Hjem > Løn og arbejdsliv > Job på særlige vilkår

Job på særlige vilkår

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Fleksjob

For dig der har begrænset arbejdsevne.

Hvad er et fleksjob?

Fleksjob kan oprettes til personer, der har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Begrænsningerne skal betyde, at du ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår. Fleksjob kan oprettes på både offentlige og private arbejdspladser.

Hvem kan få et fleksjob?

  • Du skal være under folkepensionsalderen
  • Du må ikke modtage førtidspension
  • Din arbejdsevne skal være væsentligt og varigt nedsat i ethvert erhverv
  • Alle muligheder for almindelig ansættelse skal være undersøgt

Med begrebet væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne menes, at din arbejdsevne skal være nedsat til omkring 50 pct. eller mindre. Alle relevante tilbud skal være afprøvet. Det kan være virksomhedspraktik inden for et andet fagområde, eller det kan være vejledning og opkvalificering eller omskoling.

Hvis din arbejdsevne er nedsat til nogle få timer om ugen, er det en forudsætning for tilkendelse af fleksjob, at kommunen vurderer, at der er udviklingsmuligheder. Det betyder, at din arbejdsevne på sigt kan forøges til flere timer.

Fleksjob bevilges midlertidigt for en 5-årig periode. Er du under 40 år, bevilges det første fleksjob for en fem-årig periode. Når de fem år er gået, skal der tages stilling til, hvorvidt du fortsat opfylder betingelserne.

Hvis du er over 40 år, vil du også få det første fleksjob i en midlertidig periode på fem år. Efter det første fleksjob kan bevillingen gøres permanent. Det er en forudsætning, at betingelserne fortsat er tilstede.

Hvordan oprettes fleksjob?

Det er jobcenteret i din bopælskommune, der godkender dig til et fleksjob. Forudsætningen for godkendelse er, at din arbejdsevnenedsættelse er beskrevet og dokumenteret i en rehabiliteringsplan. Denne plan skal behandles og godkendes af et tværfagligt team, kaldet rehabiliteringsteamet.

Jobcenter vurderer timetal

Jobcenteret vurderer desuden, hvor mange timer, du som fleksjobber kan arbejde om ugen, og med hvor stor arbejdsintensitet.  Det kan være, du kan arbejde med fuld intensitet i 15 timer om ugen, eller måske kun med halv intensitet i 20 timer om ugen, dvs. ti timer effektivt.

Det vil som udgangspunkt være beskrevet fra jobcenterets side, hvilke skånehensyn du har, og hvilke opgaver du kan varetage.

Du kan bede om fleksjobbevis

Jobcenteret beregner og udbetaler også dit fleksløntilskud. Fleksløntilskuddet udbetales direkte til dig og skal betragtes som supplement til lønindtægten.

Hvis du er godkendt til et fleksjob, kan du bede dit jobcenter om at udstede et fleksjobbevis. Beviset fortæller en kommende arbejdsgiver, at du er visiteret til fleksjob. På beviset står også, hvilke skånebehov du har. Derudover indeholder beviset generelle informationer om fleksjobordningen.

Hvilke løn- og ansættelsesvilkår gælder?

Når du bliver ansat i et fleksjob, er du omfattet af de samme overenskomster og aftaler som dine almindeligt ansatte kollegaer. Det betyder, at dit ansættelsesforhold følger den gældende overenskomst, evt. lokale aftaler, indbetaling af pension, ulempeydelser m.m.

Du bliver aflønnet af din arbejdsgiver for din reelle arbejdsindsats, og din bopælskommune yder et fleksløntilskud til dig. Det betyder, at hvis du ansættes i et fleksjob 20 timer om ugen, men kun kan arbejde med en intensitet svarende til halvdelen, så får du fuld løn for ti timer.

Udover lønnen fra din arbejdsgiver betaler din bopælskommune et fleksløntilskud direkte til dig. Fleksløntilskuddet kan maksimum udgøre 98 pct. af den højeste dagpengesats, og afhænger af størrelsen på din løn. Du kan finde en beregningsmodel her:

https://star.dk/til-borgere/revalidering-fleksjob-og-ressourceforloebsydelse/beregn-loen-i-fleksjob/

Hvad er mine rettigheder under sygdom, barsel og ferie?

Hvis du bliver syg i et ansættelsesforhold, har du ret til både løn og fleksløntilskud. Din arbejdsgiver har ret til refusion for dine sygedagpenge fra første fraværsdag.

