Kompetencefonde
Sammen med de øvrige organisationer i Akademikerne (AC) har ETF etableret en kompetencefond både på det kommunale og det regionale område, hvor medlemmerne har mulighed for at søge midler til kortere eller længere uddannelsesforløb.
Fondene giver støtte til deltagergebyr, materialer, transport og ophold og er et supplement til de økonomiske midler, der i forvejen anvendes til kompetenceudvikling på arbejdspladsen.
Til efter- og videreuddannelse giver fondene op til 30.000 kroner, og til masteruddannelser op til 50.000 kroner i tilskud. De konkrete retningslinjer for at søge fremgår af fondenes hjemmesider:
Diplomuddannelse til ergoterapeuter
Diplomuddannelser er efteruddannelse på deltid.
Kandidatuddannelse til ergoterapeuter
Kandidatuddannelser er to-årige videreuddannelser til personer med en bachelor- eller professionsbachelor. Kandidatuddannelser er på 120 ECTS svarende til to års fuldtidsstudier og kan give adgang til ph.d.-uddannelse. Regulære kandidatuddannelser i Danmark er finansieret af staten og er SU-berettigede.
Herunder er en liste over kandidatuddannelser, som professionsbacheloren i ergoterapi giver adgang til.
Erhvervskandidatuddannelser til ergoterapeuter
En erhvervskandidatuddannelse er en kandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid, hvor du arbejder mindst 25 timer om ugen (årsnorm) ved siden af din uddannelse. Uddannelsen er ikke SU-berettiget. Det er ikke alle kandidatuddannelser, der udbydes som erhvervskandidatuddannelser.
Kandidatuddannelsen i ergoterapi på Syddansk Universitet i Odense udbydes som erhvervskandidatuddannelse. Læs mere om adgangskrav til, opbygning af og fremtidsmulighederne til uddannelsen.
Kandidatuddannelser som kan søges af ergoterapeuter
Masteruddannelse til ergoterapeuter
Masteruddannelser foregår på universiteter og er brugerbetalte; det vil sige enten af dig selv eller af din arbejdsgiver. En Master i Danmark er på 60 ECTS eller 90 ECTS og svarer dermed til et års eller halvandet års fuldtidsstudie. Typisk tages en Master dog over to år – på deltid, ved siden af et arbejde.
Masteruddannelser er i Danmark tilrettelagt som videreuddannelse på deltid til erhvervsaktive. Det, man i udlandet kalder en ”master” svarer til det, vi i Danmark kalder en kandidatuddannelse.
Liste over masteruddannelser, som udbydes forskellige steder i Danmark
Ph.d.-uddannelse
En ph.d. (philosophiae doctor) er en formel forskeruddannelse, som er en overbygning på en kandidatgrad. En ph.d. tager typisk 3 år, som du blandt andet bruger på litteratursøgning, på at undervise, tage kurser på ph.d.-niveau, skrive tre artikler af tre gange et halvt års varighed og til sidst en afhandling, som baserer sig på dine tre artikler: Dit ph.d.-projekt, som du skal forsvare over for din hovedvejleder og en ekstern censor.
Skal jeg have skrevet en videnskabelig artikel for at kunne søge en ph.d.-stilling?
Universitetsloven indeholder intet krav om, at du skal have skrevet en videnskabelig artikel for at kunne starte et ph.d.-forløb op, men fordi der er mange, der gerne vil skrive en ph.d., er det et uformelt krav fra universiteterne, at du skriver en videnskabelig artikel, før du starter på et ph.d.-projekt.
Vidste du at?...
Du kan få nedsat kontingent som kandidatstuderende
Du kan få nedsat dit kontingent til Ergoterapeutforeningen, hvis du tager videreuddannelse på SU, får dagpenge eller tager en suppleringsuddannelse uden SU.
Du kan få studieforsikring
ETF har en aftale med Bauta Forsikring, som giver studierabat på forsikringer for studerende ved kandidatuddannelser (SU-berettigede uddannelser).
Kontakt Bauta Forsikring:
33 15 15 45
Du kan blive medlem af A-kasse som kandidatstuderende
Videreuddanner du dig på kandidatniveau (til f.eks. cand.scient.san. eller cand.scient. i ergoterapi), kan du (fortsætte med at) være medlem af DSA under uddannelsen. Er du under 30 år er det gratis at være medlem af DSA som kandidatstuderende, og er du over 30 år, kan du nøjes med at betale kontingent som deltidsforsikret. Læs mere her
International udveksling
Hvordan kan jeg arbejde eller studere udlandet?
Læs her hvordan du kommer til udlandet som ergoterapeut eller ergoterapeutstuderende.