Hjem > Relevant lovgivning

Relevant lovgivning

Hvad ligger der i et risikobaseret tilsyn? Hvem fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med?

Fra frekvensbaseret tilsyn til risikobaseret tilsyn

Styrelsen for patientsikkerheds frekvensbaserede tilsyn blev den 1. januar 2017 ændret til et risikobaseret tilsyn. Formålet med ændringen er, at der ud fra løbende risikovurderinger føres tilsyn med de behandlingssteder eller sundhedspersoner, som Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer har størst risiko for patientsikkerheden.
Læs mere her.

Planlagte tilsyn

De planlagte tilsyn sker på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds risikovurderinger. Styrelsen for Patientsikkerhed udvælger ved stikprøve behandlingssteder og benytter dertilhørende målepunkter. Førnævnte udvælges på baggrund af klager, bekymringshenvendelser, overordnede konklusioner fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase, ordinationsovervågningsprogrammet og tilsynsførendes erfaringer.
Læs mere om tilsyn her

Læs mere om tilsynssteder og målepunkter her

I 2018 blev der fokuseret på ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræning, specielt i forhold til patientforløb mellem genoptræningscentre og sygehuse. De specifikke målepunkter blev fastlagt i en arbejdsgruppe i et samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og en strategisk følgegruppe sammensat af relevante aktører på sundhedsområdet.
Se målepunkter for genoptræning her: 
https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/det-risikobaserede-tilsyn/temaer-og-maalepunkter/temaer-og-maalepunkter-2018/~/media/303A2031F3434D5D816211C3D6050AC5.ashx

Fra 2020 har Styrelsen for Patientsikkerhed en målsætning om at gennemføre risikobaserede tilsyn på 10 % af samtlige behandlingssteder, hvor sundhedsprofessionelle med autorisation arbejder (dvs. private og offentlige). 

Se mere om hvad et tilsynsbesøg er her:
https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/det-risikobaserede-tilsyn/naar-du-faar-besoeg-af-tilsynet/

Husk også, at der er pligt til som autoriseret sundhedsperson at registrere et behandlingssted, hvis man er privatpraktiserende ergoterapeut.

Reaktive tilsyn

Disse tilsyn foretages, når Styrelsen for patientsikkerhed gennem indberetninger eller lignede har fået specifikt kendskab til en mulig fare for patientsikkerheden. Reaktive tilsyn kan udføres på personer, der udfører sundhedsfaglig behandling samt alle typer private og offentlige behandlingssteder.
Læs mere her.

Tilsynsrapporter

Efter Styrelsen for patientsikkerhed har ført tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport.
Find tilsynsrapporter ved at klikke her.

Strategisk følgegruppe

Ergoterapeutforeningen har plads i den strategiske følgegruppe i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Læs mere her.

Det er lovpligtigt at registrere dit behandlingssted

Hvis du ejer eller leder et behandlingssted bør du orientere dig i regler for registrering af behandlingsteder

Hvem gælder registreringspligten for?

Alle sundhedsfaglige behandlingssteder i Danmark skulle senest den 31. december 2017 have registreret sig i Styrelsen for Patientsikkerheds nye register for behandlingssteder. Det skete som et led i indførelsen af det risikobaserede tilsyn

Registreringen er lovpligtig for alle. Det vil sige, at den gælder både for private, kommunale, regionale og statslige behandlingssteder og det er bødebelagt, hvis registreringen ikke er sket inden for fristen ved udgangen af 2017.

Undtaget for registreringen er:
Et enigt Folketing har pr. 1. juli 2018 besluttet at ændre på registreringspligten for behandlingssteder med en omsætning på 25.000 kr. eller derunder.
Disse behandlingssteder fritages for registreringspligten og for betaling af gebyret til den risikobaserede tilsynsordning.

Behandlingssteder med en årlig omsætning på mellem 25.001 og 50.000 kr. årligt skal lade sig registrere, men alene betale halvt gebyr i forhold til virksomheder, som omsætter for mere end 50.000 kr. årligt.
Med omsætning forstås hele behandlingsstedets omsætning, uanset om denne kommer fra sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter.

Som opfølgning på en ændring i sundhedsloven er der blevet ændret i bekendtgørelsen om registrering og gebyrbetaling i forbindelse med risikobaseret tilsyn. Ændringerne betyder, at en række virksomheder og behandlingssituationer fremover bliver undtaget fra reglerne, fx lægers behandling af familie og venner, lægevagtsvirksomhed for regionale lægevagtsordninger og sundhedspersoners frivillige arbejde til festivaller og sportsstævner og virksomheder med en årlig omsætning på højest 25.000 kr.

