Ny ledelse, omstrukturering af teams eller reformændringer. Forandringer, der ifølge erhvervspsykolog Karen Marie Fiirgaard ofte vækker bekymring — også hos ergoterapeuter. Men hvorfor opstår usikkerheden, og hvordan kan du håndtere den? Det forklarer hun her.
”Hvad vil det betyde for min rolle som ergoterapeut? Hvad med min arbejdstid? Får jeg overhovedet mulighed for at bruge min faglighed?”
Typiske tanker, som Karen Marie Fiirgaard møder hos ergoterapeuter, der står overfor forandringer på arbejdspladsen — og bekymring, usikkerhed og uro er de naturlige reaktioner, forklarer hun.
Karen Marie Fiirgaard taler om to kategorier af modstand: Den forståelsesmæssige og den følelsesmæssige.
Den forståelsesmæssige opstår, når man ikke kan begribe eller forstå de ændringer, der skal ske, fordi de ikke stemmer med ens nuværende forståelsesramme. Det er lidt ligesom, hvis én påstår, at jorden er flad, forklarer hun.
Den følelsesmæssige modstand handler til gengæld ikke om logik, men om frygt og usikkerhed. Det kan være en frygt for ikke at kunne finde sig til rette i nogle nye rammer, eller en bekymring for ikke at kunne leve op til en stribe nye krav.
Fælles for begge kategorier er, at man har svært ved at se sig selv i ændringerne, og det kan både individuelt og kollektivt få konsekvenser, hvis det ikke bliver håndteret. Som medarbejder kan man trække sig mentalt fra arbejdet, tale negativt om processen eller simpelthen lade være med at engagere sig i de opgaver, der følger med forandringen. Sidstnævnte, hvor man er fysisk til stede, men kun yder det minimale, kaldes “quiet quitting”. For selve forandringsprocessen kan det betyde, at implementeringen bremses, hvilket kan forsinke eller underminere forandringen.
Så galt behøver det dog ikke at gå — og ifølge Karen Marie er netop ergoterapeuter godt klædt på til at tackle den turbulens, som forandringer kan skabe.
— At skabe forandring hos borgere er en kerneopgave for ergoterapeuter. Men når forandringen rammer dem selv som medarbejdere, kan der opstå blinde vinkler, der gør det svært at omsætte de kompetencer til egen praksis, siger Karen Marie Fiirgaard.
Heldigvis har hun tre gode råd til at navigere sikkert igennem ændringer på arbejdspladsen.
1: Spørg
Er du i tvivl, så sig det højt og stil konkrete spørgsmål — det gælder både den forståelsesmæssige og den følelsesmæssige modstand. Alliér dig eventuelt med et par kollegaer, så I sammen kan spørge ledelsen, hvad den nye situation betyder for jer. Hvis det føles utrygt at spørge direkte, kan din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant være en medfortrolig. Ved at engagere andre får du både skabt et overblik over, hvad forandringen indebærer og afklaret dine bekymringer.
2: Skab overblik
Del situationen op i fakta og antagelser — hvad ved du rent faktisk, og hvad forestiller du dig om forandringen? Forestillinger om eventuelle konsekvenser af forandringerne kan skabe bekymringer og uro. Ved i stedet at forholde dig til fakta kan du mindske unødig uro. Det giver dig et mere solidt grundlag at handle ud fra — og en klar forståelse af, hvad du reelt kan påvirke.
3: Brug tidligere erfaringer
Identificér en konkret forandring, du har håndteret med succes, fx at begynde på en uddannelse eller klare tidligere omstruktureringer i jobbet. Tænk over, hvilke styrker og ressourcer du trak på dengang, fx vedholdenhed, nysgerrighed eller samarbejdsevner. Både arbejdsmæssige og personlige erfaringer kan bruges, for når du tager afsæt i, hvordan du navigerede tidligere, får du et personligt bevis på, at du er i stand til at komme igennem forandringer. Dine erfaringer bliver en kilde til mod og selvtillid i den aktuelle forandringsproces.
Hvad er psykologisk modstand?
Psykologisk modstand er en ubevidst eller bevidst reaktion, hvor en person undgår eller modarbejder ændring, indsigt eller følelsesmæssig konfrontation.
Karen Marie Fiirgaard
Erhvervspsykolog, cand.psych.