På Aalborg Universitetshospital er ergoterapeut Ida-Marie Vandborg Petersen med til at bane vejen for et AI-værktøj, der kan påvise høj risiko for dysfagi. Værktøjet er udviklet i Spanien, og i et presset sundhedsvæsen er det fremtiden, mener både Ida-Marie og seniorforsker Dorte Melgaard, der står bag.
Når en patient efter to ugers indlæggelse på Ældremedicinsk Afsnit igen kommer på højkant og trækker i sine egne bukser, ja så sker det, at bukserne falder ned om anklerne på ham, fordi han har tabt sig under indlæggelsen.
En trist situation, som både ergoterapeut Ida-Marie Petersen og seniorforsker Dorte Melgaard har oplevet. Men også en situation, som de håber, at de og kollegaerne på Aalborg Universitetshospital med hjælp fra et nyt AI-redskab kan undgå i fremtiden.
Sagen er, at patienterne på Ældremedicinsk Afsnit ofte — ud over den sygdom, de bliver indlagt for — også lider af dysfagi. Bliver det ikke opdaget i tide, får de ganske enkelt ikke den mad og drikke, de har behov for under indlæggelsen.
I erkendelse af, at den eksisterende praksis ikke sikrer diagnosticering af alle patienter, der lider af dysfagi, har Dorte Melgaard og Ida-Marie Vandborg Petersen sat gang i et større projekt. Ved hjælp af AI-redskabet AIMS-OD vil de til at begynde med screene alle patienter på Ældremedicinsk Afsnit for, om de er i risiko for dysfagi.
Ida-Marie Vandborg Petersen
Ergoterapeut
Fysio- og Ergoterapeutafdelingen, Aalborg Universitetshospital
[email protected]
Dorte Melgaard
Lektor og seniorforsker
Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital
[email protected]
Spansk redskab
Redskabet er udviklet af en gruppe forskere i Barcelona i Spanien og har i få år været en del af den kliniske praksis på fem hospitaler i Nordspanien, fortæller Dorte Melgaard:
— I Spanien har brugen af AIMS-OD forbedret deres i forvejen gode praksis på dysfagiområdet. Hos os er planen, at vi kører vores patientdata igennem serveren i Spanien, og så får vi allerede 5-6 sekunder efter en opdatering på den enkelte patients risiko for dysfagi. Vi kan screene patienterne fx to gange i døgnet.
— I dag er udfordringen ofte, at en patient, der eksempelvis bliver indlagt fredag eftermiddag, måske først bliver undersøgt for dysfagi tirsdag eller onsdag i ugen efter — dels fordi fokus er på den primære sygdom, dels fordi den mindre bemanding i weekenden betyder færre undersøgelser, forklarer Dorte Melgaard.
AI-redskabet screener for de samme parametre som Ida-Marie og hendes ergoterapeutkollegaer screener for ved journalgennemgang og til morgenkonferencer. AI kan selvfølgelig ikke stille diagnosen, understreger Dorte Melgaard, men når Ida-Marie og hendes kollegaer får besked om, hvilke patienter, der har forhøjet risiko for dysfagi, kan de målrette deres ressourcer og gå ind og undersøge netop de patienter.
Det er smart, fordi ergoterapeuterne på hospitalet ikke har timer nok i døgnet til at undersøge alle indlagte patienter, forklarer Ida-Marie Vandborg Petersen:
— På Aalborg Universitetshospital har vi på to år haft omring 1.500 indlæggelser på Ældremedicinsk Afsnit, og hvis hver enkelt patient skulle være undersøgt for dysfagi, ville det kræve enormt mange ressourcer. De ressourcer har vi ikke. Derfor er det vigtigt, at vi finder nye veje, der kan hjælpe os til at bruge vores ressourcer på en måde, så vores patienter får den bedste behandling, vi kan give dem. Og det kan AI hjælpe os med.
AI-redskabet er ikke et mirakelmiddel, men en støtte i den kliniske praksis. En patient kan nemlig sagtens være i højrisiko for at have dysfagi uden faktisk at have det — og omvendt kan en patient, der ikke matcher de sædvanlige parametre for dysfagirisko alligevel være ramt.
AI kan ikke gøre arbejdet for os, men i et presset sundhedsvæsen får vi behov for den slags redskaber som støtte for vores sundhedsprofessionelle arbejde
Baseline
I løbet af det seneste halve år har Ida-Marie brugt en god del af sin arbejdstid på ”helt slavisk”, som hun siger, at gennemgå patientjournaler for diagnosekoden dysfagi. Resultatet underbygger hypotesen om, at langt flere patienter end dem, der i dag får diagnosen, lider af dysfagi.
Undersøgelsen bliver udgangspunkt for den nye praksis, som hun og Dorte Melgaard forventer bliver en realitet, når AI-projektet er gennemført. På den måde kan de måle resultaterne af en ny praksis, hvor AI screener alle patienter.
Hvorfor det lige er et AI-redskab fra Spanien, som de kobler sig på i Aalborg, er der en god forklaring på:
— Det er komplekst at udvikle et AI-redskab. For at få tilstrækkelig datamætning som grundlag, skal vi kunne bygge på måske 15.000 patientforløb, og det kommer vi ikke i nærheden af hos os. Samtidig ligger der også et kæmpe arbejde i at opbygge selve algoritmen, siger Dorte Melgaard.
Der har været stor interesse for projektet fra andre danske hospitaler, og også Bispebjerg Hospital er en del af projektet, som seniorforskeren håber at kunne lande med en implementering i 2027.
Om projektet
- AIMS-OD er et AI-program, der på få sekunder kan screene alle indlagte patienter og vurdere deres risiko for at have dysfagi. Risikovurderingen kan så danne grundlag for en ergoterapeutisk udredning.
- AIMS-OD afprøves på Ældremedicinsk Afsnit på Aalborg Universitetshospital.
- Projektet omfatter:
- Beskrivelse af eksisterende praksis i det tværfaglige team på Ældremedicinsk Afsnit.
- Etablering af baseline ved hjælp af indhentning af data fra 2023-2024. Der indhentes data på antal screenede patienter og antal patienter fundet i risiko for dysfagi.
- I tre måneder testes alle patienter på Ældremedicinsk Afsnit med AIMS-OD samt med de ergoterapeutiske screeningsmodeller V-VST og MEOF-II.
- Der gennemføres et kvalitativt studie, hvor ergoterapeuter interviewes om deres oplevelse af at anvende et AI-program i deres kliniske hverdag.
- Projektet bygger på følgende studie fra Spanien: Improving Diagnosis Through Risk Management med refenrencen:
Martin-Martinez A, Miró J, Amadó C, Ruz F, Ruiz A, Ortega O, Clavé P. A Systematic and Universal Artificial Intelligence Screening Method for Oropharyngeal Dysphagia: Improving Diagnosis Through Risk Management. Dysphagia. 2023 Aug;38(4):1224-1237. doi: 10.1007/s00455-022-10547-w. Epub 2022 Dec 28. PMID: 36576585.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36576585/