Hjem > Løn og arbejdsliv > Arbejdstid > Arbejdstid regioner

Arbejdstid regioner

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde.

Arbejdsplanlægning

Din arbejdstid er fastlagt i arbejdstidsaftaler, aftaler om hviletid og fridøgn, aftaler om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden samt i overenskomsten.

Hvor tidligt skal jeg kende min mødeplan/omlægning?

Du skal kende din mødeplan minimum fire uger, før den træder i kraft. Omlagte timer i mødeplanen handler alene om den tidsmæssige placering af vagten inden for en 24-timers periode. Det kan eksempelvis være at tage en aftenvagt i stedet for en dagvagt.

Din leder kan omlægge dine timer i mødeplanen med minimum et døgns varsel. 

  • Det skal drøftes med dig i arbejdstiden forud for ændringen.
  • Hvis 1–døgns varslet ikke overholdes, skal du betales et tillæg pr. time på 29,36 kr. ( 31.3.2000-niveau) Pr. 1.Oktober 2018 svarer det til 40,26 nutidskroner. Pr. 1.Oktober 2019 40,57 nutidskroner.Pr. 1.Januar 2020 41,24 nutidskroner. Pr. 1.April 2020 41,40 nutidskroner.
  • Der regnes per påbegyndte halve time.

     Læs også under spørgsmålene: ” Må min leder ændre planlagt afspadsering og fridage”, ” Hvornår skal jeg honoreres for mer- og overarbejde”.

Læs mere: § 6 stk 1 og 3 i arbejdstidsaftalen for regionerne

Hvad er en normperiode?

Normperioden er den samlede periode, hvor din gennemsnitlige arbejdstid skal gå op. Det åbner for en vis fleksibilitet, da man så i nogle uger kan arbejde mere - og i andre uger mindre.

  • Hvis du er ansat med en gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer og  normperioden er 14 uger, da skal du have præsteret, 37 timer x 14 uger er lig med 518 timer i normperioden hverken mere eller mindre.
  • Hvis din leder har valgt at honorerer dig for arbejde på særlige tidspunkter, ved at nedsætte dit normtimetal, så skal du præstere de timer mindre end 518 timer i normperioden.

Vær opmærksom på, at…

  • Det er ledelsens ansvar, at dit timetal går op. Er der ved en fejl et underskud - altså at der har været planlagt færre timer, end du er ansat til - kan der ikke rettes op på det ved at gøre brug af tvunget afspadsering, ferie eller træk i lønnen.
  • Det er arbejdsgivers risiko, hvis der planlægges med for få timer. Hvis du opdager dette, skal du straks orientere din arbejdsgiver om problemet, så det kan blive rettet.

Læs mere: § 4 stk 1, 2 og 3 i arbejdstidsaftalen for regionerne

Hvor mange dage kan jeg arbejde i træk?

Det er aftalt, at der inden for syv døgn skal falde en lang fridøgnsperiode på mellem 55-64 timer. Din leder kan også vælge at fordele fridøgnene med to korte fridøgnsperioder på 35 timer på en uge i stedet.

Du må gennemsnitligt maksimalt arbejde 48 timer ugentligt, inklusiv overarbejde. Gennemsnittet regnes ud over en fire måneders periode.

Du kan dog i særlig tilfælde arbejde op til seks døgn i træk – eksempelvis på grund af sygdom. Dog skal der så falde et miljøfridøgn efter seks dages arbejde.

  • Læs mere: § 7 stk 2 i arbejdstidsaftalen for regionerne
  • Læs mere: § 6 stk 2 i "Tilrettelæggelse af arbejdstiden" for regionerne
  • Læs mere: § 3 i "Aftale om hviletid og fridøgn" for regionerne

Hvor lang må en arbejdsdag være?

Din daglige arbejdstid, kaldet normaltjenesten, må være mellem 5-12 timers effektivt arbejde, hvis du er normeret til 30-37 timer om ugen.

