Midt i et limbo …

Er du i tvivl om, hvad sundhedsreformen kommer til at betyde for dig, dit arbejdsliv og din hverdag? Så er du ikke alene. Mange ergoterapeuter oplever lige nu usikkerhed, og selvom alle svarene endnu ikke findes, følger Ergoterapeutforeningen udviklingen tæt og forsøger at hjælpe bedst muligt.

Hvad er mine arbejdsopgaver i fremtiden? Hvilke kompetencer skal jeg have for at honorere de nye krav? Hvad betyder ændringerne for borgere og patienter? Skal jeg til at arbejde i aften- og weekendvagter? Har jeg stadig mine kolleger i hverdagen, og hvor befinder mit arbejdssted sig overhovedet i 2027?

Sundhedsreformen har udløst en byge af spørgsmål blandt alle de ergoterapeuter, der er berørt af den politiske aftale, som blev indgået i 2024, og som betyder den største forandring i sundhedsvæsenet siden kommunalreformen.

Med aftalen bliver ansvaret for en række kommunale sundhedsopgaver, bl.a. rehabilitering og patientrettet forebyggelse, flyttet fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027. Samtidig flytter hovedparten af de kommunale midlertidige pladser fra kommunerne til regionerne og bliver til såkaldte sundheds- og omsorgspladser. For blot at nævne nogle af ændringerne.

Alle spørger til, hvad der skal ske, og man kan jo forestille sig alt muligt, når man ikke har noget konkret at forholde sig til

- Alle spørger til, hvad der skal ske, og man kan jo forestille sig alt muligt, når man ikke har noget konkret at forholde sig til, som Henriette Gommesen formulerer det.

Hun er ergoterapeut og tillidsrepræsentant på Rehabiliteringscentret Toften i Kerteminde. En arbejdsplads, der fra januar hører under Region Syd.

Sammen med sine tre terapeutkolleger har Henriette Gommesen netop været igennem den såkaldte ”ønskeproces”, hvor medarbejdere kan sige ja eller nej til at blive overflyttet til regionen, eller ønske at blive i kommunen. Problemet var bare, at de også blev oplyst om, at der ikke var nogle ledige terapeutstillinger i kommunen, fortæller Henriette Gommesen.

- Vi får at vide, at vi ikke er brikker, man bare kan flytte med, men det føler man sig faktisk lidt som. For der er et puslespil, som skal gå op, og det kan godt være, at de forsøger at inddrage os, men det er svært, når ingen rigtigt ved ret meget, siger hun.

Ja til hvad?

I januar blev Henriette og kollegerne inviteret til informationsmøde af regionen, men efter mødet var de mere forvirrede end oplyste, fortæller hun.

- De kunne ikke sige ret meget konkret, men det lyder som om, der kommer en stor forandring i vores arbejdsopgaver og -vilkår. Blandt andet fik vi at vide, at der fremover skulle være terapeuter alle ugens dage - også i weekender og helligdage. Men vi er trods alt kun fire, så hvordan skal vi kunne dække alle 365 dage? Så i virkeligheden affødte det møde bare endnu flere spørgsmål, siger Henriette Gommesen.

Hun har undervejs haft kontakt til en af Ergoterapeutforeningens (ETF) juridiske konsulenter, som hjalp hende og kollegaerne med at formulere et forbehold i forbindelse ønskeprocessen

Vores bekymring er, at vi kommer til at sige ja til noget, vi reelt ikke ønsker, fordi vi ikke ved, hvad stillingen indeholder.

- Vores bekymring er, at vi kommer til at sige ja til noget, vi reelt ikke ønsker, fordi vi ikke ved, hvad stillingen indeholder. Derfor har vi sagt ja på betingelse af, at vi fortsat vil være ansat på den arbejdsplads med de nuværende arbejdsvilkår og med de opgaver, som vi har i dag, forklarer Henriette Gommesen.

Store konsekvenser

En anden ergoterapeut, som også efterlyser klare svar om fremtiden, er Karina Cresta Pedersen, der er ansat i Træningssektionen i Hillerød Kommune, hvor hun også er tillidsrepræsentant.

Selvom hun har forsøgt at opsøge alle tilgængelige informationer og løbende holde sig opdateret om overflytningen til Region Øst, er hun og kollegerne i tvivl om en række spørgsmål.

Hvor kommer deres arbejdsplads rent fysisk til at befinde sig fra 2027? Hvilke vilkår har de for at løse opgaverne? Og vil de fx stadig være selvtilrettelæggende? Spørgsmål, der ikke kun påvirker arbejds-, men også privatlivet, påpeger Karina Cresta Pedersen.

- Nye vilkår kan give kæmpestore udfordringer i forhold til at få familieliv og arbejde til at gå op. Hvis man fx skal til at køre langt, så man ikke kan nå at hente små børn, siger hun.

Derfor har det også i Hillerød været vanskeligt for medarbejderne at gå ind i ønskeprocessen.

- For hvad er det, de skal svare ja til? Det er simpelthen så uklart, siger Karina Cresta Pedersen.

Spørgsmålene er sendt opad i systemet til ledelse og lokalpolitikere, der dog heller ikke kan svare på alt, fordi beslutningerne endnu ikke er truffet i sundhedsrådet, fortæller Karina Cresta Pedersen.

Også spørgsmål om borgernes vilkår fylder meget for terapeuterne, fortæller hun. For hvad sker der med de borgere, som ikke lige passer ind i beskrivelsen til de nye pladser? Bliver der stadig mulighed for hjemmebesøg og hjemmetræning? Og hvor længe kan borgerne få lov at blive på de nyoprettede sundheds- og omsorgspladser?

- Vi synes jo, at vi har et godt tilbud i dag, men der er helt klart en bekymring blandt terapeuterne for borgerne i forhold til fremtiden, siger Karina Cresta Pedersen og tilføjer, at usikkerheden fører til frustrationer og begyndende stresssymptomer:

- Jeg havde lige en kollega, som kom og sagde til mig, at hun let blev opfarende og irriteret, og det er hun normalt slet ikke, men lige nu går vi bare og venter, og det er jo bare den værste situation ikke at vide noget som helst. Det fylder virkelig meget i hverdagen.