Som ergoterapeut ansat i kommunen kan du enten være ansat som selvtilrettelæggende ergoterapeut eller i vagtplan.
Denne guide er for kommunalt ansatte ergoterapeuter, som arbejder i vagtplan og som ikke er ansat som selvtilrettelæggende i deres ansættelsesbrev.
Hvis du er ansat som selvtilrettelæggende ergoterapeut, kan du læse om din arbejdstid her.
For ansatte med vagtplan
Hvor tidligt skal jeg kende min tjenesteplan?
Du skal kende din tjenesteplan, minimum fire uger før den træder i kraft og for mindst fire uger ad gangen. På tjenesteplanen skal du kunne se, hvornår dine fridøgn, feriedage, søgnehelligdagsfrihed og løbende afspadsering er fastlagt.
Omlægning af tjenesten skal ske med et varsel på mindst 4 døgn. Omlagte timer i tjenesteplanen handler alene om den tidsmæssige placering af vagten inden for en 24-timers periode. Det kan fx være at tage en aftenvagt i stedet for en dagvagt.
Hvis de fire døgn ikke overholdes, skal du betales et tillæg pr. time på 30,85 kr. i 31.3.2000-niveau. Tillægget regnes pr. påbegyndt halve time.
Hvad er en opgørelsesperiode?
Opgørelsesperioden er den samlede periode, hvor din gennemsnitlige arbejdstid skal gå op. Det åbner for en vis fleksibilitet, da man så i nogle uger kan arbejde mere - og i andre uger mindre.
Længden på opgørelsesperioden kan være op til 16 uger. Det er ledelsen der fastlægger længden på opgørelsesperioden til fx 8, 12 eller 16 uger. En længere opgørelsesperiode skal aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed, er opgørelsesperioden op til 16 uger.
Eksempel: Du er ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer, hvor opgørelsesperioden er 16 uger. Regnestykket hedder 30 timer x 16 uger. Det vil sige, du skal have arbejdet 480 timer i opgørelsesperioden. Hvis din leder honorerer dig for arbejde på særlige tidspunkter ved at nedsætte dit normtimetal, så skal du trække de timer fra de 480 timer i opgørelsesperioden.
Vær opmærksom på, at det er ledelsens ansvar, at dit timetal går op.
- Er der ved en fejl et underskud af præsterede normtimer ved opgørelsesperiodens udløb - altså at der har været planlagt færre timer, end du er ansat til - kan der ikke rettes op på det ved at gøre brug af tvunget afspadsering, ferie eller træk i lønnen.
- Det er arbejdsgivers risiko, hvis der planlægges med for få timer. Hvis du opdager dette, skal du straks orientere din arbejdsgiver om problemet, så det kan blive rettet.
- Hvis der ved opgørelsesperiodens udløb kan konstateres et overskud af præsterede normtimer, håndteres disse efter bestemmelserne om mer- og overarbejde, medmindre andet er aftalt lokalt.
Arbejdsdagen
Hvor lang tid må en arbejdsdag være og må tjeneste være delt?
- Din daglige arbejdstid, kaldet normaltjenesten, må være mellem 5-12 timers effektivt arbejde, hvis du er normeret til 30-37 timer om ugen.
- Har du mindre en 30 timers normering, er der ikke en nedre grænse for, hvor få timer du kan sættes til i vagtplanen.
- Der kan indgås lokalaftaler om lange vagter på op til 16 timer. Disse aftaler skal forhandles af TR eller ETF.
- Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet, så delt tjeneste undgås. Delt tjeneste er er tjeneste, der er adskilt af en pause på 1 time eller mere. Hvor delt tjeneste ikke kan undgås, fx pga. sygdom blandt personalet, særlige arbejdsopgaver eller lignende, betales for delt tjeneste pr. dag 33,79 kr. (31.3.2000-niveau). Delt tjeneste kan ikke forekomme i aften- og nattjeneste.
Hvad er reglerne om fridøgn og hviletid?
Der gives 2 fridøgn inden for 7 døgn. Som udgangspunkt skal disse gives samlet og have en samlet længde på mellem 55 og 64 timer.
Hvis det ikke er muligt at give en lang fridøgnsperiode, kan fridøgn gives enkeltvis. I så fald skal de have en varighed på mindst 35 timer (24 timer + 11 timers hviletid).