Har du mindre en 30 timers ansættelsesbrøk, er der ikke en nedre grænse for, hvor få timer du kan sættes til.

Læs mere: § 5 stk 1 i arbejdstidsaftalen for regionerne

Må min leder ændre afspadsering og fridage?

 Afspadsering

 Din leder kan ændre din afspadsering. Der er dog aftalt at:

  • Afspadsering skal så vidt muligt ske i hele dage.Ikke-planlagt afspadsering skal varsles med 4 døgn.Varsling skal ske i arbejdstiden.
  • Planlagt afspadsering kan inddrages med 4 døgns varsel. Inddrages afspadsering med mindre end 4 døgns varsel, honoreres den planlagte tjeneste med overarbejdsbetaling: Én times arbejde er lig med halvanden times afspadsering-eller med et tillæg på 50 pct. af timelønnen.
  • Aflyses hele afspadseringsdage, der er begyndt, honoreres det som tilkald: Du honoreres efter reglerne om overarbejde- dog altid for mindst seks timer. udover de seks  timer skal du regne for mindst tre timer. Din afspadseringskonto nedskrives i dette tilfælde, som om afspadsering havde fundet sted.
  • Afspadsering skal -  med mindre andet er aftalt lokalt med Ergoterapeutforeningen - afvikles i løbet af 3 måneder. Er der ikke afspadseret udbetales den afspadsering, du har tilgode.

 Fridage

 Din leder kan ændre planlagte fridage, men du skal honoreres for det.

  • Inddrager din leder fridøgn med kortere varsel end fire uger, skal du honoreres efter reglerne om overarbejde- dog altid for mindst seks timer. udover de seks  timer skal du regne for mindst tre timer.
  • Der honoreres med overarbejdsbetaling: Én times arbejde er lig med halvanden times afspadsering-eller med et tillæg på 50 pct. af timelønnen.
  • Det mistede fridøgn skal samtidig erstattes af en anden frihedsperiode. Den skal senest falde inden udgangen af den trejde måned, der følger efter måneden, hvor arbejdet er foregået- ellers skal ydelsen udbetales.
  • Hvis dit fridøgn er inddraget med et kortere varsel end 14 døgn, skal du også honorers med et tillæg pr. gang på 388,55 kr., der i aftalen regnes i år 2000-niveau- det svarer pr. 1.Oktober 2018 til 532,82 nutidskroner. Pr. 1. Oktober 2019 svarer det til 536,91 nutidskroner. Pr. 1. Januar 2020 svarer det til 545,79 nutidskroner. Pr. 1. April 2020 svarer det til 547,88 nutidskroner.

Læs mere

Hvad er reglerne for pauser?

Du har ret til en pause på dit arbejde. Pausen indregnes i din arbejdstid, når pausen er mindre end en halv time, hvor du står til rådighed for arbejdet og ikke kan forlade din arbejdsplads. Det står beskrevet i arbejdstidsaftalen. Det beror dog på en konkret vurdering af, hvilket formål der er med pausen.

Er du eksempelvis på arbejde fem timer fra 16-21 er det naturligt, at du kan spise aftensmad undervejs - også selvom du arbejder mindre end seks timer.

Etf anbefaler, at du tager kontakt til din tillidsrepræsentant, hvis der er problemer med at få lov til at holde pause på naturlige tidspunkter. Har du ikke en TR, kan du henvende dig til vores konsulenter enten i den daglige telefontid eller per mail.

Læs mere: § 8 i arbejdstidsaftalen for regioner

Læs mere: § 4 i "Tilrettelæggelse af arbejdstiden" for regioner

Hvad er reglerne for rådighedsvagter?

En rådighedsvagt vil sige, at du står til rådighed for at kunne blive tilkaldt til effektiv tjeneste på arbejdet.

