

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler?

Ergoterapeutforeningen opfordrer medlemmer til at orientere sig i de nationale retningslinjer, der udsendes fra centrale styrelser, og derudover naturligvis at følge arbejdspladsens retningslinjer og anvisninger. Overordnet er det Sundhedsstyrelsens ansvar at udsende nationale retningslinjer

Praksis-sektoren
Sundhedsstyrelsen har den 18. april, udsendt retningslinjen: "Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksis-sektoren, fraset almen praksis, speciallægepraksis og den private tandpleje". Denne retningslinje, samt det tidligere udsendte notat: "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet", erstatter "Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19".

  • Du finder "Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksis-sektoren, fraset almen praksis, speciallægepraksis og den private tandpleje" her
  • Du finder "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet" her

Det kommunale sundhedsvæsen
Sundhedsstyrelsen har den 21. april udgivet ny retninglinje "Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen”, der beskriver omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen. Sammen med "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet" af 13. april, erstatter den nye retningslinje den tidligere retningslinje "Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19."

  • Du finder ”Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen” af 21. april her
  • Du finder "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet" her

Sundhedsstyrelsen har den den 23. april 2020 opdateret med retningslinjen ”Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.”, som gælder for alle, der arbejder med pleje af borgere, især ældre, kronisk syge og svækkede, fx på plejecentre og døgninstitutioner, i hjemmeplejen og sundhedspersonale i fængsler og på asylcentre.

Heraf fremgår det blandt andet at:
 

"Du skal i nogle situationer bruge værnemidler hvis der er mistanke om, at en borger har COVID-19. Både for at beskytte dig selv og andre borgere mod smitte. Hvis du skal tæt på borgeren (under 2 m) og hjælpe med fx tandbørstning, vask eller toiletbesøg skal du bruge følgende:

  • Handsker
  • Maske
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir)
  • Overtrækskittel eller plastforklæde, helst med lange ærmer"

Sundhedsstyrelsen har den 8. april udgivet faktaarket:  "Vigtigt at vide om værnemidler ved COVID-19"

Faktaarket beskriver de forskellige typer værnemidler og deres anvendelse.

Det er et driftsherre- og ledelsesansvar at sikre, at du som ansat er bekendt med retningslinjerne og anbefalingerne, har de fornødne værnemidler tilgængeligt og er instrueret i brugen af dem, samt at sikre løbende tilsyn med at værnemidlerne bruges korrekt.

Yderligere vejledning

Statens Serum Instituts anbefalinger og informationsmateriale målrettet COVID-19 kan findes her

Hvordan indgår jeg i det sundhedsfaglige beredskab?

Som sundhedsperson (personer med sundhedsfaglig autorisation), er du en del af sundhedsberedskabet i Danmark. Det er ledelsen af sundhedsberedskabet i kommuner og regioner, der vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, så de nødvendige sundhedsfaglige opgaver kan varetages. Det ligger derfor inden for ledelsesretten at prioritere, herunder at bede alle sundhedspersoner, løse andre opgaver end vanligt. Det er derfor din leder, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til ændrede opgaver.

En gældende retningslinje er, at du som sundhedsperson skal udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, samtidig med at du skal sikre dig værnemidler og instruktion, særligt vedr. hygiejne. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for den relevante instruktion, brug af værnemidler og instruktion i værnemidlernes tilgængelighed.

Tal med din leder om, hvordan du konkret indgår i sundhedsberedskabet på din arbejdsplads. Udgangspunktet er, at du bliver på din egen overenskomst, selvom du løser opgaver, der ligger udenfor dit overenskomstområde.

Du kan læse mere om Retninglinjen for håndtering af COVID-19" her

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som ledig?

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke. Aftalen indeholder blandt andet øgede muligheder for dig som er ledig. Kontakt din A-kasse for mere information.

  • Kontakt DSA her

Må jeg som ergoterapeut håndtere og give medicin uden forudgående kursus eller oplæring?

Ergoterapeuter må gerne give medicin. Men kun hvis der er en læge, der har bemyndiget dem til det. Læs mere herunder:

Der er klare regler for delegation af lægefaglig virksomhed, ligesom det selvfølgelig har konsekvenser for medhjælpens autorisation, hvis hun laver fejl og/eller ikke holder sig indenfor reglerne.

Som autoriseret sundhedsperson er du forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udførslen af dit virke. Der findes en række vejledninger, du kan orientere dig i, når du skal håndtere medicin.

Sundhedsstyrelsens "Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler" beskriver ansvarsfordelingen mellem de involverede personer og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som autoriserede sundhedspersoner skal udvise ifølge autorisationsloven ved ordination og håndtering af lægemidler.

Herudover udgav Styrelsen for Patientsikkerhed i november 2019 pjecen "Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v.  Ansvar, sikkerhed og opgaver". Denne pjece er et værktøj for personale og ledelse på plejecentre, i hjemmepleje, hjemmesygepleje, på bosteder og andre institutioner uden for sygehuse, hvor personalet håndterer medicin. Pjecen skal ses som et supplement til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledninger på området.