Du kan se den fulde liste over undtagelser fra registrerings- og gebyrregler her

Vær opmærksom på, at nogle af de typer virksomhed, som bliver undtaget fra registrerings- og gebyrregler, skal orientere Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden.
Vær også opmærksom på, at de nye regler virker med tilbagevirkende kraft; det vil sige at sundhedspersoner eller behandlingssteder, der bliver undtaget i kraft af de nye regler, kan få refunderet deres gebyrbetaling for 2017 og 2018 ved henvendelse til styrelsen.
Se bekendtgørelsen her

 

 

 

Sådan registrerer du dit behandlingssted

For at se om du skal registrere dit behandlingssted, kan du læse mere om, hvornår der er tale om et behandlingssted på www.stps.dk/registrering

Du kan også læse om registrering af et behandlingssted i behandlingsstedsregisteret og om registreringskategorier m.v.

Det er også her, at du går ind og udfylder den elektroniske registreringsformular

Ejeren af private behandlingssteder skal selv sørge for registreringen. Kommuner og regioner kan vælge selv at registrere nogle eller alle deres behandlingssteder centralt.

Når din registrering er gået igennem, så vil den fremgå af det offentlige behandlingsstedsregister, som du finder på stps.dk.

Find: Gennemgang af felter i registreringsformular til registrering af offentlige og private behandlingssteder 
Find: Uddrag af reglerne vedr. registrering af private og offentlige behandlingssteder 

Fakta

Hvornår udføres behandling?
Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod den enkelte patient udført af en sundhedsperson.

Hvad er en sundhedsperson?
Ved sundhedspersoner forstås personer, som er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer som handler på delegation fra autoriserede sundhedspersoner samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.  

Loven bag
Pligten til at registrere et behandlingssted i behandlingsstedsregisteret er bestemt i sundhedslovens § 213c. Se også bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.

 

Det mener Etf

Læs og find Ergoterapeutforneingens høringssvar fra januar 2021 om forslag til ændring af lov om risikobaserede tilsyn på ældreområdet her
Læs og find Ergoterapeutforeningens høringssvar fra marts 2018 til forslag om ændring af gebyrpligt for private behandlingssteder her
Læs og find Ergoterapeutforeningens høringssvar til forslag til målepunkter i de risikobaserede tilsyn for 2018 her 
Læs og find Ergoterapeutforeningens høringssvar til den lovpligtige registrering af behandlingssteder her

Et behandlingssted forstås her som en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling. Er du i tvivl om du har registreringspligt, så kan du måske få et svar i nedenstående.

Spørgsmål fra ergoterapeuter og svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed

- En ergoterapeut har registreret sit private behandlingssted, men hæfter sig ved at registreringen skal ske inden 31. dec. 2017. Forventningen er derfor,  at det pålagte gebyr først opkræves i / for 2018, da gebyret ikke kan betales for mindre end et år.Er dette korrekt? 
Svar: Nej, styrelsen for Patientsikkerhed har påbegyndt det risikobaserede tilsyn i 2017, og der vil derfor blive opkrævet et gebyr for 2017 og siden hen for 2018. Det gælder uanset på hvilket tidspunkt i løbet af anden halvdel af 2017, behandlingsstedet er blevet registreret.

- En ergoterapeut er ansat i en privat fysioterapiklinik. Skal hun registreres selvstændigt, eller er hun en del af den registrering som selve klinikken (formentlig) er underlagt?
 Svar: Nej, hun skal ikke registreres selvstændig. Som ansat ergoterapeut er hun omfattet af behandlingsstedets, her den private fysioterapikliniks, registrering.

- Flere ergoterapeuter er selvstændige konsulenter ift. arbejdsmiljørådgivning og mener ikke selv, at de udøver behandling. Skal de derfor undlade registrering?
Svar: Hvis de selvstændige konsulenter  ikke udfører ergoterapeutvirksomhed i forhold til den enkelte patient, men alene rådgiver om arbejdsmiljø, fx til en virksomhed, udfører de ikke behandling i lovgivningens forstand, og de skal derfor ikke registrere sådan virksomhed.

- En ergoterapeuter har kun haft et enkelt behandlingsforløb i sin praksis i 2017. Skal hun registreres, bliver det en stor udgift? - har hun andre muligheder?
Svar: Principielt skal hun registrere virksomheden. Jeg vil dog også pege på muligheden for at ansøge om gebyrfritagelse efter bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder § 15, stk. 4.

- En ergoterapeut har foruden fast ansættelse et freelancearbejde (børnebehandlinger ) jf. genoptræningsplaner for en kommune og har derved kun udkørende funktion, da genoptræningen foregår i barnets egen hjem. Hun varetager således ikke genoptræningen som led i sin ansættelse fx i kommunen.Skal det registreres som et behandlingssted ?
Svar: En ergoterapeut, der selvstændigt tilbyder udkørende virksomhed med genoptræning af børn i eget hjem, skal registrere denne virksomhed i Behandlingsstedsregistret. Hun varetager således ikke genoptræningen som led i sin ansættelse fx i kommunen.