Du kan i særlige tilfælde arbejde op til seks døgn i træk – fx pga. sygdom. Dog skal der så falde et miljøfridøgn efter seks dages arbejde.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer, inkl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode, medmindre andet er aftalt.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således at:
- Man skal have en hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer. Det er dog muligt at indgå lokale aftaler om nedsat hviletid på maximalt 8 timer.
- Desuden skal man have et ugentligt fridøgn indenfor hver periode på 7 døgn.
Er der lokalt indgået aftale om at nedsætte hviletiden til 8 timer, er den korte fridøgnsperiode nedsat til 32 timer (24 timer + 8 timers hviletid).
Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og være i tilknytning til en hvileperiode på 24 timer + 11/8 timer.
Må min leder ændre afspadsering og fridage?
Afspadsering
Din leder kan ændre din planlagte afspadsering. Der er dog aftalt, at:
- Afspadsering skal så vidt muligt ske i hele dage: Ikke-planlagt afspadsering skal varsles med fire døgn. Varsling skal ske i arbejdstiden.
- Planlagt afspadsering kan inddrages med fire døgns varsel. Inddrages afspadsering med mindre end fire døgns varsel, honoreres den planlagte tjeneste med overarbejdsbetaling.
- Aflyses afspadsering, der er begyndt, honoreres det som tilkald. Din afspadseringskonto nedskrives i dette tilfælde, som om afspadseringen havde fundet sted.
- Afspadsering skal medmindre andet er aftalt lokalt med Ergoterapeutforeningen, afvikles i løbet af tre måneder. Er der ikke afspadseret, udbetales den afspadsering, du har til gode.
Fridage
Din leder kan inddrage dine planlagte fridøgn, men du skal honoreres for det.
- Inddrager din leder et fridøgn eller søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end fire uger, skal du honoreres efter reglerne om overarbejde - dog altid for mindst seks timer.
- Hvis andet tilkald sker mere end 6 timer efter første tilkald men i samme fridøgn, honoreres for 3 timer.
- Der honoreres med overarbejdsbetaling: Én times arbejde er lig med halvanden times afspadsering - eller med et tillæg på 50 % af timelønnen.
- Det mistede fridøgn skal samtidig erstattes af en anden frihedsperiode. Den skal senest falde inden udgangen af den tredje måned, der følger efter måneden, hvor arbejdet er foregået - ellers skal ydelsen udbetales.
- Hvis dit fridøgn er inddraget med kortere varsel end 14 døgn, skal du honoreres med et tillæg pr. gang på 452,48 kr. i 31.3.2000-niveau.
- For søgnehelligdage, der inddrages med et kortere varsel end 14 døgn, betales desuden et tillæg pr. gang på 450 kr. i 31.3.2000-niveau.
Hvad er reglerne for pauser?
Du har ret til en pause på dit arbejde. Pausen indregnes i din arbejdstid, når pausen er mindre end en halv time, hvor du står til rådighed for arbejdet og ikke kan forlade din arbejdsplads. Hvis du har korte arbejdsdage, har du også ret til at holde en pause afhængigt af formålet. Er du fx på arbejde fem timer fra 16-21 er det naturligt, at du kan spise aftensmad undervejs - også selvom du arbejder mindre end seks timer.
ETF anbefaler, at du kontakter din TR, hvis der er problemer med at få lov til at holde pause på naturlige tidspunkter. Har du ikke en TR, kan du henvende dig til ETF
Hvad er reglerne for rådighedsvagter?
En rådighedsvagt vil sige, at du står til rådighed for at kunne blive tilkaldt til effektiv tjeneste på arbejdet.
- Timerne du står til rådighed i tæller i din vagtplan med en brøk. Rådighedsvagt foregår fra egen bolig. Her tæller hver time, du ikke bliver tilkaldt i, med 1/3 time i din vagtplan.
- Lige så snart arbejdspladsen kontakter dig, skal du honoreres for hver påbegyndte time med din timeløn + 50 % - i stedet for de 1/3 time, som du fik for at stå til rådighed.
- Udover ovenstående honorering skal du også være opmærksom på, at du også skal honoreres for arbejde på særlige tidspunkter i de timer, du er tilkaldt til effektiv tjeneste.