Ved graviditet eller adoption gælder de samme regler for barselsorlov som ved almindelig ansættelse. 

Læs mere: Siden børn og barsel på Etf.dk

Du optjener ret til ferie med løn efter de regler, der gælder i din overenskomst. Står du i en situation, hvor du ikke har optjent ret til ferie med løn, kan du være berettiget til ledighedsydelse. I det omfang, du får løn eller feriegodtgørelse under ferien, er du også berettiget til fleksløntilskud. Du bevarer dette tilskud ved ferieophold i udlandet.

Læs mere: Siden ferie og fridage på Etf.dk

Hvad er et fastholdelsesfleksjob?

Fleksjobordningen blev ændret den 1. januar 2013. Ændringen betød, at der blev indført nye regler for såkaldte fastholdelsesfleksjob. Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob, som etableres på hidtidig arbejdsplads. Det er en betingelse, at de generelle regler for tilkendelse af fleksjob er opfyldt.

Derudover skal der have været tale om ansættelse på særlige vilkår 12 måneder forud for overgangen til fleksjob. Særlige vilkår kunne eksempelvis være ændrede arbejdsopgaver, nedsættelse af arbejdstiden, fritagelse for overarbejde eller fritagelse for vagter.

Beskriv arbejdsfunktioner og indsats

Ergoterapeutforeningen anbefaler, at der indgås en skriftlig aftale som beskriver, hvilke arbejdsfunktioner du ikke har kunnet eller har haft svært ved at udføre. Det bør også fremgå af aftalen, hvilke skånehensyn der har været. Derudover er det nødvendigt, at du sammen med arbejdsgiver kan dokumentere, hvad I sammen har gjort, så du kunne forblive i din stilling på almindelige vilkår.

Det kunne f.eks. være en omplacering til andet arbejde, omlægning af arbejdsopgaver eller nedgang i tid. Arbejdsgiver skal altså helt konkret kunne redegøre for, at arbejdsgiver reelt har forsøgt at fastholde dig på almindelige vilkår.

Hvis du pludseligt bliver ramt af alvorlig sygdom eller har været udsat for en arbejdsskade, kan kravet om de 12 måneders ansættelse fraviges.

Hvad gælder hvis jeg fik fleksjob før 1. januar 2013?

Blev du ansat i dit fleksjob før 1. januar 2013, så er du omfattet af den såkaldte 'gamle ordning'.

Hvis du selv siger op eller bliver afskediget fra dit fleksjob, så bliver du omfattet af de nye regler. Det er de regler, der er beskrevet i denne guide.

En ny fleksjobansættelse kan være, hvis du bliver ansat hos en ny arbejdsgiver. Det kan også være, at du fortsat er hos samme arbejdsgiver, men får en helt ny jobfunktion og helt nye arbejdsopgaver. Hvis du eksempelvis går fra at være ansat som ergoterapeut til at have arbejdsopgaver indenfor et helt andet arbejdsområde.

Står du i en situation, hvor der sker ændringer i din ansættelse, og du er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, så kontakt altid Ergoterapeutforeningen.

Hvad hvis jeg ikke har et fleksjob?

Hvis du er godkendt til et fleksjob, kan du få ledighedsydelse frem til, at du finder et egentligt arbejde. Du kan også få ledighedsydelse mellem to fleksjob, under sygdom og barsel eller ved afholdelse af ferie.

Ledighedsydelsen svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. For at være berettiget til ledighedsydelse skal du opfylde en af følgende betingelser.

  • Du ville være berettiget til barselsdagpenge eller sygedagpenge
  • Du modtager sygedagpenge
  • Du deltager i revalidering
  • Du modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse

Det er endvidere en betingelse for den fortsatte ret til ledighedsydelse, at du ikke er selvforskyldt ledig og fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Hvad sker der med min efterlønsordning?

Fleksydelse er en efterlønslignende tilbagetrækningsordning, der er målrettet dig, som har fået fleksjob.

Du skal være tilmeldt ordningen og opfylde betingelserne for ret til fleksydelse.

Hvor meget du får udbetalt i fleksydelse afhænger af din alder, og hvornår du starter på udbetalingen.

