Denne guide er for regionalt ansatte ergoterapeuter. Her kan du bl.a. læse regler om arbejdstid, hviletid, fridøgn, helligdage og honorering.
Arbejdsplanlægning
Hvor tidligt skal jeg kende min tjenesteplan?
Du skal kende din tjenesteplan, minimum fire uger før den træder i kraft og for mindst fire uger ad gangen. På tjenesteplanen skal du kunne se, hvornår dine fridøgn, feriedage, søgnehelligdagsfrihed og løbende afspadsering er fastlagt.
En tjeneste kan omlægges indenfor en 24-timers periode forud for den oprindelige planlagte vagts sluttidspunkt eller efter dens planlagte starttidspunkt. Omlagte timer i tjenesteplanen handler alene om den tidsmæssige placering af vagten inden for en 24-timers periode. Det kan fx være at tage en aftenvagt i stedet for en dagvagt.
Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjeneste eller rådighedsvagt. Overarbejde er ikke omlagt tjeneste.
- Ændringer i den planlagte tjenestes placering kan ske efter drøftelse med medarbejderen og kun i ganske særlige tilfælde.
- Orienteringen skal foregå i arbejdstiden med et varsel på mindst 1 døgn.
- Hvis 1-døgnsvarslet ikke overholdes betales et tillæg på 39,46 kr. pr. time i 31.3.2018 niveau. Tillægget beregnes pr. påbegyndt halve time. Ved omlagt rådighedstime betales et tillæg på 19,73 kr. pr. time i 31.3.2018-niveau.
Hvad er en normperiode?
Normperioden er den samlede periode, hvor din gennemsnitlige arbejdstid skal gå op. Det åbner for en vis fleksibilitet, da man så i nogle uger kan arbejde mere - og i andre uger mindre.
Normperiodens længde aftales lokalt på arbejdspladsen. Normperioden kan dog ikke være kortere end 4 uger. Er der ikke indgået en lokal aftale om normperiodens længde, er længden 14 uger.
Eksempel: Du er ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, hvor normperioden er 14 uger, da skal du have præsteret 37 timer x 14 uger. Det vil sige du skal have arbejdet 518 timer i normperioden. Hvis din leder honorerer dig for arbejde på særlige tidspunkter, ved at nedsætte dit normtimetal, skal du trække de timer fra de 518 timer i normperioden.
Vær opmærksom på, at det er ledelsens ansvar, at dit timetal går op.
- Er der ved en fejl et underskud af præsterede normtimer ved opgørelsesperiodens udløb - altså at der har været planlagt færre timer, end du er ansat til - kan der ikke rettes op på det ved at gøre brug af tvunget afspadsering, ferie eller træk i lønnen.
- Det er arbejdsgivers risiko, hvis der planlægges med for få timer. Hvis du opdager dette, skal du straks orientere din arbejdsgiver om problemet, så det kan blive rettet.
- Hvis der ved opgørelsesperiodens udløb kan konstateres et overskud af præsterede normtimer, håndteres disse efter bestemmelserne om mer- og overarbejde, medmindre andet er aftalt lokalt.
Hvor lang tid må en arbejdsdag være?
- Din daglige arbejdstid, kaldet normaltjenesten, må være mellem 5-12 timers effektivt arbejde, hvis du er normeret til 30-37 timer om ugen.
- Har du mindre en 30 timers normering, er der ikke en nedre grænse for, hvor få timer du kan sættes til i vagtplanen.
- Der kan indgås lokalaftaler om lange vagter på op til 16 timer. Disse aftaler skal forhandles af TR eller ETF.
Hvad er reglerne om fridøgn og hviletid?
Der gives 2 fridøgn inden for 7 døgn. Som udgangspunkt skal disse gives samlet og have en samlet længde på mellem 55 og 64 timer.
Hvis det ikke er muligt at give en lang fridøgnsperiode, kan fridøgn gives enkeltvis. I så fald skal de have en varighed på mindst 35 timer (24 timer + 11 timers hviletid).
Du kan i særlige tilfælde arbejde op til seks døgn i træk – fx pga. sygdom. Dog skal der så falde et miljøfridøgn efter seks dages arbejde.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer, inkl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode, medmindre andet er aftalt.
