MISA
MISA - McGill Ingestive Skills Assessment
McGill Ingestive Skills Assessment er et observationsbaseret undersøgelsesredskab til dysfagi, som fokuserer på aktivitetsudførelsen under et naturligt måltid.
MISA er et ergoterapeutisk undersøgelsesredskab til vurdering af kvaliteten i aktivitetsudførelsen under et naturligt måltid hos personer med dysfagi. Måltidet planlægges på baggrund af et interview om hvilke mad- og drikkevarer, der opleves som vanskelige, samt hvilke der ønskes at kunne indtages fremover. Det sammensættes med op til 14 forskellige konsistenstyper og tilpasses kulturelt og individuelt.
Under observationen vurderes 36 færdigheder, der er nødvendige for succesfuldt indtag af mad og drikke. Færdighederne er fordelt på fire delskalaer: siddestilling, spise- og drikkefærdigheder, indtagelse af væske og indtagelse af kost. Hver færdighed scores på en tre-points skala (1= Fravær af den pågældende færdighed, 2= Mangelfuld eller inkonsekvent udførelse af færdigheden, 3= Færdigheden er til stede). På baggrund af resultaterne vurderes personens effektivitet og sikkerhed i håndtering af de 14 konsistenstyper.
Færdighedsscoren opsummeres indenfor hver delskala og i en totalscore.
MISA er udviklet i Canada (MISA1CA) og videreudviklet samt valideret i Danmark (MISA2DK).
Til download
Jeg er ikke medlem, men vil gerne se indholdet
Indholdet er forbeholdt ETF's medlemmer, men du kan også få adgang til det. Du skal blot udfylde din email nedenfor. Er du medlem, skal du bare logge ind på Mit ETF.
Nyhedsbreve med information om ETF kan til enhver tid afmeldes igen.