Kunsten at bygge op

Alle kan noget. I jobcenteret i Horsens Kommune hjælper de borgerne med at finde ud af, hvad det er, og for ergoterapeut Robert Lindholm Kristensen, der er leder af ressourceforløb og mentor, er det en meningsfuld opgave. 

Han har set det flere gange. Hvordan sygdom og ledighed kan få selv den stærkeste til at smuldre. Selvværdet visner. Det samme gør hukommelsen, for hvem var man egentlig før? Og hvem er man nu? 

Hverdagen mangler pludselig en fast struktur, og så er der økonomien, der også svinder ind. 

Robert Lindholm Kristensen kender alt til den langsomme nedbrydning, som et menneske, der er langtidssygemeldt, kan gennemgå. 

Gennem de seneste 10 år har han som leder af Horsens Kommunes mentorindsats set forvandlingen flere gange.

— Noget af det, os der arbejder her i jobcenteret, frygter allermest er at blive syge og ledige, for vi ved, hvad der sker med personligheden, siger han og tegner en tidslinje på blokken, der ligger på bordet foran os. 

— Hvis man kigger på en borger, der kommer på sygedagpenge, fordi vedkommende fx er blevet ramt af noget tungt eller har haft en psykisk krise, så er der et vindue på tre måneder, hvor de stadig føler, at de har magten. Men hvad så? Skal de fortsætte på sygedagpenge eller kontanthjælp? 

Han sætter et punkt på tidslinjen, og lader kuglepennen slå cirkler om det. Det er her, det tit går galt.

— Folk bliver så pressede over situationen, at der kan komme en kognitiv knaphed, forklarer Robert Lindskov Kristensen og fortæller, hvordan forskning viser, at personen ligefrem risikerer at miste IQ-point, så det bliver svært at gennemføre samtaler og forstå beskeder.

— Det er derfor, at vi ønsker, at de mennesker, der kommer ind i jobcenteret, kommer hurtigst muligt videre, slår han fast. 

Et godt liv – på trods

Vi sidder i et mødelokale i toppen af den høje grå bygning, der huser jobcenterets mentorindsats. Fra vinduerne er der udsigt over store dele af Horsens. En kommune, hvor beskæftigelsen, ligesom mange andre steder i landet, er steget det seneste år. Men ikke alle er med på det samfundstog, der lige nu buldrer afsted. 

Hver uge går cirka 140 borgere ind i den grå bygning for at få hjælp af kommunens jobmentorer. De er henvist af en sagsbehandler, fordi de har særligt behov for langvarig social og praktisk støtte. Nogle er på sygedagpenge, andre er på integrationsydelse eller i et jobafklaringsforløb. En stor gruppe er unge mennesker. Helt præcis 60 procent. De mangler faglige eller sociale færdigheder. Næsten alle har diagnoser, som fx angst eller ADHD, nogle har et misbrug, og de er fælles om at have en oplevelse af at være anderledes. 

— Vi hjælper dem til at udvikle færdigheder og funktioner, der kan bringe dem tættere på job eller uddannelse, forklarer Robert Lindholm Kristensen. 

Der er fx den lille gruppe, som han betegner som ”kælderdrengene”. De er typen, som fik en computer i konfirmationsgave og siden har tilbragt de fleste af deres vågne timer med at spille. 

Nu skal de så ud af kælderen derhjemme, og hvad kan de så? 

— Meget af det, vi arbejder med, er adfærdstræning. Vi skal lære dem at få et godt liv — på trods af de ting, de har med sig — hvad enten det er ordblindhed, en diagnose eller et overgreb, fortæller Robert Lindholm Kristensen. 

Fokus på forcer 

Mentorerne bygger op efter nedbrydningen. Blandt andet ved at skabe struktur på hverdagen.

— Der er faktisk mange af de mennesker, som har brug for at få at vide, hvad de skal lave mandag morgen, og der kan et ugeskema være en løsning, forklarer Robert Lindholm Kristensen.

Andre skal lære at håndtere psykiatrisk adfærd eller skabe sig et netværk, og så gælder det hele tiden om at holde øjnene stift rettet på det, den enkelte rent faktisk stadig er og kan. 

— Det er også derfor, at indsatsen passer perfekt til ergoterapeuters tilgang. Vi arbejder klientcentreret og er trænede i at være nysgerrige på den enkeltes motivation, siger Robert Lindholm Kristensen, der også fremhæver andre elementer fra den ergoterapeutiske kernefaglighed, der passer ind i jobbet. 

— Vi har fx en stor viden om hjernen og ved, hvordan vi kan forstærke de processer, der rent faktisk fungerer for den enkelte, og det er afgørende i vores arbejde.

Folk bliver så pressede over situationen, at der kan komme en kognitiv knaphed.

Stor frihed

Men ud af en samlet medarbejderstab på godt 280 medarbejdere, er der kun en håndfuld ergoterapeuter ansat i jobcenteret i Horsens Kommune.

— Det har altid været en stor gåde for mig, hvorfor der ikke er flere ergoterapeuter i jobcentrene, for det taler lige ind i kernen af ergoterapi, siger Robert Lindholm Kristensen, der tilskriver fraværet en stærk tradition for at ansætte socialrådgivere.

— Og så er der nok også rigtig mange, der ikke ved, hvad vi laver. Jeg oplever fx, at der eksisterer mange fordomme om jobcentrene, siger Robert Lindholm Kristensen med henvisning til forestillingen om, at medarbejderne er stramt styret af love, regler og proceskrav.

— Men jeg oplever faktisk, at der i mødet med borgeren er stor frihed til at vælge, hvilken vej man skal gå og bringe sin faglighed i spil. Vi er ikke dikteret af paradigmer, men har metodefrihed, og det er i høj grad op til os selv, hvordan vi bringer borgeren tættere på beskæftigelse.

Den vigtige opgave

Det var tilfældigheder, der førte Robert Lindholm Kristensen ind på beskæftigelsesområdet. Efter en årrække med bl.a. genoptræning af ældre og senhjerneskadede blev han hentet til Horsens for at strømline mentorindsatsen, og selvom han ikke kendte noget til området, kan han i dag ikke forestille sig en mere meningsfuld opgave. 

— Jeg siger altid, at beskæftigelseslovgivningen, udover grundloven, er den vigtigste lov, vi har, for den er grundlaget for hele vores velfærdssystem. Det er den, der betyder, at vi har råd til at have vores sundheds- og socialsystem, siger Robert Lindholm Kristensen, der slet og ret omtaler sig selv som ”embedsmand”.

— Det, der skaber mening for mig er, at vi tjener fællesskabet. Og jeg er ret sikker på, at mine kolleger ville sige det samme, hvis du spurgte dem, siger han.

Fra aktivitet til beskæftigelse

”Nedlæg jobcentrene” lyder en af anbefalingerne fra den ekspertgruppe, der er blevet bedt om at nytænke den danske beskæftigelsesindsats. Meget overraskende kalder Robert Lindholm Kristensen ekspertgruppens udspil for ”fantastisk”.

— Kommunerne får meget mere frihed, og vi kommer til at se på borgeren fra et udgangspunkt om, at uanset, hvad du har af udfordringer, så er du jobparat — om det så bare er én time om ugen, pointerer Robert Lindholm Kristensen og uddyber, hvorfor netop den tilgang passer til ham — personligt og professionelt. 

— Hvis jeg ikke købte ind på den tankegang, var jeg ikke ergoterapeut. Vi tror netop på, at alle mennesker har aktiviteter, som er så betydningsfulde for dem, at de kan og vil engagere sig i dem. Vores opgave er så at finde ud af, hvad det er, og omsætte aktiviteterne til beskæftigelse. Så kan det godt være, at borgeren har angst og depression og aldrig har fået en uddannelse, men der er altid et eller andet, som kan lykkes. Sammen skal vi finde frem til, hvad det er, og forstærke det, siger han.