Fokus på faglighed
Inspirationskatalog til dialog om faglighed og arbejdsopgaver
Inspirationskataloget kan bruges af dig alene eller i dialog med dine ergoterapeutiske kolleger.
Formålet er at give dig et solidt afsæt for at arbejde målrettet med din faglighed, både i det daglige arbejde og i samarbejdet med andre faggrupper.
Styrk din faglighed og tilknytning til professionen
Inspirationskataloget kan også hjælpe dig med at fastholde din tilknytning til arbejdspladsen og til ergoterapiprofessionen. Det giver dig bedre forudsætninger for at bringe dine ergoterapeutiske kompetencer og din faglige viden i spil - til gavn for både borgere, patienter og arbejdspladsen.
Har du og din arbejdsplads behov for yderligere støtte til at tydeliggøre ergoterapeutiske arbejdsopgaver i mono- og tværfaglige samarbejder, kan du orientere dig i materialet, der er udarbejdet særligt til TR.
Inspirationskatalog til ergoterapeuters dialog om faglighed
Få rådgivning og sparring fra ETF
Du kan altid kontakte ETF, hvis du har brug for støtte til dialogen på din arbejdsplads eller faglig sparring. Det kan for eksempel være, hvis:
dine eller jeres arbejdsopgaver bevæger sig i retning af andre faggruppers opgaver
du står alene med ergoterapi på arbejdspladsen og savner faglig sparring
du har brug for ergoterapifaglig sparring om professionsfaglighed og tværfagligt samarbejde
du ønsker at drøfte løn i forbindelse med nye arbejdsopgaver
du er i tvivl om dine ansættelsesretlige rettigheder, hvis dine arbejdsopgaver ikke indeholder ergoterapi
Afhængigt af dit behov kan du få hjælp hos:
Afdeling for Profession og Politik - ved behov for ergoterapifaglig sparring
Afdeling for Forhandling og Løn - ved spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår