Styrket fokus på faglighed og kerneopgaver i praksis

Initiativet skal fastholde og styrke fagligheden – og forebygge, at ergoterapeuter søger væk fra arbejdspladsen eller faget.

Inspiration til dialog og handling

Materialet giver TR og medlemmer viden og argumenter til at sætte faglighed på dagsordenen. Det adresserer bl.a. opgaveglidning og hvad man skal være opmærksom på i ansættelsesforløb og i hverdagen.

Siden OK24 har ETF haft øget fokus på faglighed og opgaveglidning – og undersøgelser blandt TR og fællestillidsrepræsentanter (FTR) bekræfter, at ergoterapeuter ønsker at arbejde med deres kernefaglighed i tværfaglige sammenhænge. Inspirationskataloget er derfor også blevet en del af TR-uddannelsen og vil fremover indgå som et fast værktøj i arbejdet med at understøtte fagligheden på arbejdspladsen.

• Find inspirationskataloget her

Styrket faglighed – et stærkere arbejdsmiljø

ETF håber, at kataloget vil styrke dialogen mellem TR og ledelse og bidrage til, at ergoterapeuter oplever at udøve ergoterapi med afsæt i deres faglighed – også når de arbejder på tværs.

Målet er et bedre arbejdsmiljø og en stærkere faglig forankring – både på de enkelte arbejdspladser og i faget som helhed.

Flere koordinerede indsatser med fokus på faglighed

Der har i perioden været arbejdet med flere indsatser, hvor fokus har været på faglighed i det tværfaglige samarbejde – særligt ved at støtte medlemmer i at sætte ord på deres ergofaglighed og rammesætte deres opgaver. Det er vigtigt i en tid med øget tværfaglighed, opgaveglidning og delte stillinger – og ikke mindst for de mange, der arbejder som eneste ergoterapeut på arbejdspladsen.

Det kan være en styrke at vide, at man ikke står alene. Gennem netværk, webinarer, artikler og arrangementer skaber ETF rum for erfaringsudveksling og fælles faglig udvikling – bl.a. ved hjælp af storytelling og faglig identitet.

Vi har derfor holdt webinarer med dette som tema samt haft tema om storytelling i fagbladet Ergoterapeuten og på de regionale generalforsamlinger i 2025.

• Læs temaet ”Bliv hørt” i Ergoterapeuten

Den teknologiske udvikling buldrer af sted. På arbejdspladserne stiger kravet om digitale kompetencer i takt med, at ergoterapeutiske indsatser i højere og højere grad kvalificeres af digitale og teknologiske løsninger.

Derfor er det vigtigt, at ergoterapeuter ikke alene kan vurdere og reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale, men også er i stand til i praksis at træne borgernes digitale kompetencer.

I ETF arbejder vi for at engagere og inspirere ergoterapeuter på tværs af specialer til at være nysgerrige på den digitale og teknologiske udvikling. Samtidig er vi meget opmærksomme på, hvordan ergoterapeuters arbejdsmiljø bliver påvirket af den teknologiske udvikling.

ETF arbejder strategisk for at udbrede brugen af velfærdsteknologiske løsninger

For at kunne følge med på området har vi blandt andet etableret et ekspertpanel i velfærdsteknologi. Panelet består af ergoterapeuter, der arbejder med teknologi på tværs af faglige specialer, og medlemmer af panelet kvalificerer ETF’s arbejde på teknologiområdet ved at komme med faglige vurderinger og erfaringer fra praksis.

En erfaring er, at ergoterapeuter i deres arbejde med at understøtte borgeres og patienters muligheder for at mestre hverdagsaktiviteter oftere og oftere oplever, at borgernes aktivitetsproblemer bunder i manglende kompetencer i brugen af hverdagsteknologier. Blandt andet derfor har vi sikret alle ETF’s medlemmer adgang til redskabet Everyday Technology Use Questionnaire (ETUQ), der bruges til at indkredse en persons egen oplevelse af brugen af hverdagsteknologier.

• Læs om ETUQ

ETF arbejder strategisk for at udbrede brugen af velfærdsteknologiske løsninger og sætter i samarbejde med eksterne partnere kontinuerligt fokus på velfærdsteknologiens potentiale til at give mennesker mulighed for at være i meningsfuld aktivitet.

Fx sidder ETF med i ”Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen” i regi af Ældreministeriet. Partnerskabet skal udarbejde anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi - herunder kunstig intelligens - kan skaleres i ældreplejen, samt hvilke lovgivningsmæssige rammer det kræver.

Fremfærd er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked i Danmark, det vil sige kommuner og faglige organisationer. Det blev etableret som en del af overenskomsten i 2013 og har lige siden været med i overenskomstfornyelserne.

Formålet med samarbejdet er at udvikle og styrke velfærdssamfundets kerneopgaver, og Fremfærd støtter forskellige projekter, indsamler erfaringer og formidler ny viden for at skabe gode løsninger for borgerne, trivsel for medarbejderne og effektivitet for kommunerne.

Arbejdet er organiseret i fem velfærdsområder, som dækker kommunernes store velfærdsopgaver. På hvert område er ekspertudvalg, som iværksætter og støtter projekter om udvikling af kerneopgaven og nye arbejdsmetoder, ofte i samarbejde med kommunale ledere og medarbejdere. Udvalgene består af repræsentanter fra de faglige organisationer, Kommunernes Landsforening og kommunerne selv.

