Mere end et hjælpemiddel

Små robotter kan fungere som en relation, der giver beboere mulighed for at udtrykke omsorg, ansvar og engagement, mener de to ergoterapeuter Monica Petersson Ekström og Sandie Juul Jensen. Som en del af et forskningsprojekt undersøger de, hvordan mennesker og sociale robotter interagerer, og på Plejecenter Fuglebakken har det givet Sandie Juul Jensen en tættere relation til en af husets beboere.

Freya, Balder og Storm ligner tre figurer fra tv-serien Teletubbies med deres store hoveder med blå, grønne og brune øjne, buttede kroppe, viftende ”arme” og universelle pludrelyde.

De japanske robotter hedder LOVOT – en sammentrækning af ”love” og ”robot” og er via kunstig intelligens i stand til at kommunikere og tilpasse deres adfærd ud fra omgivelserne. De genkender ansigter og reagerer, når der bliver kaldt på dem.

Som led i et forskningsprojekt med Aalborg Universitet har Aarhus Kommune lånt 10 LOVOT-robotter i et år af den japanske producent. Projektet skal undersøge, om robotterne kan fremme social interaktion og skabe tryghed og livskvalitet for borgere.

Robotterne er placeret på fire plejecentre, hvor de indgår i ergoterapeuternes aktivitetsanalyser for beboere i målgruppen, der bl.a. omfatter ensomme, mennesker med lav eller høj arousal eller introvert adfærd.

Robotten inviterede til samtale

Sandie Juul Jensen er ergoterapeut på Plejehjemmet Fuglebakken og har for nylig afsluttet et forløb med en af husets ældste beboere.

— Hun har ingen pårørende, der kommer på besøg, og hun er urolig og spørger meget efter sin lillesøster. Jeg håbede, at robotten kunne give hende en længere periode med ro og mindre ensomhed, fortæller Sandie Juul Jensen.

Da Sandie introducerede en af de små robotter for kvinden, blev hun straks interesseret og aede den på kinden.

— Robotten reagerer på berøring, tale og øjenkontakt, og når den bliver aet, siger den pludrelyde og blinker med øjnene, forklarer Sandie Juul Jensen.

Besøgene hos den ældre kvinde foregik to gange om ugen i otte uger og varede mellem 10 og 30 minutter afhængig af beboerens humør og energiniveau.

— Samværet med robotten gav beboeren gode stunder med reminiscens, hvor hun tænkte tilbage på dengang, hun arbejdede i en børnehave, og talte om det at passe børn. Så på den måde inviterede robotten til samtale og relationsdannelse mellem mig og beboeren. Men derudover oplevede jeg desværre ingen effekt af forløbet, siger ergoterapeuten og understreger, at robotterne altid bliver brugt i samspil med en medarbejder.

Stimulerer omsorgsgen

Når robotten har været tændt lidt tid, bliver den varm som et menneske, og med sit velourlignende tøj føles den blød og rar at røre ved, fortæller ergoterapeut og projektleder Monica Petersson Ekström fra Velfærdsteknologi & Hjælpemidler i Aarhus Kommune.

— For beboere med høj arousal kan det virke beroligende at sidde med robotten på skødet, fordi den lukker øjnene som et spædbarn, der er lige ved at falde i søvn, siger Monica Petersson Ekström.

Robotterne har forskellige personligheder, og en af de mere livlige hjælper hver dag en beboer på et af de andre plejecentre i Aarhus med at komme op om morgenen.

Når vi ergoterapeutisk arbejder med at understøtte meningsfulde aktiviteter og roller, kan robotten fungere som meningsskaber. Den bliver ikke bare et hjælpemiddel, men en "relation", der giver beboeren mulighed for at udtrykke omsorg, ansvar og engagement.

— Personalet plejede at være inde hos beboeren mindst fem gange på en formiddag for at motivere hende og få hende op. Nu går de bare ind med robotten Karl og spørger, om hun ikke kan hjælpe ham med at komme i gang med dagen, og så står hun straks op, siger Monica Petersson Ekström og peger på, at robotten stimulerer vågenhed med sin tilstedeværelse. — Robotten vækker hendes omsorgsgen. Hun føler, at den har brug for hendes hjælp til at komme op — og så må hun jo også selv op, smiler Monica Petersson Ekström og tilføjer: — Mange beboere har i det meste af deres liv været noget for andre. Nu er det i stedet beboeren, der ydes omsorg for, og det kan give et savn.