 

Læs mere i nedenstående hvis du er ergoterapeut, der udfører behandling udenfor det ergoterapeutiske virksomhedsområde

Ergoterapeuter der udøver alternativ behandling

Behandlingsstedsregistret har til formål at skabe overblik over behandlingssteder, som er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, herunder behandlingssteder med autoriserede sundhedspersoner, der (udelukkende) udfører alternativ behandling. 

De nærmere regler om registreringspligt fremgår af bekendtgørelse nr. 1405 af 1. december 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v., der fastlægger, at offentlige og private behandlingssteder, der er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerhed risikobaserede tilsyn, skal registrere sig i Behandlingsstedsregistret.

Et behandlingssted er omfattet af registrerings- og tilsynsordningen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
•   Behandleren er en autoriseret sundhedsperson
•   Behandleren handler på en autoriseret sundhedspersons ansvar, dvs. som medhjælp for sundhedspersonen 
•   Behandlingen bliver offentlig finansieret helt eller delvist.         

  • Ved et behandlingssted forstås her en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling. 
  • Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. 
  • Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedsloven § 5.

Efter bekendtgørelse nr. 859 af 13. juni 2017 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere er en alternativ behandler en person, der udøver sundhedsmæssig virksomhed, dvs. undersøgelse, diagnosticering, behandling, forebyggelse mv. af sygdom over for den enkelte bruger. Bekendtgørelsen omfatter dermed ikke virksomhed, der vedrører livsfilosofier, skønhedspleje, personligt velvære eller personlig udvikling m.v., jf. også denne nærmere afgrænsning i bekendtgørelse nr. 859 af 13. juni 2017 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere § 1, stk. 2.
Det er således ikke behandlingsmetoden, men formålet med behandlingen, der er afgørende for, om der er tale om behandling i lovgivningens forstand. Akupunkturbehandling med henblik på at fjerne hovedpine, er således at anse som behandling. Massage som har til formål at afhjælpe en ryglidelse er ligeledes at anse som behandling. Derimod er massage med henblik på at give velvære ikke at anse som behandling. 

I vejledning nr. 10202 af 1.december 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. er det udtrykkeligt anført, at alternative behandlere, der udfører f.eks. manipulationsbehandling, zoneterapi eller akupunktur, ikke anses for at være sundhedspersoner, medmindre de tilhører en af ovennævnte autorisationsgrupper, eller de udfører delegerede opgaver.
En autoriseret ergoterapeut, der udfører behandling uden for sit virksomhedsområde, er efter sundhedslovgivningen også pålagt ansvar og pligter af hensyn til patientsikkerheden - og vedkommende er derfor underlagt styrelsens tilsyn, når vedkommende udfører en aktivitet med et behandlingsmæssigt sigte.  Dette gælder f.eks. også, når ergoterapeuten udfører alternativ behandling.
En autoriseret sundhedsperson/ergoterapeut kan således ikke fralægge sig sit ansvar efter autorisationsloven, så længe vedkommeende udfører behandling. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn har også her fokus på patientsikkerheden, og ser på om ergoterapeuten lever op til sit ansvar, uanset den benyttede behandlingsmetode. Det er baggrunden for, at også alternative behandlingssteder med tilknyttede autoriserede sundhedspersoner, som f.eks. ergoterapeuter, der udelukkende udfører alternativ behandling, er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds registrerings- og tilsynsordning og skal betale et årligt gebyr. Styrelsens tilsyn har også her fokus på patientsikkerheden, og ser på om ergoterapeuten lever op til sit ansvar, uanset den benyttede behandlingsmetode. Det samme gælder, hvis ergoterapeuter udfører anden behandling, som ligger uden for deres virksomhedsområde. 

Efter bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.§ 15, stk. 4, kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning undtage et behandlingssted fra betaling af gebyr, men der er hjemmel til at undtage behandlingsstedet fra registreringspligten. Undtagelse fra betaling af gebyr kan dog kun ske i helt særlige tilfælde. Sådanne tilfælde kan ifølge vejledning om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. forekomme, hvor sundhedspersoner, f.eks. læger, kiropraktorer og fysioterapeuter på frivillig basis, dvs. ulønnet, yder lejlighedsvis behandling i et samlet set beskedent omfang i amatørklubber for sportsudøvere m.v.

