Tenna Kjærsgaard Nielsen og Betinna Hedegaard Nielsen er ansat til udelukkende at koncentrere sig om ergoterapeutiske opgaver i Akuttilbud Aalborg. Fagbladet Ergoterapeuten fik lov at gå med dem på arbejde.
7.03
- Vi har stor glæde af ergoterapeuterne, og det er vigtigt, at de skal forblive ergoterapeuter. De skal bruge deres krudt på deres faglighed, og de indgår ikke i normeringen og skal ikke træde til i plejen, selv om der fx er sygdom, siger hun.
Vi havde fx en patient, der havde opgivet at strikke, fordi hun havde ondt i fingrene, hvor jeg hjalp hende med at afprøve nogle strikkepinde i en størrelse, hun kunne bruge uden at få smerter
Tenna Nielsen
- Ergoterapeut
- Akuttilbud Aalborg, Aalborg Kommune
- [email protected]
Betinna Hedegaard Nielsen
- Ergoterapeut
- Akuttilbud Aalborg, Aalborg Kommune
- [email protected]
7.07
Det er en stille dag på Akuttilbud Aalborg med kun ni patienter på stuerne, der har plads til 23. Fire af de ni er ankommet inden for det seneste døgn. De er visiteret til akuttilbuddet af enten egen læge, en vagtlæge eller en sygehusafdeling.
Aalborg er den femte bedste kommune i landet til at forebygge unødvendige indlæggelser, fortæller Mette Bang, som tilskriver oprettelsen af Akuttilbud Aalborg en stor del af æren for den pæne placering.
Patienterne ligger i gennemsnit 16 dage på akuttilbuddet. De fleste er ældre patienter med et sygdomsforløb, der er karakteriseret ved ”høj kompleksitet”. Enkelte kommer, fordi der ikke er plads på et hospice, og der er jævnligt dødsfald blandt patienterne. Det hænder imidlertid også, at yngre patienter med eksempelvis et svært tilfælde af covid eller et kompliceret knoglebrud lander på Akuttilbud Aalborg.
Mette Bang skynder sig videre, og vi sætter os sammen med de to ergoterapeuter for at høre om deres arbejde, inden vi skal ind på stuerne og møde patienterne.
- Den første dag, patienterne er her, er de i hænderne på en sygeplejerske, der bl.a. afstemmer deres medicin og afdækker deres kompleksitetsniveau. Vi kommer ind i billedet på andendagen, hvor vi udfører ADL-observationer: Er patienterne i stand til selv at komme ud af sengen og eventuelt i bad? Hvordan er deres tandstatus, og har den indflydelse på, hvordan de spiser? Hvordan er deres energiforvaltning? Vi screener også alle for dysfagi og tjekker, om de har en genoptræningsplan med sig. Vi har en særlig opmærksomhed på de patienter, som ikke har en genoptræningsplan. Hvis vi vurderer, at der er genoptræningspotentiale, sætter vi en træning i gang og undersøger samtidig muligheden for at få bevilliget noget træning, som kan fortsætte, når patienten kommer hjem, forklarer Tenna Kjærsgaard Nielsen og tilføjer, at hun og kollegaen selvfølgelig også altid er obs på den videre rehabilitering.
Akuttilbud Aalborgs 23 stuer ligger i samme bygningskompleks som plejehjemmet Vestergården med tilhørende aktivitetscenter, og hvis patienterne i akuttilbuddet har mod på det, kan de benytte aktivitetscentret.
- Vi havde fx en patient, der havde opgivet at strikke, fordi hun havde ondt i fingrene, hvor jeg hjalp hende med at afprøve nogle strikkepinde i en størrelse, hun kunne bruge uden at få smerter, forklarer Tenna Kjærsgaard Nielsen.
På først sal er der desuden et træningslokale til rådighed for de indlagte patienter, og de to ergoterapeuter vurderer også, om patienterne har behov for hjælpemidler.
Ansættelsen af de Tenna og Betinna har øget akuttilbuddets fokus på både det tværfaglige samarbejde og den rehabiliterende tilgang til patienterne.
Til hverdag tilrettelægger de to selv deres arbejdsdag, fx at gangtræne, screene for dysfagi eller lave ADL-observationer og faldudredning. Desuden står de til rådighed, når plejepersonalet beder dem vurdere en problemstilling.