Ledelsens ansvar

På steder uden en fast tilknyttet læge/tandlæge, er det stedets overordnede administrative ledelse, der skal sikre, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af håndteringen af lægemidler.

Den administrative ledelse skal også sikre, at medhjælperne er instrueret i, hvordan de skal reagere ved tvivl om en lægemiddelordination, og hvilken lægemiddelhåndtering de som udgangspunkt ikke kan varetage fagligt forsvarligt.

Den administrative ledelse har ansvaret for, at der er instrukser for medhjælpernes samarbejde med de ordinerende læger/tandlæger, for brugen af FMK, håndteringen af håndkøbslægemidler og kosttilskud, samt for at medhjælperne i relevant omfang journalfører håndteringen af lægemidler i de lokale patientjournaler.

 

COVID-19-Assistent: Hvor melder jeg mig til til coronaberedskabet?

En stor del af kommunerne har ligesom regionerne nu oprettet jobbanker, hvor du kan melde dig til beredskabet.  Listen over kommuner er lang. Vi anbefaler, at du går ind på din kommunes hjemmeside og finder jobbanken. Du kan også tage kontakt til din tidligere arbejdsgiver eller til HR-afdelingen på det sygehus eller den kommune, du gerne vil arbejde i.  

Det skal du være opmærksom på som frivillig?

Hvis du overvejer at melde dig som frivillig og er i ansættelsesforhold, skal du aftale det med din nuværende arbejdsgiver, inden du påtager dig opgaverne. Se også under punktet "Ny aftale om rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt til COVID-19 beredskab" herunder.

Som frivillig kan du komme til at udføre mange forskellige opgaver. Hvis du ansættes som ergoterapeut, skal du ansættes som sådan og aflønnes efter overenskomsten.

Både Autorisations- og Sundhedsloven er fortsat gældende.

Som autoriseret sundhedsperson vil du derfor være omfattet af autorisationslovens regler, herunder pligt til at dokumentere, udøve omhu og samvittighedsfuldhed i dit virke, også når du er tilknyttet som frivillig.

Desuden skal du være opmærksom på, om den arbejdsplads, som du bliver tilknyttet, har en relevant forsikring af dig som frivillig.

  • Læs mere om Arbejdsskadeforsikringen her 

Ny aftale om rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt til COVID-19 beredskab

Den nye aftale er gældende i situationer, hvor der er tale om et eksternt skift mellem arbejdsgivere på den kommunale og den regionale overenskomst, ikke udlån indenfor regionen eller indenfor kommunen.

Der skal indgås en skriftlig aftale med den enkelte ergoterapeut.

Du finder aftalen "Rammer for udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner og omvendt" her

Udlån er frivilligt, og forudsætter at den udlånende (sædvanlige) arbejdsgiver ikke selv har brug for arbejdskraften. Der skal derfor være enighed mellem udlånende og den lånende arbejdsgiver. Rammerne fremgår af aftalen.

Som udlånt ergoterapeut skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan udføre de opgaver, den udlånende (din sædvanlige) arbejdsgiver og den lånende arbejdsgiver er enige om. De skal være opmærksomme på krav om uddannelse, autorisation mv. De lånende arbejdsgivere opfordres til at give lånte medarbejdere den nødvendige oplæring og instruktion.
  • Du forbliver i dit sædvanlige ansættelsesforhold og hører stadig under din sædvanlige overenskomst og arbejdstidsaftale. Hvis du er regionalt ansat, forbliver du på regionale vilkår, selvom du arbejder på en kommunal arbejdsplads og omvendt. 
  • Hvis du er kommunalt ansat og selvtilrettelæggende, er det dog ikke de vilkår, du tager med dig til det regionale udlån. Det er aftalt, at du bliver omfattet af den kommunale arbejdstidsaftale i den regionale ansættelse, så du er omfattet af regler for at arbejde på særlige tidspunkter osv.
  • Det er meget vigtigt, at man husker at registrere alle ændringer i din arbejdstid.
  • Udlånet kan ophøre med dags varsel.

Kommunerne åbner - hvordan gør vi?

Sundhedsstyrelsen har den 21. april udgivet ny retninglinje, der beskriver omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen.

Sundhedsstyrelsen har beskrevet de overordnede rammer for den gradvist øgede aktivitet for hele sundhedsvæsenet i ”Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet”. Aktiviteterne i sundhedsvæsenet, herunder også i kommunerne, er dog mulig i videre omfang end anført i notat af 13. april 2020.

Retningslinjen af 13. april plan og retningslinjen af 21. april erstatter Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19.

  • Du finder ”Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen” af 21. april her
  • Du finder ”Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet” af 13. april her

Opgavevaretagelse i det kommunale sundhedsvæsen

Omstillingen og den gradvis øgede aktivitet i kommunernes sundhedsvæsen skal ske under hensyntagen til varetagelse af kommunens kritiske funktioner, prioritering af folkesundheden og minimering af risikoen for smitteoverførsel. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal også prioriteres. Det kommunale sundhedsvæsen skal således øge aktiviteten til at varetage alle funktioner på vanligt niveau, dog med de begrænsninger i aktiviteten, som kan afstedkommes af smittereducerende tiltag.