Du skal være opmærksom på, at der skal være indgået en lokal aftale med Ergoterapeutforeningen for, at du kan have rådighedsvagt fra vagtværelse. Kontakt din TR eller ETF, hvis du er uden TR for at få afklaret, om der er indgået en lokalaftale.
OBS: Hvis din arbejdsgiver ændrer placeringen af din planlagte rådighedstjeneste med et kortere varsel end fire døgn, skal der betales et tillæg pr. omlagte rådighedstime på 15,34 kr. i 31.3.2000-niveau. Der regnes for hver påbegyndte halve time.
Ekstra rådighedsvagt
I akutte tilfælde, kan du blive bedt om at tage en ”ekstra rådighedsvagt”, det vil sige en vagt, der ikke er planlagt i din vagtplan.
Timerne tæller i din vagtplan med en halv time pr. time, hvor du ikke er tilkaldt til arbejde. Du skal have erstattet det fridøgn, du måtte have mistet.
Søgnehelligdage – særlige fridage
Søgnehelligdage 2026
- Nytårsdag
Torsdag den 1. januar 2026
Søgnehelligdag
- Skærtorsdag
Torsdag den 2. april
Søgnehelligdag
- Langfredag
Fredag den 3. april
Søgnehelligdag
- Påskedag
Søndag den 5. april
Ikke helligdag men almindelig søndag
- 2. påskedag
Mandag den 6. april
Søgnehelligdag
- 1. maj
Fredag den 1. maj
København, Frederiksberg og FKKA*)
Søgnehelligdag hele dagen
Øvrige kommuner
I størst muligt omfang ret til frihed fra kl.12.00 til kl. 24.00 uden at den planlagte tjeneste omlægges. Hvis der arbejdes, gives der søndagsbetaling fra kl. 12.
*) Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lyngby- Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk
- Kr. Himmelfartsdag
Torsdag den 14. maj
Søgnehelligdag
- Pinsedag
Søndag den 24. juni
Ikke helligdag men almindelig søndag
- 2. Pinsedag
Mandag den 25. juni
Søgnehelligdag
- Grundlovsdag
Fredag den 5. juni
Københavns Kommune
Søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse
Øvrige kommuner
I størst muligt omfang ret til frihed fra kl. 12.00 til kl. 24.00 uden at den planlagte tjeneste omlægges. Hvis der arbejdes, gives der søndagsbetaling.
- Juleaftensdag
Torsdag den 24. december
Søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse
- 1. juledag
Fredag den 25. december
Søgnehelligdag
- 2. juledag
Lørdag den 26. december
Søgnehelligdag
- Nytårsaftensdag
Torsdag dag den 31. december
Københavns Kommune
Normal arbejdsdag
Øvrige kommuner
I størst muligt omfang ret til frihed fra kl. 12.00 til kl. 24.00 uden, at den planlagte tjeneste omlægges. Hvis der arbejdes, gives der søndagsbetaling
- Nytårsdag
Fredag den 1. januar 2027
Søgnehelligdag
Hvordan skal jeg honoreres for aften, nat og weekend?
Hvis du arbejder på særlige tidspunkter - efter klokken 17.00 på hverdage samt i weekender, på helligdage og søgnehelligdage - skal du honoreres ekstra.
- Arbejdstidsbestemte tillæg for aften- og nattjeneste skal som udgangspunkt udbetales - medmindre arbejdspladsen har en lokalaftale med ETF.
- Øvrige arbejdstidsbestemte tillæg kan enten udbetales, afspadseres eller indregnes i beskæftigelsesgraden.
- Ledelsen vælger, hvordan honoreringen gives.
Størrelsen af de arbejdstidsbestemte tillæg kan aftales lokalt med ETF, ellers gælder nedenstående satser.
Tillæg i procent af timeløn
- Aften (17.00-23.00): 36,00 %
- Nat (23.00-06.00): 40,00 %
- Lørdag (06.00-24.00): 32,00 %
- Søndage og Søgnehelligdag (00.00-24.00): 50 %
Størrelsen af tillæggene beregnes på baggrund af timelønnen, som kan findes på din lønseddel. Tillæggene tæller for en time for hver påbegyndte halve time. Du skal have pension på 8,15 % af særydelserne
Hvornår skal jeg honoreres for mer- og overarbejde?