Love

Lov om Patientforsikring

Se loven her Lov nr 430 af 10. juni 2003

Den 1. januar 2004 trådte en ny lov om patientforsikring i kraft. Den betyder, at der nu gives erstatning til patienter, som er blevet påført skade i forbindelse med en undersøgelse, behandling eller lignende hos en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson - for eksempel hos en ergoterapeut.   

Loven er en udvidelse af den gældende lov om patientforsikring, der tidligere kun gjaldt det offentlige sundhedsvæsen. Den betyder, at det nu bliver nemmere for patienter at få erstatning, selvom de er blevet behandlet uden for sygehusene, hvad enten de er blevet behandlet af læger, ergoterapeuter eller fysioterapeuter. Patienter kan få erstatning for både fysiske og psykiske eftervirkninger af behandlingen.  

I fremtiden vil Amterne betale erstatning til patienterne. Det betyder også, at Amterne får pligt til at indberette autoriserede sundhedspersoner til Sundhedsstyrelsen, hvis de gentagne gange skal yde erstatning til patienter, der er blevet behandlet af den samme sundhedsperson.  

Informationspligt om mulighederne for erstatning
Som noget nyt indføres der med loven også informationspligt over for patienten om deres ret til at søge erstatning efter patientlovgivningen. Pligten gælder for alle autoriserede sundhedspersoner, som i deres virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give patienten ret til erstatning. Informationspligten indebærer endvidere, at ergoterapeuten skal hjælpe den skadeslidte med anmeldelse til Patientforsikringen.  

I betænkningen til loven skrives der at:  

'Informationen til de pågældende skadelidte vil skulle gives på grundlag af en konkret vurdering af det stedfundne undersøgelses- eller behandlingsforløb m.v., hvor det konstateres, at der er indtruffet en skade, der antages at kunne give ret til erstatning efter loven. Informationspligten vil således ikke være opfyldt, såfremt informationen gives forud for en given undersøgelse, behandling eller lignende.'    

En eventuel overtrædelse af informationspligten om retten til erstatning vil kunne indbringes for Sundhedsvæsnets patientklagenævn.  

Fra Sundhedsministeriet udsendes materiale om omfanget af informationspligten samt procedurer og skemaer vedrørende anmeldelse af skader. Etf vil informere yderligere, når dette foreligger.     

Ergoterapeutens erstatningspligt i forbindelse med groft uagtsomhed bevares

Ved skader forvoldt ved grov uagtsomhed har Amtskommunen et regreskrav, dvs. en mulighed for at rette krav mod den enkelte privatpraktiserende autoriserede sundhedsperson, i forbindelse med en erstatning som Amtskommunen har udbetalt til en patient. Dette gælder også skader, der er forvoldt forsætligt. Den nye lov giver altså fortsat mulighed for, at den enkelte privatpraktiserende ergoterapeut kan gøres erstatningspligtig overfor skader forvoldt ved grov uagtsomhed, samt skader der er forvoldt forsætligt.    

Etf's fælles erhvervsansvarsforsikring dækker visse erstatningspligtige skader, der ikke er indeholdt i den nye lov om patientforsikring 

Den nye lov dækker, som det fremgår af ovenstående, ikke alle skader som den privatpraktiserende ergoterapeut kan gøres erstatningspligtig overfor. Udover patientskader forvoldt på grund af grov uagtsomhed fra behandlers side, gælder det for eksempel tingsskader såsom ødelagt tøj eller andre ting, der tilhører patienten. Det gælder også personskade, der ikke er behandlingsrelateret som for eksempel faldulykker mv. Endvidere har loven en minimumsgrænse på 10.000 kroner. Det betyder, at skader hvor det vurderes, at det samlede erstatningsbeløb holder sig under 10.000 kroner, ikke dækkes af den nye lov.  

I bemærkningen til loven skrives at:

'Skader der ligger under 10.000 kr. og som de ansvarlige priva praktiserende sundhedspersoner er erstatningspligtige for efter almindelige erstatningsretlige pligter, samt skader der hører under patientforsikringsordningen og som er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, vil dog fortsat skulle afholdes af de pågældende selv'

Ergoterapeutforeningen opretholder derfor den fælles erhvervsansvarsforsikring tegnet på vegne af foreningens freelance ergoterapeuter. Således er medlemmerne stadig dækket ind i forhold til tingsskade, personskade der ikke er behandlingsrelateret samt i forbindelse med sager, der falder under minimumsgrænsen på 10.000 kroner. 

Den fælles erhvervsansvarsforsikring dækker også i tilfælde, hvor skader på patienter er forvoldt på grund af grov uagtsomhed. Forsikringen dækker dog ikke skader, der forvoldt forsætligt.  

Den nye lov om patientforsikring dækker som udgangspunkt ikke på Færøerne og i Grønland.   

Sidst opdateret
06.09.2021