Person i sundhedsuniform sidder ved teknisk udstyr og ser til siden

Reform af beskæftigelsesområdet

Faget

Ergoterapeuter i front når beskæftigelsesindsatsen forandres

I marts 2025 fremlagde regeringen en længe ventet reform af beskæftigelsesområdet. Reformen betyder både forenkling af indsatserne – og store økonomiske besparelser.

ETF har fulgt processen tæt og givet input undervejs, blandt andet via Akademikerne, vores hovedorganisation. Og i den sidste del af REP-perioden intensiverer vi dialogen med de ergoterapeuter, der arbejder på beskæftigelsesområdet. Det gør vi for at følge konsekvenserne tæt og støtte op om det vigtige arbejde i en tid med store forandringer.

Samtidig har vi haft fokus på at gøre ergoterapeuters bidrag mere synligt – både i debatten og ude på arbejdspladserne. Gennem flere artikler har vi sat spot på arbejdsrehabilitering som et centralt – og fagligt krævende – indsatsområde.

Ergoterapeuter spiller en centrale rolle ved at tilrettelægge individuelle rehabiliteringsforløb, der hjælper mennesker med at fastholde eller genvinde deres plads på arbejdsmarkedet. En opgave, der i stigende grad kræver faglig tyngde og evnen til at navigere i et område i forandring.

Læs mere om temaet arbejdsrehabilitering og find relevante artikler:

REP25 - ETF's beretning