TR's opgaver, når et medlem er syg i en længere periode
Sygdom kan ramme medarbejdere på enhver arbejdsplads, både i kortere og længere perioder. Som TR spiller du en central rolle i at støtte det enkelte medlem gennem et længere sygdomsforløb. Din opgave er at sikre, at medlemmet føler sig støttet og ikke står alene i en svær tid, hvor de er fraværende fra arbejdspladsen. Både TR, medlemmet og arbejdsgiveren kan have opgaver i forbindelse med længere sygefravær fra arbejdspladsen.
TR's opgaver
Medlemmets opgaver
Selvom medlemmet er sygemeldt, har medlemmet fortsat forpligtigelser overfor både arbejdspladsen og kommunen.
Kontakt til egen læge: Det er vigtigt, at medlemmet har en god kontakt til egen læge, da lægen skal dokumentere sygdommen, hvis arbejdsgiveren anmoder om det.
Reagere på henvendelser: Medlemmet skal reagere på alle henvendelser fra arbejdsgiver og kommunen. Dette er vigtigt for at undgå misforståelser og sikre, at alle parter er informeret om medlemmets situation.
Deltage i samtaler: Det er vigtigt, at medlemmet deltager i alle samtaler med arbejdsgiver og kommunen. Møder den sygemeldte ikke op til en samtale, kan det få konsekvenser for ansættelsen og retten til sygedagpenge.
Returnere skemaer: Kommunen kan yde refusion til arbejdspladsen ved længerevarende sygefravær. Derfor er det vigtigt, at medlemmet returnerer og forholder sig til de skemaer, som kommunen sender.
Arbejdsgivers opgaver
På arbejdspladsen kan der være aftalt en sygefraværspolitik, som præciserer hvordan ledelsen skal agere ved en medarbejders langtidsfravær fra arbejdspladsen. Dertil har arbejdsgiveren også en række forpligtigelser, f.eks.:
Anmeldelse af sygefravær: Arbejdsgiveren skal anmelde medarbejderens sygefravær til bopælskommunen via NemRefusion senest fem uger efter første fraværsdag. Dette er nødvendigt for at sikre, at arbejdsgiveren kan få refusion for sygedagpenge.
Indkaldelse til samtale: Arbejdsgiveren skal indkalde til en samtale fire uger efter første fraværsdag. Samtalen kan afholdes ved personligt fremmøde eller telefonisk. Formålet med samtalen er at drøfte medlemmets situation og muligheder for tilbagevenden til arbejdet.
Opfølgning: Arbejdsgiveren skal følge op på sygefraværet og sikre, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdspladsen så hurtigt som muligt. Dette kan indebære at tilpasse arbejdsopgaverne eller finde andre løsninger, der kan hjælpe medlemmet med at genoptage arbejdet.