Læs mere: Borger.dk

For dig, der har behov for bistand i forbindelse med etablering af fleksjob

Vil du vide mere om fleksjob eller, har du behov for konkret bistand i forbindelse med etablering af fleksjob, så skal du kontakte den sundhedsfaglige a-kasse (DSA), hvis du er medlem. Er du ikke medlem af DSA, kan du rette henvendelse til Ergoterapeutforeningens socialrådgiver Annette Kappel.

Annette Kappel

Tlf: 53 36 49 31
ak@etf.dk

For dig der allerede har fået bevilget fleksjob

Ansatte i fleksjob har ikke mulighed for at være medlem af en a-kasse. Står du i en situation, hvor du har brug rådgivning, så kan du rette henvendelse til Ergoterapeutforeningens socialrådgiver Annette Kappel.

Annette Kappel

Tlf: 53 36 49 31
ak@etf.dk

Hvis din henvendelse drejer sig om løn og ansættelsesvilkår, er du meget velkommen til at kontakte en af Ergoterapeutforeningens konsulenter.

88 82 62 70
eller via kontaktformularen, som du finder her

Vil du være med i et tværfagligt netværk med andre, der er ansat i fleks- eller skånejob, kan du vælge at blive medlem af LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere.

Ergoterapeutforeningen støtter LAFS og har derfor et organisationsmedlemsskab. Hvis du ønsker at gøre brug af LAFS’s ydelser forudsætter det, at du har et personligt medlemskab.

Læs mere:

Kontakt pensionskassen

Som ansat i fleksjob kan du være berettiget til at få indbetalt pensionsbidrag via PKA, så du er dækket på samme vis, som hvis du havde arbejde på fuld tid.

Kontakt derfor din pensionskasse, PKA og find ud af, hvordan du er stillet.

Seniorjob

Hvad er betingelserne for et seniorjob?

For dig som er ledig, er seniorjob en mulighed for ansættelse på almindelige vilkår i din bopælskommune, hvis du opfylder betingelserne for det:

  • Du skal være medlem af en a-kasse
  • Du skal være ledig
  • Du skal være med i efterlønsordningen
  • Dagpengeperioden må og skal tidligst udløbe fem år før efterlønsalderen
  • Du skal kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når du når efterlønsalderen.

Vi råder dig til at kontakte a-kassen for yderligere vejledning i forhold til de regler og frister, der er gældende for at søge et seniorjob.

Læs mere:  DSA's vejledning om seniorjob

Hvad er mine vilkår i seniorjobbet?

Ansættelsesvilkår og løn i et seniorjob skal være overenskomstmæssige eller for tilsvarende område.

Job med løntilskud

Hvad er et job med løntilskud?

Et job med løntilskud er en bred ordning, der skal hjælpe såvel ledige og personer med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet ved at genoptræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Formålet med et job med løntilskud kan være enten afklaring af kompetencer, indslusning på arbejdsmarkedet eller opnåelse af ordinær beskæftigelse.

Ansættelsesvilkår skal følge overenskomsten og gældende lovgivning. Lønnen udbetales af arbejdsgiver, der modtager refusion fra jobcenteret.

Hvem kan få et job med løntilskud?

Den primære målgruppe er:

  • Dagpengemodtagere
  • Kontanthjælpsmodtagere
  • Sygedagpengemodtagere

Følgende er også omfattet:

  • Integrationsydelsesmodtagere
  • Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
  • Modtagere af uddannelseshjælp
  • Revalidender
  • Førtidspensionister
  • Nyuddannede med handicap
  • Ressourceforløbsydelsesmodtagere

Hvordan oprettes et job med løntilskud?

Job med løntilskud kan etableres på 3 forskellige måder:

  1. Jobcenteret kontakter arbejdspladsen for at høre om muligheden for at etablere et job med løntilskud. Arbejdspladsen tager en drøftelse med jobcenteret om mulige arbejdsopgaver og ansøgerens faglige og personlige kompetencer
     
  2. Arbejdspladsen tager initiativ til at etablere et job med løntilskud ved at kontakte jobcenteret. Jobbet bliver tilbudt til en person fra målgruppen, der kan løse arbejdsopgaverne
     
  3. Ansøgeren kontakter selv arbejdspladsen for at blive ansat i et løntilskudsjob

Etablering af et job med løntilskud skal være en udvidelse af den samlede normering på arbejdspladsen, eller en ledig stilling som følge af frivillig afgang.

Det er altid jobcenteret, der visiterer til job med løntilskud og fastlægger betingelserne. Jobcenteret indgår også selve aftalen med arbejdspladsen. Du kan kontakte jobcenteret via www.jobnet.dk

Hvilke vilkår gælder?

