Det skal være MIN fagforening

Dato: 1. oktober 2025
Forfatter: Lene Terkelsen
Fotograf: Martin Bubandt

Vi har din ryg. Du kan regne med os. Vi forstår din situation. Følelsen af altid at blive hørt og forstået er afgørende for Sofie Hou Lind, når det handler om at være med i en fagforening.

På trods af sine kun 37 år har Sofie Hou Lind allerede bevæget sig inden for flere områder af ergoterapien. Hun har blandt andet arbejdet på flere plejecentre, og de seneste seks år har hun været ansat på hjælpemiddelområdet i socialforvaltningen i Københavns Kommune. En forvaltning, som lige nu gennemgår store forandringer. Fremtiden er på flere punkter usikker, og ingen ved, om de fx skal have nye opgaver eller stadig har ret til hjemmearbejdsdage om et år.

— Og det er ret hårdt at være i, for jeg er nervøs for, om det hele hænger sammen — også for os som børnefamilie, fortæller Sofie Hou Lind, der i dag oplever at have fleksibilitet i sin hverdag.

For hende er et godt arbejdsliv at have gode kolleger, få lov at bruge sine specialkompetencer og have medindflydelse på planlægning og opgaveløsning.

— Det er også vigtigt med en ledelse, som forstår min faglighed. De skal respektere og forstå, hvad jeg kan, fortæller hun.

...jeg vil først og fremmest have en fagforening, der giver mig følelsen af at være deres vigtigste medlem, når jeg ringer
Sofie Hou Lind
 

Sådan er det også med fagforeningen, påpeger hun.

— Det skal være sådan, at de griber mig — uanset hvilket felt, jeg bevæger mig ud i som ergoterapeut, og uanset om jeg er ansat som den eneste ergo, der er ansat, og om jeg har en tillidsrepræsentant eller ej, siger Sofie Hou Lind, der med egne ord indtil videre har ”følt sig bedre grebet inden for nogle områder end indenfor andre.”

— Jeg har oplevet at blive mødt af sådan en ”jamen, sådan er livet” og ”det har de jo lov til”-holdning, da jeg ringede for at få hjælp til mine rettigheder i forbindelse med, at der skete en del forskydninger i mine arbejdsopgaver, og jeg fik en ny leder, fortæller Sofie Hou Lind og fortsætter:

— Min drøm er, at de stiller sig bag mig — uanset hvor jeg befinder mig. Jeg vil have, at der er nogen, som kæmper for mig, mit fag og min faglighed lige meget, hvor jeg er ansat. Det skal være MIN fagforening, og mit hovedfokus er ikke at få en masse nye kandidater ud eller arbejde for, at der er ergoterapeuter i en masse høje stillinger. Det er også fint, men jeg vil først og fremmest have en fagforening, der giver mig følelsen af at være deres vigtigste medlem, når jeg ringer, siger Sofie Hou Lind og understreger, at hun også har fået god hjælp gennem tiden.

— Fx har jeg fået superfin juridisk hjælp i forbindelse med en fyring. Men det kan man måske også få i gule fagforeninger, så jeg skal have fornemmelsen af, at de gør noget helt særligt for mig og alle andre ergoterapeuter. Både på mikro- og makroplan.

 
 

Individuel vurdering

Sofie Hou Lind er vokset op i, hvad hun betegner som en ”fagforeningsfamilie”, og hun er slet ikke i tvivl om, at man bør være medlem af en fagforening med fokus på ens fagområde. Men hun mener også, at solidaritet kan differentieres:

— Jeg har haft flere kolleger, som efter at have været medlem i over tyve år, pludselig har stået i en situation, hvor fx deres ægtefælle er blevet fyret, eller de selv har været uden job. De vil stadigvæk gerne være medlem, men de har ikke råd til at betale i en periode, og det er virkelig ærgerligt at tabe dem — for de kommer ikke tilbage, hvis de skal gennem en længere karensperiode, hvor de skal betale uden at kunne modtage fagforeningshjælp. Der kunne jeg godt tænke mig, at der var en individuel vurdering af folks økonomiske situation. Igen handler det om, at vi skal føle, at fagforeningen har vores ryg — uanset hvor vi er i livet.

Sofie Hou Lind

- 37 år.

- Uddannet ergoterapeut og har desuden en master i sexologi.

- Ansat i socialforvaltningen i Københavns Kommune. Er derudover ekstern underviser på ergoterapeutuddannelsen på KP.