- Man skal have en hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer. Det er dog muligt at indgå lokale aftaler om nedsat hviletid på maximalt 8 timer.
- Desuden skal man have et ugentligt fridøgn indenfor hver periode på 7 døgn.
Er der lokalt indgået aftale om at nedsætte hviletiden til 8 timer, er den korte fridøgnsperiode nedsat til 32 timer (24 timer + 8 timers hviletid).
Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og være i tilknytning til en hvileperiode på 24 timer + 11/8 timer.
Må min leder ændre afspadsering og fridage?
Afspadsering
Din leder kan ændre din afspadsering. Det er dog aftalt at:
- afspadsering skal så vidt muligt ske i hele dage. Ikke-planlagt afspadsering skal varsles med 4 døgn. Varsling skal ske i arbejdstiden.
- planlagt afspadsering kan inddrages med 4 døgns varsel. Inddrages afspadsering med mindre end 4 døgns varsel, honoreres den planlagte tjeneste med overarbejdsbetaling.
- aflyses hele afspadseringsdage, der er begyndt, honoreres det som tilkald. Du honoreres efter reglerne om overarbejde, dog altid for mindst seks timer. Din afspadseringskonto nedskrives i dette tilfælde, som om afspadsering havde fundet sted.
- Afspadsering skal - medmindre andet er aftalt lokalt med Ergoterapeutforeningen - afvikles i løbet af 3 måneder. Er der ikke afspadseret, udbetales den afspadsering, du har til gode.
Fridage
- Inddrager din leder fridøgn eller søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end fire uger, skal du honoreres efter reglerne om overarbejde, dog altid for mindst seks timer.
- Hvis andet tilkald sker mere end 6 timer efter første tilkald men i samme fridøgn, honoreres for 3 timer.
- Der honoreres med overarbejdsbetaling. Én times arbejde er lig med halvanden times afspadsering eller med et tillæg på 50 % af timelønnen.
- Det mistede fridøgn skal samtidig erstattes af en anden frihedsperiode. Den skal senest falde inden udgangen af den tredje måned, der følger efter måneden, hvor arbejdet er foregået, ellers skal ydelsen udbetales.
- Hvis dit fridøgn er inddraget med et kortere varsel end 14 døgn, skal du også honoreres med et tillæg pr. gang på 522,25 kr. i 31.3.2018-niveau.
Hvad er reglerne for pauser?
Du har ret til en pause på dit arbejde. Pausen indregnes i din arbejdstid, når pausen er mindre end en halv time, hvor du står til rådighed for arbejdet og ikke kan forlade din arbejdsplads.
Hvis du har korte arbejdsdage, har du også ret til at holde en pause afhængigt af formålet. Er du fx på arbejde fem timer fra kl. 16-21, er det naturligt, at du kan spise aftensmad undervejs, også selvom du arbejder mindre end seks timer.
ETF anbefaler, at du kontakter din TR, hvis der er problemer med at få lov til at holde pause på naturlige tidspunkter. Har du ikke en TR, kan du henvende dig til ETF.
Hvad er reglerne for rådighedsvagter?
En rådighedsvagt vil sige, at du står til rådighed for at kunne blive tilkaldt til effektiv tjeneste på arbejdet.
En rådighedsvagt kan enten foregå fra egen bolig eller fra vagtværelse.
Rådighedsvagt fra egen bolig:
- Rådighedsvagt fra bolig indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1/3 time for hver times rådighedsvagt.
- Døgnvagter fra bolig honoreres med 14 timer.
- Så snart arbejdspladsen kontakter dig, skal du honoreres for hver påbegyndte time med din timeløn + 50 % i stedet for 1/3 time, som du fik for at stå til rådighed fra egen bolig.
- Ved tilkald mellem kl. 24 og 06 skal transporten foregå under trygge forhold. Transporten betales af arbejdsgiver både til og fra arbejdsstedet.
Rådighedsvagt fra vagtværelse:
- Rådighedsvagt fra bolig indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1/3 time for hver times rådighedsvagt.
- Døgnvagter fra bolig honoreres med 14 timer.
- Så snart arbejdspladsen kontakter dig, skal du honoreres for hver påbegyndte time med din timeløn + 50 % i stedet for 1/3 time, som du fik for at stå til rådighed fra egen bolig.
- Ved tilkald mellem kl. 24 og 06 skal transporten foregå under trygge forhold. Transporten betales af arbejdsgiver både til og fra arbejdsstedet.
Generelt for begge typer rådighedsvagt:
- Udover ovenstående honorering skal du honoreres for arbejde på særlige tidspunkter (aften, nat, weekend) i de timer, du er opkaldt/tilkaldt til effektiv tjeneste.
- Hvis de fleste timer falder i et lørdags-, søndags- eller søgnehelligdagsdøgn, honoreres for mindst 8 timer og efter satserne for arbejde på særlige tidspunkter.
- Hvis en rådighedsvagt ikke afvikles i umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste, skal den være mellem 5 og 12 timers varighed og som minimum omregnes til en værdi af 7,4 time.
Ekstra rådighedsvagt
I akutte tilfælde kan du blive bedt om at tage en ekstra rådighedsvagt. Det vil sige en vagt, der ikke er planlagt i din tjenesteplan. Vagten omregnes til normaltjeneste og honoreres som overarbejde for både deltids- og fuldtidsansatte. Du skal have erstattet det fridøgn, du måtte have mistet.
Søgnehelligdage
Søgnehelligdage 2026
- Nytårsdag
Torsdag den 1. januar 2026
Søgnehelligdag - Skærtorsdag
Torsdag den 2. april
Søgnehelligdag - Langfredag
Fredag den 3. april
Søgnehelligdag - Påskedag
Søndag den 5. april
Ikke helligdag men almindelig søndag - 2. påskedag
Mandag den 6. april
Søgnehelligdag - 1. maj
Fredag den 1. maj
I størst muligt omfang ret til frihed fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24.00, uden at den planlagte tjeneste omlægges. Hvis der arbejdes, gives der søndagsbetaling. - Kr. Himmelfartsdag
Torsdag den 14. maj
Søgnehelligdag - Pinsedag
Søndag den 24. juni
Ikke helligdag men almindelig søndag
'
- 2. Pinsedag
Mandag den 25. juni
Søgnehelligdag - Grundlovsdag
Fredag den 5. juni
Normal arbejdsdag - Juleaftensdag
Torsdag den 24. december
Sidestilles med søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse - 1. juledag
Fredag den 25. december
Søgnehelligdag - 2. juledag
Lørdag den 26. december
Søgnehelligdag - Nytårsaftensdag
Torsdag dag den 31. december
I størst muligt omfang ret til frihed fra kl. 12.00 til kl. 24. 00 uden, at den planlagte tjeneste omlægges. Hvis der arbejdes, gives der søndagsbetaling. - Nytårsdag
Fredag den 1. januar 2027
Søgnehelligdag
Hvordan skal jeg honoreres for aften, nat og weekend?
Hvis du arbejder på særlige tidspunkter - efter kl. 18.00 på hverdage samt i weekender, på helligdage og søgnehelligdage - skal du honoreres ekstra for dette.
- Arbejdstidsbestemte tillæg for aften- og nattjeneste skal som udgangspunkt udbetales, medmindre andet aftales med ETF.
- Øvrige arbejdstidsbestemte tillæg kan enten udbetales, afspadseres eller indregnes i beskæftigelsesgraden.
- Ledelsen vælger, hvordan honoreringen gives.
Størrelsen af de arbejdstidsbestemte tillæg kan aftales lokalt med ETF, ellers gælder nedenstående satser.
- Aften (18.00-23.00): 32%
- Nat (23.00-06.00): 37,5%
- Weekend (lørdag 06.00 - søndag 24.00): 47%
- Søgnehelligdag (00.00-24.00): 50%
Størrelsen af tillæggene beregnes på baggrund af timelønnen, som kan findes på din lønseddel. Tillæggene tæller for en time for hver påbegyndte halve time. Du skal have pension på 3,75 % af særydelserne.
Hvornår skal jeg honoreres for mer- og overarbejde?
Forskellen på overarbejde og merarbejde
Overarbejde er for fuldtidsansatte og er den arbejdstid, der ligger ud over den daglige planlagte arbejdstid. Merarbejde er tjeneste ud over dit gennemsnitlige ugentlige timetal som deltidsansat. Det er ikke forudsigeligt, hvornår mer- og overarbejde opstår, og man må derfor heller ikke planlægge med det.
