ETF logo

Ergoterapeut­foreningens privatlivspolitik

Se Ergoterapeutforeningens generelle politik for behandling af personoplysninger

Ergoterapeutforeningen (ETF) er en forening for ergoterapeuter med dansk autorisation. Når vi modtager personoplysninger om dig, er det vigtigt for os, at du har tillid til, at vi behandler dine personoplysninger på en lovlig, rimelig og gennemsigtig måde. I vores privatlivspolitik informerer vi dig om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

ETF som dataansvarlig

ETF er dataansvarlig for behandling af de personoplysninger, som vi behandler om dig og andre. Oplysningerne kan vi have fået fra dig eller fra andre, vi kan have opsamlet dem, når du har besøger vores hjemmeside, bruger vores kontaktformular, har søgt job hos os eller har tilmeldt dig et af vores kurser, arrangementer eller nyhedsbreve.

Vores kontaktoplysninger er: ETF, Nørre Voldgade 90, 1358 København K.

Alle spørgsmål vedrørende privatlivsbeskyttelse og personoplysninger bedes rettet til: [email protected]

Formålet med behandling af dine personoplysninger

ETF indsamler, opbevarer og behandler kun personoplysninger, som er nødvendige for at kunne varetage og fremme foreningens formål, som er at varetage medlemmernes faglige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske interesser, herunder for at kunne yde rådgivningsbistand og øvrige medlemsfordele knyttet til dit medlemskab.

Oplysninger kan omfatte både almindelige, fortrolige og følsomme personoplysninger inden for følgende oplysningskategorier:

  • ­Kontaktinformationer, herunder f.eks. navn, adresse, telefonnummer, mail, medlemsnummer mv.

  • ­Personnummer (cpr-nummer).

  • ­Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.

  • ­ Arbejdsmæssige forhold, f.eks. beskæftigelsesstatus, arbejdssted, uddannelse, stillingsbetegnelse mv.

  • ­Helbredsoplysninger, f.eks. oplysninger om arbejdsbetinget sygdom, arbejdsskade med videre.

  • ­Andre oplysninger du har sendt i forbindelse med vores rådgivningsbistand, f.eks. oplysninger om sociale- og familiære forhold, seksuel orientering, race, etnicitet, politisk overbevisning, strafbare forhold mv.

  • ­Oplysninger om deltagelse i kurser og arrangementer.

  • Betalingsoplysninger.

  • Oplysninger om din brug af etf.dk eller andre platforme knyttet til ETF.

Vi begrænser aktivt indsamlingen af oplysninger til det, som er nødvendigt for det formål, som oplysningen indsamles til. Vi begrænser også aktivt behandlingen af oplysningerne, så behandlingen ikke er uforenelig med det oprindelige formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Vi gemmer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. Det betyder, at vi opbevarer oplysninger i den periode, hvor vi kan blive mødt af et krav, er forpligtede efter lovgivningen eller har et andet sagligt formål med opbevaringen.

Når oplysningerne ikke længere er nødvendige for det formål, som de er indsamlet til, sikrer vi i overensstemmelse med vores interne retningslinjer, at oplysningerne enten slettes eller at der træffes andre tekniske eller organisatoriske foranstaltninger, eksempelvis anonymisering, så du som registreret, ikke længere kan identificeres ud fra oplysningerne.

Forskellige typer af behandling

Her kan du læse om de forskellige typer af behandlinger, som vi foretager:

Sikkerhedsmæssige foranstaltninger

Vi sørger for at opbevare dine personoplysninger sikkert og fortroligt. Teknisk sørger vi for at bruge data-behandlere, som lever op til de nødvendige sikkerhedskrav, og at dine personoplysninger opbevares i kontrollerede faciliteter. Organisatorisk gennemfører alle medarbejdere løbende uddannelse i datasikkerhed. Administrativt sikrer vi personoplysninger mod at gå tabt, blive ændret, og at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem. Vi opdaterer og tester vores sikkerhedsforanstaltninger løbende under hensyntagen til dine rettigheder.

Registreredes rettigheder

Hvis vi har oplysninger om dig, har du som registreret nogle rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen:

  • Retten til at trække dit samtykke tilbage: Vi behandler normalt kun personoplysninger i kraft af dit medlemskab. Det betyder, at vi sjældent har brug for at få en samtykkeerklæring. Behandler vi oplysninger på grundlag af samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage ved at give besked til os.

  • Indsigtsret: Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

  • Berigtigelse: Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

  • Sletning: Du har ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning sker. Dog sletter vi ikke oplysninger, som vi er pålagt at skulle gemme efter lovgivningen.

  • Ret til begrænsning af behandling: Du har ret til at få vores behandling af dine personoplysninger begrænset. Vi vil kun fortsætte behandlingen, hvis vi er retligt forpligtet til at behandle dine personoplysninger, eller hvis fortsat behandling af dine personoplysninger er nødvendig for at kunne fastslå eller forsvare et retskrav.

  • Indsigelsesret: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, og dine rettigheder i øvrigt.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Se kontaktoplysningerne øverst.

Ved anmodninger om rettelser og eller sletning af dine personoplysninger, undersøger ETF, om betingelserne er opfyldt og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

ETF kan afvise en anmodning der enten er urimelig, gentagende, kræver uforholdsmæssig teknisk indgriben (for eksempel at udvikle et nyt system eller ændre en eksisterende praksis væsentligt), Påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger eller i situationer hvor den ønskede handling må anses for værende yderst kompliceret (for eksempel Anmodninger om oplysninger, der udelukkende findes som sikkerhedskopier).

Overførsel af personoplysninger til tredjelande

De personoplysninger, ETF behandler, opbevares inden for EU/EØS. Hvis oplysninger føres ud af EU/EØS-området, f.eks. på grund af skift af IT-leverandør, vil persondatapolitikken blive opdateret.

Spørgsmål, bekymringer og klager

Hvis du har spørgsmål, klager, bekymringer eller andet vedrørende ETF’s behandling og beskyttelse af personoplysninger, beder vi dig kontakte os og henviser til kontaktoplysningerne øverst i denne privatlivspolitik.

Hvis du ønsker at klage over den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du kontakte Datatilsynet. Datatilsynet er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med overholdelse af de databeskyttelsesretlige regler. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Ergoterapeutforeningens privatlivspolitik er udarbejdet i overensstemmelse med kravene I Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 Om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-hævelse af direktiv 95/46/EF (betegnet ”forordningen”).

Vi vil fra tid til anden opdatere privatlivspolitikken for at sikre, at vi efterlever den tekniske, organisatoriske og retlige udvikling.