Jeg fandt først mit kald senere

Selvom det efter 18 år som indkøbschef føltes ”grænseoverskridende” at sige farvel til jobbet, kollegerne og den gode løn, blev længslen efter at gøre en forskel for andre mennesker så stærk, at Gitte Sørensen i en alder af 41 år begyndte at læse til ergoterapeut. I dag er hun ansat i Træning og Aktivitet i Halsnæs Kommune i et job, der tilbyder netop det, hun savnede i sit tidligere arbejde.

Barselsorlov kan være mere end bleer, grøntsagsmos og babylykke. For nogle bliver det en eksistentiel tænkepause. Sådan var det for Gitte Sørensen, der, de to gange, hun holdt orlov, blev ramt af den samme tanke.

- Jeg kunne mærke, jeg ville noget andet, jeg vidste bare ikke hvad, forklarer Gitte Sørensen.

- Orloven gav mulighed for at overveje: Er det virkelig sådan her, jeg skal leve resten af mit liv? Med et job, der giver brød på bordet, men hvor jeg ikke er glad, når jeg står op om morgenen? fortsætter hun.

Som indkøber i en elektronikvirksomhed følte Gitte Sørensen, at hun ”kunne gå på arbejde med hovedet under armen”, som hun siger, og opgaverne var de samme dag ud og dag ind.

- Jeg kedede mig og fik nærmest stress af mangel på udfordringer. Jeg drømte om et arbejde, hvor jeg virkelig kunne gøre en forskel for andre mennesker.

Derfor søgte hun i uddannelsesguiden. Skulle hun blive logopæd? Sygeplejerske? Eller hvad med ergoterapeut? Gitte Sørensen gik grundigt til værks, for hun var godt klar over, at hun kun havde ”et skud i bøssen”, når hun valgte at gå i gang med en ny uddannelse i 40’erne. Derfor købte hun ”Basisbog i ergoterapi” for at dykke mere ned i det fag, som hun ikke vidste ret meget om.

Jeg kedede mig og fik nærmest stress af mangel på udfordringer. Jeg drømte om et arbejde, hvor jeg virkelig kunne gøre en forskel for andre mennesker.

Farvel til fast løn

Men én ting er at finde frem til det rigtige fag. Noget andet er at gøre alvor af beslutningen.

- Det var grænseoverskridende at sige et job op, som man har haft i så mange år. Det var jo også et farvel til den faste gode løn, og jeg kan da godt afsløre, at man ikke får det samme som ergoterapeut, som når man er indkøbschef. Men lønnen er altså ikke alt, fortæller Gitte Sørensen.

Huslånet blev lagt om, og hun gik fra fast løn til SU.

- Jeg var heldig at have en mand, der kunne hjælpe med at forsørge mig, og jeg er da godt klar over, at SU’en er en kæmpe barriere for mange af dem, der drømmer om at tage en anden uddannelse, siger Gitte Suse Sørensen, hvis største bekymring ved at begynde på en frisk handlede om troen på sig selv.

- I starten tvivlede jeg på, om jeg var dygtig nok, og efter nogle måneder gik jeg lidt i panik og tænkte: Hvad gør jeg, hvis det ikke går? Hvis jeg er for dum til det her? Jeg havde ikke nogen plan B.

Mange muligheder

Allerede efter første eksamen voksede selvtilliden dog, og samtidig kunne Gitte Sørensen konstatere, at hun ikke var den eneste, der havde valgt et sporskifte. Mange af de andre medstuderende var jævnaldrende. Uddannelsen foregik som fjernstudie, så det kunne hænge sammen med familielivet, og undervejs i studiet fik Gitte Sørensen, hvad hun betegner som en ”wauw oplevelse”.

- Det gik op for mig, at ergoterapi spænder over en bred palette af muligheder. Jeg kunne jo arbejde med alt fra hjælpemidler til neurologi og blive ansat rigtig mange steder.

Oprindeligt troede Gitte Sørensen, at hun skulle arbejde indenfor børneområdet, men med tiden forstod hun, at svære børnesager ville blive for stor en følelsesmæssig belastning, og efter en praktikperiode opdagede hun håndspecialet.

- Det var et område, som jeg virkelig kunne få lov at nørde i. Hånden er et stykke kompliceret værktøj, som vi mennesker er dybt afhængige af, og det her med at få dem genoptrænet, så folk igen kan komme til at køre bil, hækle eller luge ukrudt i deres have, synes jeg er dybt meningsfyldt.

Mere moden

Efter uddannelsen vendte Gitte Sørensen tilbage til sit tidligere praktiksted i Træning og Aktivitet i Halsnæs Kommune. Her tager hun sig af hverdagsrehabilitering og genoptræning, primært efter skader i hånd og albue, og der er aldrig to arbejdsdage, der er ens.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her er mit fag! Nu arbejder jeg med mennesker, der kan være modløse, når jeg møder dem første gang, men som føler, at de kan en masse, når de går herfra...

Indkøb af elektronik ligger langt fra ergoterapien, og alligevel oplever Gitte Sørensen, at hun kan trække på sine erfaringer.

- Det har givet mig en vigtig livserfaring, en anden modenhed og skærpet mine evner som menneskekender. Det her med at læse andre mennesker og deres motivation er jeg blevet trænet i, når jeg fx sad med til ansættelsessamtaler, og jeg er vant til at have 10 bolde i luften på samme tid og gribe dem alle sammen bagefter.

Men hvorfor skulle der gå så mange år, før hun valgte ergoterapien?

- Da jeg var ung, var jeg et helt andet sted. Det handlede om at få et arbejde og tjene sine egne penge. Jeg fandt først mit kald senere, siger Gitte Sørensen og minder om, at der jo også er et langt arbejdsliv forude.

- Da jeg var færdig på uddannelsen, havde jeg stadig langt over 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, og min historie viser, at det aldrig er for sent at følge en drøm.