Varsel og honorering
Overarbejde skal varsles i arbejdstiden dagen før. Overarbejde honoreres med halvanden times afspadsering pr. time, eller et tillæg på 50 % af timelønnen. Det gøres op pr. påbegyndte halve time, medmindre parterne lokalt har aftalt andre satser.
Merarbejde skal varsles senest i arbejdstiden dagen før. Merarbejde honoreres med én times afspadsering pr. time eller betales med timeløn. Merarbejdet gøres op pr. påbegyndt halve time. Tjeneste, der ligger ud over den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, honoreres som overarbejde.
For manglende varsel af mer- og overarbejde ud over en time, skal du have et tillæg pr. gang på 35,70 kr. i 31.3.2018-niveau.
Vær opmærksom på, at:
- Du er forpligtet til pålagt mer- og overarbejde i et rimeligt omfang.
- Arbejdsgiveren skal tilrettelægge tjenesten, så overarbejde undgås.
- Der skal særlige grunde til at fravige den aftalte arbejdstid.
- Hvis du af personlige grunde er ude af stand til at arbejde på det pågældende tidspunkt, må du gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at det ikke er muligt. Fx at kort varsel gør det umuligt at arrangere børnepasning. Hvis du nægter, og der ikke er en acceptabel grund herfor, kan man risikere en sag om arbejdsvægring og evt. bortvisning.
- Ved mer- og overarbejde i timerne efter kl. 18.00 skal du ud over mer- eller overarbejdsbetaling også have betaling for aftenarbejde.
Hvis du i forlængelse af en normaltjeneste har så meget mer- eller overarbejde, at du ikke kan nå af at få 11 timers hviletid inden næste vagt, skal arbejdsgiveren give dig fri med sædvanlig løn for 8 timer. Herfra vil du skulle bruge tre timers afspadsering for at opnå 11 timers hviletid - medmindre hviletiden er nedsat til 8 timer i en lokalaftale indgået med ETF.
Vagttillæg
Til ansatte, der årligt har minimum 300 timers vagtarbejde uden for dagarbejdstid i et kalenderår, ydes i udbetalingsperioden et årligt pensionsgivende tillæg på:
- 6.077 kroner i perioden 01.05.2024 - 31.12.2025
- 11.167 kroner fra 01.01.2026
Beløbene er i årligt grundbeløb (31.3.2018-niveau). Tillæggets størrelse og optjeningskriteriet er uafhængigt af den ansattes ansættelsesbrøk.
Lokale og individuelle aftaler
Må jeg selv indgå aftale om arbejdstid?
Når Ergoterapeutforeningen indgår overenskomst, så bliver den og tilhørende aftaler ophøjet til en rettighed for både medlemmer og ikke-medlemmer. Derfor er det ikke muligt for dig at indgå en individuel aftale med din arbejdsgiver, der fraviger dem.
Ønsker du eller ergoterapeuterne på arbejdspladsen en individuel lokal aftale der fraviger overenskomsten, er det muligt at indgå en decentral arbejdstidsaftale, som er lokal på arbejdspladsen, men det er Ergoterapeutforeningen der har forhandlings- og aftaleretten på området./p>
Forhandlings- og aftaleretten er som udgangspunkt givet videre til din TR, men foregår dog stadig i tæt samarbejde med konsulenter i ETF. På den måde sikres det, at aftalerne er til fordel for medlemmernes arbejdsmiljø og ergoterapeuters vilkår som samlet faggruppe.
Deltagelse i koloni/ferieophold med borger
Forud for deltagelse i koloni, skal der foregå en lokal forhandling af vilkår for deltagelsen. Deltagelse i koloni er frivillig for den enkelte ergoterapeut.
Kontakt din TR eller Ergoterapeutforeningen for rådgivning, hvis du har behov for en lokalaftale omkring koloni.
Kan der ikke opnås enighed om honorering gælder bestemmelserne i den kommenterede Arbejdstidsaftale - Bilag C: Aftale om vederlag for deltagelse i koloniophold og ferierejser for grupper (11.05.6.1)