Som nyuddannet ergoterapeut er du sikret den bedste start på arbejdslivet som medlem af ETF. Vi står klar til at hjælpe dig med alt, hvad arbejdslivet bringer – fra kontrakter og lønforhandlinger til karriererådgivning, netværk og faglig sparring.
Hos ETF får du eksperthjælp, når du har brug for det, og samtidig er du del af et stærkt, fagligt fællesskab, der støtter dig hele vejen. Så kan du trygt og roligt koncentrere dig om dit arbejde.
På denne side har vi samlet en stribe informationer og genveje til værdifuld viden til dig.
Er du ledig?
Mange synes, det er svært at skrive ansøgninger og gøre det godt til en jobsamtale. Som medlem kan du få individuel sparring på både cv, ansøgning og jobsamtale.
Find inspiration til din jobsøgning eller book en samtale med en konsulent
Har du fået arbejde?
Stort tillykke! Mange steder har du en tillidsrepræsentant (TR). Din TR er din lokale ETF-repræsentant på arbejdspladsen, og kan hjælpe dig med svar på spørgsmål om din ansættelse, din løn og dine vilkår. Det er din TR, som forhandler og godkender din løn.
Har du ikke en TR på dit arbejde, sendes din lønaftale ind til godkendelse i ETF. Vi sender dig en mail, når din lønaftale er modtaget, og så kan du tage en snak med en af vores konsulenter om din lønindplacering og mulighederne i en lønforhandling.
FAQ
Er du endnu ikke medlem?
Meld dig ind I ETF og få adgang til de mange fordele med det samme. Som medlem investerer du i dit arbejdsliv og dit fag til fordel for dig og dine kolleger.