Forskning i ergoterapi spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores fag – fra sundhedsfremme og forebyggelse til behandling, rehabilitering og palliation. Når ny viden skal gøre en reel forskel for borgere og patienter, kræver det, at forskningen er forankret i alle sektorer, og at resultaterne finder vej ud i praksis.

Det sker ikke af sig selv, og derfor udgav Ergoterapeutforeningen (ETF) i 2024 en række anbefalinger, som i et 5-10-årigt perspektiv skal fremme en positiv udvikling med mere forskning i hverdagslivet. Det handler både om at sikre udviklingen af nye ergoterapeutiske indsatser og om at understøtte allerede eksisterende indsatser.

Anbefalingerne er samlet i ETF’s nye forskningspolitik, som med tre centrale budskaber og 12 anbefalinger vil fremme forskning i ergoterapi og aktivitetsvidenskab. Bag udarbejdelsen står blandt andet ETF’s Videnskabelige Råd.

Et særligt mål med forskningspolitikken er at forstærke broen mellem forskning og praksis, og derfor har den et stærkt fokus på at fremme den ergoterapeutiske praksis, og hvordan forskning og praksis i fællesskab får implementeret ny viden.

Interessen var da også stor, da budskaber og anbefalinger blev præsenteret på en workshop på fagkonferencen ERGO24, hvor 80 deltagere tænkte med på, hvordan forskningspolitikken kommer ud at leve i praksis.

Budskaberne er også sendt til ETF’s samarbejdspartnere i bl.a. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

I 2022 kom Regeringen med reformudspillet Danmark kan mere III, som vil forandre uddannelsesområdet, herunder kandidat- og professionsbacheloruddannelser.

Hovedbudskaberne i udspillet lyder i kort form:

• Flere penge til borgernær velfærd: 2,5 milliarder kroner frigives fra administration.

• Mere plads til faglighed: Medarbejdere og ledere sættes fri med velfærdsaftalerne.

• Livtag med bureaukratiet: Regelstop og sanering af mål og regler.

• Mere tid med borgerne: Medarbejdere skal ud at tage del i hverdagen.

Men hvad betyder reformen for uddannelsen af ergoterapeuter?

Det får du et overblik over her:

Professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi

Professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi bliver påvirket af en professionsuddannelsesreform, som regeringen i marts 2025 indgik sammen med de fleste partier på Christiansborg. Grundlæggende skal reformen løfte kvaliteten af professionsbacheloruddannelserne og øge arbejdsudbuddet.

Det vigtigste for uddannelsen i ergoterapi er, at den får et taxameterløft, hvilket vil sige flere penge, og at den afkortes med 15 ECTS-point og reelt kommer til kun at vare tre år, blandt andet fordi en del af sommerferien inddrages.

Samlet set er målet at styrke uddannelsen med bedre praktikforløb, mere vejledning og bedre muligheder for merit. Af aftaleteksten fremgår det bl.a., at professionsbacheloruddannelserne generelt i højere grad end i dag skal fokusere på professionsfagligheden og den praksis, uddannelserne retter sig mod. Udgangspunktet for undervisningen skal være praksisnære problemstillinger og de færdigheder, der er behov for i praksis.

Der er ikke lagt op til en ændring af adgangskravene til professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.

ETF er med i en dialoggruppe i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om implementering af professionsuddannelsesreformen. Det ligger dog fast, at afkortningen af uddannelsen gælder fra og med sommeroptaget 2025, og at resten af ændringerne vil træde i kraft fra og med sommeroptaget 2026.

Det vigtigste for uddannelsen i ergoterapi er, at den får et taxameterløft, hvilket vil sige flere penge, og at den afkortes med 15 ECTS-point og reelt kommer til kun at vare tre år...

Kandidatuddannelsesreform

På kandidatniveau sker der også ændringer. Et reformudspil fra 2023 foreslår en omlægning af 30 procent af landets kandidatuddannelser med virkning for studerende, der optages fra og med 2028.

De politiske ambitioner i det første reformudspil viste sig imidlertid at være urealistiske, og derfor indgik aftaleparterne i december 2024 en tillægsaftale, der løsner op for flere ting:

• En ny såkaldt ”1+2-model”, som hovedorganisationen Akademikerne (AC) og flere andre har efterspurgt, skal give mulighed for at tage en erhvervskandidat, der kombinerer fuldtidsstudie med deltidsstudie og sideløbende beskæftigelse.

• Studerende på de kandidatuddannelser, der afkortes til et-årige, får lidt mere tid til deres uddannelse, fordi den tidligere studieafslutning, der ellers var aftalt, bliver annulleret.

• En tidligere aftalt erfaringsopsamling erstattes af en egentlig evaluering af udviklingen i kandidatoptaget.

Det er endnu ikke meldt ud, hvilke kandidatuddannelser, der bliver omfattet af forandringerne, og derfor ved vi i ETF heller ikke, om kandidatuddannelsen i ergoterapi bliver berørt.

Erhvervskandidat

• En to-årig kandidatuddannelse (120 ECTS) tilrettelagt som et fire-årigt deltidsforløb.

• Adgangskravene er de samme som til den to-årige fuldtidsuddannelse.

• Der er krav om relevant sideløbende beskæftigelse i minimum 25 timer om ugen i gennemsnit på en årsnorm.