Tina Nør Langager har som henholdsvis formand for Ergoterapeutforeningen og repræsentant for Akademikerne en plads i to af Fremfærds ekspertudvalg, nemlig Fremfærd Særlige Behov og Fremfærd Ældre og Sundhed.

Læs mere

• Fremfærd skaber fremtidens velfærd

Velfærdsteknologi understøtter det faglige potentiale

Når de rette omstændigheder er til stede, kan velfærdsteknologi gøre en positiv forskel for mennesker, der bor på et botilbud inden for det specialiserede voksensocialområde. Det viser både erfaringer og forskning fra fremfærdsprojektet med titlen ”Projekt Velfærdsteknologi i bo- og dagtilbud – forskning og spredning 2022-2025”, som ETF sammen med Kommunernes Landsforening har stået i spidsen for.

Når fagpersoner oplever, at teknologiske løsninger kan være med til at kvalificere indsatsen over for borgerne, skaber det faglig mening og værdi.

Ergoterapeut og forsker Anna Marie Lassen har i projektet undersøgt, hvordan velfærdsteknologier kan understøtte det faglige arbejde, og hendes forskning viser, at velfærdsteknologi rummer et betydeligt potentiale for at øge medarbejdernes faglige tilfredshed.

Når fagpersoner oplever, at teknologiske løsninger kan være med til at kvalificere indsatsen over for borgerne, skaber det faglig mening og værdi. Teknologien bliver dermed en integreret del af medarbejdernes professionelle værktøjskasse. Erfaringerne fra projektet viser desuden, at når teknologierne tænkes ind i et indsatsmål, bliver det lettere at implementere det i det daglige arbejde.

Resultaterne af Anna Marie Lassen forskning offentliggøres ifølge planen efter sommerferien 2025.

Ambitiøst projekt om digital inklusion

Frontmedarbejdere som blandt andre ergoterapeuter, der fx arbejder på det specialiserede socialområde på botilbud for voksne eller på ældreområdet bruger ofte mange ressourcer på at hjælpe digitalt udfordrede borgere med at tilgå de officielle digitale platforme. Det viser flere undersøgelser, og det er baggrunden for etableringen af projektet ”Digital Inklusion i 2025”, som ETF sammen med Kommunernes Landsforening (KL) er projektleder på.

Formålet er at sikre, at frontmedarbejdere på ældre- og socialområdet oplever, at de har den nødvendige viden og de rette redskaber til at støtte og vejlede borgere med digitale udfordringer.

Projektet løber i hele 2025, og Viden På Tværs deler løbende inspiration til håndtering af digitale udfordringer i kommunerne.

Læs mere

• Tværfagligt samarbejde skal sikre digital inklusion

Mad og fællesskaber som løftestang i rehabilitering

Fremfærdsprojektet ”Rehabilitering 2.0 med mad og måltider” kørte i 2023/2024 som et samarbejde mellem Ergoterapeutforeningen (ETF) og Kommunernes Landsforening (KL). Missionen var i praksis at udbrede kendskabet til anbefalingerne fra den nye ”Hvidbog i Rehabilitering”, og at skaffe erfaring med nye måder at tilrettelægge en rehabiliteringsindsats på, når det gjaldt mad og måltider.

Tønder, Sønderborg og Hillerød Kommune deltog og høstede erfaringer med både medinddragelse af borgere, inddragelse af civilsamfund, medarbejderroller og fællesspisning. Undervejs fik kommunerne sparring af ergoterapeut Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelsesafdeling, der stod bag udrulningen af projektet.

De tre deltagende kommuner lægger især vægt på, at projektet har vist dem, at rehabiliteringsindsatser ikke nødvendigvis kræver ekstra ressourcer, fordi rehabiliteringen blot bliver en måde at arbejde på, hvor medarbejderne i hverdagen kommer tættere på borgernes ønsker.

• Læs hvad de tre kommuner hver især fik ud af at deltage i projektet

• Søg inspiration i animationsfilmen ”Måltidet er meget andet end blot at blive mæt”

Mad- og måltidsfællesskaber

Projektets mål var at støtte kommuner i at etablere mad- og måltidsfællesskaber med borgerne som aktive deltagere og samtidig inspirere til at løfte kvaliteten af mad- og måltidsfællesskaber.

Projektets gode resultater førte til, at Fremfærd Sundhed og Ældre besluttede at sætte et nyt projekt i gang i 2025.

Det nye projekt bygger på erfaringer fra det første projekt om rehabilitering med mad og måltider, men har desuden fået et såkaldt besøgshold, som kommer ud i kommunerne med inspiration til konkrete metoder til at etablere mad- og måltidsfællesskaber. Kommunerne kan få sparring både før og efter, at besøgsholdet har været forbi. Besøgsholdet består af ergoterapeut Gry Segoli og ernæringsfaglig Lise Justesen fra Københavns Professionshøjskole.

Succeskriterier for projektet er:

• At medarbejdere og ledere i kommunerne får redskaber til at kunne etablere mad- og måltidsfællesskaber

• At styrke rehabiliteringsparadigmet blandt medarbejdere og ledere i kommunerne

• At medarbejdere i kommunerne får flere redskaber til at kunne involvere borgere, som vil have gavn af et mad- og måltidsfællesskab

• At udarbejde konkrete praksisanbefalinger om mad- og måltidsfællesskaber til kommunerne

Projektet strækker sig fra august 2025 til marts 2026, og der tilbydes 10 forløb til kommuner og arbejdspladser i denne periode.