ToP

ToP - Test of Playfulness

Test of Playfulness (ToP) bruges til at rådgive om og tilrettelægge en intervention for børn, der har svært ved at lege både alene og sammen med andre.

Test of Playfulness (ToP) er et observationsredskab udviklet af ergoterapeutisk forsker Anita Bundy med henblik på at vurdere et barns playfulness på systematisk vis.

Det primære formål med at anvende ToP er at rådgive om og tilrettelægge intervention, der kan understøtte og fremme det observerede barns leg, hvor understøttelse og udvikling af barnets playfulness og legefærdigheder er målet for interventionen.

ToP kan anvendes til børn mellem seks måneder og 18 år, der har svært ved at lege alene eller sammen med andre herunder også børn, der er i udredning for eller har fået diagnoser inden for specifikke eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Der er foretaget 5.000 observationer af børn med redskabet, hvor man har påvist såvel høj reliabilitet som høj validitet.

ToP i praksis

ToP vurderer et barns playfulness ud fra fire overordnede dimensioner:

  • Kilde til motivation

  • Kilde til kontrol

  • Frihed fra virkelighedens begrænsninger

  • Legens ramme

I skemaet til ToP bliver de fire dimensioner vurderet gennem i alt 21 punkter og 27 scoringsmuligheder. Det anbefales, at man anvender redskabet Test of Environmental Suppportiveness (ToES) samtidigt for at vurdere omgivelsernes indflydelse på barnets leg og legemuligheder.

ToP er udviklet til børneergoterapeuter, men andre faggrupper, der har teoretisk og praktisk viden om leg, legeformer og udvikling af børns legefærdigheder, kan også lære at anvende redskabet.

Til download

Jeg er ikke medlem, men vil gerne se indholdet

Indholdet er forbeholdt ETF's medlemmer, men du kan også få adgang til det. Du skal blot udfylde din email nedenfor. Er du medlem, skal du bare logge ind på Mit ETF.

Nyhedsbreve med information om ETF kan til enhver tid afmeldes igen.