  • Rådighedsvagt kan foregå fra egen bolig. Lige så snart arbejdspladsen kontakter dig, skal du honoreres for hver påbegyndte time med din timeløn + 50 pct. - i stedet for de 1/3 time, som du fik for at stå til rådighed fra egen bolig.
  • Døgnvagter fra bolig honoreres med 14 timer
  • Ved tilkald mellem kl. 24 og 06 skal transporten foregå under trygge forhold og transporten betales af arbejdsgiver både til og fra arbejdsstedet.
  • Rådighedsvagt kan også foregå fra et vagtværelse. Lige så snart arbejdspladsen kontakter dig, skal du honoreres for hver påbegyndte time med din timeløn + 50 pct. - i stedet for de 3/4 time, som du fik for at stå til rådighed fra vagtværelset.
  • Døgnvagter fra vagtværelse honoreres med 20 timer.
  • Udover ovenstående honorering skal der honoreres for arbejde på særlige tidspunkter i de timer, du er opkaldt/tilkaldt til effektiv tjeneste. (se under ” Hvordan skal jeg honoreres for aften, nat og weekend?”)
  • Hvis de fleste timer falder i et lørdags-, søndags- eller søgnehelligdagsdøgn, honoreres for mindst 8 timer og efter satserne for arbejde på særlige tidspunkter. (se under ” ”Hvordan skal jeg honoreres for aften, nat og weekend?”)
  • Hvis en rådighedsvagt ikke afvikles i umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste, skal den være mellem 5 og 12 timers varighed og som minimum omregnes til en værdi af 7,4 time.
  • Din leder kan omlægge dine timer i mødeplanen med minimum et døgns varsel.
  • Det skal drøftes med dig i arbejdstiden forud for ændringen.
  • Hvis 1–døgns varslet ikke overholdes, skal du betales et tillæg pr. time på 14,68 kr. ( 31.3.2000-niveau). Pr 1. Oktober 2018 svarer det til 20,13 nutidskroner. Pr. 1. Oktober 2019 svarer det til 20,28 nutidskroner. Pr. 1. Januar 2020 svarer det til 20,62 nutidskroner. Pr. 1. April 2020 svarer det til 20,70 nutidskroner.
  • Der regnes per påbegyndte halve time.
  • Ekstra rådighedsvagt, I akutte tilfælde kan du blive bedt om at tage en ”ekstra rådighedsvagt”.  Det vil sige en vagt, der ikke er planlagt i din tjenesteplan.

  • Vagten omregnes til normaltjeneste og honoreres som overarbejde for både deltids- og fuldtidsansatte.

  • Du skal have erstattet det fridøgn, du måtte have mistet.

Læs mere

Aflønning

Hvordan skal jeg honoreres for aften, nat og weekend?

 Hvis du arbejder på særlige tidspunkter, hvilket typisk vil sige efter klokken 18 og i weekenderne, helligdage og søgnehelligdage, skal du honoreres ekstra for dette.

  • Arbejdstidsbestemte tillæg for aften- og nattjeneste skal som udgangspunkt udbetales, med mindre andet aftales med Etf.
  • Øvrige arbejdstidsbestemte tillæg kan enten komme til udbetaling, afspadseres eller indregnes i beskæftigelsesgraden.
  • Ledelsen vælger, hvordan honoreringen gives.

    Størrelsen af de arbejdstidsbestemte tillæg kan aftales lokalt med Etf, ellers gælder nedenstående satser.

  • Aften, 18.00-23.00                                         27%
  • Nat, 23.00-06.00                                            32,5%
  • Weekend, lørdag 06.00-søndag 24.00       42%
  • Søgnehelligdag, 00.00-24.00                        50%

Størrelsen af tillæggene beregnes på baggrund af timelønnen, som kan findes på din lønseddel. Tillæggene tæller for en time for hver påbegyndte halve time. Du skal have pension på to pct. af særydelserne.

Læs mere: § 11 stk 1 og 3 i arbejdstidsaftalen for regioner

Hvornår skal jeg honoreres for mer- og overarbejde?