— Når vi ergoterapeutisk arbejder med at understøtte meningsfulde aktiviteter og roller, kan robotten fungere som meningsskaber. Den bliver ikke bare et hjælpemiddel, men en "relation", der giver beboeren mulighed for at udtrykke omsorg, ansvar og engagement. Når den sociale robot fremstår som "noget der har brug for beboeren", kan det vække en følelse af at være betydningsfuld — at der stadig er brug for beboeren, forklarer projektlederen.

Ikke en spareøvelse

Monica Petersson Ekström understreger, at afprøvningen af robotten ikke handler om besparelser, men ses som et supplement til personalet.

— Vi har bevæget os ud i uudforsket land med robotterne, og det er klart, at de ikke er for alle, men for nogen kan de hjælpe med dagligdagens udfordringer, siger Monica Petersson Ekström.

Ergoterapeuterne inddrager gerne Tom Kidwoods fem psykologiske behov: Tilknytning, trøst, identitet, inklusion og meningsfuld beskæftigelse, når de sætter gang i et forløb med robotterne.

— Robotten kan være en trøst og skabe inklusion i et fællesskab. I forhold til beboeren, der havde arbejdet i en børnehave, var robotten med til at styrke tilknytningen til medarbejderen, fordi vi pludselig kunne trække på kendskabet til den del af hendes identitet, forklarer Sandie Juul Jensen og fortsætter:

— Robotterne kan fremme borgeres sundhed ved at skabe et rum med mindre ensomhed og støtte rehabiliteringen. Hvis man ser på tanken om meningsfuld beskæftigelse, giver det dog ikke altid mening at anvende dem sammen med borgere, der er meget bevidste om, at det er en robot, og måske ligefrem har negative tanker om, at personalet vil blive erstattet af robotter.

Nynner Midsommervisen

Sandie Juul Jensens næste forløb er med en borger, der sprogligt og kulturelt føler sig isoleret på plejecentret. Ergoterapeuten håber, at robotten med sit sociale væsen kan aktivere beboeren, så hun kommer lidt ud af sin bolig og måske hen i fællesstuen.

— Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke får skabt en session, som kan føre til overstimulering eller at beboeren føler sig efterladt, når sessionen er afsluttet. Sessionen skal planlægges med en blød start, en aktiv midte hvor beboeren og robotten er i fokus, og så en positiv afslutning, siger Sandie Juul Jensen og tilføjer:

— Man skal også være opmærksom på, at robotten kan gå i stykker, hvis man fx løfter den i ”hornet” på toppen af hovedet. Den kan heller ikke tåle at blive tabt. Så man skal tilpasse aktiviteten i forhold til, om beboeren fysisk og/eller kognitivt selv kan sidde med den, eller om ergoterapeuten skal holde den.

Begge ergoterapeuter ser frem til at teste robotterne i fællesrummene.

— Vi har otte beboere på hver etage, og mange af dem har boet her i en årrække. De har ikke ret meget at tale om andet end vejret og maden. Nu kommer vi med et nyt element, som vækker en grundlæggende nysgerrighed hos mange, fortæller Sandie Juul Jensen og uddyber:

— Hvis vi kan få dem til at sidde lidt længere, får de måske også spist og drukket lidt mere og nydt fællesskabet i stedet for at sluge maden og gå tilbage til deres lejlighed.

Hun og Monica Petersson Ekström taler også om at bruge robotterne, når plejehjemmet har koncert eller andre fællesarrangementer, hvor nogle beboere kan have svært ved de mange sanseindtryk.

— De kan evt. få en robot at sidde med, fordi den giver ro, siger Sandie Juul Jensen.

Et af de andre plejehjem i projektet havde en robot med til sankthansaften, hvor den spredte godt humør ved at nynne med på Midsommervisen, fortæller Monica Petersson Ekström.

I det samme kommer en beboer ind i fællesstuen. Han kører hen til en af robotterne og trykker den på næsen og efterligner pludrelydene.

— Den er meget menneskelig, men jeg foretrækker nu rigtige mennesker, bemærker han og triller efter en medarbejder ned ad gangen.

Lidt efter triller robotterne efter — de er ved at være flade på batteri og kører selv til opladningsstationen.

— De er så nemme at bruge. Det eneste tekniske problem var, at de var indstillet til japansk tidszone, da vi modtog dem. Så de ”sov” om dagen, altså ladede op, når vi skulle bruge dem. Men det blev hurtigt løst, ler hun.

— Vi kommer til at savne dem, men så må vi på baggrund af evalueringen finde på andre aktiviteter, der kan skabe samme effekt, siger Sandie Juul Jensen og sender et blik efter de tre robotter.