Hverdagsbevægelse er vejen frem

Klassiske træningsinterventioner har ofte ikke langvarig effekt hos patienter med kroniske sygdomme. Overkommelige mål tilpasset den enkeltes hverdag er vejen frem for at gøre patienter med inflammatorisk leddegigt mere aktive, viser seniorforsker Tanja Thomsens forskning. I et implementeringsstudie får hun sine forskningsresultater ud at leve i praksis.

Ergoterapeut og seniorforsker Tanja Thomsen var ikke i tvivl: Hendes forskningsresultater var så stærke, at de burde omsættes i klinisk praksis. De viste, hvordan patienter med inflammatorisk leddegigt kan ændre aktivitetsadfærd og blive mere fysisk aktive. Ledelsen på hendes arbejdsplads, Rigshospitalets reumatologiske klinikker, var enig: Så gode resultater skulle ikke blive i skuffen.

— Det gjorde mig virkelig glad. Hvorfor laver vi ellers forskning, hvis resultaterne ikke kommer ud at leve? Patienter med inflammatorisk leddegigt har typisk en mere stillesiddende adfærd og en højere risiko for hjerte-kar-sygdom end andre. Derfor skal vi undersøge, hvordan vi bedst motiverer dem til at være mere fysisk aktive, siger hun.

Tanja Thomsens forskning viste, at en intervention med i alt tre motiverende samtaler og op til fem individuelle selvvalgte SMS-påmindelser om ugen over en periode på fire måneder øgede den tid, hvor patienterne var let fysisk aktive i stedet for at sidde stille.

Effekten var så stor, at de patienter, der fik interventionen, i gennemsnit sad stille to timer mindre om dagen end patienterne i en kontrolgruppe. Interventionsgruppen havde tilmed helbredsgevinster i form af lavere kolesterol- og blodsukkerniveauer, færre smerter, mindre fatigue og bedre livskvalitet.

Med ledelsens opbakning i ryggen tog Tanja Thomsen derfor arbejdshandskerne på og satte i 2022 et såkaldt implementeringsstudie i gang. Studiet, som endnu ikke er afsluttet, undersøger, hvordan en systematisk vejledning om fysisk aktivitet kan blive en del af klinisk praksis.

Jeg undersøger, hvordan vi bedst underviser og støtter de sundhedsprofessionelle i at vejlede og rådgive patienterne til at blive mere fysisk aktive i deres hverdag

— Jeg undersøger, hvordan vi bedst underviser og støtter de sundhedsprofessionelle i at vejlede og rådgive patienterne til at blive mere fysisk aktive i deres hverdag, så det realistisk kan integreres i behandlingen, forklarer hun.

Stærk ergo-baggrund

Tanja Thomsens baggrund som ergoterapeut får hendes tilgang til fysisk aktivitet til at skille sig ud fra den mere traditionelle træningsforskning, der ofte handler om planlagt, struktureret konditions- eller styrketræning.

— Min stærke baggrund som ergoterapeut giver mig i stedet et naturligt fokus på hverdagsliv og den bevægelse, vi laver i forbindelse med hverdagsaktiviteter fx på arbejdet, når vi transporterer os eller ved huslige gøremål, forklarer hun.

— Det handler om, hvordan vi gennem vores daglige aktiviteter kan øge niveauet af let fysisk aktivitet. Hvordan vi sundhedsprofessionelle kan støtte og hjælpe personer med kronisk sygdom til at ændre aktivitetsadfærd, så de erstatter stillesiddende adfærd med let fysisk aktivitet, siger hun om sin forskning og forklarer, hvorfor hverdagsbevægelse appellerer særligt til patienter med kronisk sygdom:

— Hvis man fx lever med kronisk smerte, kronisk træthed eller et symptombillede, der varierer, er det mere overskueligt at få integreret i sin praksis, at ”det er okay, hvis jeg bare kan lave lidt”. At lidt også nytter.

Langtidsholdbar effekt

Tanja Thomsens forskning med leddegigtpatienterne og de motiverende samtaler har netop deltagernes individuelle hverdag i fokus. Men det opsigtsvækkende var, at effekterne med øget fysisk aktivitet og mindre stillesiddende tid viste sig også at holde på lang sigt.

De oprindelige resultater stammer fra et randomiseret, kontrolleret studie (RCT) med 150 patienter. Studiet er ikke nyt og blev publiceret i 2017. Men et opfølgningsstudie fra 2019 viste, at forskellene mellem interventions- og kontrolgruppe var bevaret halvandet år efter afslutning af RCT-studiet.

— Det var stort, for der er masser af studier med fysisk aktivitet, der viser effekt efter kort tid. Men der er langt mellem de randomiserede studier, der viser en langvarig effekt, forklarer hun og fortsætter:

— Det overraskede os, at vi også halvandet år efter kunne se signifikante adfærdsændringer og helbredsgevinster i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Forskellen mellem grupperne var næsten den samme som efter fire måneders intervention.

Sætter overkommelige mål

Hvordan det lykkedes at skabe de langvarige ændringer, giver Tanja Thomsen her sit bud på.

— Det er min overbevisning, at vores individuelle fokus i interventionen på patienternes egne vaner, værdier, ressourcer og hverdagsliv er forklaringen på, at adfærdsændringerne blev til nye vaner i hverdagen — selv halvandet år efter afslutning af RCT-studiet.

Hendes vurdering er samtidig baseret på en deltagerevaluering, hvor 69 patienter, der deltog i interventionen, svarede på en spørgeskemaundersøgelse, og 18 deltog i tre fokusgruppeinterviews efter afslutning af RCT-studiet.

— Det afgørende ligger i hverdagsanamnesen. At vi ser på, hvilke ressourcer og muligheder den enkelte har for at sætte overkommelige mål omkring øget daglig bevægelse: ”Hvordan ser din hverdag ud, og hvilke muligheder har du for at bevæge dig? Ønsker du at lave ændringer på arbejde, i fritiden eller under din transport?”, forklarer hun.

— Sætter man sig overkommelige mål i sin hverdag, er det nemmere at få det integreret på sigt. Det viser forskningen, og det viser vores studie, der handler om at finde den enkeltes motivation. De skal tænke: Det her kan jeg godt overkomme. Også selvom jeg har en dag, hvor det gør ondt i mine led, og jeg er meget træt, forklarer hun.

— I studiet lå det overkommelige også i, at aktiviteterne foregik med lav intensitet i form af en gåtur som erstatning for tv-tid om aftenen, at stå af bussen to stop tidligere og gå resten af vejen eller at stå op en time dagligt ved et hæve-sænke bord. Næste skridt kunne handle om at skrue op for intensiteten: Ønsker du at gå hyppigere aftentur, eller kunne du tænke dig at forlænge turen til 30 minutter næste gang?

Det var helt sikkert en øjenåbner, at det er godt for mit helbred bare at rejse mig fra sofaen og gå lidt ekstra – eller tage trappen i stedet for elevatoren

Selv små skridt har en gavnlig effekt, understreger Tanja Thomsen og citerer en af deltagerne fra evalueringen: ”Det var helt sikkert en øjenåbner, at det er godt for mit helbred bare at rejse mig fra sofaen og gå lidt ekstra – eller tage trappen i stedet for elevatoren.”

Manglede kompetencer

Med netop den vinkel gik Tanja Thomsen i 2022 i gang med sit implementeringsstudie på Rigshospitalets reumatologiske klinikker. Hun fulgte den kliniske hverdag tæt og interviewede patienter, personale og ledelsen. På den baggrund udarbejdede hun en plan for, hvordan vejledning om fysisk aktivitet til patienterne kunne passe ind i den kliniske hverdag.

Studiet gjorde særligt én ting tydeligt:

— De sundhedsprofessionelle følte sig ikke altid sikre eller kompetente nok til at vejlede om fysisk aktivitet og træning. Der var brug for at opbygge viden og kompetencer hos det vejledende personale, som primært var de sygeplejersker, der havde konsultationstiden med patienterne, forklarer Tanja Thomsen.

— De manglede styrket viden om effekten af fysisk aktivitet og evidensen bag og havde behov for undervisning i den motiverende samtale og adfærdsændringer generelt. Fx hvilken tilgang skal man have til den fysisk inaktive patient, hvad er barriererne for øget aktivitet, og kommer patienten med nogle forandringsudsagn, man kan tage fat i, som fx: ”Jeg kunne godt tænke mig at begynde at gå ture”, uddyber hun.

I studiet undersøgte hun blandt andet, hvilke spørgsmål patienterne kom med til de sundhedsprofessionelle, hvordan spørgsmålene blev besvaret, og hvilken rådgivning og vejledning de fik.

Tanja Thomsen har siden arbejdet på at styrke personalets kompetencer ved hjælp af uddannelse. Sammen med en fysioterapeut underviser hun sygeplejersker og holder kurser. Snart får sygeplejerskerne også mulighed for direkte supervision i klinikkerne af en konsulent i den motiverende samtale:

— Vi lærer først for alvor, når vi skal bruge vores viden i praksis. Derfor tilbyder vi supervision direkte i klinikken. Vi ser på, hvordan patienten bliver støttet i at lykkes med aktivitetsændringerne, forklarer hun.

Myte florerer stadigvæk

Og det er her, at patienterne altid bør støttes i det, evidensen peger på, mener Tanja Thomsen.

— Fx tror mange patienter med inflammatorisk leddegigt stadig, at det er farligt at bevæge sig, hvis man har en ledsygdom, selvom det er længe siden, vi aflivede den myte, og selvom der i det seneste årti er kommet solid international dokumentation for, at enhver type og intensitet af fysisk aktivitet kan tælle i det samlede regnskab og fremme sundheden.

Hun forklarer, at det også er afspejlet i Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger om fysisk aktivitet.

— Her er en ny anbefaling at forsøge at begrænse den daglige stillesiddende tid. Den kan fx erstattes med hverdagsbevægelse i form af at gå eller cykle til arbejde, tage trappen, lave fysisk anstrengende havearbejde eller lege med sine børn, forklarer Tanja Thomsen.

Hun vurderer, at implementeringsforskning er et hastigt voksende felt, som vi vil se et endnu større fokus på i fremtiden.

Vi har evidens for, at selv små ændringer i fysisk aktivitetsniveau virker, men vi har ikke tilstrækkeligt fokus på det i klinikkerne

— Vi har evidens for, at selv små ændringer i fysisk aktivitetsniveau virker, men vi har ikke tilstrækkeligt fokus på det i klinikkerne. Det kan implementeringsforskningen være med til at ændre på ved at omsætte den efterhånden anselige mængde viden om fysisk aktivitet til endnu bredere anvendelse i klinikkerne, siger hun.