Hjem > Nana Fog: Derfor valgte jeg at studere ergoterapi

Nana Fog: Derfor valgte jeg at studere ergoterapi

Da Nanna Fog afsluttede sin gymnasielle uddannelse, havde hun ingen idé om, hvad hun ville.

Men nu: to sabbatår og en lang række rejser senere, er hun overbevist om, at hun hører til på ergoterapeutuddannelsen. 

Men hvorfor det lige præcis var ergoterapeutuddannelsen, som vandt hendes hjerte, er der flere grunde til. 

- Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker, og jeg ved godt, jeg ikke kan redde hele verden ved at være ergoterapeut, men hvis jeg kan gøre bare en lille forskel for et andet menneske, vil det betyde rigtig meget for mig, siger Nanna Fog. 

Hun fortæller desuden, at hun godt kan lide, hvordan ergoterapifaget favner det individuelle menneskes ønsker og behov, samtidig med der er et aktivitetsfokus. 

- Jeg forventer ikke, at jeg fra starten kan mærke, at ergoterapi er det helt rigtige for mig, men uddannelsen lader til at favne bredt, så der er mange muligheder for at specialisere sig i ting, når man færdig, siger hun.