- Det kan fx være, at en patient er vanskelig at mobilisere, siger Betinna Hedegaard Nielsen.
7.52
Betinna og en sygeplejerske hjælper hende fra badeværelset ind i stuen.
- Gør det ondt, når du rejser dig, spørger Betinna Hedegaard Nielsen.
- Lidt i hoften, lyder svaret.
- Er der nogen, der har kigget på din hofte, efter at du er faldet?
Svaret fortaber sig, for Margrethe må koncentrere sig om at slippe rollatoren og støtte sig til bordet for at komme ned at sidde ved spisebordet. Hun er kommet ind på akuttilbuddet om aftenen og er lettere forvirret.
- Skal jeg sidde dér, spørger hun og peger på stolen.
Hun lægger ikke skjul på, at hun gerne vil hjem til sig selv igen, men Betinna forklarer, at hun gerne vil have, at hun bliver lidt endnu.
Da Margrethe er kommet ned i stolen, er det tid til morgenmad. Betinna sætter sig på rollatoren helt tæt på Margrethe og iagttager hende, mens hun nipper til maden.
- Er I mine frelsende engle, spørger Margrethe Lauridsen, og Betinna svarer med et glimt i øjet:
- Ja, det er jo snart jul.
De griner. Betinna skal tale højt, for Margrete hører dårligt, og synet er heller ikke for godt.
Hun fortæller, at hun ikke længere kører bil, men har købt en elscooter, som hun trods det dårlige syn mener, hun godt kan styre hen den lokale Rema1000.
8.07
Efter en pause i samtalen gentager Margrethe stille.
— Jeg vil godt hjem.
— Ja, men jeg synes nu, du skal blive lidt bedre til bens, så jeg vil gerne have, at du bliver et par dage, gentager Betinna Hedegaard Nielsen.
8.30
- Hvad laver du egentlig, spørger hun Betinna.
Hun har stillet spørgsmålet en gang før, men Betinna svarer beredvilligt igen.
- Jeg er er ergoterapeut – helt ind i hjertet…
8.42
”Du er nummer tre i køen”, får Tenna at vide i telefonen. Hun benytter ventetiden til at fortælle, at mange af ergoterapeuternes opgaver er tilretninger.
Ergoterapeuterne fandt ud af, at årsagen sandsynligvis var, at hans specialsko var nedslidte, og de sørgede for, at han kom til bandagist og fik nye sko.
De tager også fat i det kommunale faldteam, hvis de vurderer, at der skal sættes ind med særlige foranstaltninger i patienternes eget hjem. Det kan være, at der er for ringe belysning, tæpper eller dørtrin, som er til fare. I akuttilbuddets stuer kan de iagttage patienternes manøvredygtighed i sikre omgivelser.
Tenna venter syv minutter i telefonen til tandplejen, men ventetiden er ikke forgæves: Manden med proteseproblemerne kan komme til dagen efter.
Tenna fortæller, at den kommunale omsorgstandpleje har bemærket, at de har fået flere henvisninger, siden hun og Betinna kom på akuttilbuddet.
- Min hypotese er, at det er fordi vi har en større opmærksomhed på tandproblematikker, siger hun.
9.07
- Det skal vi lige have kigget på. Der skal nok byttes om, så hun spiser først og kommer i bad bagefter. Det vigtigste er, at hun får noget at spise, konstaterer Tenna Kjærsgaard Nielsen.
Hun aftaler med Ninna at komme forbi og teste for dysfagi, når hun har hvilet sig.
Bagefter mødes Tenna med resten af personalet for at vende de enkelte patienters problemstillinger. På en tavle, der fylder hele den ene væg, står navne, stuenumre, ankomsttidspunkt, symptomer, vigtige opmærksomhedspunkter og planer for behandlingen listet op.
9.48
10.40
”Forventet ventetid: 16 minutter.” Hun sukker og lægger på. Prøver et andet nummer. Hun kommer igennem, men må efter grundig vejledning konstatere, at den ældre mand ikke kan få transport via nogen af ordningerne, medmindre han selv betaler over 100 kroner for at blive fragtet de fem kilometer til tandplejen. Det ender med, at Tenna må have fat i mandens datter, som heldigvis har mulighed for at køre ham.
11.57
Tenna bærer en bakke med to håndmadder med henholdsvis rulle- og spegepølse ind til Ninna Iversen. Hun forklarer at rullepølsen er trevlet og derfor kan være en udfordring at synke. Det samme gælder en tomat med skræl, som derfor også er velegnet til test.
- Hvordan gik det med varmepuden, vil Tenna vide.
- Den forsvandt, siger Ninna Iversen og leder efter den mellem puder og dyner, inden et hosteanfald bremser eftersøgningen.
- Jeg har kræft i højre lunge og har fået kemo, fortæller hun og smager uden begejstring på nogle småbidder.
Tenna beder om lov til at undersøge hendes mundhule for madrester.
- Har du kvalme, spørger hun.
- Lidt, men ikke sådan, at jeg skal kaste op.
Ninna fortæller, at det ikke gør ondt, når hun synker, men at det er anstrengende, og at hun bliver forpustet når, hun skal spise.
Til gengæld hoster Ninna ikke, mens hun spiser, og Tenna måler Ninnas iltmætning for at se, om der er kunne være tale om en skjult dysfagi. Men iltmætningen er fin.
Ninna har kun spist en halv mad, da hun siger stop.
- Har du madlede, spørger Tenna Nielsen.
- Ja!
- Hvad ville du sige til at få noget suppe?
- Ikke lige nu.
Tenna og Ninna aftaler, at Ninna skal have tilbud om mad hver anden time, og menuen må gerne stå på suppe – karry- eller tomatsuppe. Og is, som i parentes bemærket naturligvis er en særlig energitætte is, der er god for småtspisende patienter.
Inden Tenna går videre, aftaler de også, at Ninna skal have et satinlagen, så hun bedre kan vende sig i sengen.
Efter besøget drøfter Tenna sine fund med en af sygeplejerskerne.
13.08
Alice Jacobsen faldt på badeværelsesgulvet i hjemmet om natten for nogle dage siden. Heldigvis var datteren til stede og fik tilkaldt akutbilen. Først var Alice på sygehuset, hvor hun fik tilført to poser blod, inden hun efter et par dage blev kørt til Akuttilbud Aalborg.
Alice har aftalt med Tenna, at de skal en tur over i aktivitetscentret. Selv om Alice ikke ligefrem stråler af begejstring, da Tenna fortæller om strikkeklub og spilleeftermiddage, vil hun gerne med ud på en lille gåtur.
Der er fuld gang i et bankospil, da Alice og Tenna træder ind i aktivitetscenteret, men efter et kort ophold går de tilbage til stuen, hvor romanen Vittus af Iben Mondrup venter på at blive læst.
Alice fortæller, at hun har kræft i bugspytkirtlen.
- Jeg har tabt kræfterne, konstaterer hun og fortæller, at der også er problemer med hjertet.
- Når man er 87, er man slidt, tilføjer hun lakonisk.
Hun fortæller Tenna, at hendes ene underben er hævet, og Tenna undersøger benet, trykker på hævelsen, og siger at det er en god ide at sove med benet lidt hævet.
- Der sker ikke noget ved at drikke kaffe, vel?
Det mener Tenna ikke, at der kan være problemer med.
Da strømpen skal på igen, læner Alice sig frem i sengen og trækker den på uden problemer.
- Hold da op, du er smidig. Det er jeg ikke sikker på, at jeg kunne have gjort, siger Tenna Kjærsgaard Nielsen med overbevisende overraskelse.
- Ja, jeg troede også, at jeg havde helbred til at blive rigtig gammel, men det gik anderledes, og det kan man ikke ændre på, konstaterer Alice Jacobsen.
13.42
Lige om lidt skal de to ergoterapeuter dokumentere dagens arbejde, og vi takker af for i dag og giver dem arbejdsro.
Akuttilbud Aalborg
- Aalborg Kommunes akuttilbud, der har eksisteret i 10 år.
- Har 23 pladser til primært ældre patienter, der er for syge til at være hjemme eller på en aflastningsplads, men ikke har behov for indlæggelse.
- Yder sygeplejefaglig udredning, observation, vurdering, pleje og behandling døgnet rundt til borgere med somatisk sygdom.
- Siden 1. maj 2023 har ergoterapi været en fast del af tilbuddet.