De kritiske funktioner i kommunerne handler om at styrke, opretholde eller hindre forværring af den enkelte borgers sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne. Således er fx genoptræning og behandling af alkoholmisbrug kritiske funktioner, som skal varetages. Ydermere er det en konkret faglig vurdering, der ligger til grund for om en given borger skal modtage en given indsats, herunder om en borger kan deltage i et gruppeforløb. Der skal være fokus på indsatser, der ikke kan udsættes på en langvarig tidshorisont, uden at det indvirker på sygeligheden eller funktionsevnen. Se desuden eksempler i "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet".

I retningslinjen er der vejledning ift. kommunerne for:

  • Transport af borgere til aktiviteter
  • Indsatser, der varetages i grupper
  • Varetagelse af ekstraordinært udskrevne patienter i samarbejde med almen praksis

Minimering af smitterisiko

Der skal fortsat være bredt fokus på at undgå smittespredning i sundhedsvæsnet, og aktiviteterne på sundhedsområdet i kommunerne kan foretages under forudsætning af, at anbefalingerne til reduktion af smitterisiko følges.

I retningslinjen er der vejledning ift. kommunerne for:

  • I sundhedshuse eller andre kommunale faciliteter
  • I borgernes hjem

Anvendelse af værnemidler i kommunerne

Der skal som udgangspunkt ikke anvendes værnemidler hos borgere uden mistanke om COVID-19, medmindre opgaven sædvanligvis kræver det, fx handsker ved personlig pleje. Korrekt håndhygiejne, rengøring og så vidt muligt at holde 1-2 meters afstand er de grundlæggende og vigtigste midler til at forebygge smitte ved håndtering af alle borgere uanset om borgerne har symptomer.

I retningslinjen er der vejledning ift. kommunerne for:

  • Værnemidler ved håndtering af patienter, hvor COVID-19 ikke kan udelukkes
  • Om værnemidler
  • Om masker
  • Du finder ”Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen” af 21. april her

Er det en arbejdsskade, hvis du bliver smittet med Covid-19?

Smitte med Covid-19 kan blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at du har været udsat for en konkret smitte eller har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med dit arbejde og efterfølgende er blevet syg.

Beskæftigelsesministeriet har d. 22. april 2020 offentliggjort en vejledning, som beskriver, de nærmere betingelser for, hvornår sygdom med Covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade.

Vejledningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen.

Læs vejledningen her

Etf anbefaler, at arbejdsrelateret Covid-19 smitte bliver anmeldt som en arbejdsskade.

Hvem kan anmelde smitte med Covid-19 som en arbejdsskade?

Din arbejdsgiver eller din behandlende læge kan anmelde smitte med Covid-19 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Du har også selv mulighed for at anmelde smitten.

Ved anmeldelse er det væsentligt, at det konkret og grundigt bliver beskrevet, hvordan du har været udsat for smitterisiko i forbindelse med dit arbejde samt hvordan du har forsøgt at undgå smitte i privatlivet.

Beskrivelsen kan fx indeholde oplysningerne herunder:

  • Hvornår du fik stillet diagnosen Covid-19 og dato for sygemelding
  • Hvornår du første gang udviklede symptomer på Covid-19 og hvilke symptomer du løbende har haft
  • Tidspunkt for hvornår du startede med at arbejde med Corona-patienter
  • Hvor mange Corona-patienter du har arbejdet med
  • Hvilke opgaver du har haft i forhold til arbejdet med Corona-patienter
  • Den tidsmæssige udstrækning af arbejdet med Corona-patienter
  • Konkrete episoder med øget smitterisiko
  • Om der er kollegaer, som også er blevet smittet med Covid-19
  • Hvilke forholdsregler du har taget i privatlivet for at undgå smitte med Covid-19

Læs om anmeldelse af arbejdsskader

Retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område

Retningslinjerne er en udmøntning af den politiske aftale af 25. april 2020, hvor samtlige partier blev enige om at genoptage en række aktiviteter på socialområdet og lempe besøgsrestriktionerne på sociale tilbud, som trådte i kraft den 13. maj.

Disse retningslinjer tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger med udgangspunkt i tilgængelig information pr. 14. maj 2020. Socialstyrelsen følger området tæt i samarbejde med relevante faglige eksperter og retningslinjerne vil blive opdateret ved behov.

Det handler retningslinjerne om

  • Udsatte børn og unge. Herunder hvordan kommunerne kan afholde fysiske møder i sager om udsatte børn, sikre trivsel og tryghed i hverdagen for udsatte børn og afvikle samvær med familie og netværk.
  • Udsatte voksne. Herunder hvordan man afholder møder med borgere og fører tilsyn.
  • Borgere i botilbud. Herunder hvordan man arrangerer besøg på sociale tilbud, undgår smitterisiko og tilrettelægger aktiviteter.
  • Borgere der modtager støtte i eget hjem. Herunder hvordan man håndterer coronasmitte og skaber trivsel for borgeren.
  • Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug. Herunder bl.a. initiativer for at reducere smittespredning.
  • Du finder retningslinjen for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område her eller på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside her
  • Du finder retningslinje af 14. maj 2020 for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet her

Genoptagelse af indsatser og aktiviteter på sociale tilbud

I ny bekendtgørelse på det sociale område fremgår det, at sociale tilbud og indsatser, der i en periode har været helt eller delvist lukket ned, nu igen gradvist kan vende tilbage til normale forhold – naturligvis under iagttagelse af de gældende sundhedsfaglige retningslinjer.

