ETF har vedtaget en ny politisk struktur, der skal styrke TR-netværkene i regionerne. Som led i strukturen er der valgt en TR-netværkskoordinator i hver af de fire regioner.
TR-netværkskoordinatoren er selv TR i regionen og kender derfor de spørgsmål, muligheder og udfordringer, der kan fylde i det lokale TR-arbejde.
Find din regionale TR-netværkskoordinator her:
Region Østdanmark, Emil Kjeldsmark Lemvig, [email protected]
Region Nordjylland, Michael Villadsen, [email protected]
Region Midtjylland, Simone Tjagvad, [email protected]
Region Syddanmark, Louise Lykke Korup, [email protected]
Ud over at være med til at afholde TR-netværksmøderne i regionen kan netværkskoordinatoren hjælpe dig, hvis du:
Har brug for inspiration til håndtering af lokale udfordringer
Ønsker at dele erfaringer med andre TR i lignende situationer
Vil finde relevante kontakter i TR-netværket
Du skal fortsat kontakte ETF’s sekretariat, hvis du:
Har spørgsmål om love, overenskomster, aftaler eller TR-vilkår
Har brug for rådgivning om løn, arbejdstid eller seniorordninger
Står med en kompleks eller vanskelig sag på arbejdspladsen
Skal bistå et medlem i en sygefraværssamtale, tjenstlig samtale eller afskedigelsessag
Har spørgsmål om forhandlingsret eller aftaleret
Er i tvivl om din rolle eller dine rettigheder som TR
Har spørgsmål til en sag, der kræver politisk interessevaretagelse i ETF
Ønsker regional repræsentation fra ETF i forbindelse med regionale arrangementer, samarbejder eller dialogmøder
Efterårets TR-netværksmøder i 2026 afholdes på følgende datoer. Tilmeld dig i den region, hvor din arbejdsplads ligger:
26. oktober: TR-netværksmøde efterår 2026 - Region Midtjylland
27. oktober: TR-netværksmøde efterår 2026 - Region Nordjylland
29. oktober: TR-netværksmøde efterår 2026 - Region Østdanmark
5. november: TR-netværksmøde efterår 2026 - Region Syddanmark
Efterårets netværksmøder er planlagt som heldagsmøder.
Formålet med den nye netværksstruktur er at styrke TR-netværkene i de fire regioner og give netværket en tydelig stemme i hovedbestyrelsen via den valgte hovednetværkskoordinator.
Blandt de fire regionale TR-netværkskoordinatorer er der valgt en hovednetværkskoordinator. Det er Louise Lykke Korup, der er udpeget hertil.
Har du spørgsmål til TR-netværket, kan du kontakte Janne Molin: [email protected]