Opråb: Ergoterapeuter i front

Skærpet sprog og metode

For Karina Olsen og Solveig Maria Radut gælder det om at skabe et stærkt fagligt netværk for ergoterapeuter, der arbejder med sanser, og derfor er de glade for, at der på repræsentantskabsmødet var opbakning til ideen om at styrke området ved bl.a. at oprette et nyt ergoterapifagligt selskab for sanseintegration og sansestimulering.

— Jeg håber, at vi kan få en rygstøtte at læne os op ad, og at vi kan få meget mere viden- og erfaringsudveksling, siger Solveig Maria Radut.

Samtidig er der brug for en skærpet bevidsthed om sprog og metode på området, fremhæver de to ergoterapeuter, der begge er certificerede i Ayres sanseintegration.

— Det er vigtigt at have styr på ordbogen, når vi skal forklare os — uanset om det er på skoler, plejecentre eller i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere, fastslår Karina Olsen.

For taler vi om sanseintegrationsinterventioner, som bygger på evidensbaseret forskning og stiller krav til uddannelse og særlige undersøgelsesredskaber? Eller slet og ret sansestimulering, som er en paraplybetegnelse for en lang række tilgange og praksisser — fra aromaterapi til inddragelse af dyr og natur, og som i nogle tilfælde, men ikke nødvendigvis, er evidensbaserede?

— Det kan lyde flot at tale om sanseintegration, men i virkeligheden er sansestimulering nok det, som de fleste ergoterapeuter har mulighed for i hverdagen, siger Karina Olsen, mens Solveig Maria Radut fremhæver målsætning som et andet vigtigt indsatsområde.

— Vi er nødt til at være skarpe, hvis vi skal påvise effekten, så man ikke bare gør det ud fra fornemmelser, men har et mål med og ved præcis, hvorfor man sætter en særlig type musik på, eller hvorfor man vælger en specifik tyngdedyne til en borger, pointerer Solveig Maria Radut.

Vi er nødt til at være skarpe, hvis vi skal påvise effekten, så man ikke bare gør det ud fra fornemmelser...

Interessen vokser

Lektor ved Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole Betina Ada Rasmussen oplever også en voksende interesse for området. Hun har i mere end tredive år beskæftiget sig med sanseintegration og har bl.a. været med til at indsamle data til den nye Evaluation in Ayres Sensory integration-testen (EASI), som en del af et stort internationalt projekt.

— Der er langt mere bevågenhed både herhjemme og internationalt på sansernes betydning, og der er mange faggrupper, som gerne vil vide mere om sanseintegration. Flere har også fået øjnene op for betydningen af at arbejde med målsætning, og det har også afgørende betydning for sanseintegrationsbehandling, for hvis man ikke har et godt mål, bliver man heller ikke særligt skarp på sin intervention, siger Betina Ada Rasmussen.

Der er langt mere bevågenhed både herhjemme og internationalt på sansernes betydning, og der er mange faggrupper, som gerne vil vide mere om sanseintegration.

I øjeblikket er hun sammen med to medforfattere, Ditte Kruse og Julie Broge, i gang med at skrive og redigere en grundbog om sanseintegration, der bl.a. beskriver og forklarer Jean Ayres teori.

— Der har længe været en efterspørgsel fra bl.a. studerende, som gerne vil have forklaret teorien til bunds og på dansk, og vi vil gerne give en samlet fremstilling og ensrette terminologien. Der er brug for, at vi er tydelige i, hvad vi taler om, når vi taler om sanseintegration, pointerer hun.

Samtidig er der kommet ny forskning i Ayres sanseintergration (ASI), der fortjener at blive udbredt, påpeger Betina Ada Rasmussen:

— Gennem årene har mange fagfolk spurgt til evidensen, men for at kunne sammenligne data kræver det, at man bruger teorien stringent og arbejder ud fra specifikke krav, og også af den grund er det vigtigt, at man forstår sanseintegrationsteorien og kan omsætte den til praksis.