Forskellen på overarbejde og merarbejde

Overarbejde er for fuldtidsansatte og er den arbejdstid, der ligger ud over den daglige planlagte arbejdstid. Merarbejde er tjeneste ud over din gennemsnitlige ugentlige timetale, ifølge din ansættelseskontrakt, som deltidsansat. Det er ikke forudsigeligt, hvornår mer- og overarbejde opstår, og man må derfor heller ikke planlægge med det.

Varsel og honorering

Når behovet så opstår skal overarbejde varsles senest i arbejdstiden dagen før. Overarbejde honoreres med halvanden times afspadsering per time, eller et tillæg på 50 pct. af timelønnen. Det gøres op per påbegyndte halve time, medmindre parterne lokalt har aftalt andre satser.

Merarbejde skal varsles senest i arbejdstiden dagen. Merarbejde honoreres med én times afspadsering per time eller betales med timeløn. Merarbejdet gøres op per påbegyndt halve time. Tjeneste, der ligger ud over den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, honoreres som overarbejde.

For manglende varsel af mer- og overarbejde ud over en time, skal du have et tillæg pr gang. Tillægget er på det regionale område 26,56kr., svarende til år 2000-niveauet, det svarer pr. 1.Oktober 2018 svarer det til 36,42 kr.Pr. 1.Oktober 2019 svarer det til 36,70 nutidskroner.Pr. 1. Januar 2020 svarer det til 37,31 nutidskroner. Pr. 1. April 2020 svarer det til 37,45 nutidskroner.

Vær opmærksom på, at...

  • Du er forpligtet til pålagt mer- og overarbejde i et rimeligt omfang.
  • Arbejdsgiveren skal tilrettelægge tjenesterne så overarbejde undgås.
  • Der skal særlige grunde til at fravige den aftalte arbejdstid.
  • Hvis du af personlige grunde er ude af stand til at arbejde på det pågældende tidspunkt, må du gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at det ikke er muligt. Eksempelvis at kort varsel gør det umuligt at arrangere børnepasning. Hvis du nægter, og der ikke er en acceptabel grund herfor, kan man risikere en sag om arbejdsvægring og evt. bortvisning.
  • Ved mer- og overarbejde i timerne efter kl. 18.00 skal du ud over mer- eller overarbejdsbetaling også have betaling for aftenarbejde.

    Hvis du i forlængelse af en normaltjeneste har så meget mer- eller overarbejde, at du ikke kan nå af at få elleve timers hviletid, inden næste vagt, skal arbejdsgiveren give dig fri med sædvanlig løn for otte timer. Herfra vil du skulle bruge tre timers afspadsering for at opnå 11 timers hviletid - medmindre hviletiden er nedsat til otte timer i en lokalaftale indgået med Etf.

Læs mere

Lokale og individuelle aftaler

Må jeg selv indgå aftale om arbejdstid?

Når Ergoterapeutforeningen indgår overenskomst, så bliver den og tilhørende aftaler ophøjet til en rettighed for både medlemmer og ikke-medlemmer. Derfor er det ikke muligt for dig at indgå en individuel aftale med din arbejdsgiver, der fraviger dem.

Ergoterapeutforeningen har forhandlings- og aftaleretten på området. Det er som udgangspunkt givet videre til din tillidsrepræsentant, men foregår dog stadig i tæt samarbejde med konsulenter i Etf. På den måde sikres det, at aftalerne er til fordel for medlemmernes arbejdsmiljø og ergoterapeuters vilkår som samlet faggruppe.

Deltagelse i koloni/ferieophold med borger

Forud for deltagelse i koloni, skal der foregå en lokal forhandling af vilkår for deltagelsen. Deltagelse er frivillig.

Kontakt din TR eller Ergoterapeutforeningen for rådgivning, hvis du har behov for en lokalaftale omkring koloni.

Læs mere: § 26 i arbejdstidsaftalen for regioner

Ergoterapeutforeningen er en del af Sundhedskartellet. Overenskomsterne og aftalerne er indgået af Sundhedskartellet med Danske Regioner (DR).

Sidst opdateret
16.12.2019