Hip hurra fra APV'en 

Medarbejdere i sundheds- og omsorgssektoren bør være særligt opmærksomme på at fremme og værne om arbejdsglæden, lyder det fra en arbejdsmiljøekspert. Det er ikke chefen alene, der kan levere trivslen på jobbet, understreger han.

Af og til sporer seniorforsker Thomas Clausen en vis træthed i øjnene hos deltagerne, når han forsker i arbejdsmiljøindsatser på arbejdspladser rundt omkring i landet.

— Så tænker folk: Skal vi nu tale om det igen, fortæller Thomas Clausen, der er ansat ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

— Men vi bruger jo store dele af vores vågne tid på at gå på arbejde, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at den tid, vi bruger på jobbet, er så god som muligt. Alligevel er der mange arbejdspladser, hvor man sjældent har den gode dialog om, hvordan man går og har det, fortsætter han.

Som regel engagerer tilhørerne sig dog efter et stykke tid. For det handler jo også om deres trivsel, og godt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at vi er glade på jobbet.

Ifølge forskningen er der da også rigtig meget grund til at fokusere på arbejdsglæden, understreger Thomas Clausen.

— Vi kan se, at de medarbejdere, der trives og er glade for deres arbejde, har mindre lyst til at skifte job, mindre risiko for sygefravær og førtidspension, så arbejdsglæde er også en ressource, som betyder, at vi kan komme godt igennem et til tider krævende arbejdsliv, forklarer han.

Dertil kommer, at der er solid evidens for, at nedsat mental sundhed hos medarbejderne har negative konsekvenser. Forskningen viser bl.a., at længerevarende belastning ikke bare leder til sygefravær og opsigelser. Også opgaveløsningen og økonomien bliver negativt påvirket, når arbejdsmiljøet er dårligt.

Husk rosen

Derfor har forskere i årevis forsøgt at afdække, hvilke faktorer, der fremmer, at vi trives på jobbet, og resultaterne tegner et tydeligt mønster, fortæller Thomas Clausen.

— Helt generelt handler det om samarbejde med kolleger og ledelse, at man kan bruge sin faglighed i opgaveløsningen, har indflydelse på det, man laver, og at man kan se, at ens arbejde har betydning for dem, man laver det for, siger seniorforskeren.

Resultater, der bekræfter den såkaldte ”selvbestemmelsesteori”, som netop fremhæver samhørighed, autonomi og kompetence som vejen til at skabe engagement og indre motivation hos mennesker.

”Vi kan se, at de medarbejdere, der trives og er glade for deres arbejde, har mindre lyst til at skifte job, mindre risiko for sygefravær og førtidspension, så arbejdsglæde er også en ressource, som betyder, at vi kan komme godt igennem et til tider krævende arbejdsliv, forklarer han. ”

Også anerkendelse er vigtig, påpeger Thomas Clausen.

— Det med, at der lige er en kollega eller leder, der siger ”godt klaret”, det giver overskud til at komme igennem travle dage. I det hele taget betyder alt det relationelle med kolleger, leder og borgere enormt meget for glæden ved arbejdet.

I sin forskning har Thomas Clausen bl.a. i det såkaldte PARA-projekt set nærmere på det psykosociale arbejdsmiljø på hospitaler, psykiatriske behandlingssteder og sociale bosteder rundt om i Danmark, og hans undersøgelser viser, at der er store forskelle på trivslen.

— Rigtig mange oplever mening og har en stor stolthed over at arbejde i sundheds- og omsorgssektoren, men vi ser også steder, hvor arbejdsglæden er virkelig presset, siger han.

Gør en forskel

Vender vi blikket specifikt mod medarbejdere i sundhedssektoren, er oplevelsen af at gøre en forskel for patienter eller borgere en af de motivationsfaktorer, der betyder allermest. Det dokumenterer rapporten ”Offentlig ansattes motivation”, der viser, at motivation og arbejdsglæde blandt de ansatte i sundhedsvæsenet først og fremmest er knyttet til oplevelsen af mening, kompetencer og relationer og i langt mindre grad til fx tallene på lønsedlen.

Men talrige undersøgelser og rapporter har de senere år dokumenteret, at flere og flere sundhedsprofessionelle oplever høje følelsesmæssige belastninger i jobbet. Det skyldes især travlhed, personalekonflikter, vanskelige patientforløb og følelsen af ikke at have indflydelse eller at måtte gå på fagligt kompromis.

Noget af det, der for alvor kan sætte arbejdsglæden under pres, er oplevelsen af at gå på kompromis med sin faglighed, fortæller Henrik Lambrecht Lund, der er ph.d. og lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

— Vi hører tit om følelsen af ikke at gøre det godt nok, og den er ofte forbundet med at have for lidt tid til hver enkelt patient eller borger. Det er en form for moralsk stress, hvor man føler, at man svigter, siger han.

Travl og glad

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være en modsætning mellem travlhed og arbejdsglæde, understreger Henrik Lambrecht Lund. Så længe medarbejderne har mulighed for at tilrettelægge deres arbejdsopgaver sådan, at de har et fornuftigt og fagligt funderet flow i arbejdsdagen og ikke er styret af minuttyranni.

— Det handler om at skabe det, vi kalder ”optimal-oplevelser” i arbejdsdagen, og det betyder ikke nødvendigvis, at man har en masse tid til hver opgave. Det betyder bare, at kravene og ens indflydelse på arbejdet er optimalt balanceret, så man organiserer tiden bedst muligt ud fra ens faglige skøn og ikke bare er underlagt en systemlogik, der dikterer, hvad man skal bruge minutterne på, så det bliver rent samlebånd. I stedet har man følelsen af at bruge sin tid meningsfuldt, og man får faktisk en oplevelse af, at tiden forsvinder, fordi der ikke er nogen problemer med den. Alting flyder, som det skal, uden at man bliver belastet, forklarer Henrik Lambrecht Lund om den tilstand, der også betegnes som ”flow”.

”jeg må tilstå, at jeg tit ser, at der er problemer. Rigtig mange steder har et strukturelt belastet arbejdsmiljø.”

— Arbejdet fødes i naturlige og menneskeværdige rytmer med rammer og vilkår, som medarbejderne har indflydelse på, uddyber han.

Fx er dokumentation og journalisering tidsrøvere, der kan stjæle af arbejdsglæden.

— De fleste vil jo hellere bruge tid sammen med patienterne end at sidde foran skærmen, som Henrik Lambrecht Lund siger.

Indflydelse ønskes

Men giver den måde, som sundheds- og omsorgssektoren i dag er organiseret og styret på, så gode vilkår for optimaloplevelser?

— Nej, jeg må tilstå, at jeg tit ser, at der er problemer. Rigtig mange steder har et strukturelt belastet arbejdsmiljø, siger Henrik Lambrecht Lund, der peger på såkaldt selvledende organisationer som et ideal, man burde stile efter for at skabe mere trivsel rundt omkring.

— Casestudier har vist, at man faktisk ikke behøver at køre efter hierarkiske systemer for at nå noget. Man kan sagtens løse opgaverne med fladere organisationer, hvor man lægger tiden og ansvaret ned i organisationen, og så kan det godt være, at nogle medarbejdere pludselig også får ansvar for budget eller vagtplaner, men til gengæld har de en høj grad af indflydelse på deres arbejde, og det styrker arbejdsglæden.

Prioritér trivslen

Ergoterapeuter har job med det, som arbejdsmiljøforskerne kategoriserer som ”høje følelsesmæssige krav”, og det stiller særligt høje krav til et godt arbejdsmiljø, forklarer Thomas Clausen:

— Hvis man arbejder med patienter, borgere eller pårørende, som befinder sig i vanskelige livssituationer, er det enormt vigtigt, at man taler godt med sine kolleger og sin leder og kan få støtte og sparring. Så jo mere krævende et arbejde er, jo vigtigere er de sociale ressourcer.

”Når vi har travlt, er der dog en risiko for at glemme indsatsen for at skabe trivsel og arbejdsglæde. Så handler det om at slukke brande og lægge vagtplaner. Men det er en kortsigtet løsning,”

Samtidig stiller det høje krav til organiseringen omkring arbejdet, hvis man skal trives i en travl hverdag med borgere og patienter, påpeger Thomas Clausen.

Når vi har travlt, er der dog en risiko for at glemme indsatsen for at skabe trivsel og arbejdsglæde. Så handler det om at slukke brande og lægge vagtplaner. Men det er en kortsigtet løsning, forklarer Thomas Clausen:

— Det er især, når vi har travlt, at vi skal prioritere arbejdsmiljøet. Ved at have en løbende dialog om den fælles opgaveløsning og få styrket samarbejdet, hjælper man hinanden bedre og får tingene til at glide, så man får skabt noget luft. Når man har travlt, er det også vigtigt, at man kan tale med sine kolleger og vende fx svære situationer. Ellers kan det resultere i sygemeldinger eller opsigelser.

Fælles ansvar

Og arbejdsglæde er alles opgave. Eller som Thomas Clausen udtrykker det:

— Ledelsen har det formelle ansvar, men hvis man forventer, at det er lederen, der kommer med et godt arbejdsmiljø, så kommer man til at vente længe. For man kan være verdens bedste leder eller arbejdsmiljørepræsentant, men hvis ikke medarbejderne bakker op og tager et medansvar, kommer man ikke ret langt, og jo flere, der er klar til at drøfte og løfte arbejdsmiljøet, jo bedre. Men vores forskning viser, at der desværre er mange steder, hvor man forsømmer at tage den dialog.

Forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø har ellers potentiale til at reducere sygefravær, fastholde medarbejdere og understøtte den mentale sundhed blandt medarbejderne, og forskningen viser, at de arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet fungerer bedst, er de steder, hvor man løbende gennemfører indsatser for at højne trivslen.

— Alligevel er det sjældent, at folk jubler og falder hinanden om halsen, når de skal lave den årlige APV, som Thomas Clausen nøgternt konstaterer.

— Men faktisk er det vigtigt, at man som medarbejder tager arbejdsmiljøet alvorligt. Det er jo med den indsats, at vi skaber rammerne for at kunne løfte vores opgaver bedst muligt og dermed få en høj arbejdsglæde, fastslår Thomas Clausen.