Jobcenteret kan bevilge et job med løntilskud for følgende perioder:

  • Ledige: op til fire måneder i en offentlig virksomhed og op til seks måneder i en privat virksomhed.
  • Sygedagpengemodtagere: Op til 12 måneder både ved privat og offentlig ansættelse.

Ved en ansættelse i et job med løntilskud bliver du ansat af arbejdsstedet, som derfor har ansvar for at udstede et ansættelsesbevis. Dine vilkår skal følge din eventulle overenskomst og gældende lovgivning. I det offentlige tæller perioder med ansættelse i løntilskud med i den beskæftigelsesanciennitet.

Ved ansættelse i det offentlige vil du være dækket af en overenskomst, mens det kan variere på det private arbejdsmarked. Du kan altid kontakte Ergoterapeutforeningen, hvis du er i tvivl om dine vilkår.

Størrelsen af lønnen er afhængig af, om du bliver ansat i en offentlig eller privat virksomhed. Er du ledig, og bliver ansat i et job med løntilskud i det offentlige, svarer lønnen højst til dagpengesatsen. I en privat virksomhed afhænger din løn af, hvad der kan forhandles. Virksomheden må dog højst give det dobbelte af det tilskud, de modtager. Tilskuddet er 75,09 kr. i timen i 2016.

Vær opmærksom på, at du bruger af din dagpengeret og skal stå til rådighed under job med løntilskud. Vi anbefaler, at du kontakter din a-kasse og jobcenteret for rådgivning og vejledning.

Læs mere:

Virksomhedspraktik

Hvad er virksomhedspraktik?

Virksomhedspraktik er en mulighed for at komme ind på en arbejdsplads for at prøve sig selv af, komme inden for nyt fagområde eller opnå nye kompetencer. Virksomhedspraktik er både en mulighed, hvis du er ledig eller modtager sygedagpenge.

Hvem kan komme i virksomhedspraktik?

Den primære målgruppe er:

  • Dagpengemodtagere
  • Kontanthjælpsmodtagere
  • Sygedagpengemodtagere

Følgende er også omfattet:

  • Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
  • Revalidender
  • Ledige fleksjobbere
  • Integrationsydelsesmodtagere
  • Modtagere af uddannelseshjælp

Hvordan kommer jeg i virksomhedspraktik?

Virksomhedspraktik kan etableres på tre forskellige måder:

  1. Jobcenteret kontakter arbejdspladsen for at høre om muligheden for at etablere virksomhedspraktik. Arbejdspladsen tager en drøftelse med jobcenteret om mulige arbejdsopgaver og ansøgerens faglige og personlige kompetencer
     
  2. Arbejdspladsen tager initiativ til at etablere virksomhedspraktik ved at kontakte jobcenteret. Praktikken bliver tilbudt til en person fra målgruppen, der kan løse arbejdsopgaverne
     
  3. Ansøgeren kontakter selv arbejdspladsen for at komme i virksomhedspraktik

Det er altid jobcenteret, der visiterer dig til virksomhedspraktik. Du kan kontakte jobcenteret via: www.jobnet.dk

Hvilke vilkår gælder for virksomhedspraktik?

I et praktikforløb bliver du ikke ansat af arbejdsstedet, og derfor får du ikke løn. Du fortsætter med at modtage den ydelse, du har inden praktikken -  typisk dagpenge eller sygedagpenge.

Hvis du er ledig, kan du være i virksomhedspraktik i op til fire uger (dimittender op til otte uger).

Hvis du er sygedagpengemodtager kan virksomhedspraktikken være op til 13 uger med eventuel mulighed for forlængelse op til 26 uger.

Ergoterapeutforeningen anbefaler, at du kontakter din a-kasse, hvis du gerne vil i virksomhedspraktik.

Læs mere:

Integrations- og oplæringsstillinger

Hvad er formålet med Integrations- og oplæringsstillinger?

Formålet er, at medvirke til integration og oplæring af indvandrere og efterkommere med manglende sprogkundskaber og/ eller faglige kompetencer. Desuden unge under 25 år uden arbejdspladserfaring, som ikke via øvrige ordninger har opnået beskæftigelse eller begyndt en ungdomsuddannelse.

Ergoterapeuter, der er uddannet i udlandet, er omfattet af særlige regler for at fungere som ergoterapeut  i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsen, der udsteder en autorisation til personer, der har gennemgået en uddannelse i udlandet, som kan ligestilles med den danske uddannelse.

Desuden skal en ergoterapeut have bestået en dansk sprogtest.

Læs mere omkring autorisation og ansøgning på Job in Denmark på Etf.dk

Hvilke løn- og ansættelsesvilkår gælder?

Ansættelse i en integrations- og oplæringsstilling kan være op til et år. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt, men der kan aftales deltidsstillinger på mindst 30 timer om ugen.

Mindst 20 pct. af arbejdstiden skal være til oplæring og opkvalificering.

Lønnen er overenskomstmæssig begyndelsesløn på 80% af den ugentlige arbejdstid. Øvrige ansættelsesvilkår følger overenskomsten.

Læs mere

 

§ 56-aftale

Hvad er en §56 aftale?

§56 henviser til Lov om sygedagpenge §56. Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, og af den grund er i risiko for forøget fravær fra dit arbejde, så har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær. Aftalen betyder, at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra din første fraværsdag.  Du har også mulighed for at få en aftale, hvis du skal indlægges, gå til ambulant behandling eller modtage nødvendig genoptræning.

Hvem kan få §56?

  • Alle lønmodtagere uanset om du er offentlig eller privat ansat.
  • Du har en langvarig eller kronisk lidelse.
  • Du årligt er sygemeldt mindst ti dage grundet lidelsen. En formodning om ti dages fravær er tilstrækkeligt.

Selvom du opfylder lovens betingelser for at få en §56 aftale kan du risikere, at din arbejdsgiver ikke er interesseret i at indgå i aftalen. I givet fald betyder det, at den ikke kan etableres.

Hvordan etableres §56?

En §56-aftale godkendes af jobcenteret i din bopælskommune. Aftalen indgås mellem dig og din arbejdsgiver på en blanket, dp 211. Blanketten findes på borger.dk. Når blanketten er udfyldt, skal din læge dokumentere den lægelige del, føre kommunen endeligt godkender aftalen.

En §56 aftale godkendes for en periode på op til to år. Aftalen er knyttet til et bestemt arbejdsforhold og til en bestemt sygdom.

Hvorfor skal jeg indgå en §56 aftale?

Det kan gøre det lettere for dig at melde dig syg og have de fraværsdage, der er nødvendige. Din arbejdsgiver får mindre udgifter end ellers, når du er væk. Hvis du ikke har en §56-aftale så skal din arbejdsgiver afholde den fulde udgift de første 30 dage, du er syg.

Jobrotation

Hvad er jobrotation?

Ledige kan via en jobrotationsordning komme ind på arbejdsmarkedet gennem vikariater for allerede ansatte, der deltager i efteruddannelse.

Jobrotation kan anvendes, hvis en eller flere medarbejdere på en arbejdsplads tager efteruddannelse og modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren, og der ansættes en ledig som vikar for de medarbejdere, der deltager i efteruddannelse (jobrotationsvikar).

Hvem kan komme i jobrotation?

Målgruppen er personer, der har været ledige i 6 måneder og som modtager:

  • Dagpenge
  • Arbejdsmarkedsydelse
  • Kontanthjælp
  • Kontanthjælp der er omfattet af integrationsprogrammet efter Integrationsloven
  • Integrationsydelse
  • Uddannelseshjælp

Hvordan kommer jeg i jobrotation?

Det er jobcenteret, der træffer afgørelse om jobrotation og i samarbejde med arbejdspladsen, finder og godkender den eller de ledige, der skal i jobrotationsvikariat.

Jobcenteret skal også godkende, at arbejdsstedets uddannelsesforløb opfylder betingelserne, og at ansættelsen af vikarerne gør det samme.

  • Du kan læse mere her

Hvilke vilkår gælder?

Du kan højst være ansat i 6 måneder som jobrotationsvikar, og du skal ansættes mindst 10 timer ugentligt på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.

Du skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion, som den eller de medarbejdere, der er på efteruddannelse normalt varetager.

Du kan ikke ansættes som jobrotationsvikar på den arbejdsplads, hvor du evt. senest har haft ordinær beskæftigelse. Du kan derimod godt ansættes på en arbejdsplads, hvor du evt. har været i støttet beskæftigelse.

  • Du kan læse mere om løn her
  • Du finder Etf's lønkatalog her

Personlig assistance ordning

Hvad er en personlig assistance ordning?

Hvis du har en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er der mulighed for at få en personlig assistent, som yder støtte i forbindelse med de arbejdsfunktioner, du ikke selv kan udføre p.g.a. funktionsnedsættelsen.

Personlig assistance kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har behov for særlig personlig bistand. 

Gennem en personlig assistance ordning kan du forblive i dit ansættelsesforhold på helt almindelige vilkår. En personlig assistent kan bevilges i op til 20 timer om ugen, hvis du arbejder på fuld tid. Hjælpen ydes f.eks. i form af: hjælp til fysisk krævende arbejdsopgaver, sekretær funktioner, kørsel til og fra borger, hjælp til at strukturere arbejdsdagen.

Hovedreglen er, at du fortsat skal være i stand til at udføre de fagligt indholdsmæssige jobfunktioner.

Fordelen ved personlig assistance ordningen er, at du kan fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår. Ordinære vilkår betyder, at dine løn og ansættelsesvilkår forbliver uændret.

Hvem kan få en personlig assistance ordning?

Forudsætningen for at du kan få en personlig assistance er, at din funktionsevne er nedsat.

  • Beskæftigede ansat på ordinære løn- og ansættelsesvilkår
  • Beskæftigede i job med løntilskud
  • Beskæftigede i fleksjob
  • Personer der deltager i tilbud om virksomhedspraktik
  • Beskæftigede i seniorjob efter lov om seniorjob
  • Ledige der har behov for nødvendig efteruddannelse forinden et konkret ansættelsesforhold påbegyndes

Hvordan etableres ordningen?

Du skal rette henvendelse til din bopælskommune og søge om bevilling af en personlig assistent. Det er en god ide at inddrage din arbejdsgiver i forbindelse med denne ansøgning.

Hvordan er en personlig assistent ansat?

Den personlige assistent, bliver ansat på din arbejdsplads. Det kan være en ny medarbejder, men det kan også være en kollega, der allerede er ansat. Din arbejdsplads får tilskud fra din bopælskommune. Den personlige assistent kan også være ansat af kommunens jobcenter eller bestilles gennem et vikarbureau. Bevillingen er uden tidsbegrænsning, men følger ansættelsesforholdet.

Hvem kan hjælpe mig videre?

Vil du vide mere om personlig assistance ordningen, kan du rette henvendelse til jobcentret i din bopælskommune eller til Ergoterapeutforeningens socialrådgiver Annette Kappel på 53 36 49 31 eller ak@etf.dk

  • Du kan læse mere om ordningen her

Isbryderordningen

Hvad er isbryderordningen?

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse.

Hvem kan benytte isbryderordningen?

Forudsætningen for at benytte isbryderordningen er først og fremmest, at du har en funktionsnedsættelse. Derudover gælder følgende betingelser.

  • Du skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
  • Uddannelsen giver ret til optagelse i a-kasse. (der er dog ikke krav om medlemskab af a-kassen)
  • Du mangler erhvervserfaring som ergoterapeut
  • Ansættelsen skal påbegyndes inden 2 år efter uddannelsen er afsluttet

Hvordan etableres ordningen?

Hvis du har et konkret tilbud om ansættelse og ønsker at benytte isbryderordningen, så skal du rette henvendelse til jobcenteret i den kommune, hvor du har bopæl.

Hvorfor er det en god idé?

Isbryderordningen er med til at sikre, at nyuddannede med funktionsnedsættelse får erhvervserfaring indenfor det område, som uddannelsen har kvalificeret til. Det er derfor også en betingelse, at isbryderordningen etableres indenfor ens fagområde.

Hvordan er en isbryder ansat?

Ved ansættelse efter isbryderordningen så arbejder du til overenskomstmæssig løn. Både ved private og offentlige ansættelser. Isbryderordningen kan vare i op til et år. Arbejdsgiver får tilskud til lønnen efter forhandling med jobcenteret.

Er du medlem af en a-kasse, skal du være opmærksom på, at du som ansat efter isbryderordningen forbruger af din dagpengeperiode så længe, du er ansat efter ordningen.

Hvem kan hjælpe mig videre?

Vil du vide mere om Isbryderordningen, kan du rette henvendelse til Ergoterapeutforeningens socialrådgiver Annette Kappel på 53 36 49 31 eller ak@etf.dk

  • Du kan læse mere om ordningen her
  • Du kan læse mere om løn her
  • Du finder Etf's lønkatalog her
Sidst opdateret
24.06.2019