Erhvervsansvarsforsikring for ergoterapeutstuderende
Som studerende medlem af Ergoterapeutforeningen får du en erhvervsansvarsforsikring med i dit kontingent. Erhvervsansvarsforsikringen forsikrer dig under praktikophold eller ved praktiske øvelser i undervisningen. Forsikringen dækker for skader på personer og/eller ting opstået ved udøvelse af ergoterapi i forbindelse med uddannelsen.
Udlandsophold
Hvis du undervejs i dit studie skulle få lyst til at prøve kræfter af med et udlandsophold, så gælder forsikringen også i udlandet. Den gælder så længe opholdet er under 1 år, og skaden sker i forbindelse med din uddannelse.
Under praktikophold i udlandet, skal du huske at have en erklæring på engelsk om erhvervsansvarsforsikringen med.
Vær opmærksom på, at forsikringen ikke omfatter praktikophold i USA og Canada.
Ved spørgsmål vedrørende erhvervsansvarsforsikring er du altid velkommen til at kontakte LB Erhverv på [email protected] eller på telefon 33 48 51 00.
Download din forsikringspolice
Kun for medlemmer
For at kunne downloade forsikringspolicen skal du være medlem i Ergoterapeutforeningen og logge ind på hjemmesiden. Du logger ind ved at klikke på "Mit ETF" øverst i højre hjørne:
