Hjem > Løn og arbejdsliv > Ferie og fridage

Ferie og fridage

Som lønmodtager har du krav på at holde ferie, og du optjener ret til ferie med løn eller feriepenge.
Nedenfor beskrives reglerne i forbindelse med ferie for offentligt ansatte. Hvis du er privatansat, er du omfattet af ferieloven. Dine ferierettigheder kan desuden være reguleret i lokalaftaler på din arbejdsplads, din ansættelseskontrakt eller overenskomst. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Etf på kontakt-privatansat@etf.dk.

Optjening og afholdelse af ferie

Du optjener 2,08 dages ferie hver måned, hvilket betyder, at du har ret til at holde 25 dages ferie med løn, hvis du er ansat hele ferieåret. Ferien kan afholdes måneden efter den er optjent.

Ferieåret løber fra den 1. september til den 31. august. Ferien kan afholdes i perioden 1. september til 31. december året efter, og der er således 16 måneder til at afvikle ferien i.

Du har ret til at holde fem ugers ferie, uanset om du har optjent fem ugers betalt ferie. Hvis ferien ikke er optjent, får du ikke løn under ferien, men du har eventuelt mulighed for at holde ferie på forskud, jf. nærmere nedenfor.

Optjening og afholdelse af 6. ferieuge

Som offentligt ansat har du 6. ferieuge. Ferien optjenes fra 1. januar til 31. december og kan afholdes fra 1. maj året efter optjeningsperioden.

Kommunalt og regionalt ansat

Du har altid ret til at holde 6. ferieuge, også selvom du ikke har optjent den, men du får i givet fald ikke løn for ferien. Du bestemmer selv, om du vil afholde din 6. ferieuge, da arbejdsgiver ikke kan pålægge dig det. Har du ikke afholdt 6. ferieuge, bliver den automatisk udbetalt, men du kan aftale med din arbejdsgiver, at dagene overføres til næste ferieår. Der kan være lokale regler om, at du inden 1. oktober skal beslutte, om du vil afholde 6. ferieuge eller have den udbetalt.

Statsansat

Du har kun ret til at holde 6. ferieuge, hvis det er optjent i det aktuelle ansættelsesforhold eller efter aftale er overført fra et tidligere ansættelsesforhold. Din arbejdsgiver kan varsle din 6. ferieuge til afholdelse efter 1. januar, hvis ferien ikke er afviklet eller fastlagt inden. Dette skal i givet fald varsles med en måned.  

Løn under ferie

Løn under ferie er den fast påregnelige løn på ferietidspunktet beregnet i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet. Dette gælder også for 6. ferieuge.

Særlig feriegodtgørelse/ferietillæg

Alle, der holder ferie med løn, har ret til særlig feriegodtgørelse.

Kommunalt og regionalt ansat

Kommunalt ansatte på basis- og lederoverenskomsten får særlig feriegodtgørelse på 1,95 %. For ansatte på kandidatskalaen er feriegodtgørelsen 1,95 %.

Den særlige feriegodtgørelse udbetales af tre omgange. Du får udbetalt 1 % af den ferieberettigede løn for perioden 1. september til 31. maj med maj-lønnen, og 1 % af den ferieberettigede løn for perioden 1. juni til 31. august udbetales med august-lønnen. Dette sker første gang med maj-lønnen 2021 og august-lønnen 2021. Den resterende del er en forhøjet feriegodtgørelse, som udbetales én gang om året med april-lønnen.

Regionalt ansatte med over 10 års erfaring, ansatte på kandidatskalaen og ledere får særlig feriegodtgørelse på 1,95 %.  For regionalt ansatte med op til 10 års erfaring udgør tillægget 2,85 %.

Statsansat

Feriegodtgørelsen udgør 1,5 % af din ferieberettigede løn. Din arbejdsgiver kan beslutte, om tillægget udbetales når du holder ferie, eller det udbetales fast af to omgange. Hvis det udbetales af to omgange vil du få 1,5 % af din ferieberettigede løn for perioden 1. september til 31. maj udbetalt med maj-lønnen og 1,5 % af den ferieberettigede løn for 1. juni til 31. august udbetalt med august-lønnen.

Forskudsferie

Forskudsferie betyder, at du holder ferie, før du har optjent den. Du kan alene holde ferie på forskud, hvis du har aftalt det med din arbejdsgiver. Den afholdte ferie fradrages i den ret til betalt ferie, som du efterfølgende optjener.

Hvis du stopper i dit job, mens du har holdt ferie på forskud, har arbejdsgiver ret til at modregne de feriepenge, du har fået på forskud, i din sidste månedsløn.  

Hovedferie og øvrig ferie

Dine fem ugers ferie er opdelt i tre ugers hovedferie og to ugers øvrig ferie.

Hovedferie

Du har ret til at holde tre ugers sammenhængende hovedferie fra 1. maj til 30. september. Du skal mindst holde to ugers sammenhængende ferie.

Din arbejdsgiver skal varsle hovedferie med mindst tre måneders varsel.

Øvrig ferie

Ferie ud over tre uger kaldes øvrig ferie. Øvrig ferie kan placeres i hele ferieperioden og dermed også i hovedferieperioden.

Øvrig ferie bør som udgangspunkt holdes i sammenhæng af mindst 1 uges varighed, men ferien kan holdes som enkeltdage, hvis driftsmæssige hensyn tilsiger det eller efter konkret aftale med din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal varsle øvrig ferie med mindst en måneds varsel.

En ferieuge er syv løbende kalenderdage. Arbejder du fast fra mandag til fredag, er weekenden derfor omfattet af ferieugen.  Arbejder du mindre end fem dage om ugen, bruger du også fem feriedage, når du holder en uges ferie.

Feriehindring

Hvis du er forhindret i at holde ferie, f.eks. på grund af sygdom eller barsel, mister du ikke din ferie, og du kan i stedet holde ferien på et andet tidspunkt.

Hvis du ikke har haft mulighed for at holde hele eller dele af din ferie inden den 31. december, vil op til fire af dine fem ugers betalte ferie automatisk blive overført til næste ferieafholdelsesperiode. Hvis din feriehindring skyldes egen sygdom eller barsel, har du dog ret til at få udbetalt den overførte ferie, hvis du efter udløbet af to ferieafholdelsesperioder fortsat er forhindret i at holde ferien. Du kan også vælge at få overført ferien igen.

Sygdom i forbindelse med ferie

Sygdom inden ferie     

Bliver du syg, inden din arbejdstid normalt begynder på første feriedag, har du ret til at holde ferien senere. Du skal sygemelde dig efter arbejdspladsens almindelige retningslinjer.

Sygdom efter påbegyndt ferie

Bliver du syg, efter din ferie er begyndt, har du ret til at få erstatningsferie, men først efter fem sygedage. Det betragtes som en karensperiode.

Karensperioden regnes sammen hen over et helt ferieår. Derfor bør du melde dig syg og dokumentere det, også selv om du forventer, at sygdomsperioden varer mindre end fem dage. Ellers vil evt. senere sygdom under ferie igen skulle fratrækkes fem dages karens.

Retten til erstatningsferie indtræder først fra det tidspunkt, hvor du har sygemeldt dig.

Du skal desuden dokumentere sygdommen i form af lægeerklæring fra første sygedag. Lægeerklæringen skal du selv betale. Reglen gælder også, hvis du bliver syg i udlandet. Dokumentation kan være en sygehusjournal eller en erklæring fra en udenlandsk læge.

Bliver du rask inden din planlagte ferieperiode er udløbet, skal du raskmelde dig, så du kan afholde den sidste del af den planlagte ferie. Erstatningsferie kan kun afholdes i forlængelse af din planlagte ferie, hvis du har aftalt det med din leder.

Dette gælder, hvis du har optjent ret til fem ugers ferie. Har du optjent mindre, får du en tilsvarende kortere karensperiode.

 

Den 6.ferieuge er ikke omfattet af reglerne om erstatningsferie. Reglerne for erstatningsferie for de offentligt ansatte, som har denne ret, skal aftales mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Reglerne vil blive indarbejdet i Ferieloven og senere i de relevante ferieaftaler.

 

 

Fridage

Fridage

Der er følgende søgnehelligdage: Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi himmelfartsdag og 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag(1/1) er søgnehelligdage i de år, hvor de ikke ligger på en søndag.

For kommunale og regionale ansatte er der også særlige vilkår juleaften og nytårsdag.

Særlige fridage er overenskomstaftalte fridage, som ikke er søgnehelligdage.

En søgnehelligdag er en helligdag, der ikke falder på en søndag. Her har du som udgangspunkt ret til frihed.

Indgår du i vagter på en søgnehelligdag, får du en erstatningsfridag samt et tillæg på 50 %, der kan udbetales, afspadseres eller lægges ind i din normperiode.

Kommunalt ansatte og selvtilrettelæggende ergoterapeuter har fri på søgnehelligdage.

Følgende gælder for regionale og kommunale ansatte på arbejdstidsaftalen:

Frederiksberg Kommune samt FKKA (Foreningen af Kommuner i det tidligere Københavns Amt)

Den 24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
Den 31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i dette tidsrum honoreres som søndage.
Den 1. maj: Søgnehelligdag hele dagen.
Den 5. juni: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i dette tidsrum honoreres som søndage.

Læs mere: § 5 i arbejdstidsaftalen KL

Københavns Kommune 

24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
31. december: Almindelig arbejdsdag.
1. maj: Søgnehelligdag hele dagen.                                                                                                           
5. juni: Søgnehelligdag hele dagen.

Læs mere: § 5 i arbejdstidsaftalen KL

Øvrige kommuner

24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i tidsrummet honoreres som søndage.
1. maj: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i tidsrummet honoreres som søndage.
5. juni: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00. til 24.00. Tjeneste i tidsrummet honoreres som søndage.

Læs mere: § 5 i arbejdstidsaftalen i kommuner

Selvtilrettelæggende (gælder kun i kommuner) har fri på følgende dage

Søgnehelligdage
24. december
31. december
1. maj fra kl. 12.00
5. juni fra kl. 12.00
Der gives ikke kompenserende frihed, hvis du som selvtilrettelæggende holder fri på disse dage, fx fordi de falder på en lørdag.

Læs mere: § 12C i overenskomsten for kommuner

Regioner

Den 24. december: Sidestilles med søgnehelligdag.
Den 31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00-24.00. Tjeneste honoreres som søndage.
Den 1. maj: Størst mulig ret til frihed hele dagen. Skal du arbejde 1. maj, honores tjenesten hele dagen med weekendtillæg. Der gives ikke erstatningsfrihed for timerne.
Den 5. juni: Almindelig arbejdsdag.

Læs mere: § 4 og § 9 arbejdstidsaftalen for regioner

Sidst opdateret
10.09.2020