Forskellen på overarbejde og merarbejde
Overarbejde er for fuldtidsansatte og er den arbejdstid, der ligger ud over den daglige planlagte arbejdstid. Merarbejde er tjeneste ud over dit gennemsnitlige ugentlige timetal som deltidsansat. Det er ikke forudsigeligt, hvornår mer- og overarbejde opstår, og man må derfor heller ikke planlægge med det.
Varsel og honorering
Overarbejde skal varsles i arbejdstiden, dagen før. Overarbejde honoreres med halvanden times afspadsering pr. time eller et tillæg på 50 % af timelønnen. Det gøres op pr. påbegyndte halve time, medmindre parterne lokalt har aftalt andre satser.
Merarbejde skal varsles senest i arbejdstiden dagen før. Merarbejde honoreres med én times afspadsering pr. time eller betales med timeløn. Merarbejdet gøres op pr. påbegyndt halve time. Tjeneste, der ligger ud over den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, honoreres som overarbejde.
For manglende varsel af mer- og overarbejde ud over en time, skal du have et tillæg pr. gang på 37,91 kr. i 31.3.2000-niveau.
Vær opmærksom på, at:
- Du er forpligtet til pålagt mer- og overarbejde i et rimeligt omfang.
- Arbejdsgiveren skal tilrettelægge tjenesten, så overarbejde undgås.
- Der skal særlige grunde til at fravige den aftalte arbejdstid.
- Hvis du af personlige grunde er ude af stand til at arbejde på det pågældende tidspunkt, må du gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at det ikke er muligt. Fx at kort varsel gør det umuligt at arrangere børnepasning. Hvis du nægter, og der ikke er en acceptabel grund herfor, kan man risikere en sag om arbejdsvægring og evt. bortvisning.
- Ved mer- og overarbejde i timerne efter kl. 17.00 skal du ud over mer- eller overarbejdsbetaling også have betaling for aftenarbejde.
Hvis du i forlængelse af en normaltjeneste har så meget mer- eller overarbejde, at du ikke kan nå at få 11 timers hviletid inden næste vagt, skal arbejdsgiveren give dig fri med sædvanlig løn for 8 timer. Herfra vil du skulle bruge tre timers afspadsering for at opnå 11 timers hviletid - medmindre hviletiden er nedsat til 8 timer i en lokalaftale indgået med ETF.
Lokale og individuelle aftaler
Må jeg selv indgå aftale om arbejdstid?
Når Ergoterapeutforeningen indgår overenskomst, så bliver den og tilhørende aftaler ophøjet til en rettighed for både medlemmer og ikke-medlemmer. Derfor er det ikke muligt for dig at indgå en individuel aftale med din arbejdsgiver, der fraviger dem.
Ønsker du eller ergoterapeuterne på arbejdspladsen en individuel lokal aftale der fraviger overenskomsten, er det muligt at indgå en decentral arbejdstidsaftale, som er lokal på arbejdspladsen, men det er Ergoterapeutforeningen der har forhandlings- og aftaleretten på området.
Forhandlings- og aftaleretten er som udgangspunkt givet videre til din TR, men foregår dog stadig i tæt samarbejde med konsulenter i ETF. På den måde sikres det, at aftalerne er til fordel for medlemmernes arbejdsmiljø og ergoterapeuters vilkår som samlet faggruppe.
Deltagelse i koloni/ferieophold med borgere
Vilkårene for deltagelse i ferie- og koloniophold med borgere/beboere skal aftales lokalt på arbejdspladsen.
Kan der ikke opnås enighed lokalt, gælder vilkår som i Aftale om vederlag for deltagelse i feriekolonier til pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv.
Det er vigtigt, at vilkårene er aftalt forud for deltagelsen i koloni eller ferierejser.
Følgende vilkår bør drøftes i forbindelse med indgåelse af en lokalaftale:
- Tjenestetid – hvor mange timer honoreres man for på dagene samt på afrejse- og hjemrejsedagen?
- Vederlag for at deltage – hvordan honoreres den ansatte, herunder på hhv. hverdage og søn- helligdage?
- Erstatningsfrihed?
Du kan læse nærmere om reglerne i:
- Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder
- Kommenteret døgn arbejdstidsaftale
- Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
- Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler
- Kommenteret aftale om hviletid og fridøgn
- Fælles vejledning – fælles ansvar (Døgnarbejdstidsaftalerne)
- Aftale om vederlag for deltagelse i feriekoloni til pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv.