Refusion af lønudgift ved deltagelse i TR-aktiviteter arrangeret af ETF

Når du som tillidsrepræsentant deltager i et TR-kursus eller TR-møde arrangeret af ETF, vil det fremgå af invitationen eller programmet, om din arbejdsgiver har mulighed for at søge refusion for din lønudgift – også kaldet Tabt Arbejdsfortjeneste (TAF) – hos ETF.

De faglige organisationer modtager hvert år midler fra AKUT-fonden, som bruges til at finansiere uddannelse og møder for tillidsvalgte. Denne ordning giver blandt andet mulighed for dækning af TAF, når TR er fraværende fra arbejdspladsen for at deltage i ETF-arrangementer.

Vigtige betingelser for at søge TAF (Tabt Arbejdsfortjeneste):

  • Refusion kan kun søges for aktiviteter, hvor det tydeligt fremgår, at arbejdsgiveren kan søge om TAF.
  •  
  • Der kan kun søges om TAF for det tidsrum, hvor arbejdsgiveren reelt lider et tab – dvs. den faktiske arbejdstid

Bemærk:
Ordningen gælder ikke for ansatte i staten eller for kommunalt ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Det er arbejdsgiverens eget ansvar at søge om refusion.