En ergoterapeutisk kerneydelse

Bogen forventes at udkomme her i 2026, og Betina Ada Rasmussen håber, at den vil styrke fagligheden på området.

— Ønskescenariet er, at vi får flere midler til at forske i sanseintegration generelt, så vi kan publicere resultater og vise, at det også virker i en dansk kontekst. Det giver os et bedre ståsted — både i forhold til faglige samarbejdspartnere og i forhold til de forældre og deres børn, der modtager behandling. De skal vide, at det nytter, siger Betina Ada Rasmussen, som mener, at det er oplagt, at det netop er ergoterapeuter, der går forrest på området.

Det samme gør Solveig Maria Radut. Ifølge hende er et vigtigt argument for, at ergoterapeuter skal i front, at teorien om sanseintegration er skabt og udviklet af ergoterapeuter. Samtidig bruger ergoterapeuter evidensbaserede undersøgelsesredskaber, kan graduere stimuli og foretage kliniske ræsonneringer og arbejde med målsætning, påpeger hun.

— Vi skal ikke tage patent på arbejdet med sanserne, men det er en afgørende del af ergoterapeutens fagidentitet og kerneydelse, fastslår Solveig Radut.

Alligevel er ergoterapeuter fraværende mange steder, hvor man gerne vil arbejde med sanser, eller også kniber det med lydhørheden for ergoterapeuternes faglige indsats, mener Solveig Maria Radut.

Det handler typisk om omgivelsernes manglende viden, eller at ergoterapeuten står alene. Ofte bliver de også mødt af en floskel om, at ”jamen, der er jo ikke noget forskning”, men det ér der...

— Det handler typisk om omgivelsernes manglende viden, eller at ergoterapeuten står alene. Ofte bliver de også mødt af en floskel om, at ”jamen, der er jo ikke noget forskning”, men det ér der, siger Solveig Maria Radut med henvisning til, at der foreligger forskning på, at intervention med Jean Ayres sanseintegration er evidensbaseret praksis.

Grib opgaven

”For faget — for fremtiden” sluttede Karina Olsen sit oplæg på repræsentantskabsmødet. For hende og Solveig Maria Radut handler forslaget nemlig også om at synliggøre professionens styrker.

— Vi skal vise omverdenen, hvad vi har at byde ind med. Ergoterapeuter er i forvejen udfordrede, når det handler om at ”brande” sig, og hvis vi også bliver usynlige, når det gælder sanser, er der pludselig andre faggrupper, som kan overtage området, siger Karina Olsen.

Også forperson i Ergoterapeutforeningens selskab for Børn og Unge, Anine Thilqvist, mener, at ergoterapeuter skal træde tydeligere frem. 

Hun hører om en massiv stigning i efterspørgslen på sanseprofiler, men oplever, at børneergoterapeuter kan være tilbageholdende, når de bliver spurgt efter ”en sanseprofil” eller ”en sensorisk udredning på bestilling”.

— Jeg tror, det skyldes, at vi har haft behov for at værne om vores metodefrihed. Det har strittet lidt på os i forhold til at få konkrete bestillinger. Men jeg vil opfordre til, at vi møder disse forespørgsler langt mere åbent og nysgerrigt, siger Anine Thilqvist og forklarer hvorfor:

— Vi har ofte ment, at vi kunne nøjes med vejledning ud fra observation, men det vil jeg slå et slag for ikke er tilstrækkeligt. Når der er udviklet gode faglige redskaber, skal vi bruge dem i vores ergoterapeutiske arbejdsproces. Hvis vi ikke griber forespørgslerne, risikerer vi, at vores speciale i forhold til sanseintegration og -bearbejdning langsomt smuldrer mellem hænderne på os. Andre faggrupper står allerede klar til at overtage — og mange af dem tager meget gerne sanseprofiler på bestilling. Hvis vi afviser, mister vi ikke bare opgaven, vi mister specialet, fastslår hun.