Person taler i telefon og kigger mod kamera i lyst indendørs miljø.

Privatpraktiserende

Karriere­rådgivning til privat­praktiserende ergoterapeuter

Hvis du overvejer at blive selvstændig, eller allerede driver din egen virksomhed, kan du få karriererådgivning, der tager udgangspunkt i dine muligheder

ETF rådgiver om forhold, der knytter sig til din professionelle praksis, som fx: Ydelser, sundhedsfaglig markedsføring, autorisation, dokumentation og opbevaring af denne. Herudover tilbyder ETF sparring vedr. fx A-kasse, forsikring, sygdom og barsel, økonomi, revision og andre praktiske forhold.

Hvad kan du få hjælp til?

Karrieresamtalerne tager altid udgangspunkt i dine behov. Samtalen kan fx handle om:

  • Dine faglige drømme, passion og den værdi, du vil skabe som selvstændig.

  • Hvad du skal leve af, inden virksomheden bliver bæredygtig.

  • Hvem dine kunder er – og hvordan de finder dig.

  • Hvordan du får hverdag, familie og arbejde til at hænge sammen som din egen chef.

  • Markedsføring af din ergoterapeutiske virksomhed.

  • Praktiske rammer ved opstart og drift (økonomi, jura, GDPR m.m.).

Der afsættes ca. 45 minutter pr. samtale, og du er også velkommen til at kontakte os med enkelte spørgsmål.

Kontakt

Tina Solveig Koch, [email protected]

Erfaringer og gode råd fra andre selvstændige

Klub for Privat Praktiserende Ergoterapeuter (KPPE) har samlet en række nyttige tips til nye selvstændigt erhvervsdrivende ergoterapeuter. Materialet giver indblik i:

  • Opstart og drift af en virksomhed.

  • Strategiske redskaber til at udvikle og styrke forretningen.

  • Erfaringer fra etablerede privatpraktiserende ergoterapeuter.

Disse erfaringer kan være en hjælp, når du skal finde din vej som nystartet selvstændig. Du modtager den ved indmeldelse i KPPE