Kommende arrangementer
Webinar - 2. september
Webinar: Få praksisnær inspiration til dit bachelorprojekt
Det kan være svært at få hul på ens BA-projekt. Første skridt på vejen er at vælge et overordnet emne. Næste skridt er at skrive en skarp problemformulering. Det er lige så svært, som det er vigtigt.
For nogle er det en hjælp at arbejde på et projekt, som tager udgangspunkt i konkrete eller faktiske problemstillinger fra virkelighedens verden. En del studerende synes, at praksisnære emner gør det lettere at finde og holde et klart fokus i opgaven.
Det kan du få hjælp til på dette webinar, hvor to erfarne ergoterapeuter stiller op med inspiration og ideer fra deres arbejdsliv.
På webinaret får du:
Praksisnær inspiration til emner til dit BA-projekt fra to ergoterapeuter, som arbejder på forskellige områder
Konkrete idéer til problemstillinger, som tager udgangspunkt i virkelige, ergoterapeutiske udfordringer
Forslag til empiri og metode
Oplægsholdere:
Camilla Mie Jensen, Klinisk underviser og ergoterapeut, Psykiatrisk Afdeling Odense – Svendborg, OUH og Svendborg Sygehus.
Christina Larsø, Børneergoterapeut i Sans for Børn samt Gladsaxe PPR.
5 gode grunde til at skrive et praksis-nært BA-projekt:
Du bidrager med viden, som praksis faktisk kan bruge
Du styrker din professionsfaglighed og faglige identitet
Det er ofte nemmere at afgrænse og formulere en skarp problemstilling
Du får bedre adgang til empiri og samarbejde med praksis
Dit BA-projekt kan blive et springbræt til job, udvikling eller videre forskning
Hvornår? Onsdag den 2. september 2026 kl. 16 – 17
Hvor? På Teams
Tilmelding senest den 31. august 2026.
Webinar - 15. september 2026
Praktik uden panik: Gode råd fra klinisk underviser og medstuderende
Står du foran din første praktik og har sommerfugle i maven? På webinaret “Praktik uden panik” får du konkrete råd og realistiske forventninger – både fra en klinisk underviser og fra medstuderende, der lige har været i praktik. Vi taler om overgangen fra studerende til klinisk undervisning, hvordan du får en god start, og hvad der typisk forventes af dig fra dag ét. Der bliver også god tid til spørgsmål, så du kan møde op mere tryg og forberedt.
Du får:
Tryghed og overblik før din første praktik
Et billede af, hvad du kan forvente – og hvad der forventes af dig
Mulighed for at stille spørgsmål til klinisk underviser og andre studerende, der har været i praktik
Hvornår? Tirsdag den 15. september kl. 16.00 – 17.15
Hvor? På Teams
Tilmelding senest 13. september.