Sort-hvidt portræt af person, der smiler foran lys baggrund

Kvalitet og specialisering.

Udviklingen

Nyt kvalitetsinstitut

For at styrke arbejdet med de Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) etablerede Danske Regioner pr. 1. januar 2025 Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Instituttet overtager opgaverne fra det tidligere behandlingsråd og fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og er sat i verden for at skabe synergi og sætte retning på arbejdet med at udvikle kvaliteten og sikre, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt.

Ergoterapeutforeningen er repræsenteret i instituttets bestyrelse via paraplyorganisationen Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) og i udvalget for udarbejdelse af de kliniske retningslinjer via Dansk Selskab for Fysioterapi.

Idet forskning viser, at kliniske retningslinjer implementeres bedre, når de er udarbejdet i et tværfagligt regi, arbejder vi i ETF på at få vores egne pladser i det nye instituts organer. På den måde kan vi samtidig bidrage til at fremme den tværprofessionelle behandling.

Læs mere

Nye kliniske kvalitetsdatabaser

Det nyetablerede Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har i 2025 oprettet to kliniske kvalitetsdatabaser, som begge støttes af ETF’s Ergoterapifaglige Selskaber for henholdsvis smerterehabilitering og neurorehabilitering.

Databaserne er:

  1. Kvalitetsdatabase for Udredning, Behandling og Rehabilitering af Invaliderende og Komplekse Kroniske Smerter (KUBRIKKS)

  2. Dansk tværfaglig og tværsektoriel Database for Kvalitet i Neurorehabilitering (DDKN) 

ETF’s Specialistordning

Med ETF’s Specialistordning har ergoterapeuter en unik mulighed for at få anerkendt og dokumenteret deres kompetencer inden for et bestemt fagligt område – og ordningen vokser fortsat.

Siden 2019 har det været muligt at søge specialistgodkendelse på to niveauer: som specialist og som certificeret kliniker. Og den todelte model virker – det ser vi tydeligt på interessen. I løbet af 2023 og 2024 har vi budt fire nye specialister og 10 certificerede klinikere velkommen.

Vi har også udvidet paletten af specialer. I 2023 kom lungeergoterapi med som selvstændigt speciale, og i 2024 fik vi mulighed for også at tilbyde specialistgodkendelse inden for dysfagi. Det betyder, at vi nu har ni specialer med hver sit fagligt stærke specialistnævn.

En godkendelse gælder i syv år, og da vi etablerede ordningen i 2019, skal de første specialister og certificerede klinikere re-godkendes i 2026. Re-godkendelsen sikrer, at ordningen forbliver aktuel og troværdig – både for medlemmer og arbejdsgivere.

Mange ergoterapeuter har opbygget stor erfaring og taget efteruddannelse inden for et område - uden nødvendigvis at have papir på det. Med specialistordningen kan de formelt få anerkendt deres kompetencer, så de har dokumentation for deres faglige kompetencer og specialisering.

Godkendelsen er en måde at synliggøre den ergoterapeutiske ekspertise på over for arbejdsgivere og samarbejdspartnere - og samtidig er det et professionelt ryg.

Læs mere

REP25 - ETF's beretning