Maj-Brit Birch Lykkegaard modtager Ergoterapeutforeningens kandidatpris for sit speciale om dysfagi hos ammende spædbørn og om de store konsekvenser, det kan have  for amningen og dermed for både mor og barns sundhed. Prisen blev overrakt i forbindelse med EFS Børn og Unges generalforsamling.

Antallet af danske kvinder, der ønsker at amme, er blandt de højeste i de vestlige lande. Med god grund. Størstedelen af alle nybagte danske forældre bliver nemlig mødt af budskabet om, at den lille ny bør fuldammes i seks måneder, og der er solid evidens bag Sundhedsstyrelsens anbefaling. Listen over fysiologiske, psykologiske, immunologiske og udviklingsmæssige fordele for barnet er lang. Læg dertil gevinsterne for moderen.

Men af og til fungerer amningen ikke, og hvad gør man så?

Ja, i Danmark vender sundhedsplejersker og andre ammevejledere i høj grad blikket mod mor i stedet for at se på spædbarnets funktionelle sutteteknik og selve oplevelsen med at die. Det viser det speciale, som ergoterapeut Maj-Brit Birch Lykkegaard har skrevet sammen med sygeplejerske Sofie Louise Otto Rytter. Et speciale, som hun i dag får Ergoterapeutforeningens kandidatpris for.

- Man kigger primært på ammeproblemer, men ikke på barnets muligheder for at die, og det er et problem, fx i forhold til at opspore dysfagi, som vi mener bliver overset, forklarer Maj-Brit Birch Lykkegaard.

For at forstå, hvad der danner grundlag for det ensidige fokus, har hun sammen med sin medforfatter analyseret to af Sundhedsstyrelsens vejledningsdokumenter, som sundhedsprofessionelle tager udgangspunkt i, ligesom de har interviewet en række aktører på området, bl.a. sygeplejersker, sundhedsplejersker og fagpersoner fra videncentre.

- Der er ikke nogen af dem, som nævner dysfagi eller kender til undersøgelsesredskaber af barnets oralmotoriske kompetencer, og fåtallet af de sundhedsprofessionelle samarbejder med faggrupper, der har viden om netop det, fx ergoterapeuter, fortæller Maj-Brit Birch Lykkegaard, der finder det stærkt problematisk, at man ikke også ser på barnets forudsætninger.

- Når man ved, hvor massive sundhedsfremmende effekter der er af amning, så skal vi gøre alt hvad vi kan, for at få det til at lykkes – også set i et samfundsøkonomisk perspektiv, fastslår hun.

Andre forudsætninger

Fordi dysfagi hos spædbørn ikke opspores systematisk – hverken herhjemme eller i udlandet – er det umuligt at estimere, hvor mange børn, der har dysfagisymptomer. Men at spisesituationen for det spæde barn er en kompleks opgave, er et faktum. Barnet skal kunne koordinere intet mindre end 60 muskelpar og seks kranienerver for at die hos moderen, fortæller Maj-Brit Birch Lykkegaard, der siden hun blev uddannet ergoterapeut har arbejdet indenfor børneområdet. Hendes interesse for spisevanskeligheder hos især spædbørn er vokset med årene, og det stod ret hurtigt klart for hende, at de traditionelle ergoterapeutiske kompetencer og redskaber ikke var tilstrækkelige, fordi de er målrettet voksne. Barnets oralmotoriske forudsætninger er nemlig helt anderledes.

- Den viden, vi har om fx F.O.T.T. eller oralmotorisk træning af neurologiske patienter, kan ikke bare overføres til spædbørnsområdet. De anatomiske strukturer er markant anderledes, fx afstande, og selve den måde, synkefunktionen fungerer på, er en anden, når barnet skal die fra et bryst. Man kan fx ikke træne lateralisering af tungen, som man gør hos ældre børn eller voksne, og spædbarnet skal også læne hovedet tilbage for at åbne svælget op, mens vi hos voksne altid har lært, at det er ubehageligt og svært at synke på den måde, fortæller Maj-Brit Birch Lykkegaard, der i mange år har specialiseret sig indenfor området.

Efter at have arbejdet en årrække i kommuner og på specialskoler besluttede hun sig for at efteruddanne sig og begynde som selvstændig ergoterapeut med speciale i ammevejledning og spisetræning til børn.

I sin private praksis møder hun spædbørn med dysfagisymptomer, fx tegn på ubehag eller disorganiseret sutteteknik, som ikke er blevet opdaget i den kommunale sundhedspleje.

- Vi har undersøgelser af præmature spædbørn, der viser, at hvis et barn har uopdaget dysfagi, kan de negative oplevelser følge dem videre i barndommen og voksentilværelsen og fx skabe spiseproblemer, forklarer Maj-Brit Birch Lykkegaard, der vurderer, at resultaterne kan overføres til normalområdet.

Behov for nye kompetencer

I Danmark er der tradition for, at ammevejledning primært varetages af jordemødre og sygeplejersker på hospitalerne eller af sundhedsplejersker i kommunerne, men spørger man Maj-Brit Birch Lykkegaard ville det være hensigtsmæssigt med en styrket tværfaglig indsats.

- Jeg kunne fx godt forestille mig en model, hvor sundhedsplejerskerne lavede en tidlig screening, og hvis der så var en problematik, kunne man koble en ergoterapeut på, fordi vi er den faggruppe, der oftest arbejder med behandling af dysfagi, og vi har meget at bidrage med. Men det er samtidigt vigtigt at sige, at det kræver en specialisering inden for området, for den viden, vi har, når vi kommer ud fra uddannelsen, rækker ikke, understreger hun.

Ifølge Maj-Brit Birch Lykkegaard er der desuden behov for en klinisk retningslinje, der er rettet mod spædbørn med dysfagi-relaterede ammeproblemer, og ikke mindst standardiserede undersøgelsesredskaber på området, så man sikrer, at barnets forudsætninger for at die bliver afdækket.

- Lige nu er det op til den enkelte sundhedsfaglige ud fra bedste evne at vurdere og beskrive barnets oralmotoriske kompetencer, pointerer Maj-Brit Birch Lykkegaard, der kun har kunnet finde frem til ét brugbart redskab, nemlig Neonatal Eating Outcome Assessment, som hun pt. tester på hospitaler flere steder i landet.

Hun håber, at kandidatprisen vil øge fokus på dysfagi hos spædbørn, og hun oplever allerede en voksende interesse fra forskellige faggrupper, der ønsker at vide mere om kurser og efteruddannelse.

- Folk har indset, at man kan gøre noget ved problemer med indtagelse af føde på et tidligt tidspunkt i barnets liv, så det ikke risikerer at følge barnet, siger Maj-Brit Birch Lykkegaard, der glæder sig over interessen.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at jeg blev arbejdsløs i min lille virksomhed, fordi problemerne blev opdaget og løst i offentlig regi. Så var det nemlig ikke kun dem, der har råd til selv at betale, som fik hjælp, pointerer hun.