Cand. noget mere

Thomas Bo Hvidt var lige blevet færdig som ergoterapeut, da han i stedet for at søge job valgte at fortsætte med SU, eksamener og hardcore teori. I sit nuværende job som kommunal leder er han glad for, at han traf det valg.

I januar blev Thomas Bo Hvidt udnævnt til assisterende leder i Odense Kommune, og på den måde gik lidt af en drøm i opfyldelse.

- Jeg har altid gerne villet beskæftige mig med forskning, udvikling eller ledelse, fortæller Thomas en mandag middag på sit kontor i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Thomas blev ergoterapeut, fordi han ville arbejde med mennesker, og det er præcis, hvad han gør i dag. Nu er det dog ikke kun borgere, men også medarbejdere, han skal motivere og finde løsninger til.

- Jeg kan godt lide at have indflydelse og være med til at sørge for, at vi leverer kvalitet i plejen, og det kan jeg på en anden måde nu, som han forklarer.

Åbner døre

Thomas Bo Hvidt søgte ind på kandidaten umiddelbart efter sin bachelor, og der kan være både fordele og ulemper ved at gå direkte fra det ene til det andet, oplever han. Som spritny ergoterapeut har man den nyeste teori frisk i erindringen, og man er vant til at strukturere et studieliv, men omvendt bringer man vigtige erfaringer med, når man har været væk fra skolebænken.

- Tit forholdt de studerende, som havde været ude at arbejde, sig mere pragmatisk til de problematikker, vi blev præsenteret for på kandidatstudiet, og det giver et godt samspil, at nogle har et andet perspektiv. Men fordelen for mig var, at jeg var skarp på metode, teori og litteratur, siger Thomas Bo Hvidt, der bl.a. fremhæver styrket faglighed, større strategisk overblik og en skærpet kritisk sans som nogle af de ting, han tog med sig fra kandidatstudiet.

- For mig handlede det meget om en anden tilgang til arbejdsopgaver. Jeg blev skarpere på: Hvad vil jeg? Hvorfor træffer jeg det her valg? Hvad fravælger jeg? Og hvad kræver det at nå målet? Jeg fik mulighed for at grave dybere monofagligt, men samtidig fik jeg nogle generelle kompetencer, fortæller Thomas Bo Hvidt, der sammen med sin medstuderende Binh Tan Nguyen valgte at skrive speciale om måling af apopleksi-patienters aktivitet.

For den indsats fik de Ergoterapeutforeningens kandidatpris, og sammen med eksamensbeviset har det været med til at åbne døre, oplever Thomas. 

- Jeg kunne fx godt have søgt det her job uden at have haft en kandidatgrad og vundet en pris, men jeg havde ingen forudgående ledelseserfaring, og der er ingen tvivl om, at kandidatuddannelsen og prisen har gjort det nemmere at komme i betragtning, siger Thomas Bo Hvidt, der ser titlen som kæmpe plus på sit CV.

- Det har helt sikkert gjort mig mere attraktiv i nogle af de stillinger, jeg har fået, og givet mig redskaberne og fagligheden til at varetage dem, siger han. 

Overvej målet

Thomas Bo Hvidt har egentlig kun ét råd til andre, der overvejer at søge en kandidatuddannelse i ergoterapi: Overvej hvorfor du gør det. Hvad skal kandidatgraden føre til? Det kan fx være lyst til at undersøge et bestemt fagligt emne forskningsmæssigt.

 - Du skal gøre det, fordi du gerne vil et sted hen, der specifikt kræver de redskaber, du får med fra uddannelsen. Du skal fx ikke tage den udelukkende for at få højere løn eller en flot titel, understreger han.

Den motivation er nemlig spinkel, når man skal igennem et pensum, der kræver en stærk vilje til at tilegne sig ny viden inden for nye områder, fortæller han:

 - Man starter fx med at have epidemiologi og biostatistik, og det er noget, der ligger langt væk fra, hvad man normalt laver som ergoterapeut, hvor vi vanligt går mere kvalitativt til værks.

Samtidig er det vigtigt at overveje, om kandidatgraden nu også er den rette vej til at opnå ønskejobbet, pointerer han:

- Jeg tror, der er nogle af dem, som tager uddannelsen, der bagefter oplever, at den ikke åbnede de døre, de håbede på. De er stadig ikke forrest i køen til det job, de gerne vil have, fordi der fx er en anden type erfaring, som tæller mere.

Men for ham var uddannelsen det rigtige valg på det rigtige tidspunkt.

- Selvom jeg ikke vidste, om det var forskning eller ledelse, det ville ende med, var jeg sikker på, at den kunne lede mig i den rigtige retning, fastslår Thoms Bo Hvidt.