I bekendtgørelsen fremgår det, at private, kommunale og regionale tilbud bør prioritere at genoptage eller åbne tilbud og indsatser, som kan understøtte tryghed og trivsel hos borgerne, særligt hos de grupper, som har været hårdt ramt af restriktioner og nedlukning. Det gælder bl.a. væresteder, varmestuer, aktivitets- og samværstilbud og socialpædagogisk støtte (§ 85 i serviceloven).

  • Du finder bekendtgørelsen her

 

Er du privatpraktiserende? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Jeg er privatpraktiserende, men har ingen indtægt – hvad gør jeg?

Der er indgået en række aftaler, som skal afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Du kan læse om disse særlige hjælpepakkeog særlove på Erhvervsministeriets særlige virksomhedsguide om COVID-19 her 

Erhvervsstyrelsen har også oprettet en COVID-19 hotline på 72 20 00 34. Hotlinen er åben i tidsrummet 08.30-16.00 (fredag dog 9.00-15.00). 

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatpraktiserende kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Hvem har ansvaret for patientsikkerheden?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat, at autorisationsloven og sundhedsloven forsat er gældende.

Som ergoterapeut på det private område er det også meget vigtigt, at du læser det notat, som Sundhedsstyrelsen udsendte pr. 1. april 2020 om beskrivelse af kritiske funktioner under COVID-19.  Om du varetager en kritisk funktion i din private praksis, kræver en individuel vurdering af hver enkelt patient. Notatet beskriver desuden, at nogle kritiske funktioner ikke vil kunne opretholdes under COVID-19-epidemien dels af ressourcemæssige årsager og dels af hensyn til smitterisiko.  

  • Du finder Sundhedsstyrelsens notat her.

Er du i tvivl om, hvordan du skal vægte patientsikkerheden i en kritisk funktion, bør du kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på  70 20 02 66.

Omstilling og gradvis øget aktivitet

Sundhedsstyrelsen har lørdag den 18. april, udsendt retningslinjen: "Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksis-sektoren, fraset almen praksis, speciallægepraksis og den private tandpleje". Denne retningslinje, samt det tidligere udsendte notat: "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet", erstatter "Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19".

Retningslinjen gælder for praksissektoren, og dermed for privatpraktiserende ergotererapeuter og privat ansatte ergoterapeuter.

Retningslinjen beskriver, hvordan Praksissektoren kan øge aktiviteten frem mod vanligt niveau af alle vanlige funktioner, forudsat at de smitteforebyggende tiltag sikres.

  • Du finder retningslinjen "Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksis-sektoren, fraset almen praksis, speciallægepraksis og den private tandpleje" her
     
  • Du finder notatet "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet, erstatter Håndtering af COVID-19" her

Udgangspunktet for en gradvis øget aktivitet i praksissektoren hviler på et hensyn til at reduktion af smitterisiko fortsat prioriteres højt, og at der foretages en konkret og individuel faglig vurdering af borgerens behov for en indsats (undersøgelse, behandling mv.). Ved hver enkelt faglig vurdering skal fokus være, om aktiviteten kan udsættes på en længere tidshorisont, uden at det indvirker på sygeligheden.

Retningslinjen beskriver muligheder for forebyggelse af smittespredning, herunder at videokonsultationer så vidt muligt skal foretrækkes, holdaktivitet undlades, og der skal være ”luft” mellem konsultationer. Det er naturligvis vanskeligt for mange interventioner. Der skal altid foretages en konkret og individuel faglig vurdering af borgerens behov for en indsats.

Eksempler kan være:
 

  • Vejledning, rådgivning, visse træningsprogrammer til visse borgergrupper kan gives ved videokonsultation.
  • Behandling efter håndkirurgi, motorisk træning af børn, mundstimulation, dysfagitræning etc. Kan være vanskelig at gennemføre uden kontakt. Al kontakt stiller krav til korrekt smitteforebyggelse.
  • Korrekt brug af værnemidler samt til rengøring af kontaktflader i borgers hjem, cykel, bil etc. er således beskrevet og skal følges nøje.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at retningslinjen beskriver, at der i praksissektoren som udgangspunkt ikke skal anvendes værnemidler hos borgere uden mistanke om COVID -19, medmindre opgaven sædvanligvis kræver det, fx handsker ved undersøgelser af mund og slimhinder. Korrekt håndhygiejne, rengøring og så vidt muligt at holde 1-2 meters afstand er de grundlæggende og vigtigste midler til at forebygge smitte ved håndtering af alle borgere.

