ADL-Taxonomin
ADL-Taxonomin
Med udgangspunkt i den enkelte persons vaner, roller og behov kan ADL-Taxonomin beskrive aktivitetsformåen inden for en række hverdagsaktiviteter.
ADL-Taxonomin er et ergoterapeutisk dokumentationsredskab, der anvendes til at beskrive en persons aktivitetsformåen i hverdagen med udgangspunkt i vaner, roller og behov. Redskabet retter sig mod personer, der har eller er i risiko for at udvikle problemer med at udføre nødvendige og betydningsfulde aktiviteter.
ADL-Taxonomien er opbygget i tre niveauer: aktivitetsformer, aktiviteter og delaktiviteter. Aktivitetsformer er de overordnede kategorier for daglig livsførelse, aktiviteter er områder som for eksempel påklædning eller madlavning, og delaktiviteter er konkrete handlinger som at tage sko og strømper på. I alt indeholder taxonomien 47 delaktiviteter, og nye kan tilføjes, hvis det er relevant for den enkelte person.
Vurderingen sker gennem interview eller observation og dokumenteres i et undersøgelsesskema eller en ADL-cirkel, der giver et visuelt overblik over aktivitetsudførelse, mål og ændringer over tid.
Til download
Jeg er ikke medlem, men vil gerne se indholdet
Indholdet er forbeholdt ETF's medlemmer, men du kan også få adgang til det. Du skal blot udfylde din email nedenfor. Er du medlem, skal du bare logge ind på Mit ETF.
Nyhedsbreve med information om ETF kan til enhver tid afmeldes igen.