• Der er ikke deltagerbetaling.

• Giver ikke mulighed for at få SU.

SU-reform

Der er indgået en SU-reform, hvor studerende fremover kan få SU i fem år (Statens Uddannelsesstøtte). I dag kan studerende, der påbegynder en videregående uddannelse senest to år efter afsluttet ungdomsuddannelse, få SU i seks år. SU-reformen træder i kraft med nye studerende fra 2025.

Cand. ergo – vigtig for fremtiden

Kandidatuddannelsen i ergoterapi har siden etableringen i 2014 været med til at skabe et nationalt center for ergoterapi, hvor kandidater i ergoterapi har fået mulighed for at fortsætte i ph.d.-stillinger og dermed være med til at styrke forskningen i faget.

Kandidatuddannelsen i ergoterapi bliver udbudt som to-årig fuldtidsuddannelse og som erhvervskandidatuddannelse over fire år.

Med kandidatreformen er kandidatuddannelsen i ergoterapi fra 2028 indstillet til udelukkende at blive udbudt som erhvervskandidat. Bliver det en realitet, betyder det, at det ikke længere vil være muligt at læse i to år på fuld tid, men kun på deltid. Kandidatuddannelsen vil fortsat give 120 ECTS-point således, at det bliver muligt efterfølgende at tage en ph.d.

Indflydelse på indholdet i kandidatuddannelser

Matcher indholdet i de kandidatuddannelser, som ergoterapeuter kan bygge ovenpå deres basisuddannelse, de job, som kandidaterne varetager, når de har føjet cand. ergo til deres titel?

Det er ETF løbende med til at sikre via pladser i de såkaldte aftagerpaneler på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Opgaven er at komme med input til uddannelsernes indhold ud fra samfundstendenser, der har betydning for det arbejdsmarked, som kandidaterne kommer ud til. I aftagerpanelerne sidder også ledere fra arbejdspladser, der ansætter kandidater.

Uddannelseslandskabet er under forandring – og ETF vil være med til at præge det. Da regeringen i 2023 varslede omfattende reformer på både uddannelses- og efteruddannelsesområdet, tog vi i ETF et vigtigt initiativ:

Hovedbestyrelsen besluttede at nedsætte ETF’s Uddannelsespolitiske Udvalg. Målet er at stå endnu stærkere – både internt og eksternt – når det gælder viden, strategi og indflydelse på uddannelsesområdet.

Udvalget består af landsformanden og regionsformændene, og det blev sat i gang i juni 2023. Siden da har det holdt fem møder, hvor der bl.a. har været dybdegående drøftelser af den politiske udvikling og uddannelsespolitiske pejlemærker. Det betyder, at udvalgets medlemmer nu kan agere som klare og engagerede stemmer for ETF’s og Akademikernes uddannelsespolitik.

Udvalget har også brugt kræfter på at udvikle forslag og indspark til de udfordringer og muligheder, som hele tiden dukker op i uddannelseslandskabet. Samtidig er det blevet koordineret, hvordan vi i ETF bedst bidrager til de forskellige eksterne udvalg, hvor vi er med omkring bordet – med fælles fodslag og skarpe pointer.

Sådan arbejder vi med uddannelse

Hovedbestyrelsen har ansvaret for at beslutte den overordnede uddannelsesstrategi i ETF – og dermed sikre, at vi hele tiden arbejder for at styrke professionens interesser på uddannelsesområdet.

Vi står ikke alene i det arbejde. ETF’s uddannelsespolitiske linjer bliver til i et tæt samarbejde med medlemmerne og vores netværk – herunder Akademikerne, ergoterapeutuddannelserne på landets professionshøjskoler, Danske Professionshøjskoler og kandidatuddannelsen i ergoterapi på Syddansk Universitet.

Vi har sat uddannelses-politikken højere på dagsordenen – både internt i foreningen og eksternt i de rum, hvor beslutningerne tages.

Vi er også aktivt til stede i de lokale uddannelsesudvalg og i aftagerpanelet for kandidatuddannelsen. Det er typisk regionsformændene, der repræsenterer ETF på de lokale uddannelsessteder – med undtagelse af Professionshøjskolen UCN, hvor landsformanden i øjeblikket repræsenterer ETF efter aftale med regionsformanden i Region Midt-Nord. Kandidatuddannelsens aftagerpanel varetages af landsformanden og sekretariatet.

Vi har sat uddannelsespolitikken højere på dagsordenen – både internt i foreningen og eksternt i de rum, hvor beslutningerne tages. For det er afgørende, at ergoterapeuter også i fremtiden har adgang til stærke og relevante uddannelser – både som studerende og som fagpersoner, der vil videre.

Færre søger uddannelsen

Et faldende optag på ergoterapeutuddannelsen er en udfordring, der også rammer ETF på sigt. Antallet af nye studerende er gået fra 616 i 2020 til 498 i 2025. Dog er der et lille lyspunkt: 41 flere blev optaget i 2025 sammenlignet med året før.

De ergoterapeutstuderende er fremtidens fagfæller, og derfor arbejder vi tæt sammen med uddannelserne for at støtte deres rekruttering. Tendensen rammer dog ikke kun ergoterapi, men alle sundhedsfaglige uddannelser – og er dermed en udfordring, vi som samfund skal løse i fællesskab.