EU-domme sår tvivl om reglerne for honorering af deltidsansattes merarbejde – få svar på, hvad det betyder for dig

EU-domstolen har afsagt domme om betaling for deltidsansattes merarbejde – hvad drejer de sig om?

To domme fra EU-domstolen siger, at deltidsansatte har ret til samme honorering for merarbejde indtil timenormen for fuldtid, som der gives for overarbejde udover 37 timer. Det kan betyde, at mange danske overenskomster, der giver 1:1 for merarbejde og 1:1,5 for overarbejde er i strid med EU's regler.

Registreringslink

Hvis du har været deltidsansat i perioden fra august 2015 til dags dato og har haft merarbejde, kan du måske have et krav på efterbetaling. Derfor opfordrer vi dig til at registrere dig.

Du skal du være medlem i Ergoterapeutforeningen og logge ind på hjemmesiden for at se registreringslinket.

 Eller ved at klikke her.
 

 

Er de danske overenskomster i strid med EU's regler?

En lang række danske overenskomster, herunder arbejdstidsaftalerne for ergo- og fysioterapeuter, indeholder bestemmelser om, at deltidsansatte først har ret til overarbejdsbetaling, når de har arbejdet lige så mange timer som fuldtidsansatte. Det kan være i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte.

Om det rent faktisk er i strid med EU-lovgivningen, er centralorganisationerne herunder Akademikerne og arbejdsgiverne enige om at få afgjort ved en faglig voldgift. Afhængigt af udfaldet af voldgiften, kan deltidsansatte have krav på efterbetaling.

Betydningen for det offentlige arbejdsmarked vil blive afklaret ved en faglig voldgift mellem Akademikerne og CFU på den ene side og de offentlige arbejdsgivere i regionen, kommunerne og staten på den anden side.

Sagen er anlagt i 2025. Først når den er afsluttet (formentlig til januar 2026), kan vi sige, hvilken konkret betydning det har.

 

Hvilken betydning får dommene for mig som deltidsansat?

Hvis du har været deltidsansat i perioden fra august 2015 til dags dato og har haft merarbejde, kan du måske have et krav på efterbetaling. Derfor opfordrer vi dig til at registrere dig på tilmeldingslinket, som du finder øverst på siden.

Når du tilmelder dig, giver du samtidig samtykke til, at vi sender dine oplysninger videre til vores centralorganisation og til den arbejdsgiverorganisation, du har været ansat under, da vi derved vil sætte forældelsesfristerne i bero.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om der skal ske efterbetaling.

Hvis den faglige voldgift giver os medhold, skal der tages stilling til, fra hvilket tidspunkt der skal ske efterbetaling.

Når sagen er afgjort, og et eventuelt krav skal beregnes, forudsætter det, at det enkelte deltidsansatte medlem kan dokumentere, at der er et krav. Det vender vi tilbage til dig om.

 

Er jeg også omfattet, hvis jeg er ansat som selvtilrettelæggende?

Du kan godt være omfattet af reglerne, hvis du er ansat som selvtilrettelæggende, og der i en midlertidig periode har været indgået en lokalaftale, hvor du har været beordret til at tage merarbejde. Der skal dog fortsat være forskel på honorering af deltidsansatte og fuldtidsansatte i lokalaftalen, og du skal kunne dokumentere, at du er blevet honoreret med en anden takst end en fuldtidsansat for dit merarbejde.
Der skal dog fortsat være forskel på honorering af deltidsansatte og fuldtidsansatte i lokalaftalen, og du skal kunne dokumentere, at du er blevet honoreret med en anden takst end en fuldtidsansat for dit merarbejde.

Du er ikke omfattet af reglerne, hvis der har været indgået en FEA-aftale (aftale om frivilligt ekstra arbejde), da en FEA-aftale er frivillig.

 

Hvad er en faglig voldgift?

En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.

Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de i stedet få en faglig voldgift til at afgøre sagen.

Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne. Dommeren/dommerne er normalt Højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.

I praksis er det dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen.

Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.

I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte, vil afgørelsen blive truffet af 3 højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.

 

Hvem har besluttet, at sagen skal i en faglig voldgift?

Det har alle faglige organisationer i Akademikerne, Forhandlingsfællesskabet og CFU aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner.

Hvorfor er der forskel på betalingen for mer- og overarbejde for deltidsansatte og fuldtidsansatte?

Bestemmelserne om at deltidsansatte kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (fx 37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling - har været gældende før EU's regler om beskyttelse af deltidsansatte.

Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til fuldtidsnormen på fx 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.

Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte.

 

Hvad består forskellen i?

Bestemmerne om mer- og overarbejde er forskellige fra overenskomst til overenskomst, men forskellen kan fx være:

  • Fuldtidsansatte får timeløn plus 50 % ekstra, når de arbejder ud over 37 timer om ugen.
  •  
  • Deltidsansatte får normal timeløn op til 37 timer. Først derefter får de 50 % ekstra som fuldtidsansatte.

 

Hvornår bliver det afklaret, om de danske overenskomster er i strid med EU's regler?

Sagen er anlagt ved en faglig voldgift i 2025.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en afgørelse i sagen, hovedforhandlingen er sat til midt i december 2025 og der går ofte 3-4 uger, inden vi modtager afgørelsen. Men så snart afgørelsen kommer, vil vi orientere om den, hvilke konsekvenser den har og om, hvordan du så skal forholde dig.

 

Hvorfor er overenskomsternes bestemmelser for deltidsansatte ikke allerede ændret?

Der er ikke enighed mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om betydningen af EU-domstolens domme om overtidsbetaling til deltidsansatte. Dette skal derfor afgøres ved en faglig voldgift, som også vil have betydning for, om overenskomsterne skal ændres.

 

Jeg har været deltidsansat og haft merarbejde – vil jeg så have penge til gode?

Vi ved ikke endnu om deltidsansatte, der har haft merarbejde, vil have krav på efterbetaling. Det skal den faglige voldgift også afklare.

Hvis det bliver fastslået ved den faglige voldgift, at overenskomsternes regler om betaling for merarbejde til deltidsansatte er i strid med EU-retten, kan deltidsansatte på det offentlige område have krav på efterbetaling.

Den faglige voldgift skal også tage stilling til, fra hvilket tidspunkt der i givet fald skal ske efterbetaling.

 

Kan jeg have mistet mit krav på efterbetaling?

Lønkrav, herunder krav på betaling for merarbejde, forældes løbende. At kravet forældes betyder, at du mister muligheden for at kræve betaling.

For at afbryde forældelsen, kan du registrere dig hos ETF via linket i toppen af siden.

Hvordan får jeg at vide, om jeg har ret til efterbetaling?

Hvis du har været deltidsansat inden for de seneste 10 år og har haft merarbejde, hvor du ikke har fået samme honorering som en fuldtidsansat, vil du have mulighed for at registrere dig hos ETF. Det gælder også, hvis du har afspadseret dit merarbejde.

Hvis den faglige voldgift fastslår, at deltidsansatte har krav på efterbetaling, vil du få besked fra ETF om, hvordan du skal forholde dig.

 

Hvilken oplysninger skal jeg sende ind?

I første omgang skal du kun registrere dig hos ETF med nogle få oplysninger som navn, ansættelsessted, kalenderår med merarbejde osv.

Hvis den faglige voldgift fastslår, at deltidsansatte har krav på efterbetaling, vil du blive bedt om at indsende dokumentation for dit krav. Det kan være lønsedler, ansættelsesbreve, arbejdstidsopgørelser, vagtplaner mv.

Du vil få besked fra ETF om, hvilke oplysninger, der konkret er brug for, og hvordan du skal sende dem ind. Dette vil sandsynligvis først ske i 2026. Du skal derfor ikke sende noget ind endnu, men blot registrere dig.

Vi gør opmærksom på, at ETF ikke ligger inde med dine lønsedler, ansættelsesbreve, arbejdstidsopgørelser eller vagtplaner, og du er derfor selv ansvarlig for at kunne dokumentere, at du har haft merarbejde.

 

Hvad hvis jeg har afspadseret mit merarbejde?

Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav på efterbetaling, og du skal derfor også registrere dig hos ETF.

 

Hvad hvis jeg har skiftet fagforening eller overenskomst?

I første omgang skal registreringen gennemføres for at sætte forældelsen i bero. Du skal kontakte den fagforening du pt. er medlem af. Når sagen er afgjort, vil du få at vide, hvordan du nærmere skal forholde dig.

 

Privatansat

Hvis du er eller har været ansat i en privat virksomhed som ergoterapeut, hvor du har haft merarbejde til en lavere sats, end hvad du ville få for overarbejde over 37 timer ugentligt, skal du skrive til ETF direkte på [email protected]. Herefter vil vi kontakte dig, så du kan sende uddybende oplysning til os, for at vi kan opgøre dit krav, og forsøge at stoppe forældelsen og lave en suspensionsaftale med din arbejdsplads.

Vi vil som minimum skulle vide:

  • Hvor du er eller har været ansat.
  •  
  • Efter hvilken aftale/regler du har arbejdet.
  •  
  • Hvilke årstal du har haft merarbejde samt
  •  
  • Have tilsendt alle lønsedler og arbejdstidsopgørelser for de perioder, hvor du har haft merarbejde.

ETF ligger ikke inde med dine lønsedler eller arbejdstidsopgørelser, så dem skal du selv finde og fremsende til os. Du finder dem, hvor du normalt får tilsendt dine lønsedler og arbejdstidsopgørelser til.