Små postkasser til ønsker eller undren, frivillig kollegatræning efter fyraften og ikke mindst en velfungerende organisering og mødestruktur, der sikrer, at medarbejderne bliver inddraget. Det er afgørende elementer i arbejdsglæden blandt ergoterapeuterne i Genoptræning og Rehabilitering i Rødovre Kommune.
— Det er vigtigt at have fokus på arbejdsmiljøet — også selvom det går godt.
Sådan lyder en pointe fra ergoterapeut Camilla Riis Loftager, der er arbejdsmiljørepræsentant i Rødovre Kommunes Genoptræning og Rehabilitering, hvor der er 10 ergoterapeuter ansat.
Her bygger arbejdet med at fremme trivsel blandt medarbejderne bl.a. på klare strukturer, der skal sikre, at alle føler sig inddraget.
— Der kommer hele tiden nye medarbejdere, og man kan ikke bare læne sig tilbage i en fortælling om, at ”her går det supergodt”. Men man kan altid blive ved at udvikle arbejdsmiljøet. Det kræver, at man hele tiden tager temperaturen på, hvordan folk går og har det, så man får grebet fat, inden noget udvikler sig, som Camilla Riis Loftager siger.
Ideer i postkassen
Ifølge forskningen i arbejdsmiljø er indflydelse og inddragelse nogle af de allermest afgørende faktorer for trivsel på jobbet, og det kan de kun bekræfte i Rødovre, hvor man har sat indflydelsen i system.
Man har bl.a. optimeret på formen for både personale-, MED- og TRIO-møder, så man fokuserer på det, der fylder for medarbejderne og sikrer, at alle får mulighed for at komme til orde.
Helt lavpraktisk hænger der også tre små postkasser på administrationskontoret, hvor medarbejdere kan lægge sedler med spørgsmål, undren og ønsker til alt fra ferieplanlægning til indhold i køleskabet. Den ene er stilet til TRIO tillidsrepræsentanten, den anden arbejdsmiljøgruppen, og den sidste til MED-udvalget.
— Der kan man lige smide sit input i, når man får en indskydelse, og de bliver brugt ret ofte, fortæller Camilla Riis Loftager om postkasserne.
Velkomst af nye
Hendes kollega, tillidsrepræsentant Louise Jørgensen, oplever også, at inddragelse er et nøgleord i forhold til arbejdsglæde.
— Jeg synes, det er lykkedes at skabe en arbejdsplads, hvor folk føler sig involveret og føler, at der ikke bliver truffet beslutninger hen over hovedet på dem. TR og AMR er ofte en sparringspartner for ledelsen og er med til at validere forskellige løsninger og beslutninger.
”Det er altafgørende, at man føler sig taget godt imod, og de nye kolleger tager en helt anden energi med ind på arbejdspladsen, når de føler sig trygge fra starten”
Louise Jørgensen har været ansat i knap ti år, og hun har iagttaget, hvordan en tydelig struktur for arbejdsopgaver og en god organisering med bl.a. to koordinatorer betyder, at ventelister er blevet nedbragt, og arbejdspresset smitter som bekendt også af på medarbejdernes lyst til at gå på job.
— I sidste ende betyder det jo rigtig meget for arbejdsglæden, at driften kører, og vi har fået sat rigtig mange ting i system, og det gør, at vi har et godt flow og overblik, forklarer Louise Jørgensen. Modtagelsen af nye kolleger bliver også bedre, når der er en klar plan, og derfor har stedet en onboarding-proces, hvor den nyansatte bl.a. følger en mentor i form af en erfaren kollega. Et tiltag, der også har været en gevinst for arbejdsmiljøet, vurderer Louise Jørgensen.
— Det er altafgørende, at man føler sig taget godt imod, og de nye kolleger tager en helt anden energi med ind på arbejdspladsen, når de føler sig trygge fra starten, siger hun.
Sveder sammen
Hver mandag har medarbejdere og ledere mulighed for at mødes til fælles kollega-træning, hvor de på skift instruerer hinanden, og både før og efter fyraften alle ugens dage har man mulighed for at bruge kommunens genoptræningscenter.
Med tre børn derhjemme deltager Camilla Riis Loftager ikke i fællestræningen, men hun ser tilbuddet – sammen med stedets mange andre sociale arrangementer – som et vigtigt bidrag til at styrke fællesskabet.
Der er nogle ting, der bliver lettere at sige til hinanden, når man fx har trænet og haft det sjovt sammen, og det er jo helt frivilligt, om man vil være med. Heller ikke Louise Jørgensen føler et pres for at deltage, men hun oplever, at rigtig mange griber muligheden for at træne med kollegerne.
”Og resultaterne skal omsættes til handleplaner, for når det gælder arbejdsmiljø, er det vigtigt, at vi ikke bare taler om det, men rent faktisk gør noget ved det”
Det skaber et sammenhold, og der er jo også en signalværdi i, at man har lyst til at blive og bruge tid sammen med sine kolleger uden for arbejdstiden, siger hun.
Senere på året skal alle medarbejderne på fælles fagligt ophold, og indsatsen med at fremme det gode arbejdsmiljø fortsætter. Lige nu arbejder man bl.a. på at få integreret flere spørgsmål til trivsel i APV’en, fortæller Camilla Riis Loftager.
Og resultaterne skal omsættes til handleplaner, for når det gælder arbejdsmiljø, er det vigtigt, at vi ikke bare taler om det, men rent faktisk gør noget ved det, fastslår hun.
Syv små og store tiltag — der fremmer det gode arbejdsmiljø ifølge Louise og Camilla:
- Organisering. Når arbejdsopgaverne er koordineret og planlagt, glider alt nemmere.
- Mødestruktur. Bl.a. indleder vi TRIO-møder med et kort ”check-in”, hvor man hver især deler, hvad der fylder her og nu, og det har styrket dialogen.
- Inddragelse. Medarbejderne oplever, at de er med til at validere ledelsens løsningsforslag gennem diverse fora.
- Onboarding. En god velkomst og introduktion til nye medarbejdere er en forudsætning for godt arbejdsmiljø.
- Kommunikation. Nogle dagsordener og referater bliver sendt ud til alle, så man ikke selv skal lede efter dem i mapper før og efter møder.
- Socialt samvær. Fælles træning, fester, strikkeklub og andre arrangementer er vigtige for fællesskabet.
- Sparringsrum. Et særskilt afsnit i personalerummet er forbeholdt faglig sparring, og det betyder, at alle ved, hvor de skal placere sig, hvis de fx vil drøfte en borger med en kollega.
Mere end Tordenskjolds soldater ...
Hvordan får MED-udvalget afdækket alle medarbejderes synspunkter så godt som muligt? Det har de fundet en model for i Rødovre kommune, hvor man afholder fire MED-møder årligt:
- Personalemødet forud for MED mødet er udvidet med 30 minutter, hvor medarbejderne bliver præsenteret for relevante arbejdsspørgsmål, som de skal arbejde med/reflektere over i grupper på selve personalemødet.
- Ledelsen, TR eller AMR samler op på gruppebesvarelserne og tager dem med til MED mødet.
- Forberedelsen betyder, at der kommer tilbagemeldinger fra langt flere medarbejdere, end når man blot efterspørger mundtlige synspunkter under et personalemøde.
- AMR og TR oplever, at hele personalegruppen engageres, og det er lettere at validere beslutninger.
Louise Jørgensen
TR
Camilla Riis Loftager
AMR