I retningslinjen præciseres, at Type II masker forebygger mod smitte, både fra og til bæreren, og derfor anbefales til behandler/personale.

Ved aktiviteter, der indebærer tæt ansigt-til-ansigt kontakt i længere tid (15 min),  anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at borgeren anmodes om at påføre sig maske (type I) eller, at behandleren bærer ansigtsvisir eller øjenbeskyttelse + maske (type II). Dette er særligt relevant for ergoterapeuter, der behandler borgere med dysfagi.

Denne gengivelse af væsentlige områder i retningslinien er ikke fyldestgørene og Ergoterapeutforeningen henstiller Ergoterapeuter der er omfattet af retningslinien til at orientere sig grundigt i denne.

Værnemidler skal i følge Ergoterapeutforeningens tidligere kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, anskaffes via den leverandør man tidligere har benyttet. Hverken region eller kommune har således ansvar for at forsyne privatpraktiserende ergoterapeuter med værnemidler.

  • Du finder retningslinjen her
  • Du finder notatet her

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler?

Ergoterapeutforeningen opfordrer medlemmer til at orientere sig i de nationale retningslinjer vedrørende brug af værnemidler. Overordnet er det Sundhedsstyrelsens- og Statens Serum Instituts ansvar at udsende nationale retningslinjer for brug af værnemidler.

Praksis-sektoren

Sundhedsstyrelsen har den 18. april, udsendt retningslinjen: "Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksis-sektoren, fraset almen praksis, speciallægepraksis og den private tandpleje". Denne retningslinje, samt det tidligere udsendte notat: "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet", erstatter "Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19".

  • Du finder "Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksis-sektoren, fraset almen praksis, speciallægepraksis og den private tandpleje" her
  • Du finder "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet" her

Anvendelse af værnemidler i praksissektoren
er skal som udgangspunkt ikke anvendes værnemidler hos borgere uden mistanke om COVID-19, medmindre opgaven sædvanligvis kræver det, fx handsker ved undersøgelser af mund og slimhinder. Korrekt håndhygiejne, rengøring og så vidt muligt at holde 1-2 meters afstand er de grundlæggende og vigtigste midler til at forebygge smitte ved håndtering af alle borgere.

Ved aktiviteter, der indebærer tæt ansigt-til-ansigt kontakt i længere tid (15 min), anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at borgeren anmodes om at påføre sig maske (type I) eller, at behandleren bærer ansigtsvisir eller øjenbeskyttelse + maske (type II). Dette er særligt relevant for ergoterapeuter, der behandler borgere med dysfagi.

Sundhedsstyrelsen har den 25. marts (med opdatering d. 23. april) udgivet en præcisering af vurdering af smitterisiko samt af situationer, hvor barrieretiltag med fx visirer/ansigtsmasker kan være relevant ved tæt ansigt-til-ansigt kontakt, når der ikke er symptomer på COVID-19. Heraf fremgår det:

"Retningslinjerne er rettet mod hele sundheds- og ældresektoren samt indsatser for socialt udsatte mv. og erstatter Sundhedsstyrelsens retningslinjer om forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere.

  • Du finder ”Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.” her

Det kommunale sundhedsvæsen

Sundhedsstyrelsen har den 21. april udgivet ny retningslinje "Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen”, der beskriver omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen. Sammen med "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet" af 13. april, erstatter den nye retningslinje den tidligere retningslinje "Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19."

  • Du finder ”Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen” af 21. april her
  • Du finder "Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og øget aktivitet i sundhedsvæsenet" her

Anvendelse af værnemidler i kommunerne
Der skal som udgangspunkt ikke anvendes værnemidler hos borgere uden mistanke om CO-VID-19, medmindre opgaven sædvanligvis kræver det, fx handsker ved personlig pleje. Korrekt håndhygiejne, rengøring og så vidt muligt at holde 1-2 meters afstand er de grundlæggende og vigtigste midler til at forebygge smitte ved håndtering af alle borgere uanset om borgerne har symptomer.

Ved aktiviteter, der indebærer tæt ansigt-til-ansigt kontakt i længere tid (15 min), anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at borgeren anmodes om at påføre sig maske (type I) eller, at behandleren bærer ansigtsvisir eller øjenbeskyttelse + maske (type II). Dette er særligt relevant for ergoterapeuter, der behandler borgere med dysfagi.

Sundhedsstyrelsen har den 25. marts (med opdatering d. 23. april) udgivet en præcisering af vurdering af smitterisiko samt af situationer, hvor barrieretiltag med fx visirer/ansigtsmasker kan være relevant ved tæt ansigt-til-ansigt kontakt, når der ikke er symptomer på COVID-19. Heraf fremgår det:

"Retningslinjerne er rettet mod hele sundheds- og ældresektoren samt indsatser for socialt udsatte mv. og erstatter Sundhedsstyrelsens retningslinjer om forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere.

  • Du finder ”Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.” her

Sundhedsstyrelsen har den 8. april (med opdatering 23. april) udgivet faktaarket: "Vigtigt at vide om værnemidler ved COVID-19", som du finder her

Faktaarket beskriver de forskellige typer værnemidler og deres anvendelse.

Det er et driftsherre- og ledelsesansvar at sikre, at du som ansat er bekendt med retningslinjerne og anbefalingerne, har de nødvendige værnemidler tilgængeligt og er instrueret i brugen af dem, samt at sikre løbende tilsyn med at værnemidlerne bruges korrekt.

Yderligere vejledning

Statens Serum Instituts anbefalinger og informationsmateriale målrettet COVID-19 kan findes her

Er jeg som behandlende ergoterapeut udefra omfattet af besøgsrestriktionerne på plejehjem?

Besøgsrestriktioner på plejehjem er ophævet pr. 25. april. 

  • Du finder bekendtgørelsen her

 

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som privatpraktiserende

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som privatpraktiserende til gode. Aftalen indeholder blandt andet kompensationsordninger for selvstændige.

  • Du finder ”Politisk aftale om selvstændige, freelancere mv.” her

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatpraktiserende kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Ledighed og dagpenge mv

Har du spørgsmål vedrørende ledighed og dagpenge mv. skal du kontakte A-kassen.

Privatansat? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som privatansat

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som privatansat til gode. 

  • Du finder ”Aftalen om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked” her

I det omfang det er muligt, hjælper Etf’s sekretariat naturligvis gerne med svar på de tolkningsspørgsmål, som aftalen måtte rejse.

Du kan som privatansat kontakte os på etf@etf.dk med dine spørgsmål. Vi besvarer spørgsmålene så hurtigt, vi kan.

Hvem har ansvaret for patientsikkerheden?

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat, at autorisationsloven og sundhedsloven forsat er gældende.

Som ergoterapeut på det private område er det også meget vigtigt, at du læser det notat, som Sundhedsstyrelsen udsendte pr. 1. april 2020 om beskrivelse af kritiske funktioner under COVID-19.  Om du varetager en kritisk funktion i din private praksis, kræver en individuel vurdering af hver enkelt patient. Notatet beskriver desuden, at nogle kritiske funktioner ikke vil kunne opretholdes under COVID-19-epidemien dels af ressourcemæssige årsager og dels af hensyn til smitterisiko.  

  • Du finder Sundhedsstyrelsens notat her.

Er du i tvivl om, hvordan du skal vægte patientsikkerheden i en kritisk funktion, bør du kontakte Sundhedsstyrelsens hotline på 70 20 02 66.

Hvornår og hvordan skal jeg bruge værnemidler

Sundhedsstyrelsen har den den 23. april 2020 opdateret med retningslinjen ”Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.”, som gælder for alle, der arbejder med pleje af borgere, især ældre, kronisk syge og svækkede, fx på plejecentre og døgninstitutioner, i hjemmeplejen og sundhedspersonale i fængsler og på asylcentre.

Heraf fregår det blandt andet at:

"Du skal i nogle situationer bruge værnemidler hvis der er mistanke om, at en borger har COVID-19. Både for at beskytte dig selv og andre borgere mod smitte. Hvis du skal tæt på borgeren (under 2 m) og hjælpe med fx tandbørstning, vask eller toiletbesøg skal du bruge følgende:

  • Handsker
  • Maske
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir)
  • Overtrækskittel eller plastforklæde, helst med lange ærmer"

Sundhedsstyrelsen har den 8. april udgivet faktaarket:  "Vigtigt at vide om værnemidler ved COVID-19"

Faktaarket beskriver de forskellige typer værnemidler og deres anvendelse.

Det er et driftsherre- og ledelsesansvar at sikre, at du som ansat er bekendt med retningslinjerne og anbefalingerne, har de fornødne værnemidler tilgængeligt og er instrueret i brugen af dem, samt at sikre løbende tilsyn med at værnemidlerne bruges korrekt.

Yderligere vejledning

Statens Serum Instituts anbefalinger og informationsmateriale målrettet COVID-19 kan findes her

De behandlende instanser skal overholde relevante nationale retningslinjer for infektionshygiejne, og der skal være skærpet fokus på rengøring og korrekt brug af værnemidler. Ved særlige situationer, hvor der er risiko for stænk og/eller sprøjt med dråbe og partikler (fx hos tandlæge eller øre-næse-halslæge), bør der foretages særlige foranstaltninger ift. at undgå smittespredning. Dette omfatter brug af engangsuniversal-overtrækskittel (alternativt plast-forklæde med lange ærmer) samt kirurgisk maske og øjenbeskyttelse.

Ledighed, dagpenge mv.

Har du spørgsmål vedrørende ledighed og dagpenge mv. skal du kontakte A-kassen.

Er du leder? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Hvis jeg bliver bedt om at varetage ændrede opgaver

Som leder vil du i denne særlige situation kunne opleve at blive bedt om at løse andre opgaver end du gør under normale omstændigheder. Det kan f.eks. dreje sig om at tage del i det kliniske arbejde, lede andre medarbejdere end sædvanligt, tage del i at udarbejde nødberedskabsplaner, lede medarbejdere, der arbejder hjemme fra mv.

