Oplægsholdere - Lederkonference 2025


 

Sidsel Vinge

Sidsel Vinge er cand.merc., Ph.D. og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune og projektchef i VIVE. I dag arbejder hun som selvstændig konsulent, foredragsholder og sundhedsdebattør, og er en indflydelsesrig ekspert inden for dansk sundhedspolitik og -ledelse.

Nøgleroller og ekspertise

  • Medlem af Sundhedsstrukturkommissionen: Sidsel bidrager med sin omfattende viden om sundhedsvæsenets udfordringer og muligheder.
  • Forfatter og foredragsholder: Har skrevet bøger om sundhedsvæsenet, bl.a. "Sundhedsvæsenet på tværs". Eftertragtet foredragsholder inden for sundheds-og velfærdsområderne med fokus på ledelse og strategi.
  • Fokusområder: Forbedret koordination, faglig dialog og sammenhæng på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. Giver skarpe analyser og konstruktive forslag til forbedringer i sundhedssystemet.

Sidsel Vinges præsentation fra Lederkonference 2025

 
 

Birthe Dinesen

Birthe Dinesen er Professor, Region Nordjylland, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, ExerciseTech. Fremtrædende forsker og ekspert inden for udvikling, test og implementering af nye velfærdsteknologier.

Nøgleroller og ekspertise

  • Forskning: blandt andet inden for Future Patient - Telerehabilitering af hjertepatienter, Digital patientuddannelse og kommunikation, Digital psykiatri, Telepalliation, Kunstig intelligens og sociale robotter.
  • Digital pioner: Birthe spiller en central rolle, også strategisk, i fremme af brug af digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Hun bidrager til at skabe et mere effektivt tværfagligt, tværsektorielt og patientnært sundhedsvæsen gennem digitalisering, og hun peger på nødvendigheden af at anvende AI klogt.
  • Internationalt samarbejde: Klinisk professor ved St. Luke's International University i Tokyo og tidligere gæsteprofessor ved UC Berkeley og UC Davis. Gennem sit internationale samarbejde har Birthe bidraget til at bringe innovative ideer og praksisser til det danske sundhedsvæsen.

Birthe Dinesens præsentation fra Lederkonference 2025

 
 

Jacob Østergaard Madsen

Jacob Østergaard Madsen er ergoterapeut, MSc.OT, PhD. Professionshøjskolen UCN, Ergoterapeutuddannelsen. Professionshøjskolen UCN, Forskningscenter for Sundhed og anvendt teknologi.

Nøgleroller og ekspertise

  • Forskning: Fokus på samspillet mellem menneske, teknologi og hverdagsliv, med speciale i aktivitetsvidenskab, ergoterapi, sundhedsfremme og deltagelse.
  • Undervisning: Lektor på UCN og underviser ergoterapeutstuderende, hvor han arbejder med at styrke relationen mellem teori og praksis.
  • Projekter: Involveret i internationale forskningsprojekter som fx IDEAHL, der handler om at udvikle digital sundhedskompetence for borgere.
      IDEAHL er et tværeuropæisk forskningsprojekt, der fokuserer på at klarlægge, hvordan digitale kompetencer kan styrkes i sundhedsvæsenet. Projektet undersøger, hvordan borgere og patienter bedst muligt kan støttes i deres digitale sundhedskompetence.

Jacob Østergaard Madsens præsentation fra Lederkonference 2025

 
 

Rikke Holst Jensen

Rikke Holst Jensen, ergoterapeut, diplom i ledelse. Overergoterapeut i afdeling for ergoterapi og fysioterapi på Rigshospitalet.
Optaget af hvordan vi skaber og faciliterer læringsmiljøer i vores organisation som understøtter læring, motivation, trivsel og kompetenceudvikling i fællesskabet og for den enkelte. Drives af reflekterende samtaler hvor vi har mod til at udfordre hinanden med nysgerrighed og respekt.

   

Nora Holmestad-Bechmann

Nora Holmestad-Bechmann, fysioterapeut, specialist i neurologisk fysioterapi. Ansat som Overfysioterapeut i afdeling for ergoterapi og fysioterapi på Rigshospitalet.
Næstformand Dansk selskab for neurologisk fysioterapi, DSNF. Hjernesagen, medlem af ekspertpanel.

Rikke Holst Jensens og Nora Holmestad-Bechmanns præsentation fra Lederkonference 2025

 
 

Rikke Høgsted

Rikke Høgsted er cand.psych., specialist i psykotraumatologi og psykoterapi, samt stifter og leder af Institut for Belastningspsykologi. Rikke har en omfattende baggrund fra organisationer som Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det Danske Forsvar og Region Hovedstadens Psykiatri. Hun har løst krisepsykologiske opgaver internationalt, herunder i Irak og Afghanistan. Hun er en fremtrædende figur inden for psykologi og belastningspsykologi i Danmark.

Nøgleroller og ekspertise

  • Forfatter: Har skrevet flere bøger, herunder "Grundbog i belastningspsykologi" og en ny bog om psykologisk tryghed. Har udviklet bæredygtige forebyggende strategier for fagfolk i mentale højrisikojob. Har udviklet Forsvarets vejledningsmateriale til medarbejdere og pårørende.
  • Underviser: Står bag det prisvindende Grundkursus i Belastningspsykologi.
  • Konsulent: Har bred erfaring med mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Er en efterspurgt ekspert inden for belastningspsykologi og med værdifuld indsigt i, hvordan man kan forebygge og håndtere psykiske belastninger i krævende arbejdsmiljøer.

Rikke Høgsteds præsentation fra Lederkonference 2025

 
  • Mentimeter På Lederkonferencen udleverede Rikke Høgsted en publikation med sin præsentation

Kære alle

Tusind tak for sidst – og tak for jeres aktive deltagelse i Vejle. Som lovet får I her jeres MentiMeter-måling. Hvis du har lyst til at arbejde videre med jeres forebyggelse – fx fokus på psykologisk tryghed, belastningspsykologi eller psykisk førstehjælp – kan du: Tilmelde dig vores nyhedsbrev og få et konkret redskab hver måned + tre gratis kapitler fra vores bøger. Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Og hvis du er nysgerrig på vores gør-det-selv-gruppekurser i Forebyggelseshuset og vil have en gratis demoversion, så skriv gerne til os på [email protected]

Tak for nu – og rigtig god arbejdslyst med jeres forebyggelse.

De bedste hilsner

Rikke

PS: Her er lidt ekstra inspiration, hvis du har lyst til at dykke dybere: