Til en jobsamtale vil du formentlig støde på et ansættelsesudvalg bestående af 2-4 personer. Det er typisk: En daglig leder, eventuelt en overordnet leder, tillidsrepræsentant og/eller en medarbejder fra gruppen eller afdelingen.
Nogle arbejdsgivere oplyser i invitationen, hvem der deltager, men er det ikke tilfældet, kan du kontakte arbejdspladsen og få det at vide, hvis du ønsker det.
Varigheden af en jobsamtale kan variere, men som regel varer den under en time.
Hvordan forbereder du dig til jobsamtalen?
Det vil altid være en god idé at gå ind på arbejdsgiverens hjemmeside og orientere dig om arbejdspladsen. Både generelt om fx virksomhedsplan, værdigrundlag og personalepolitik og mere specifikt om det område, du har søgt inden for.
Er der oplyst en kontaktperson i stillingsopslaget, kan du overveje at rette henvendelse til vedkommende og spørge efter en stillings- eller funktionsbeskrivelse. Den kan være mere udførlig og anvendelig i din forberedelse. Sørg for at gemme en kopi af stillingsannoncen eller en eventuel funktionsbeskrivelse, da det kan få betydning for en kommende lønforhandling.
Overvej, hvad du kan forvente at blive spurgt om. Du vil ofte som noget af det første blive bedt om en uddybende begrundelse for, at du har søgt netop det job.
Forbered gerne nogle spørgsmål, du vil stille ved samtalen, da det viser, du har forberedt dig. Kontakt vores karrierevejledning for gode råd til jobsamtalen.
Lønforventning:
Mod slutningen af samtalen vil arbejdsgiveren typisk bringe emnet om lønforventninger op. I stedet for at angive konkrete tal så fremhæv de kompetencer og den erfaring, du bringer ind i stillingen, og giv udtryk for en forventning om, at disse aflønnes. Vær opmærksom på, at der ikke skal lønforhandles under en ansættelsessamtale. Lønforhandlingen går først i gang, når du er tilbudt jobbet og foregår som udgangspunkt via din Tillidsrepræsentant (TR) på arbejdspladsen. Du kan under samtalen spørge, om der er en ergoterapeutisk tillidsrepræsentant (TR) på arbejdspladsen, der dækker området. Den konkrete lønfastsættelse kan du efterfølgende få sparring om gennem TR, hvis du tilbydes stillingen. Er der ikke en TR, der er ergoterapeut, kan ETF centralt hjælpe dig. Det er dog en god idé at bruge selve samtalen til især at fokusere på dine kompetencer og din interesse for stillingen, da det er arbejdsgivers opgave at finde den bedst egnede til jobbet ud fra ansøgerfeltet.
For at se den overenskomstmæssige lønindplacering kan du orientere dig via linket om ergoterapeuters løn.
Nyuddannet og løn?
Som nyuddannet har du ikke ergoterapeuterfaring at byde ind med i et job, men vær opmærksom på, hvad der ligger af opgaver i den stilling, du måtte blive tilbudt. Der kan være opgaver, som ikke er aflønnet via den OK-aftalte grundløn for offentligt ansatte, og som der derfor bør gives tillæg for, uanset hvor meget eller lidt erfaring du har som ergoterapeut. Det kan fx være stillinger som visitator, koordinator med videre.
Det er TR, der forhandler lønnen og, hvis der ikke er en TR, så er det Ergoterapeutforeningen centralt.
Hvad må arbejdsgiveren ikke spørge om til en jobsamtale?
Til jobsamtalen må arbejdsgiveren ikke stille spørgsmål om dit helbred, graviditet eller ønske om at blive gravid. Spørgsmål om religion, politisk anskuelse, etnisk, national eller social baggrund samt seksuel orientering må arbejdsgiveren heller ikke stille.
Bliver du spurgt om du er gravid, har du ikke pligt til at svare på det. Du har heller ikke pligt til at oplyse, om du overvejer at få børn i nærmeste fremtid.
Generelle eller konkrete helbredsoplysninger, der IKKE har betydning for det konkrete job, må arbejdsgiveren ikke spørge ind til, men som ansøger er du dog forpligtet til at oplyse om eventuel sygdom, som er af væsentlig betydning for jobbet og din arbejdsgiver. Det er fastlagt i Helbredsoplysningsloven.
Referencer fra tidligere arbejdsgivere
I forbindelse med jobsøgning vil arbejdsgiver ofte bede om referencer. Det er som udgangspunkt dig selv, der bestemmer, hvem du opgiver som reference, og du er ikke forpligtet til at angive din nuværende eller seneste leder. I praksis oplever vi dog, at nogle arbejdsgivere stiller krav om netop dette, hvilket kan være problematisk – særligt hvis du fortsat er ansat, eller hvis relationen til din leder er vanskelig.
I sådanne situationer kan det være en god idé at forklare din bekymring og foreslå en anden relevant reference, fx en tidligere leder eller en faglig samarbejdspartner. Ofte vil arbejdsgiver kunne imødekomme dette. Husk altid at informere dine referencer på forhånd og sikre dig, at de er indforstået med at blive kontaktet.
Søger du job hos en offentlig arbejdsgiver, og påtænkes et afslag på baggrund af en reference, har du ret til at blive partshørt. Det betyder, at du skal have mulighed for at se og kommentere de oplysninger, der lægges vægt på, før der træffes afgørelse. Har du spørgsmål eller oplever udfordringer i forbindelse med referencer, kan du kontakte ETF for rådgivning.