Hvis du som leder bliver bedt om at varetage ændrede opgaver som følge af Coronavirus, opfordrer Ergoterapeutforeningen dig til, at notere de ændrede opgaver ned, du bliver bedt om at varetage. Hvis dine ændrede opgaver medfører væsentligt ændrede arbejdstider, kan du tillige notere dine arbejdstider.

Har jeg ret til at få honoreret ændrede opgaver og evt. overarbejde

Som leder, ansat på leder-OK, har du ingen højeste arbejdstid, så du er ikke berettiget til at få honorering for at arbejde på ubekvemme tidspunkter eller for overarbejde. Vi kan derfor ikke stille dette som et krav når situationen er normaliseret.

Hvad siger Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 i hjemmeplejen

Sundhedsstyrelsen har den 24. april - med opdatering den 7. maj - udsendt en samlet vejledning om forebyggelse af smitte med COVID19 i hjemmepllejen. Vejledningen bygger bl.a. på viden fra en række eksisterende anbefalinger og retningslinjer fortæller om, hvor man kan få mere viden. På den måde giver vejledningen et overblik over relevante anbefalinger og retningslinjer.

Vejledningen henvender sig derfor til ledere af hjemmeplejen, herunder også ledere af hjemmesygeplejen, samt ledere af private hjemmeplejeleverandører, og kommunernes hygiejneansvarlige medarbejdere samt private leverandører med egen hygiejneorganisation/-ansvarlig. Ligeledes kan den anvendes af ledere og medarbejdere i forvaltninger på sundheds- og ældreområdet samt socialområdet i kommunerne.

I vejledningen understreges det, at forebyggelse og håndtering af smittespredning er en omfattende ledelsesopgave, som påhviler ledere på alle niveauer i kommunerne. Det gælder både i forhold til ledelse af medarbejderne og fagligt på hygiejneområdet. Særligt peges der på, at det er et arbejdsgiveransvar, at sikre forsvarlige hygiejniske forhold, herunder, at der er de fornødne værnemidler til stede.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i vejledningen, at, at alle kommuner etablerer en hygiejneorganisation og at kommunale og private hjemmeplejeorganisationer med plejekrævende borgere, skal have umiddelbar adgang til rådgivning fra hygiejnekyndige medarbejdere i kommunen, som kan rådgive om forebyggelse af smittespredning, herunder hygiejne og anvendelse af værne-midler.

Endvidere fastslås det, at alle kommuner skal desuden tage stilling til, hvor borgere udskrevet med COVID-19 fra sygehus, og som modtager hjælp fra kommunen, tilbydes ophold således, at faciliteter og kompetencer til isolation og afskærmning er til stede, når borgeren modtages.

Af særlig interesse for ergoterapeuter er måske afsnit 7.1.3, som handler om borgernes behov for fysisk og mental aktivitet og giver en række forslag i den forbindelse.

  • Du finder vejledningen her

Hvad siger Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner

Sundhedsstyrelsen har den 24. april - med opdatering den 4. maj - udsendt en vejledning, der beskriver hvilke forholdsregler plejecentre, bosteder m.m. bør tage med henblik på at forebygge smittespredning og håndtere situationer med borgere med mistanke om eller bekræftet COVID-19. Vejledningen samler bl.a. viden fra en række eksisterende anbefalinger og retningslinjer, og det fremgår, hvor man kan få mere viden i disse.

I vejledningen understreges det, at forebyggelse og håndtering af smittespredning er en omfattende ledelsesopgave, som påhviler ledere på alle niveauer i kommunerne og i private organisationer. Det gælder både i forhold til ledelse af medarbejderne og fagligt på hygiejneområdet.

Det fremgår endvidere, at institutionernes ledelse har ansvar for håndteringen, herunder infektionshygiejniske tiltag som isolation, brug af værnemidler, rengøring mv. og for at borgere og personale testes. Kommunen har ansvar for at aftale organisering af testindsatsen med regionen, herunder hvordan test tages og hvordan det sikres, at testsvar videregives til institutionen. Regionen har ansvar for test af borgere og personale, med mindre andet konkret aftales med kommunen, samt at test analyseres og videregives til institutionen for borgernes vedkommende og til den enkelte medarbejder for personalets vedkommende.

Vejledningen beskriver, hvordan den smitteforebyggende indsats kræver særlige kompetencer, der ikke nødvendigvis er til stede på de enkelte institutioner. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at institutioner med plejekrævende borgere, skal have umiddelbar adgang til rådgivning fra hygiejnekyndige medarbejdere i kommunen, som kan rådgive om forebyggelse af smittespredning, herunder hygiejne og anvendelse af værnemidler samt evt. zoneopdeling og indretning af isolerede afsnit.

Det anbefales, at alle kommuner etablerer en hygiejneorganisation, og peger derudover på, at den enkelte institution også med fordel kan udpege et team af medarbejdere, der fungerer som lokale hygiejneansvarlige

Der skal desuden være aftaler om eller en plan for, hvordan den enkelte institution får adgang til de nødvendige kompetencer både i forhold til akut behandling fra den kommunale akutfunktion, en plejehjemslæge eller anden praktiserende læge og i forhold til rådgivning om hygiejne samt socialpædagogiske foranstaltninger i forhold til demente, fx demenskoordinator eller anden ressourceperson.

