En delestilling mellem sygehus og professionshøjskole sikrer videndeling og hjælper til at klæde de studerende på til arbejdet i praksis. Lone Bech har i forskellige delestillinger kastet sig ud på dybt vand og opfordrer flere til at gøre det samme.
Da ergoterapeut og lektor Lone Bech i 2011 begyndte som underviser på Professionshøjskolen Absalon, havde hun masser af praktisk erfaring fra et akutsygehus med i bagagen. Erfaring, som hun øste flittigt af i sin undervisning. Men på et tidspunkt havde praksis ændret sig så meget, at hun i sin undervisning fik sværere ved at give eksempler, der gav et korrekt billede af virkeligheden på akutsygehusene.
— Der er sket en kæmpe udvikling på akutsygehuset, siden jeg skiftede fra praksis til undervisning. Dengang var der fx mere tid til ergoterapi, fordi indlæggelsestiden var væsentlig længere, fortæller Lone Bech.
Hun har derfor stor gavn af skolens tætte samarbejde med praksis. Siden 2017 har hun i tre perioder i delestillinger taget turen fra undervisningslokaler til praksis. Første gang til en træningsenhed i Køge Kommune, og siden to gange til akutafdelinger på henholdsvis Sjællands Universitetshospital og Hvidovre Hospital.
Nu er hun i endnu en delestilling tilbage på ergo- og fysioterapiafsnittet på Sjællands Universitetshospital, hvor fagbladet Ergoterapeuten møder hende på Roskilde Sygehus. I seks måneder skal hun to dage om ugen arbejde i en klinisk udviklingsstilling. De tre andre dage passer hun sit lektorarbejde på Absalon.
— Perioderne i praksis giver mig værdifuld viden om den kontekst, som vores studerende og færdiguddannede ergoterapeuter kommer ud i, og det er med til at kvalificere min undervisning. De studerende har nemlig ikke kun behov for at få det teoretiske grundlag på plads. De skal også kunne se for sig, hvordan de ergoterapeutiske metoder kan bruges i praksis, siger Lone Bech.
Overraskede praktikanter
Lotte Stächer Christensen, der er leder for ergo- og fysioterapeuterne på Sjællands Universitetshospital og Lones leder på praksissiden, forklarer, at samarbejdet med Absalon bunder i et fælles ønske om en bedre kobling mellem undervisning og praksis.
— De studerende kan godt blive overraskede, når de kommer i praktik hos os, fordi hverdagen her er anderledes end det billede af den, de har med fra skolen. For eksempel kan det komme bag på dem, at den korte indlæggelsestid giver et meget lille vindue til det ergoterapeutiske arbejde, siger Lotte Stächer Christensen.
Praksis ændrer sig i et højt tempo, og netop derfor er samspillet mellem uddannelse og praksis kernen i vores tilgang.Det kræver en indsats at koble praksis og uddannelse tættere sammen, men det er en vigtig indsats, pointerer hun — og for at styrke samarbejdet takkede hun i 2019 ja til som formand at stille sig i spidsen for ergoterapeutuddannelsens uddannelsesudvalg på Absalon.
Også på Absalon sætter de pris på samarbejdet. Anne Vollen Rafn er uddannelsesleder og Lone Bechs nærmeste leder, og hun mener, at delestillinger spiller en stor rolle for samarbejdet:
— Praksis ændrer sig i et højt tempo, og netop derfor er samspillet mellem uddannelse og praksis kernen i vores tilgang. Blandt andet via delestillinger arbejder vi bevidst med en dynamik, hvor uddannelsen udfordrer og udvikler praksis — og omvendt. Det tætte samarbejde er afgørende for at fastholde relevans og kvalitet af uddannelsen, siger Anne Vollen Rafn og tilføjer:
— Delestillingerne har bragt meget godt tilbage til os fra praksis — fx er de vigtige for vores simulationsundervisning, hvor de studerende træner praktiske færdigheder. Og samarbejdet har resulteret i, at vi på syvende semester tilbyder et modul i ergoterapi i akutte settings.
På dybt vand
Broen er altså bygget, men Lone Bech kunne godt ønske sig endnu mere bevægelighed mellem undervisning og praksis:
— Fx kunne udlån mellem praksis og uddannelse være integreret i ansættelser for både os undervisere og for praktikerne, siger hun.
Lone Bech håber, at andre professionshøjskoler, undervisere og praktikere vil lade sig inspirere — også selvom delestillingerne kræver lidt ekstra.
— Det er komfortabelt at blive, hvor man er. Når jeg bliver udlånt, kaster jeg mig ud på dybt vand, fordi der er ting, som er helt nye for mig. Og så er der alt det praktiske med logistik, transport og to mailkonti. Men det er ting, der kan løses, smiler Lone Bech og tilføjer, at det til gengæld er rigtig vigtigt med solid opbakning fra sin nærmeste leder.
— Heldigvis har jeg en meget, meget stor opbakning, tilføjer hun.
Det bekræfter Anne Vollen Rafn, der har et tip til andre, som kunne tænke sig at oprette delestillinger.
— Det kan være svært at overskue, hvordan man deler en medarbejder, men det vigtigste er fleksibilitet, og at medarbejderen kun har ét ansættelsesforhold. Det økonomiske mellemværende tager vi ledere os af, så medarbejderen kan fokusere på kerneopgaven, forklarer uddannelseslederen.
Aha-oplevelser
På Sjællands Universitetshospital deltager Lone Bech i udviklingsprojekter på ergo- og fysioterapeutisk afsnit på lige fod med de andre udviklingsterapeuter. I et projekt er hun fx med til at undersøge begrebet ”aktivitet under indlæggelse”.
— I eftermiddag skal jeg op på Kardiologisk Afdeling for at undersøge, hvordan patienterne oplever at blive støttet i at være aktive under deres indlæggelse, og hvilke former for aktivitet, de har under indlæggelsen, fortæller Lone Bech og fortsætter:
— Jeg får løbende aha-oplevelser, som jeg tager med tilbage til min undervisning. Blandt andet har jeg fået et mere nuanceret syn på, hvordan omgivelserne muliggør eller forhindrer, at patienterne kan være aktive under indlæggelse. Fx at andre patienter på stuen kan være en barriere for at sætte sig på sengekanten og selv tage tøj på.
Jeg får løbende aha-oplevelser, som jeg tager med tilbage til min undervisning. Blandt andet har jeg fået et mere nuanceret syn på, hvordan omgivelserne muliggør eller forhindrer, at patienterne kan være aktive under indlæggelse.Også en livlig trafik af fagpersoner ind og ud af sengestuen og det tidsmæssige perspektiv, hvor meget skal nås i løbet af en kort ergoterapikontakt, er vigtige ting at formidle til de studerende, har Lone Bech fået øjnene op for:
— Ergoterapi i en akut setting er mere kompleks og tidspresset, end når man under et besøg hjemme hos en borger går ud på badeværelset og laver en ADL-vurdering. Hvis jeg ikke formidler det til de studerende, er der risiko for, at de i deres praktikker eller efter endt uddannelse bliver forskrækkede over tempoet og kompleksiteten i en akut setting.
Begge veje
Det er dog ikke kun de studerende, der har gavn af Lone Bechs delestilling. Også hendes kollegaer på hospitalet får ny viden ud af samarbejdet. Hun peger på en masse gule sedler på sit skrivebord. De beskriver et forløb om sociale interaktionsfærdigheder, som hun er ved at forberede til kollegaerne med udgangspunkt i sin faglige viden fra undervisningen, forklarer hun:
— Det kan være svært at finde et fælles sprog for den måde, patienterne reagerer og agerer på i forhold til medpatienter og terapeuter. Nu skal vi sammen forsøge at få begrebsliggjort og udviklet praksis ved at finde et fælles sprog for sociale interaktionsfærdigheder.
Et andet eksempel på den videndeling, hun i samarbejde med de øvrige kliniske udviklingsterapeuter faciliterer, er begrebet occupational deprivation, som hører under aktivitetsvidenskaben og betyder udelukkelse fra at deltage i nødvendige eller meningsfulde aktiviteter.
— Her bidrager jeg med et teoretisk perspektiv på, hvad det gør ved en patient ikke at have adgang til sine meningsfulde aktiviteter under en indlæggelse. Det kan hjælpe mine ergoterapeutkollegaer til at sætte ord på og tale om det med deres fysioterapeut- eller sygeplejerskekollegaer. Man kan sige, at jeg hjælper med at sætte praksis ind i en teoretisk ramme, og det kan måske give en større forståelse og lydhørighed overfor ergoterapi, siger hun.
Lone Bech
- Ergoterapeut, lektor, master i sundhedsantropologi og uddannet proceskonsulent.
- Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Absalon
Bonusinfo: Da Lone Bech i 2011 begyndte som underviser på Professionshøjskolen Absalon, var det faktisk en delestilling, der fik hende til at skifte spor. Hun var nemlig klinisk underviser på et sygehus og tog nogle undervisningstimer på Absalon — og så endte det med en ansættelse.