Hjem > Faglige fora - også for studerende

Faglige fora - også for studerende

Find inspiration i vores mange faglige fora - der er helt sikkert et, der matcher dine interesser

Som medlem af Ergoterapeutforeningen får du samtidig adgang til lang række faglige selskaber (EFS), netværk (FNE), klubber og en række mindre faglige fora og mailinglister.

I de faglige fællesskaber får du adgang til en masse viden inden for lige netop den del af faget, du interesserer dig mest for. Du får ny inspiration og direkte adgang til fagets fyrtårne. Og så koster det ikke engang en bondegård.

Et fagligt netværk i Ergoterapeutforeningen er en gruppe af ergoterapeuter med samme faglige interesse. Gruppen er åben for alle med interesse for emnet og ikke kun for ergoterapeuter i bestemte stillingskategorier. Indholdet i netværkets arbejde er af rent ergoterapifaglig karakter.

Som studerende er de faglige fora din chance for at komme i kontakt med en lang række fagligt dygtige ergoterapeuter, der arbejder med netop det område, der interesserer dig.