I vejledningen gives forslag til organisering af hverdagen, som kan bidrage til at begrænse smittespredning.

Vejledningen indeholder endvidere afsnit om generel forebyggelse af smitte – herunder værnemidler samt anvisninger ift. besøg samt ift. borgere, som forlader deres bolig på plejecenter, bosted m.m.

Vejledningen beskriver også procedurer ved mistanke om borger med COVID-19 samt ved første positive test hos borger/personale. Endvidere er der særskilte afsnit om test samt om isolation

Af særlig interesse for ergoterapeuter er måske afsnit 7, som handler om borgernes behov for fysisk og mental aktivitet og giver en række forslag i den forbindelse.

  • Du finder vejledningen her

Som supplement til har Sundhedsstyrelsen den 12. maj udsendt ny retningslinje, der kommer med anbefalinger til, hvordan besøg på plejecentre kan planlægges og organiseres på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger med henblik på at forebygge og begrænse smitte med COVID-19. Retningslinjerne har ikke til formål at afgrænse, hvem der kan besøges på plejecentret, hvilket bestemmes af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til landets kommunalbestyrelser om besøgsforbud. Retningslinjerne beskriver, hvordan besøg kan gennemføres af nære pårørende i kritiske situationer på plejecentres indendørsarealer, og hvordan besøg kan gennemføres på plejecentrets udearealer.

"OBS! Vejledningen er opdateret d. 20. maj. I den opdaterede vejledning er informationen om proceduren for test af borgere og personale opdateret, så den stemmer overens med Sundhedsstyrelsens retningslinje for smitteopsporing af nære kontakter.  I vejledning er det således præciseret, at i særlige tilfælde, hvor en borger eller personale er nær kontakt til en smittet, skal de følge det nye testprogram, som er beskrevet i retningslinjen for smitteopsporing af nære kontakter. I alle andre tilfælde skal borgere og personale, der testes negative for ny coronavirus ved den første undersøgelse af udbrud på et plejehjem, testes igen efter 7 dage. Den ekstra test skal hjælpe til at vurdere, om udbruddet er under kontrol.  Endvidere er besøg på plejecentre præciseret i henhold til Retningslinjer om forebyggelse af smitte med COVID-19 ved besøg på plejecentre. Arbejdsgiveransvar i forhold til håndtering af personale, som udviser symptomer er ligeledes præciseret."

Hvad er Ergoterapeutforeningens holdning

Som ergoterapeut har du en sundhedsfaglig uddannelse, som der kan blive brug for, at bringe i spil i andre sammenhænge end du er vant til i den ellers kendte hverdag.

Du kan læse om dette i de fælleserklæringer, som Forhandlingsfællesskabet, som Etf er en del af, har indgået med KL og Danske Regioner:

Bliver du bedt om, at løse opgaver, der kræver særlig introduktion eller oplæring, må du bede om dette inden du går i gang med opgaven. På tilsvarende vis som det gælder for øvrige medarbejdere i øjeblikket.

Er du studerende? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Økonomisk hjælpepakke – hvad betyder det for mig som studerende

Der er torsdag den 19. marts indgået en aftale om en økonomisk hjælpepakke, der også kommer dig som studerende til gode.

Aftalen indeholder blandt andet øgede lånemulighed for studerende, hvor du som studerende får mulighed for ekstra SU-lån i to måneder. I aftalen står der:

”Nogle elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job og dermed dele af deres indkomst sfa. COVID-19. Regeringen og aftalepartierne er enige om at holde hånden under elever på ungdomsuddannelserne og de studerende. Derfor ydes studerende og elever på ungdomsuddannelserne en ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendier og SU-lånemuligheder. Det svarer til, at der kan optages 2 måneders ekstra SU-lån per måned. Som udgangspunkt gælder denne ret for marts og april 2020. Retten forlænges i den grad situationen kræver det. Muligheden tilvejebringes via de digitale ansøgningssystemer snarest muligt.”

  • Du finder aftalen her
  • Læs mere om Covid-19 og SU på SU-styrelsens hjemmeside her

Hvordan skal jeg forholde mig til min nuværende – eller kommende – praktik?

Som studerende skal du kontakte dit uddannelsessted, de kender reglerne og aftalerne for din praktik samt holder sig ajour med, hvordan de kommende praktikker skal afholdes mv.

Du kan også orientere dig på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside. Her opdateres løbende svar på, hvordan du som studerende skal forholde dig.

Som udgangspunkt skal du studerende møde op i praktik, medmindre stedet oplyser andet. Hvis du ikke kan komme i kontakt med praktikstedet, så anbefaler UC'erne, at du ikke møder op, men i stedet kontakter dit uddannelsessted.

UC'erne afventer i øjeblikket sektorens svar på, hvordan de skal forholde sig til dem, der ikke kan gennemføre deres kliniske undervisning.

  • Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside her
Sidst opdateret
28.05.2020