Hjem > Aktuelt > Nyheder > OK18: De specielle krav til OK18 er nu udvekslet

OK18: De specielle krav til OK18 er nu udvekslet

12. december 2017
Sundhedskartellet har nu udtaget og udvekslet de specielle krav til overenskomstfornyelsen 2018 på det kommunale og regionale område. Kravene er udvekslet med KL (Kommunernes Landsforening) og RLTN (Danske Regioner).
OK18
OK18 byder på en ny overenskomst. I dag udveksles krav med arbejdsgiverne.

- De krav som har været vigtige for ergoterapeuterne er tydelige i de krav, som Sundhedskartellet netop har sendt til arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (Danske Regioner), siger Tina Nør Langager og fortsætter:

- Ergoterapeutforeningens medlemmer haft fokus på generelle lønstigninger til alle og har også lagt vægt på, at lønnen skal afspejles i de opgaver og kompetencer, som ergoterapeuterne har. Jeg er naturligvis meget tilfreds med, at det kan ses i de krav som Sundhedskartellet fremsender. Forbedringer af arbejdstidsaftalen med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv er med i de krav, vi har sendt til arbejdsgiverne, understreger Tina Nør Langager endvidere.

Sundhedskartellet stiller bl.a. krav om lønforbedringer, forbedring af pension, bedre mulighed for efter- og videreuddannelse, harmonisering af vilkår for kandidater på Sundhedskartellets overenskomst og ikke mindst indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og et tydeligt fokus på at sikre balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Det er gennem Sundhedskartellet, at de specielle krav der har indflydelse på medlemmernes overenskomst, forhandles, mens de generelle krav på kommunernes og regioners område forhandles gennem Forhandlingsfællesskabet.

Det er gennem Sundhedskartellet, at de specielle krav der har indflydelse på medlemmernes overenskomst, forhandles, mens de generelle krav på kommunernes og regioners område forhandles gennem Forhandlingsfællesskabet.

Læs også nyheden om de generelle krav, der forhandles af Forhandlingsfællesskabet her

OK18 på Statens område

Parterne på statens område udveksler CFU og Moderniseringsstyrelsen krav fredag den 15. december, og indleder som de første overenskomstforhandlinger på et møde i Finansministeriet tirsdag den 19. december.